|
23.2.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 51/52 |
Sag anlagt den 25. december 2007 — Osram mod Rådet
(Sag T-466/07)
(2008/C 51/95)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Osram GmbH (München, Tyskland) (ved Rechtsanwalt R. Bierwagen)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgerens påstande
|
— |
Rådets forordning (EF) nr. 1205/2007 annulleres og der træffes bestemmelse om, at forordningens virkninger opretholdes, indtil en ny undersøgelsesforordning træder i kraft. |
|
— |
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren, som er en tysk producent af et bredt sortiment af lyspærer, herunder kompaktlysstofrør med indbygget elektronisk drosselspole (CFL-i), har nedlagt påstand om annullation af Rådets forordning (EF) nr. 1205/2007 af 15. oktober 2007 om indførelse af antidumpingtold på importen af kompaktlysstofrør med indbygget elektronisk drosselspole (CFL-i) med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 og om udvidelse til at omfatte importen af den samme vare afsendt fra Den Socialistiske Republik Vietnam, Den Islamiske Republik Pakistan og Republikken Filippinerne (1), eftersom der i denne forordning kun er fastsat antidumpingtold for en periode på et år i stedet for den periode på fem år, der er foreskrevet i grundforordningen (2).
Til støtte for søgsmålet gør sagsøgeren for det første gældende, at Rådet foretog et åbenbart urigtigt skøn, da det lagde til grund, at to enheder fra Philips-koncernen er »producenter i Fællesskabet« i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i grundforordningens artikel 4, stk. 1, litra a).
Sagsøgeren gør for det andet gældende, at Rådet foretog åbenbart urigtig retsanvendelse, da det foretog gennemgang af, hvorvidt der forelå fællesskabsinteresse, selvom en sådan gennemgang ikke er foreskrevet for så vidt angår udløbsundersøgelser.
Sagsøgeren gør for det tredje gældende, at Rådet tilsidesatte grundforordningens artikel 11, stk. 2, og udøvede magtfordrejning, da det begrænsede perioden for antidumpingtold til et år.
Endelig gør sagsøgeren gældende, at Rådet foretog gennemgangen af, hvorvidt der forelå en fællesskabsinteresse, på grundlag af en åbenbart urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder, at det foretog et urigtigt skøn og at det undlod at anføre en begrundelse.
(1) EUT L 272, s. 1.
(2) Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22.12.1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EFT 1996 L 56, s. 1).