11.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 300/20


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank van eerste aanleg te Brussel (Belgien) den 3. juli 2017 — Profit Europe NV mod Belgische Staat

(Sag C-398/17)

(2017/C 300/25)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank van eerste aanleg te Brussel

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Profit Europe NV

Sagsøgt: Belgische Staat

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal underposition 7307 19 10 (1) fortolkes således, at den omfatter rørfittings af støbejern med kuglegrafit med sådanne karakteristika, som de i hovedsagen omhandlede rørfittings har, såfremt det af deres objektive karakteristika fremgår, at de adskiller sig væsentligt fra deformerbart støbejern, fordi deformerbarheden af støbejern med kuglegrafit ikke hidrører fra en relevant termisk behandling, og fordi støbejern med kuglegrafit har en anden grafitform end deformerbart støbejern, nemlig kuglegrafit i stedet for temperkul?

2)

Skal underposition 7307 11 00 1 fortolkes således, at den omfatter rørfittings af støbejern med kuglegrafit med sådanne karakteristika, som de i hovedsagen omhandlede rørfittings har, såfremt det af de objektive karakteristika for støbejern med kuglegrafit fremgår, at dette produkt har væsentlig lighed med de objektive karakteristika for ikke-deformerbart støbejern?

3)

Skal de forklarende bemærkninger til den kombinerede nomenklatur til underposition 7307 19 10 lades ude af betragtning, for så vidt det heri anføres, at deformerbart støbejern omfatter støbejern med kuglegrafit, hvis det ligger fast, at støbejern med kuglegrafit ikke er deformerbart støbejern?


(1)  Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23.7.1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (EFT 1987, L 256, s. 1).


  翻译: