28.8.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 283/8 |
Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 6. juli 2017 — Glencore Agriculture Hungary Kft., tidligere Glencore Grain Hungary Kft. mod Nemzeti Adó- és Vámhivatal Fellebbviteli Igazgatóság (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Fővárosi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság — Ungarn)
(Sag C-254/16) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 183 - princip om afgiftens neutralitet - fradrag for indgående afgift - godtgørelse af overskydende moms - kontrolsag - bøde pålagt den afgiftspligtige person under en sådan kontrolsag - forlængelse af fristen for tilbagebetaling - udelukkelse af betaling af morarenter))
(2017/C 283/11)
Processprog: ungarsk
Den forelæggende ret
Fővárosi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Glencore Agriculture Hungary Kft., tidligere Glencore Grain Hungary Kft.
Sagsøgt: Nemzeti Adó- és Vámhivatal Fellebbviteli Igazgatóság
Konklusion
EU-retten skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter datoen for tilbagebetaling af overskydende merværdiafgift i et tilfælde, hvor en sag om afgiftskontrol er indledt af myndigheden, og hvor den afgiftspligtige person er blevet pålagt en bøde for manglende samarbejde, kan udskydes, indtil rapporten for denne kontrol fremsendes til den afgiftspligtige person, og betaling af morarenter kan afvises, selv når afgiftskontrollens varighed er uforholdsmæssigt lang og ikke fuldt ud kan tilskrives den afgiftspligtige persons adfærd.