8.3.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 64/59 |
Sag anlagt den 11. januar 2008 — Perfetti Van Melle mod KHIM — Cloetta Fazer (CENTER SHOCK)
(Sag T-16/08)
(2008/C 64/96)
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Perfetti Van Melle SpA (Lainate, Italien) (ved lawyers P. Perani og P. Pozzi)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Cloetta Fazer AB (Ljungsbro, Sverige)
Sagsøgerens påstande
— |
Afgørelse truffet den 7. november 2007 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmoniseringskontoret i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 149/2006-4) og meddelt den 9. november 2007 ændres. |
— |
Afgørelse truffet den 24. november 2005 af Annullationsafdelingen ved Kontoret for Harmoniseringskontoret i det Indre Marked (Varemærker og Design) vedrørende ugyldighedsbegæring nr. 941 C 973 065 annulleres. |
— |
Det fastslås, at Perfettis EF-varemærkeregistrering nr. 973 065 CENTER SHOCK er gyldig. |
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med ugyldighedssagen og klagesagen ved Harmoniseringskontoret. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Ordmærket »CENTER SHOCK« for varer i klasse 30 — EF-varemærke nr. 973 065
Indehaver af EF-varemærket: Perfetti Van Melle SpA
Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Cloetta Fazer AB
Varemærkerettigheder påberåbt af indgiveren af ugyldighedsbegæringen: Det nationale ordmærke »CENTER« og »CLOETTA CENTER« bl.a. for varer i klasse 30
Annullationsafdelingens afgørelse: EF-varemærket erklæres ugyldigt
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 52, stk. 1, litra a) i Rådets forordning nr. 40/94, da de omtvistede varemærker samlet set er forskellige med hensyn til lyd, indhold og helhedsindtryk, selv om de har et fælles træk. Ifølge sagsøgeren er Cloetta og Peretti aktive på forskellige markeder, idet deres produkter opfylder forskellige behov og henvender sig til forskellige forbrugere.