2.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 73/4 |
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 15. januar 2015 — Raad van bestuur van de Sociale verzekeringsbank mod L.F. Evans (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Centrale Raad van Beroep — Nederlandene)
(Sag C-179/13) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - afgørelse af, hvilken lovgivning der skal anvendes på en arbejdstager på området for social sikring - forordning (EØF) nr. 1408/71 - anvendelighed - ansættelse af en statsborger i en medlemsstat ved en tredjestats konsulat, der er etableret på en anden medlemsstats område, hvor den pågældende er bosiddende - Wienerkonventionen om konsulære forbindelser - artikel 71, stk. 2 - national lovgivning, der giver fast bosiddende personer lettelser, forrettigheder og immuniteter)
(2015/C 073/05)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Centrale Raad van Beroep
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Raad van bestuur van de Sociale verzekeringsbank
Sagsøgt: L.F. Evans
Konklusion
Artikel 2 i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, som ændret og ajourført ved Rådets forordning (EF) nr. 118/97 af 2. december 1996, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1192/2006 af 18. december 2006, sammenholdt med denne forordnings artikel 16, skal fortolkes således, at i den periode, hvor en statsborger i en medlemsstat har været ansat ved en tredjestats konsulære repræsentation, der er etableret på en anden medlemsstats område, hvor den pågældende ikke er statsborger, men er bosiddende, er denne statsborger ikke omfattet af en medlemsstats lovgivning som omhandlet i denne bestemmelse, såfremt nævnte statsborger i henhold til bopælsmedlemsstatens lovgivning, der er vedtaget i medfør af artikel 71, stk. 2, i Wienerkonventionen om konsulære forbindelser, udfærdiget i Wien den 24. april 1963, ikke er tilknyttet den nationale sociale sikringsordning.