4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/47


Sag anlagt den 27. maj 2014 — CBM Creative Brands Marken mod KHIM — Aeronautica Militare — Stato Maggiore (TRECOLORE)

(Sag T-365/14)

2014/C 253/62

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: CBM Creative Brands Marken GmbH (Zürich, Schweiz) (ved advokaterne U. Lüken, M. Grundmann og N. Kerger)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Aeronautica Militare — Stato Maggiore (Rom, Italien)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 1. april 2014 af Femte Appelkammer i sag R 411/2013-5 annulleres for så vidt som Femte Appelkammer ophæver indsigelsesafdelingens afgørelse, tager indsigelsen til følge og afslår ansøgning nr. 00 9 8 77  416 med hensyn til varerne i klasse 18 og 25 og med hensyn tjenesteydelserne: »Detailhandel, også via websteder og teleshopping, med beklædningsgenstande, sko, hovedbeklædning, solbriller, ædle metaller og legeringer heraf samt varer fremstillet heraf eller overtrukket hermed, juvelervarer, smykker, ædelstene, ure og kronometriske instrumenter, læder og læderimitationer samt varer heraf, skind og huder, kufferter og rejsetasker, tasker, håndtasker, tegnebøger, punge, nøgleetuier, rygsække, poser, paraplyer, parasoller og spadserestokke, piske, seletøj og sadelmagervarer« i klasse 35.

Indsigelsen, der er rejst imod ansøgning nr. 9 8 77  416, forkastes i sin helhed.

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: CBM Creative Brands Marken GmbH

Det omhandlede EF-varemærke: Et EF-figurmærke, der indeholder ordbestanddelen »TRECOLORE« for varer og tjenesteydelser i klasse 18, 25 og 35 — EF-varemærkeansøgning nr. 9 8 77  416

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Aeronautica Militare — Stato Maggiore

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-ord- og figurmærket og det nationale ord- og figurmærke »FRECCE TRICOLORI« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 14, 16, 18, 20, 25, 28 og 41

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet i sin helhed

Appelkammerets afgørelse: Den anfægtede afgørelse delvist ophævet

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009.


  翻译: