5.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 454/18


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale civile di Trapani (Italien) den 15. september 2016 — Giuseppa Santoro mod Comune di Valderice og Presidenza del Consiglio dei Ministri

(Sag C-494/16)

(2016/C 454/32)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale civile di Trapani

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Giuseppa Santoro

Sagsøgt: Comune di Valderice og Presidenza del Consiglio dei Ministri

Præjudicielle spørgsmål

1)

Udgør tilkendelsen af en erstatning på mellem 2,5 og 12 månedslønninger for den seneste fulde månedsløn (artikel 32, stk. 5, i lov nr. 183/2010) til den offentligt ansatte, som er blevet udsat for en ulovlig forlængelse af tidsbegrænsede ansættelseskontrakter, idet vedkommende kun kan opnå fuld erstatning for skaden ved at bevise at være gået glip af andre beskæftigelsesmuligheder eller ved at bevise, at vedkommende i tilfælde af afholdelse af en almindelig udvælgelsesprøve ville være blevet udvalgt, en tilsvarende og effektiv foranstaltning i den forstand, som fremgår af Domstolens dom, Mascolo m.fl. (C-22/13, C-61/13 — C-63/13 og C-418/13) og dom, Marrosu (C-53/04)?

2)

Skal ækvivalensprincippet, hvortil EU-Domstolen har henvist i (bl.a.) de ovennævnte afgørelser, fortolkes således, at såfremt medlemsstaten vælger ikke at anvende omdannelsen af ansættelsesforholdet (anerkendt i den private sektor) i den offentlige sektor, skal medlemsstaten under alle omstændigheder garantere arbejdstageren den samme fordel, eventuelt i form af en erstatning for den skade, som nødvendigvis svarer til værdien af den tidsubegrænsede ansættelse?


  翻译: