21.3.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 69/42 |
Sag anlagt den 29. december 2008 — Perusahaan Otomobil Nasional mod KHIM — Proton Motor Fuel Cell (PM PROTON MOTOR)
(Sag T-581/08)
(2009/C 69/95)
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Perusahaan Otomobil Nasional Sdn. BHD (Shah Alam, Malaysia) (ved lawyers J. Blind, C. Kleiner og S. Ziegler)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Proton Motor Fuel Cell GmbH (Starnberg, Tyskland)
Sagsøgerens påstande
— |
Afgørelse truffet den 9. oktober 2008 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1675/2007-1) annulleres, der gives medhold i indsigelse nr. 501 306 for alle varer og tjenesteydelser, og der gives afslag på EF-varemærkeansøgning nr. 2 296 408. |
— |
Harmoniseringskontoret — og eventuelt — den anden part i sagen for appelkammeret tilpligtes at betale sagens omkostninger og de omkostninger, der er pådraget i forbindelse med sagen for Harmoniseringskontoret. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: Proton Motor Fuel Cell GmbH
Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket »PM PROTON MOTOR« for varer og tjenesteydelser i klasse 7, 9 og 42 — ansøgning nr. 2 296 408
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Perusahaan Otomobil Nasional Sdn. BHD
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-varemærkeregistrering nr. 198 564 af ordmærket »PROTON« for varer og tjenesteydelser i klasse 12 og 37; EF-varemærkeregistrering nr. 1 593 201 af figurmærket »PROTON« for varer og tjenesteydelser i klasse 12 og 37; varemærkeserien »PROTON«, der som varemærke er registreret i Det Forenede Kongerige under nr. 1 322 343 for tjenesteydelser i klasse 37; figurmærket »PROTON«, der som varemærke er registreret i Det Forenede Kongerige under nr. 2 27 660 for varer og tjenesteydelser i klasse 12 og 37; ordmærket »PROTON DIRECT«, der som varemærke er registreret i Det Forenede Kongerige under nr. 2 182 057 for varer i klasse 12; registrering af ordmærket »PROTON« i Benelux, Danmark, Finland, Tyskland, Grækenland, Irland, Portugal og Spanien.
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge i sin helhed
Appelkammerets afgørelse: Annullation af den anfægtede afgørelse og indsigelsen forkastet
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94, idet appelkammeret med urette vurderede, at der ikke var risiko for forveksling mellem de omtvistede varemærker. Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 5, i Rådets forordning nr. 40/94, idet appelkammeret ikke konkluderede, at det i indsigelsessagen påberåbte varemærke er velkendt i Det Forenede Kongerige.