3.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 355/21


Sag anlagt den 28. september 2011 — i-content mod KHIM — Decathlon (BETWIN)

(Sag T-514/11)

2011/C 355/39

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: i-content Ltd Zweigniederlassung Deutschland (Berlin, Tyskland) (ved advokat A. Nordemann)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Decathlon SA (Villeneuve d’Ascq, Frankrig)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 30. juni 2011 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1816/2010-1) annulleres, og indsigelse nr. B 001494205 afvises.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: i-content Ltd Zweigniederlassung Deutschland

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »BETWIN« for bl.a. varer i klasse 25, 26 og 28 — EF-varemærkansøgning nr. 7281652

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Decathlon SA

Det påberåbte varemærke eller tegn: EF-varemærkeregistrering nr. 6780951 af figurmærket »bTwin« for bl.a. varer i klasse 25 og 28, Fransk varemærkeregistrering nr. 23191414 af figurmærket »bTwin« for bl.a. varer i klasse 25, Fransk varemærkeregistrering nr. 99822017 af figurmærket »bTwin« for bl.a. varer i klasse 28

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen delvist taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009, idet Appelkammeret urigtigt antog, at de omhandlede mærker ligner hinanden i en sådan grad, at de kan forveksles.


  翻译: