22.2.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 52/33


Rettens dom af 16. januar 2014 — BP Products North America mod Rådet

(Sag T-385/11) (1)

(Dumping - subsidier - import af biodiesel med oprindelse i Amerikas Forenede Stater - omgåelse - artikel 13 i forordning (EF) nr. 1225/2009 - artikel 23 i forordning (EF) nr. 597/2009 - samme vare i let ændret stand - retssikkerhed - magtfordrejning - åbenbart urigtigt skøn - begrundelsespligt - ligebehandling - princippet om god forvaltningsskik)

2014/C 52/59

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: BP Products North America, Inc. (Naperville, Illinois, De Forenede Stater) (først ved solicitor C. Farrar og advokaterne H.-J. Prieß, B. Sachs og M. Schütte, derefter ved advokaterne C. Farrar, H.-J. Prieß, M. Schütte og K. Arend)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved J.-P. Hix, som befuldmægtiget, bistået af solicitor B. O’Connor og advokat S. Gubel)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved M. França og A. Stobiecka-Kuik, som befuldmægtigede) og European Biodiesel Board (EBB) (ved advokaterne O. Prost og M.-S. Dibling)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation dels af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 443/2011 af 5. maj 2011 om udvidelse af den endelige udligningstold, der blev indført ved forordning (EF) nr. 598/2009 på importen af biodiesel med oprindelse i Amerikas Forenede Stater, til importen af biodiesel afsendt fra Canada, uanset om den er angivet med oprindelse i Canada, om udvidelse af den endelige udligningstold, der blev indført ved forordning (EF) nr. 598/2009, til importen af biodiesel i blandinger indeholdende 20 vægtprocent eller mindre biodiesel med oprindelse i Amerikas Forenede Stater og om afslutning af undersøgelsen vedrørende import afsendt fra Singapore (EUT L 122, s. 1), dels af gennemførelsesforordning (EU) nr. 444/2011 om udvidelse af den endelige antidumpingtold, der blev indført ved forordning (EF) nr. 599/2009 på importen af biodiesel med oprindelse i Amerikas Forenede Stater, til importen af biodiesel afsendt fra Canada, uanset om den er angivet med oprindelse i Canada, om udvidelse af den endelige antidumpingtold, der blev indført ved forordning (EF) nr. 599/2009, til importen af biodiesel i blandinger indeholdende 20 vægtprocent eller mindre biodiesel med oprindelse i Amerikas Forenede Stater og om afslutning af undersøgelsen vedrørende import afsendt fra Singapore (EUT L 122, s. 12), for så vidt som disse forordninger berører sagsøgeren

Konklusion

1)

Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)

BP Products North America Inc. bærer sine egne omkostninger og betaler de af Rådet og European Biodiesel Board (EBB) afholdte omkostninger.

3)

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 282 af 24.9.2011.


  翻译: