1

Europa-Kommissionen har i stævningen nedlagt påstand om, at Domstolen fastslår, at Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland som følge af urigtig anvendelse af direktiv 2001/80/EF om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg (EFT 2001, L 309, s. 1) for så vidt angår Aberthaw-elkraftværket (Det Forenede Kongerige, herefter »Aberthaw-kraftværket«) har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktivets artikel 4, stk. 3, sammenholdt med bilag VI, del A, til samme direktiv.

2

Direktiv 2001/80, der erstattede Rådets direktiv 88/609/EØF af 24. november 1988 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg (EFT 1988, L 336, s. 1), blev med virkning fra den 1. januar 2016 ophævet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT 2010, L 334, s. 17). Direktiv 2001/80 vedrørte i henhold til artikel 1 »fyringsanlæg med en nominel termisk effekt på 50 MW og derover, uanset brændselstype (fast, flydende eller gasformigt)«.

3

Fjerde, femte og sjette betragtning til dette direktiv havde følgende ordlyd:

4

Direktivets artikel 4 bestemte:

»1.   Med forbehold af artikel 17 træffer medlemsstaterne passende foranstaltninger for at sikre, at alle godkendelser til opførelse eller, hvis der ikke kræves sådanne, til drift af nye anlæg, for hvilke der efter den kompetente myndigheds mening er indgivet fuldstændig anmodning om godkendelse inden den 27. november 2002, hvis anlægget sættes i drift senest den 27. november 2003, indeholder krav om overholdelse af de grænseværdier, der er fastlagt i del A i bilag III-VII for emissioner af SO2, NOx og støv.

[...]

3.   Med forbehold af [Rådets] direktiv 96/61/EF [af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (EFT 1996, L 257, s. 26)] og Rådets direktiv 96/62/EF af 27. september 1996 om vurdering og styring af luftkvalitet [(EFT 1996, L 296, s. 55)] skal medlemsstaterne senest den 1. januar 2008 have opnået betydelige emissionsreduktioner ved at:

[...]«

5

Samme direktivs artikel 14 havde følgende ordlyd:

»1.   Ved kontinuerlige målinger anses emissionsgrænseværdierne i del A i bilag III-VII, punkt A, for overholdt, når en vurdering af resultaterne for driftstiden inden for et kalenderår viser, at

[...]«

6

Del A i bilag VI til direktiv 2001/80 indeholdt en tabel med emissionsgrænseværdier for NOx for forskellige brændselstyper for så vidt angår bestående anlæg i medfør af direktivets artikel 4, stk. 3. Grænseværdien for fast brændsel, der blev anvendt i et anlæg med en effekt på over 500 MW, var fastsat til 500 mg NOx pr. normalkubikmeter (mg/Nm3).

7

Tabellen indeholdt, ligeledes for så vidt angik fast brændsel, en henvisning til fodnote 3 (herefter »fodnote 3«), der havde følgende ordlyd:

»Indtil den 1. januar 2016 gælder for anlæg, der i den 12-månders periode, som udløb den 1. januar 2001, blev drevet og fortsat drives med fast brændsel med et indhold af flygtige forbindelser på mindre end 10%, en grænseværdi på 1200 mg/Nm3.«

8

I henhold til artikel 30, stk. 2, første afsnit, i direktiv 2010/75, fastsætter direktivets bilag V, del 1, punkt 4, NOx-emissionsgrænseværdier for anlæg, der benytter fast brændsel. Fra og med den 1. januar 2016 nedsættes denne værdi til 200 mg/Nm3.

9

Den 29. maj 2012 indledte Kommissionen en »EU Pilot« undersøgelse af, hvorvidt visse store fyringsanlæg, navnlig Aberthaw-kraftværket, var forenelige med kravene i direktiv 2001/80. Ifølge de oplysninger, som Kommissionen modtog, drog dette værk i medfør af fodnote 3 fordel af en mindre streng NOx-emissionsgrænseværdi på 1200 mg/Nm3 end den, der normalt anvendes i forhold til et sådant anlæg, der benytter fast brændsel, der i henhold til tabellen i direktivets bilag VI, del A, er fastsat til 500 mg/Nm3. Ifølge Kommissionen krævede brug af denne undtagelse imidlertid i henhold til fodnote 3, at det benyttede brændsel havde et indhold af flygtige forbindelser på mindre end 10%. Kommissionen rettede derfor en forespørgsel til Det Forenede Kongerige om indholdet af flygtige forbindelser i det faste brændsel, som var blevet benyttet på Aberthaw-kraftværket i 2009, 2010 og 2011.

10

Det Forenede Kongerige svarede, at den NOx-grænseemissionsværdi, der fandt anvendelse for så vidt angik Aberthaw-kraftværket, androg 1200 mg/Nm3, og at denne emissionsgrænseværdi bl.a. måtte anses for overholdt, såfremt 95% af gennemsnitsværdierne, målt over et tidsrum på 48 timer, ikke overskred 1320 mg/Nm3.

11

Den 20. september 2012 fremsendte Kommissionen yderligere spørgsmål til Det Forenede Kongerige med henblik på at vurdere, om Aberthaw-kraftværket opfyldte betingelserne i fodnote 3 for så vidt angik indholdet af flygtige forbindelser. Det Forenede Kongerige præciserede som svar herpå, at det gennemsnitlige indhold af flygtige forbindelser i det kul, der var blevet benyttet på dette kraftværk i årene 2008-2011, havde været henholdsvis 12,81%, 11,75%, 12,89% og 11,39%. Ifølge disse oplysninger havde dette kul således kun haft et gennemsnitligt indhold af flygtige forbindelser på mindre end 10% to gange i årene 2008, 2009 og 2010 og fem gange i løbet af 2011.

12

Da det brændstof, der var blevet benyttet på Aberthaw-kraftværket i årene 2008-2011 ikke opfyldte betingelsen i fodnote 3 for så vidt angik indholdet af flygtige forbindelser, fandt Kommissionen, at dette anlæg aldrig havde været berettiget til at drage fordel af undtagelsen i denne fodnote, og at NOx-grænseemissionsværdien på 500 mg/Nm3 skulle have fundet anvendelse for dets vedkommende siden den 1. januar 2008.

13

Den 21. juni 2013 fremsendte Kommissionen en åbningsskrivelse til Det Forenede Kongerige, hvori det blev gjort gældende, at det siden den 1. januar 2008 havde undladt at opfylde sin forpligtelse til at efterkomme artikel 4, stk. 3, i direktiv 2001/80, sammenholdt med fodnote 3, idet Aberthaw-kraftværket ikke havde overholdt den NOx-emissionsgrænseværdi på 500 mg/Nm3, der fandt anvendelse på dette anlæg indtil den 1. januar 2016.

14

Som svar på denne åbningsskrivelse oplyste Det Forenede Kongerige, at undtagelsen i fodnote 3 efter dets opfattelse netop var blevet indført ved direktiv 2001/80 med henblik på Aberthaw-kraftværket, således at denne undtagelse skulle fortolkes smidigt, og at det pågældende anlæg derfor ikke var underlagt betingelsen om, at det udelukkende blev drevet ved hjælp af fast brændsel med et indhold af flygtige forbindelser på mindre end 10%. Det Forenede Kongerige gjorde ligeledes gældende, at der ikke var nogen direkte sammenhæng mellem de flygtige forbindelser i det brændsel, der var blevet forbrændt på dette kraftværk, og niveauet af nitrogenoxider i dets udledning.

15

Da Kommissionen ikke fandt Det Forenede Kongeriges svar overbevisende, fremsatte den den 16. oktober 2014 i overensstemmelse med artikel 258, første afsnit, TEUF, en begrundet udtalelse over for denne medlemsstat.

16

I denne begrundede udtalelse gentog Kommissionen sin argumentation om, at fodnote 3 udgjorde en undtagelse fra de normale grænseværdier for et anlæg af Aberthaw-kraftværkets størrelse, og at dette anlæg overskred den NOx-emissionsgrænseværdi, som fandt anvendelse i henhold til artikel 4, stk. 1 og 3, i direktiv 2001/80, sammenholdt med den anførte fodnote.

