24.9.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/51


Sag anlagt den 19. juli 2011 — ZZ mod Kommissionen

(Sag F-41/11)

2011/C 282/96

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne D. Abreu Caldas, S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og E. Marchal)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af den af OLAF’s generaldirektør trufne afgørelse om afslag på sagsøgerens ansøgning om forlængelse af vedkommendes kontrakt som midlertidig ansat, jf. artikel 2, litra a), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte.

Sagsøgerens påstande

Annullation af den af OLAF’s generaldirektør trufne afgørelse af 11. februar 2011 om afslag på sagsøgerens ansøgning om forlængelse af vedkommendes kontrakt som midlertidig ansat, jf. artikel 2, litra a), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.


  翻译: