31.7.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 209/22 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Luxembourg) den 12. maj 2010 — David Claes mod Landsbanki Luxembourg SA, under konkurs
(Sag C-235/10)
()
2010/C 209/28
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Cour de cassation
Parter i hovedsagen
Sagsøger: David Claes
Sagsøgt: Landsbanki Luxembourg SA, en liquidation
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Skal artikel 1, 2 og 3 i Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser (1) fortolkes således, at bestemmelserne finder anvendelse i de situationer, hvor en virksomheds drift ophører som følge af, at arbejdsgiveren erklæres konkurs, eller som følge af en retsafgørelse, der indebærer, at arbejdsgiveren (et kreditinstitut) opløses og likvideres på grund af insolvens i henhold til artikel 61, stk. 1, litra a) og b), i lov af 5. april 1993 om finanssektoren med senere ændringer, idet den nationale lovgivning for så vidt angår disse ophørsgrunde fastsætter, at ansættelseskontrakter ophører med øjeblikkelig virkning? |
2) |
Såfremt spørgsmålet besvares bekræftende spørges, om artikel 1, 2 og 3 i direktiv 98/59/EF skal fortolkes således, at kurator eller likvidator skal sidestilles med en arbejdsgiver, der har påtænkt at foretage kollektive afskedigelser, og som i den forbindelse er i stand til at udføre de i direktivets artikel 2 og 3 omhandlede handlinger og foretage sådanne afskedigelser (sag C-323/08, præmis 39, 40 og 41) (2)? |
(1) EFT L 225, s. 16.
(2) Dom af 10.12.2009, Rodríguez Mayor m.fl., endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser.