6.6.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 200/32 |
Sag anlagt den 13. april 2016 — Panzeri mod Parlamentet
(Sag T-166/16)
(2016/C 200/45)
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Pier Antonio Panzeri (Calusco d’Adda, Italien) (ved advokat C. Cerami)
Sagsøgt: Europa-Parlamentet
Sagsøgerens påstande
— |
Der gives medhold i søgsmålet, og de anfægtede foranstaltninger annulleres, fordi de er ulovlige. |
— |
Europa-Parlamentet tilpligtes at tilbagebetale 12 000 EUR med tillæg af renter og opskrivning, eller i givet fald et større beløb, som skal betales under sagen i overensstemmelse med det anfægtede påkrav. |
— |
Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Dette søgsmål er anlagt til prøvelse af meddelelse nr. D 302681 af 11. februar 2016 fra Europa-Parlamentets Generaldirektorat, der indeholder begrundelsen for den vedlagte debetnota nr. 2016-207 af samme dato vedrørende inddrivelse af de beløb, som uretmæssigt er blevet udbetalt i godtgørelse for parlamentarisk assistance.
Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som er påberåbt i sag T-677/15, Panzeri mod Parlamentet og Kommissionen (EUT C 27, s. 11).