—

Under den administrative procedure ved Kommissionen indgav sagsøgerne en anmodning til Kommissionen om nedsættelse af bøden grundet »særlige omstændigheder« som omhandlet i bøderetningslinjernes punkt 37. Kommissionens medarbejdere med ansvar for sagen besvarede ikke denne anmodning, og Kommissionen tog ikke stilling til den i sin afgørelse. Sagsøgerne må gå ud fra, at Kommissionens tjenestegrene enten slet ikke har vurderet deres anmodning, eller at de ikke har meddelt deres vurdering til Det Rådgivende Udvalg og kommissærkollegiet til efterprøvelse. Som følge heraf kan det ikke udelukkes, at den bøde, sagsøgerne til sidst blev pålagt, ville have været mindre, hvis de havde gjort dette. Kommissionen har således tilsidesat princippet om god forvaltning og dens begrundelsespligt.

—

Sagsøgerne, hvis omsætning for størsteparten hidrører fra ét produkt (optiske diskettedrev), diversificerede deres virksomhed i 2014, som er det år, Kommissionen anvendte som referenceår for beregningen af det loft på 10 %, som er foreskrevet i artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003.

—

Sagsøgerne er de eneste blandt de selskaber, der blev pålagt bøder, som forsat er til stede på markedet for optiske diskettedrev, og størrelsen af den bøde, de er blevet pålagt, vil skade deres evne til på passende vis at servicere kunderne på dette marked.

—

Sagsøgerne befinder sig i en udsat finansiel situation, mens de samtidig gør sig betydelige anstrengelser for at overvinde deres finansielle vanskeligheder.