18.1.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 16/20 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal da Relação do Porto (Portugal) den 2. november 2015 — Alberto José Vieira Azevedo y otros mod CED Portugal Unipessoal, Lda og Instituto de Seguros de Portugal — Fundo de Garantia Automóvel
(Sag C-558/15)
(2016/C 016/26)
Processprog: portugisisk
Den forelæggende ret
Tribunal da Relação do Porto
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Alberto José Vieira Azevedo, Maria da Conceição Ferreira da Silva, Carlos Manuel Ferreira Alves, Rui Dinis Ferreira Alves og Vítor José Ferreira Alves
Sagsøgte: CED Portugal Unipessoal, Lda og Instituto de Seguros de Portugal — Fundo de Garantia Automóvel
Intervenient: Instituto de Seguros de Portugal — Fundo de Acidentes de Trabalho
Præjudicielt spørgsmål
1) |
Er det i henhold til det fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF (1) af 16.5.2000, som affattet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF (2) af 11.5.2005), navnlig betragtning 16a og artikel 4, i betragtning af denne artikels stk. 4, 5 og 8 i sin helhed (gennemført i portugisisk ret ved artikel 43 i lovdekret nr. 522/85 af 31.12., som affattet ved lovdekret nr. 72-A/2003 af 14.4.) muligt at sagsøge en repræsentant for et forsikringsselskab, der ikke udøver virksomhed i det land, hvor der er indledt en retssag om erstatning i forbindelse med en trafikulykke på baggrund af den lovpligtige ansvarsforsikring for motorkøretøjer, der er indgået i et andet EU-land? |
2) |
Såfremt spørgsmålet besvares bekræftende, afhænger denne mulighed for at sagsøge repræsentanten da af de nærmere betingelser for den repræsentationsbemyndigelse, der forbinder repræsentanten med forsikringsselskabet? |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af 16.5.2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF og 88/357/EØF (Fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv) (EFT L 181, s. 65).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF af 11.5.2005 om ændring af Rådets direktiv 72/166/EØF, 84/5/EØF, 88/357/EØF og 90/232/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (EUT L 149, s. 14)