7.11.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 410/6 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af cour d’appel de Mons (Belgien) den 8. august 2016 — Docteur De Bruyne SPRL mod État belge
(Sag C-445/16)
(2016/C 410/06)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Cour d’appel de Mons
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Docteur De Bruyne SPRL
Sagsøgt: État belge
Præjudicielt/Præjudicielle spørgsmål
Er det foreneligt med de regler om udarbejdelse af resultatopgørelse, der er fastsat i Rådets fjerde direktiv af 25. juli 1978 om årsregnskaberne for visse selskabsformer (direktiv 78/660/EØF, EUT L 222 af 14.8.1978, s. 11), og som bestemmer følgende:
— |
årsregnskabet skal give et pålideligt billede af selskabets aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultatet (direktivets artikel 2, stk. 3) |
— |
hensættelser til omkostninger, herunder uforudsete udgifter, har til formål at dække tab eller gæld, hvis karakter er klart defineret, og som på statustidspunktet enten anses for sandsynlige eller sikre, men som er ubestemmelige med hensyn til deres størrelse eller tidspunktet for deres afholdelse (direktivets artikel 20, stk. 1) |
— |
værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig forsigtighed og især:
|
— |
der skal tages hensyn til indtægter og udgifter vedrørende det år, som regnskabet omfatter, uden hensyn til det tidspunkt hvor disse indtægter indgår eller udgifter udbetales (direktivets artikel 31, stk. 1, litra d)) |
— |
aktiv- og passivposternes bestanddele skal værdiansættes hver for sig (direktivets artikel 31, stk. 1, litra e)), |
at et aktieoptionsudstedende selskab bogfører prisen for tildeling af en option som indtægt i løbet af det regnskabsår, hvor den pågældende option annulleres, eller efter udløbet af optionens varighed, for at tage hensyn til den risiko, som påhviler optionsudstederen som følge af den forpligtelse, som denne har påtaget sig, [og ikke] i løbet af det regnskabsår, hvor tildelingen af optionen finder sted, og hvor prisen for optionen endeligt indgår, idet den risiko, som påhviler optionsudstederen, værdiansættes særskilt i forbindelse med bogføringen af en hensættelse?