24.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 392/16


Appel iværksat den 12. august 2016 af Trenzas y Cables de Acero PSC, S.L. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 2. juni 2016 i forenede sager T-426/10 — T-429/10 og T-438/12 — T-441/12, Moreda-Riviere Trefilerias m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-458/16 P)

(2016/C 392/20)

Processprog: spansk

Parter

Appellant: Trenzas y Cables de Acero PSC, S.L. (ved abogados F. González, A. Tresandi Blanco og V. Romero Algarra)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Dom afsagt af Retten den 2. juni 2016 i sag T-438/12 — T-441/12 og navnlig i sag T-440/12, Trenzas y Cables de Acero PSC, S.L. mod Europa-Kommissionen, ophæves.

Kommissionen tilpligtes at betale omkostningerne i såvel den foreliggende sag som i sagen for Retten

Anbringender og væsentligste argumenter

1.

Retten har begået en retlig fejl, idet den har afvist anbringendet om, at appellantens ret til forsvar er blevet tilsidesat.

2.

Retten har begået en retlig fejl, idet den har anvendt en ukorrekt juridisk standard ved vurderingen af den anden anmodning vedrørende manglende betalingsevne og dermed af spørgsmålet, om søgsmålet kan antages til realitetsbehandling.

3.

Retten har begået en retlig fejl ved vurderingen af beviserne eller foretaget en åbenbart urigtig gengivelse af beviserne, og en tilsidesættelse af forpligtelsen til at foretage en fuld domstolsprøvelse, af retten til adgang til effektive retsmidler og af forpligtelsen til at angive en begrundelse.


  翻译: