9.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 81/24 |
Sag anlagt den 13. januar 2015 — Banco Santander og Santusa mod Kommissionen
(Sag T-12/15)
(2015/C 081/32)
Processprog: spansk
Parter
Sagsøgere: Banco Santander, SA (Santander, Spanien) og Santusa Holding, SL (Boadilla del Monte, Spanien) (ved advokaterne J. Buendía Sierra, E. Abad Valdenebro, R. Calvo Salinero og J. Panero Rivas)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgernes påstande
— |
Sagen antages til realitetsbehandling, og annullationspåstandene fremsat i dette søgsmål tiltrædes. |
— |
Afgørelsens artikel 1 annulleres, for så vidt som den fastslår, at de spanske myndigheders nye administrative fortolkning af artikel 12 TRLIS skal anses for en statsstøtte, der er uforenelig med det indre marked. |
— |
Afgørelsens artikel 4, stk. 1, annulleres, for så vidt som Kongeriget Spanien pålægges at bringe det, der som beskrevet i artikel 1 anses for en støtteordning, til ophør. |
— |
Afgørelsens artikel 4, stk. 2, 3, 4 og 5, annulleres, for så vidt som Kongeriget Spanien pålægges at tilbagesøge de beløb, som Kommissionen har anset for statsstøtte. |
— |
Subsidiært begrænses omfanget af den tilbagesøgning, som Kongeriget Spanien er pålagt ved afgørelsens artikel 4, stk. 2, på samme måde som i den første og anden afgørelse. |
— |
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Anbringenderne og de væsentligste argumenter er de samme som dem, der er påberåbt i sag T-826/14, Spanien mod Kommissionen.
Det gøres navnlig gældende, at der foreligger en retlig fejl ved at kvalificere foranstaltningen som statsstøtte, ved identificeringen af den af foranstaltningen begunstigede og ved at betegne den administrative fortolkning som en anden støtte end den, der blev vurderet ved Kommissionens afgørelser. Endvidere er der sket en tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, princippet om afskærelse af indsigelser samt retssikkerhedsprincippet.