|
26.6.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 202/4 |
Domstolens dom (Første Afdeling) af 27. april 2017 — A-Rosa Flussschiff GmbH mod Union de recouvrement des cotisations de sécurité sociale et d’allocations familiales d’Alsace (Urssaf), som er indtrådt i de rettigheder, der tilkommer Urssaf du Bas-Rhin og Sozialversicherungsanstalt des Kantons Graubünden (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation — Frankrig)
(Sag C-620/15) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - vandrende arbejdstagere - social sikring - lovgivning, der finder anvendelse - forordning (EØF) nr. 1408/71 - artikel 14, stk. 2, litra a) - forordning (EØF) nr. 574/72 - artikel 12a, stk. 1a - aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund - sejlende personel - arbejdstagere, der er udstationeret i en anden medlemsstat - schweizisk filial - E 101-attest - beviskraft))
(2017/C 202/06)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Cour de cassation
Parter i hovedsagen
Sagsøger: A-Rosa Flussschiff GmbH
Sagsøgte: Union de recouvrement des cotisations de sécurité sociale et d’allocations familiales d’Alsace (Urssaf), som er indtrådt i de rettigheder, der tilkommer Urssaf du Bas-Rhin og Sozialversicherungsanstalt des Kantons Graubünden
Konklusion
Artikel 12a, stk. 1a, i Rådets forordning (EØF) nr. 574/72 af 21. marts 1972 om regler til gennemførelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, som ændret og ajourført ved Rådets forordning (EF) nr. 118/97 af 2. december 1996, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 647/2005 af 13. april 2005, skal fortolkes således, at en E 101-attest, som i medfør af artikel 14, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1408/71, som ændret og ajourført ved forordning nr. 118/97, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 647/2005 af 13. april 2005, er udstedt af den institution, der er udpeget af en medlemsstats kompetente myndighed, er bindende for såvel socialsikringsinstitutionerne i den medlemsstat, hvor arbejdet udføres, som denne medlemsstats domstole, selv hvis disse har fastslået, at betingelserne for den pågældende arbejdstagers virksomhed åbenbart ikke er omfattet af det materielle anvendelsesområde for nævnte bestemmelse i forordning nr. 1408/71.