1.8.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 180/14


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 4. juni 2009 — Athanasios Vatsouras (sag C-22/08) og Josif Koupatantze (sag C-23/08) mod Arbeitsgemeinschaft (ARGE) Nürnberg 900 (anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Sozialgericht Nürnberg — Tyskland)

(Forenede sager C-22/08 og C-23/08) (1)

(Unionsborgerskab - fri bevægelighed for personer - artikel 12 EF og 39 EF - direktiv 2004/38/EF - artikel 24, stk. 2 - prøvelse af gyldigheden - statsborgere i en medlemsstat - beskæftigelse i en anden medlemsstat - lønniveauet og beskæftigelsens varighed - bevarelse af status som »arbejdstager« - ret til at modtage bistandsydelse)

2009/C 180/22

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Sozialgericht Nürnberg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Athanasios Vatsouras (sag C-22/08) og Josif Koupantantze (sag 23/08)

Sagsøgt: Arbeitsgemeinschaft (ARGE) Nürnberg 900

Sagens genstand

Anmodninger om præjudiciel afgørelse — Sozialgericht Nürnberg — gyldigheden af artikel 24, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT L 158, s. 77) — fortolkning af artikel 12 EF og 39 EF — ret til adgang til sociale bistandsydelser for en statsborger fra en anden medlemsstat, der er arbejdsløs og som tidligere har udøvet ubetydelig erhvervsmæssig virksomhed i den pågældende medlemsstat — nationale bestemmelser, der udelukker statsborgere fra andre medlemsstater fra sociale bistandsydelser i tilfælde af, at deres ophold overstiger den maksimale varighed som fastsat i artikel 6 i direktiv 2004/38/EF og der ikke gælder en ret til ophold på andet grundlag

Konklusion

1)

Hvad angår statsborgere i medlemsstaterne, der søger beskæftigelse i en anden medlemsstat, har gennemgangen af det første spørgsmål intet frembragt, som kan rejse tvivl om gyldigheden af artikel 24, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF.

2)

Artikel 12 EF er ikke til hinder for nationale bestemmelser, der udelukker statsborgere i medlemsstaterne fra adgangen til sociale bistandsydelser, der indrømmes statsborgere i tredjelande.


(1)  EUT C 107 af 26.4.2008.


  翻译: