7.3.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 90/3 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hessisches Finanzgericht (Tyskland) den 6. november 2015 — Wallenborn Transports SA mod Hauptzollamt Gießen
(Sag C-571/15)
(2016/C 090/05)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Hessisches Finanzgericht
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Wallenborn Transports SA
Sagsøgt: Hauptzollamt Gießen
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Første spørgsmål: Er en national momsretlig bestemmelse, hvorefter frizoner af kontroltype I (frihavne) ikke er en del af statens indenlandske område, en ordning som omhandlet i momsdirektivets (1) artikel 156, jf. artikel 61, første afsnit, og artikel 71, stk. 1, første afsnit? |
Såfremt spørgsmålet besvares bekræftende:
2) |
Andet spørgsmål: Indtræder afgiftspligten og forfalder afgiften for toldpligtige varer i henhold til momsdirektivets artikel 71, stk. 1, andet afsnit, ligeledes på det tidspunkt, hvor toldpligten indtræder og hvor tolden forfalder, såfremt toldpligten indtræder og tolden forfalder inden for en frizone af kontroltype I, og det følger af momslovgivningen i den medlemsstat, til hvis område frizonen hører, at frizoner af kontroltype I (frihavne) ikke er en del af statens indenlandske område? |
Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende:
3) |
Tredje spørgsmål: Indtræder afgiftspligten og forfalder afgiften for en vare, som er blevet indført i en frizone af kontroltype I under en ekstern forsendelsesprocedure, der ikke er blevet afsluttet, og som i frizonen unddrages toldtilsyn, således at der på samme tidspunkt opstår toldskyld for varen i henhold til toldkodeksens (2) artikel 203, stk. 1, i henhold til en anden regel om toldpligtens indtræden, nemlig toldkodeksens artikel 204, stk. 1, litra a), idet det blev undladt at frembyde varen for et af de kompetente, nationale toldsteder for frizonen og at afslutte forsendelsesproceduren dér, inden den handling, hvorved varen blev unddraget toldtilsyn, fandt sted? |
(1) Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1).
(2) Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12.10.1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1).