26.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 107/19


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) den 20. februar 2008 — Margarete Block mod Finanzamt Kaufbeuren

(Sag C-67/08)

(2008/C 107/29)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Margarete Block

Sagsøgt: Finanzamt Kaufbeuren

Præjudicielle spørgsmål

1)

Tillader bestemmelserne i EF-traktatens artikel 73D, stk. 1, litra a), og stk. 3 [nu artikel 58, stk. 1, litra a), og stk. 3, EF], at modregning af spansk arveafgift i den tyske arveafgift også udelukkes ved arvefald i 1999 i henhold til § 21, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, i Erbschaftsteuer- und Schenkungsteuergesetz, jf. § 121 i Bewertungsgesetz (objektiv begrænsning)?

2)

Skal EF-traktatens artikel 73B, stk. 1 (nu artikel 56, stk. 1, EF), fortolkes således, at arveafgift, som en medlemsstat i Den Europæiske Union opkræver i forbindelse med, at en arving, der er bosiddende i Tyskland, arver en pengefordring mod kreditinstitutter i førstnævnte medlemsstat, fra en arvelader, der senest var bosiddende i Tyskland, skal modregnes i den tyske arveafgift?

3)

Er objektiviteten af de forskellige tilknytningskriterier i de nationale afgiftsordninger af betydning ved afgørelsen af, hvilken af de berørte stater der skal undgå dobbeltbeskatningen, og har tilknytningen til kreditors bopæl i givet fald forrang for tilknytningen til debitors hjemsted?


  翻译: