26.8.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 288/6 |
Domstolens kendelse (Niende Afdeling) af 4. juni 2019 — Consorzio Nazionale Servizi Società Cooperativa (CNS) mod Gruppo Torinese Trasporti Gtt SpA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale per il Piemonte — Italien)
(Sag C-425/18) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - artikel 99 i Domstolens procesreglement - indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester - direktiv 2004/18/EF - artikel 45, stk. 2, første afsnit, litra d) - udelukkelsesgrunde - alvorlig fejl i forbindelse med udøvelsen af erhvervet - tilsidesættelse af konkurrencereglerne)
(2019/C 288/06)
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Tribunale Amministrativo Regionale per il Piemonte
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Consorzio Nazionale Servizi Società Cooperativa (CNS)
Sagsøgt: Gruppo Torinese Trasporti Gtt SpA
Procesdeltagere: Consorzio Stabile Gestione Integrata Servizi Aziendali GISA, La Lucente SpA, Dussmann Service Srl og So.Co.Fat. SC
Konklusion
Artikel 45, stk. 2, første afsnit, litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning såsom den i hovedsagen omhandlede, som fortolkes således, at den fra anvendelsesområdet for en »alvorlig fejl«, som en økonomisk aktør har begået »i forbindelse med udøvelsen af sit erhverv«, udelukker adfærd, der indebærer en overtrædelse af konkurrencereglerne, som er blevet fastslået og pålagt sanktioner af den nationale konkurrencemyndighed, hvis afgørelse er blevet bekræftet af domstolene, og som forhindrer de ordregivende myndigheder i selvstændigt at vurdere disse overtrædelser med henblik på en eventuel udelukkelse af en sådan økonomisk aktør fra et udbud om tildeling af en offentlig kontrakt.