17

Kommissionen forkastede ligeledes den fortolkning af fodnote 3, hvorefter denne ikke krævede, at det omhandlede anlæg udelukkende benyttede fast brændsel med et gennemsnitligt indhold af flygtige forbindelser på mindre end 10%, målt pr. år. Selv om dette indhold ikke udtrykkeligt var angivet i gennemsnitlige årlige værdier i direktiv 2001/80, er en sådan fortolkning i overensstemmelse med idéen i dette direktiv, idet det fremgår af artikel 14, stk. 1, at emissionsgrænseværdierne i direktivets del A i bilag III-VII måles inden for et kalenderår.

18

I sit svar af 17. december 2014 gentog Det Forenede Kongerige med henvisning til forarbejderne til direktiv 2001/80, at Aberthaw-kraftværket efter dets opfattelse var i overensstemmelse med direktiv 2001/80, og at undtagelsen i fodnote 3 specielt vedrørte dette anlæg. Det Forenede Kongerige præciserede endvidere, at der fortsat blev investeret i dette kraftværk med henblik på at forbedre dets ydeevne.

19

Da Kommissionen ikke fandt Det Forenede Kongeriges svar tilfredsstillende, besluttede den den 19. juni 2015 at anlægge nærværende sag.

20

Ifølge Kommissionen opfylder Aberthaw-kraftværket ikke betingelsen i fodnote 3, hvorfor det ikke kan drage fordel af den heri omhandlede undtagelse. Udledningen af nitrogenoxid fra dette anlæg skal følgelig være i overensstemmelse med standardgrænseværdien på 500 mg/Nm3. Den værdi, der fremgik af driftstilladelsen for dette kraftværk på tidspunktet for nærværende sags anlæg, var imidlertid 1050 mg/nm3, hvorfor Kommissionens påstand bør tages til følge.

21

Kommissionen har til støtte for dette anbringende gjort gældende, at ordlyden i fodnote 3 for det første er klar. Denne bestemmelse finder kun anvendelse på værker, der faktisk forbrænder fast brændsel med et indhold af flygtige forbindelser på mindre end 10%. Fodnote 3 omhandler hverken anlæg, der »kan« drives ved hjælp af brændsel af denne type, eller henviser til mindstegrænser ved anvendelse af dette brændstof. Kriteriet om, at indholdet af flygtige forbindelser skal være mindre end 10%, blev indført med henblik på fastsættelse af et niveau, der begrænsede mulighederne for, at elværker kunne undtages.

22

For det andet er den omstændighed, at undtagelsen i fodnote 3 særligt skulle vedrøre Aberthaw-kraftværket, ikke relevant, for så vidt som visse aktørers subjektive hensigt under lovgivningsproceduren ikke er et gyldigt fortolkningskriterium.

23

For det tredje bemærkes, at selv om der anvendes en beregningsmetode, der ikke er baseret på et årligt, men et månedligt gennemsnit, opfylder Aberthaw-kraftværket stadig ikke betingelserne for den anførte undtagelse.

24

Det Forenede Kongerige finder, at den af Kommissionen foreslåede fortolkning af fodnote 3 er i strid med såvel fodnotens ordlyd, som med EU-lovgivers hensigt, hvorfor sagsøgte i den foreliggende sag bør frifindes.

25

Ifølge Det Forenede Kongerige er Aberthaw-kraftværket for det første altid blevet drevet ved hjælp af et brændstof, der hovedsageligt består af antracitkul med et indhold af flygtige stoffer på mellem 6% og 15%, herunder en væsentlig andel kul med et indhold af flygtige forbindelser på mindre end 10%. Det er imidlertid aldrig blevet drevet udelukkende ved hjælp af kul med et indhold af flygtige forbindelser på mindre end 10% eller ved hjælp af en blanding med et gennemsnitligt indhold af flygtige forbindelser på mindre end 10%. Væsentlige praktiske og sikkerhedsmæssige betragtninger er til hinder for en sådan driftsform.

26

Det Forenede Kongerige har dernæst dels bestridt den fortolkning, som Kommissionen har foreslået, hvorefter et anlæg udelukkende skal drives ved hjælp af fast brændsel med et indhold af flygtige forbindelser på mindre end 10%, målt som et årligt gennemsnit, for at kunne drage fordel af undtagelsen i fodnote 3. En sådan fortolkning stiller yderligere krav i relation til denne undtagelse, hvilket gør betingelserne for adgang til den mere restriktive. Fodnote 3 indeholdt ikke adverbierne »kun« eller »udelukkende«. Såfremt EU-lovgiver havde ønsket at begrænse adgangen til den i fodnote 3 omhandlede fordel til alene at omfatte kraftværker, der benyttede kul med et indhold af flygtige forbindelser på mindre end 10%, ville denne hensigt udtrykkeligt have fundet udtryk i fodnotens ordlyd. Det Forenede Kongerige har endvidere anført, at i de tilfælde hvor direktiv 2001/80 foreskriver, at der skal anvendes gennemsnitsværdier, er det udtrykkeligt præciseret i direktivet.

27

Det Forenede Kongerige har derfor gjort gældende, at fodnote 3 er tænkt anvendt på anlæg, der i betydeligt omfang drives ved hjælp af kul med et indhold af flygtige forbindelse på mindre end 10%.

28

Den fortolkning af fodnoten, som Kommissionen har foreslået, tager endvidere ikke hensyn til den omstændighed, at den undtagelse, som er indeholdt i den nævnte fodnote, blev forhandlet og indført i direktiv 2001/80 under lovgivningsproceduren, specielt af hensyn til Aberthaw-kraftværket.

29

Det bemærkedes endelig, at den driftsmæssige sikkerhedsspecifikation for den kulblanding, der benyttedes på Aberthaw-kraftværket, var blevet fastsat således, at indholdet af flygtige forbindelser skulle være mindst 9%. For at respektere de grænser, der følger af Kommissionens fortolkning af fodnote 3, skulle operatøren af dette kraftværk kun benytte fast brændsel, der gør det muligt at overholde en meget snæver margen for så vidt angår indholdet af flygtige forbindelser på mellem 9% og 9,9%. Henset til samtlige de parametre, der skal tages i betragtning for så vidt angår brændselsblandingen, nemlig fugtighedsgrad, askeindhold, svovl, chlor, brændværdi, hårdhed og størrelsesområde, ville dette hverken være realistisk eller praktisk muligt for et kraftværk af denne størrelse. Operatøren ville navnlig hverken være i stand til at få leveret eller præcist og pålideligt kontrollere de meget store mængder kul, som Aberthaw-kraftværket benytter, for at sikre, at det samlede indhold af flygtige forbindelser holdes præcist mellem 9% og 9,9%.

30

Den fortolkning, som Kommissionen har foreslået af fodnote 3, tjener endelig heller ikke noget miljømæssigt formål. De højere emissioner af nitrogenoxider fra Aberthaw-kraftværket er således følgen af kedlens udformning og de højere temperaturer, der er nødvendige ved forbrænding af antracitkul med et lavt indhold af flygtige forbindelser. Disse emissioner påvirkes ikke mærkbart af indholdet af flygtige forbindelser i brændselsblandingen, hvorfor indholdet ikke ville blive mærkbart mindre, såfremt man pålagde dette anlæg ikke at benytte en kulblanding med et samlet indhold af flygtige forbindelser på mellem 11% og 12%, som brændsel, som det aktuelt gør, men derimod – under forudsætning af at dette er praktisk muligt – kul med et indhold af flygtige forbindelser på 9,5%. Forbrænding af kul med et lavere indhold af flygtige forbindelser ville tværtimod føre til højere nitrogenoxidemissioner.

31

Som det fremgår af fjerde, femte og sjette betragtning til direktiv 2001/80, er dets formål at bekæmpe forsuring ved at mindske de emissioner af svovldioxid og nitrogenoxider, som store fyringsanlæg signifikant bidrager til.

32

Direktivets bilag III-VII angiver visse grænser i denne henseende. Dets bilag VI, del A, fastsætter nærmere bestemt emissionsgrænseværdier for nitrogenoxider for forskellige typer brændsel for eksisterende anlæg i medfør af direktivets artikel 4, stk. 3. For fast brændsel, der anvendes på et anlæg med en effekt på over 500 MW, er grænseværdien således fastsat til 500 mg/Nm3.

33

Det fremgår imidlertid af fodnote 3, at »[i]ndtil den 1. januar 2016 gælder for anlæg, der i den 12-måneders periode, som udløb den 1. januar 2001, blev drevet og fortsat drives med fast brændsel med et indhold af flygtige forbindelser på mindre end 10%, en grænseværdi på 1200 mg/Nm3«.

