8.2.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 48/48


Rettens dom af 16. december 2015 — Sverige mod Kommissionen

(Sag T-521/14) (1)

((Forordning (EU) nr. 528/2012 - biocidholdige produkter - passivitetssøgsmål - specifikke videnskabelige kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber - Kommissionens undladelse af at vedtage delegerede retsakter - forpligtelse til at handle))

(2016/C 048/54)

Processprog: svensk

Parter

Sagsøger: Kongeriet Sverige (ved A. Falk, K. Sparrman og L. Swedenborg, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved D. Kukovec, som befuldmægtiget, bistået af advokat M. Johansson)

Intervenienter til støtte for sagsøgeren: Kongeriget Danmark (ved C. Thorning og N. Lyshøj, som befuldmægtigede), Den Franske Republik (ved D. Colas og S. Ghiandoni, som befuldmægtigede), Kongeriget Nederlandene (først ved M. Bulterman og M. Noort, dernæst ved M. Bulterman og C. Schillemans, som befuldmægtigede), Republikken Finland (ved H. Leppo, som befuldmægtiget), Europa-Parlamentet (ved A. Neergaard og P. Schonard, som befuldmægtigede) og Rådet for den Europæiske Union (ved M. Moore og A. Norber, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om at det fastslås, at Kommissionen ulovligt har undladt at vedtage delegerede retsakter vedrørende videnskabelige kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler den i henhold til artikel 5, stk. 3, første afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter, idet den har undladt at vedtage delegerede retsakter for så vidt angår specifikke videnskabelige kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber.

2)

Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler Kongeriget Sveriges omkostninger.

3)

Kongeriet Danmark, Den Franske Republik, Kongeriget Nederlandene, Republikken Finland, Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union bærer deres egne omkostninger.


(1)  EUT C 431 af 1.12.2014.


  翻译: