15.1.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 13/12 |
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 18. november 2010 — Vasil Ivanov Georgiev mod Tehnicheski universitet — Sofia, filial Plovdiv (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rayonen sad Plovdiv, Bulgarien)
(Forenede sager C-250/09 og C-268/09) (1)
(Direktiv 2000/78/EF - artikel 6, stk. 1 - forbud mod forskelsbehandling på grund af alder - universitetsprofessorer - national bestemmelse om indgåelse af tidsbegrænsede ansættelseskontrakter for arbejdstagere over 65 år - automatisk pensionering, når arbejdstageren fylder 68 år - begrundelse for forskelsbehandling på grund af alder)
2011/C 13/19
Processprog: bulgarsk
Den forelæggende ret
Rayonen sad Plovdiv
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Vasil Ivanov Georgiev
Sagsøgt: Tehnicheski universitet — Sofia, filial Plovdiv
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Rayonen sad Plovdiv — fortolkning af artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT L 303, s. 16) — national lov, der giver universitetsprofessorer, der er fyldt 65 år, adgang til udelukkende at indgå tidsbegrænsede ansættelseskontrakter — national lov, hvorved den endelige pensionsalder for universitetsprofessorer fastsættes til 68 år — berettigelse af forskelsbehandling på grund af alder
Konklusion
Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, og navnlig dets artikel 6, stk. 1, skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der fastsætter, at universitetsprofessorer automatisk pensioneres, når de fylder 68 år, og at de kun kan fortsætte med at arbejde efter det fyldte 65. år på grundlag af tidsbegrænsede ansættelseskontrakter af et års varighed, der kun kan forlænges to gange, forudsat at denne lovgivning forfølger et legitimt formål, der navnlig er forbundet med beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken, såsom sikring af en undervisning af høj kvalitet og en optimal fordeling af professorstillingerne mellem generationerne, og at den gør det muligt at nå dette formål ved hjælp af hensigtsmæssige og nødvendige midler. Det tilkommer den nationale ret at efterprøve, om disse betingelser er opfyldt.
Hvad angår en tvist mellem et offentligt organ og en borger — i det tilfælde, hvor en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede ikke opfylder betingelserne i artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78 — skal den nationale ret undlade at anvende denne lovgivning.