8.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 39/13 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunalul București (Rumænien) den 4. december 2013 — SC ALKA CO SRL mod Autoritatea Națională a Vămilor — Direcția Regională pentru Accize și Operațiuni Vamale Constanța og Direcția Generală a Finanțelor Publice a Municipiului București
(Sag C-635/13)
2014/C 39/21
Processprog: rumænsk
Den forelæggende ret
Tribunalul București
Parter i hovedsagen
Sagsøger: SC ALKA CO SRL
Sagsøgte: Autoritatea Națională a Vămilor — Direcția Regională pentru Accize și Operațiuni Vamale Constanța og Direcția Generală a Finanțelor Publice a Municipiului București
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Skal rå frø af grøntsagsgræskar i skal, der skal behandles termisk og mekanisk med henblik på anvendelse som menneskeføde (i form af fødevarer som snacks), tariferes i position 1207 — underposition 1207999710 — eller i position 1209 — underposition 1209919010 — i den kombinerede nomenklatur? |
2) |
Skal rå frø af grøntsagsgræskar i skal, der skal behandles termisk og mekanisk med henblik på anvendelse som menneskeføde (i form af fødevarer som snacks), på baggrund af de forklarende bestemmelser til den kombinerede nomenklatur tariferes i position 1207 — underposition 1207999710 — eller i position 1209 — underposition 1209919010? |
3) |
I tilfælde af modstrid mellem toldtariferingen i den fælles toldtarif og den toldtarifering, som udledes af de forklarende bestemmelser, med hensyn til samme vare (rå frø af grøntsagsgræskar i skal), hvilken af de nævnte toldtariferinger finder da anvendelse i sagen? |
4) |
Er der i henhold til artikel 109, litra a), 110 og 256, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 2454/93 (1) behov for særlige administrative foranstaltninger, eksempelvis indgivelse af en ansøgning eller fremlæggelse af varecertifikatet EUR.1 for en bestemt myndighed, for at forordningen opnår fuld virkning, og navnlig at toldmyndighederne bevilger de toldpræferencer, der er omhandlet i forordningens artikel 98? |
(1) Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2.7.1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF- toldkodeks, EFT L 253, s. 1.