12.5.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 142/39 |
Sag anlagt den 19. februar 2014 — Republikken Finland mod Kommissionen
(Sag T-124/14)
2014/C 142/51
Processprog: finsk
Parter
Sagsøger: Republikken Finland (ved J. Heliskoski og S. Hartikainen, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
— |
Kommissionens gennemførelsesafgørelse K(2013) 8743 endelig af 12. december 2013 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 338, s. 81) annulleres, for så vidt som der for Republikken Finland blev foretaget en finansieringskorrektion på 927 827,58 EUR for manglende overholdelse af artikel 55 i forordning (EF) nr. 1974/2006. |
— |
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren påberåbt sig et enkelt anbringende om, at Kommissionen har fortolket og anvendt forordning nr. 1974/2006 (1) forkert. Kommissionen har med urette antaget, at de i Finland fastsatte betingelser for tildeling af støtte til anskaffelse af brugte maskiner og udstyr ikke var i overensstemmelse med artikel 55, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1974/2006.
(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 1974/2006 af 15.12.2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 368, s. 15).