6.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 374/21

—

Rettens dom af 7. juli 2017 i sag T-215/15 ophæves.

—

Domstolen træffer endelig afgørelse i sagen og annullerer Rådets afgørelse (FUSP) 2015/364 (1) af 5. marts 2015 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/357 (2) af 5. marts 2015 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine, for så vidt som de finder anvendelse på sagsøgeren, og Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne for Retten og for Domstolen.

—

Subsidiært hjemvises sagen til Retten i overensstemmelse med den retlige vurdering i Domstolens dom, og afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

1.

Retten har tilsidesat artikel 296 TEUF og artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder ved at fastslå, at Rådet ikke begik en retlig fejl i begrundelsen for de restriktive foranstaltninger. Rådet angav ikke en tilstrækkelig specifik og konkret begrundelse.

2.

Retten har med urette fastslået, at Rådet ikke tilsidesatte grundlæggende rettigheder. Retten har begået en retlig fejl i sin vurdering af indgrebet i ejendomsretten og i friheden til at drive en virksomhed. Retten har navnlig begået en retlig fejl i vurderingen af, at foranstaltningerne er passende og forholdsmæssige. Retten har desuden begået proceduremæssige fejl og tilsidesat proceduremæssige rettigheder.

3.

Retten har med urette fastslået, at Rådet ikke misbrugte sine beføjelser. For det første har Retten ikke foretaget en målrettet kontrol af appellanten. For det andet har Retten begået en retlig fejl ved at fastslå, at manglen på konkrete beviser ikke var relevant.

4.

Retten har med urette fastslået, at Rådet ikke tilsidesatte princippet om god forvaltningsskik. For det første er det af Retten anførte om Rådets forpligtelse til at være upartisk behæftet med retlige fejl. For det andet har Retten undladt at vurdere omfanget af forpligtelsen til nøje at fastlægge de faktiske omstændigheder. På denne baggrund er det også åbenbart, at appellantens proceduremæssige rettigheder er blevet tilsidesat.

Retten har med urette fastslået, at Rådet ikke foretog »et åbenbart urigtigt skøn«. For det første har Retten undladt at anerkende sin kontrolforpligtelse i forhold til den anfægtede retsakt, idet den ikke har kontrolleret den procedure, som førte til vedtagelsen af den anfægtede retsakt. Retten har begået en retlig fejl ved at fastslå, at Rådet alene kunne basere sig på et brev fra Ukraine. Retten har dermed undladt at tage hensyn til Rådets forpligtelse til at foretage yderligere undersøgelser. Retten har desuden underkendt rækkevidden af Domstolens seneste retspraksis om restriktive foranstaltninger. Retten har endvidere i det store hele argumenteret på en politisk måde og undladt at vurdere betydningen af grundlæggende rettigheder i et tredjeland.