34

I den foreliggende sag har Kommissionen kritiseret, at Det Forenede Kongerige for så vidt angår Aberthaw-kraftværket ikke opfylder betingelserne i denne fodnote for at gøre brug af undtagelsen og følgelig ikke overholder den fastsatte standardemissionsgrænseværdi for nitrogenoxider på 500 mg/Nm3.

35

Det Forenede Kongerige og Kommissionen er navnlig uenige om, hvilken referenceperiode der skal benyttes ved opgørelsen af data med henblik på at kontrollere, at de omhandlede anlæg overholder emissionsværdierne for nitrogenoxider.

36

Hertil bemærkes, at selv om ordlyden i andet led i fodnote 3 ikke definerer denne referenceperiode, indeholder bestemmelsens første led udtrykkeligt formuleringen: »i den 12-månders periode, som udløb den 1. januar 2001«.

37

Som generaladvokaten anførte i punkt 29 i sit forslag til afgørelse, følger det heraf, at fodnote 3 i analogi hermed skal fortolkes således, at den referenceperiode, der skal benyttes ved opgørelsen af data med henblik på at kontrollere, at de omhandlede anlæg fortsat drives i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 2001/80, er den samme som den, der giver mulighed for at fastslå, om et anlæg opfyldte betingelserne for at gøre brug af den undtagelse, der fremgår af fodnote 3, eller ej, nemlig et år.

38

Uanset om indholdet af flygtige forbindelser beregnes pr. år eller pr. måned, har Det Forenede Kongerige ikke bestridt, at Aberthaw-kraftværket aldrig har opfyldt betingelsen for så vidt angår det brændstof, der skal benyttes på et anlæg, som er omfattet af fodnote 3, således som denne fortolkes af Kommissionen.

39

Det Forenede Kongerige har i denne forbindelse gjort gældende, at fortolkningen, hvorefter et anlæg, for at kunne drage fordel af undtagelsen i fodnote 3, kun må benytte brændsel med et indhold af flygtige forbindelser på mindre end 10%, beregnet på årsbasis, er forkert, idet adverbiet »udelukkende« ikke optræder i fodnoten.

40

Dette argument må forkastes.

41

Det fremgår således af Domstolens faste retspraksis, at det ved fastlæggelsen af betydningen og rækkevidden af en bestemmelse er nødvendigt at fortolke den under hensyntagen til dens ordlyd, dens kontekst og det formål, der forfølges med den pågældende ordning (jf. i denne retning dom af 16.7.2015, A, C-184/14, EU:C:2015:479, præmis 32 og den deri anførte retspraksis).

42

Hvad angår ordlyden af fodnote 3 fastsætter denne, at det omhandlede anlæg for at kunne gøre brug af undtagelsen i denne fodnote skal »drives med fast brændsel med et indhold af flygtige forbindelser på mindre end 10%«.

43

I denne forbindelse bemærkes, at det til forskel fra Det Forenede Kongeriges argumentation ikke kan udledes af den omstændighed, at ordlyden ikke indeholder adverbierne »kun« eller »udelukkende«, at det er tilstrækkeligt for at kunne gøre brug af undtagelsesordningen i den anførte fodnote, at det brændsel, der benyttes på et anlæg, har enten en »væsentlig andel« eller en »bestemt andel« af fast brændsel med et indhold af flygtige forbindelser på mindre end 10%. Som generaladvokaten har anført i punkt 24 ff. i sit forslag til afgørelse, har Det Forenede Kongerige ikke fremført anbringender, der støtter denne fortolkning af fodnote 3.

44

Som generaladvokaten har foreslået i punkt 27-30 i forslaget til afgørelse, skal fodnote 3 fortolkes således, at grænsen på 10%, som den henviser til, betyder, at det kul, der forbrændes på et anlæg, i gennemsnit skal have et indhold af flygtige forbindelser på mindre end 10%.

45

En sådan fortolkning støttes såvel af den kontekst, hvori fodnote 3 indgår, som af formålet med direktiv 2001/80.

46

Det bemærkes for det første, for så vidt angår bestemmelsens kontekst, at denne giver mulighed for, at anlæg, der opfylder de nævnte betingelser, kan anvende en højere emissionsgrænseværdi for nitrogenoxider end den generelle emissionsgrænseværdi på 500 mg/Nm3, der fremgår af bilag VI, del A, til direktiv 2001/80.

47

Fodnote 3 udgør en undtagelse fra den generelle regel i bilag VI, del A, og skal følgelig i overensstemmelse med Domstolens faste retspraksis fortolkes snævert (jf. analogt dom af 10.9.2015, Nannoka Vulcanus Industries, C-81/14, EU:C:2015:575, præmis 73 og den deri anførte retspraksis).

48

Det bemærkes for det andet, for så vidt angår formålet med direktiv 2001/80, således som Kommissionen har gjort gældende, og som generaladvokaten har anført i punkt 38 i sit forslag til afgørelse, at udviklingen inden for EU-lovgivningen forud for dette direktiv, såsom direktiv 88/609, viser, at det grænseniveau, der er fastsat i bestemmelser som fodnote 3, først og fremmest tjener til at begrænse antallet af anlæg, der kan gøre brug af en sådan undtagelse, mest muligt, hvilket i sig selv bidrager til opfyldelse af formålene med direktiv 2001/80, der er gentaget i nærværende doms præmis 34.

49

Da den argumentation, som Det Forenede Kongerige har fremført, hvorefter grænsen for indholdet af flygtige forbindelser på 10% i det benyttede faste brændsel endvidere ikke giver mulighed for at opfylde direktiv 2001/80’s miljømæssige formål, idet det ikke påvirker nitrogenoxidemissionerne signifikant, skal den følgelig forkastes. Som det fremgår af den forudgående præmis, bidrager fodnote 3 til det nævnte miljømæssige formål ved at begrænse antallet af anlæg, der opfylder betingelserne for at kunne gøre brug af undtagelsen i denne fodnote.

50

Endvidere skal, for det første, Det Forenede Kongeriges argumentation, der er gengivet i nærværende doms præmis 28, forkastes, idet anlægget – selv om det blev godtgjort, at undtagelsen i fodnote 3 var blevet forhandlet med henblik på at lade et anlæg såsom Aberthaw-kraftværket være omfattet – ikke desto mindre skulle opfylde de betingelser, som er fastsat i denne bestemmelse, for at kunne gøre brug af den nævnte undtagelse, også for fremtiden.

51

For det andet skal Det Forenede Kongeriges argumentation, hvorefter det af sikkerhedsmæssige hensyn ikke er muligt at anvende den omhandlede grænse på 10%, forkastes. Det fremgår i denne henseende af indlæg fra denne medlemsstat, at den blanding, der benyttes på Aberthaw-kraftværket, har et indhold af flygtige forbindelser, der kan variere mellem 6% og 15%. Det er således klart, at det kul, der benyttes som brændsel på dette anlæg, kan have et indhold af flygtige forbindelser på mindre end 10%.

52

For det tredje skal Det Forenede Kongeriges argumentation, hvorefter det først og fremmest skyldes økonomiske begrænsninger, at der ikke er blevet foretaget ændringer for at forbedre det nævnte anlægs miljømæssige præstation og for at opfylde kravene i fodnote 3, ligeledes forkastes. Det fremgår således af Domstolens retspraksis, at Det Forenede Kongerige ikke gyldigt kan påberåbe sig rent økonomiske hensyn i den foreliggende sag med henblik på at bestride det påtalte traktatbrud (jf. i denne retning dom af 9.12.1997, Kommissionen mod Frankrig, C-265/95, EU:C:1997:595, præmis 62, og af 21.1.2016, Kommissionen mod Cypern, C-515/14, EU:C:2016:30, præmis 53).

53

På denne baggrund fastslås det, at Det Forenede Kongerige har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 3, i direktiv 2001/80, sammenholdt med direktivets bilag VI, del A, idet det ikke har anvendt direktivet korrekt for så vidt angår Aberthaw-kraftværket.

54

I henhold til artikel 138, stk. 1, i Domstolens procesreglement pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Da Kommissionen har nedlagt påstand om, at Det Forenede Kongerige tilpligtes at betale sagens omkostninger, og Det Forenede Kongerige har tabt sagen, pålægges det dette at betale sagens omkostninger.

På grundlag af disse præmisser udtaler og bestemmer Domstolen (Syvende Afdeling):