—

Europa-Kommissionen har, selv om den har taget hensyn til en række studier, der er gennemført i Europa, ikke offentliggjort resultaterne af disse studier og har dermed ikke givet mulighed for at vurdere, om de anvendte foranstaltninger er passende. Dette forklarer heller ikke årsagerne til, at den krævede en liste over mere end 180 specifikke planter, som, selv om Xylella fastidiosa abstrakt kunne være vært for disse, ikke er blevet fundet i Provincia di Lecce, ligesom den heller ikke har anført årsagerne til, at den fandt, at der i bilag I skulle angives et antal på mere end 180 arter, som ligeledes omfattede planter, der var følsomme over for de »ikke-europæiske«, som åbenbart ikke er relevante inden for det pågældende geografiske område.

—

Europa-Kommissionen har ikke forklaret årsagerne til, at den fandt, at den skulle anvende et ufravigeligt forbud mod flytning af planterne omhandlet i bilag I, hvorved den samtidig udelukkede muligheden for at anvende alternative foranstaltninger, som kan imødegå en sådan risiko for spredning.

—

Europa-Kommissionen har ikke forklaret, hvilken bestemmelse i Den Europæiske Union begrunder vedtagelsen af gennemførelsesafgørelsen, den har ikke forklaret årsagerne til, at den har fundet at skulle overskride subsidiaritetsprincippet i et tilfælde, hvor medlemsstaten ikke alene har kompetencen, men ligeledes har udøvet denne funktion, og Kommissionen har endvidere ikke forklaret årsagerne til, at anordningen fandtes forholdsmæssig i forhold til forfulgte formål, idet der mangler en sammenligning eller en udtrykkelig interesseafvejning.

—

Det er sagsøgernes opfattelse, at der ikke er givet kendskab til, hvilke videnskabelige forudsætninger der ligger til grund for, at de udspecificerede planter kan være genstand for flytning, efter at de er blevet anerkendt gennem tilhørende videnskabeligt gyldige analyser, der ikke er tilknyttet patogenet. Så meget desto mindre er der givet kendskab til årsagerne til, at en plante, som har gennemført en del af sin egen vækstcyklus uden for drivhussystemerne, ikke kan indføres i andre systemer for at færdiggøre sin egen livscyklus på korrekt vis for senere at blive bestemt til markedsføring.

—

Fællesskabsafgørelsen er ulovlig hvad navnlig angår artikel 6 med overskriften »Udryddelsesforanstaltninger«. Bestemmelsen er absurd og uforholdsmæssig, eftersom den pålægges at finde anvendelse på sunde planter og også på planter, der alene mistænkes for at være inficerede, inden for en radius på 100 meter fra den inficerede plante. Denne forskrift er på ingen måde støttet på et videnskabeligt ræsonnement og er navnlig uforholdsmæssig hvad angår det formål, man tilsigter at forfølge.

—

Fællesskabsafgørelsen er ligeledes ulovlig hvad angår henvisningen i artikel 9 med overskriften »Flytning af specificerede planter inden for Unionen«, eftersom den pålægger et ufravigeligt og ubegrundet forbud mod flytning uafhængigt af plantens sundhedstilstand. Dette forekommer så meget desto mere alvorligt, hvis der alene tages hensyn til, at det pågældende forbud er pålagt både uden for og inden for det afgrænsede område.

—

Den anfægtede afgørelse udgør en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og subsidiaritetsprincippet.

—

Fællesskabsafgørelsen er ulovlig, navnlig med henvisning til artikel 9, stk. 2, litra d), f) og h), hvori der med henblik på undtagelsesbestemmelsen i stk. 1 pålægges et beskyttelsesbælte på 200 meter rundt om dyrkningsstedet, og der foreskrives en række forpligtelser i dette bælte. Denne undtagelse er åbenbart uigennemførlig, eftersom beskyttelsesbæltet rundt om dyrkningsstedet kan ligge uden for planteavlsvirksomheders kontrol, og under alle omstændigheder idet dette bælte ligger på tredjeparters faste ejendom.