26.1.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 22/48 |
Sag anlagt den 23. november 2007 — Bodegas Montebello mod KHIM — Montebello (MONTEBELLO RHUM AGRICOLE)
(Sag T-430/07)
(2008/C 22/91)
Stævningen er affattet på spansk
Parter
Sagsøger: Bodegas Montebello, SA (Montilla, Spanien) (ved abogado T. Andrade Boué, abogada M.I. Lehmann Novo og abogado A. Hernández Lehmann)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Montebello (Société à responsabilité limitée) (Guadalupe, Frankrig)
Sagsøgerens påstande
— |
Den anfægtede afgørelse, som Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) traf den 7. september 2005 i sag R 223/2007/2, annulleres. |
— |
EF-varemærkeansøgning nr. 2.666.386 afslås. |
— |
Harmoniseringskontoret og intervenienten tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: Montebello (Société à responsabilité limitée)
Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket »MONTEBELLO Rhum Agricole« for varer i klasse 33 (Alkoholholdige drikke (dog ikke øl) (registreringsansøgning nr. 2.666.386).
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Bodegas Montebello, SA
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Det spanske ordmærke »MONTEBELLO« (nr. 1.148.196) for varer i klasse 33.
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge.
Appelkammerets afgørelse: Medhold i klagen og Indsigelsesafdelingens afgørelse annulleret.
Søgsmålsgrunde: Urigtig anvendelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker.