201806010221917442018/C 211/151772018CJC21120180618DA01DAINFO_JUDICIAL20180307121321

Sag C-177/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado Contencioso-Administrativo de Madrid (Spanien) den 7. marts 2018 — Almudena Baldonedo Martín mod Ayuntamiento de Madrid


C2112018DA1210120180307DA0015121132

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado Contencioso-Administrativo de Madrid (Spanien) den 7. marts 2018 — Almudena Baldonedo Martín mod Ayuntamiento de Madrid

(Sag C-177/18)

2018/C 211/15Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado Contencioso-Administrativo de Madrid

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Almudena Baldonedo Martín

Sagsøgt: Ayuntamiento de Madrid

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er det korrekt at fortolke rammeaftalens § 4 således, at en situation som den beskrevne, hvor den midlertidigt ansatte tjenestemand udfører samme arbejde som en fastansat tjenestemand (en fastansat tjenestemand har ikke ret til erstatning, fordi den situation, som erstatningen skulle dække, ikke eksisterer i dennes retlige ordning) ikke kan indpasses under den situation, der beskrives i rammeaftalens § 4?

2)

Er det i overensstemmelse med rammeaftalen, der er optaget som bilag til direktiv 1999/70 ( 1 ), når der med henblik på at opnå dennes formål foretages en fortolkning — idet retten til ligebehandling og forbuddet mod forskelsbehandling udgør et generelt princip i EU-retten (chartrets artikel 20 og 21), som konkretiseret i et direktiv, og indgår i artikel 23 i verdenserklæringen om menneskerettighederne, og idet der er tale om grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder som omhandlet i artikel 151 TEUF og 153 TEUF — hvorefter en midlertidigt ansat tjenestemands ret til erstatning kan opnås enten ved at sammenligne denne med en tidsbegrænset kontraktansat arbejdstager, henset til, at den pågældendes status (som tjenestemand eller fagligt personale) alene afhænger af den offentlige arbejdsgiver, eller ved direkte anvendelse af EU-retten?

3)

I forbindelse med misbrug af tidsbegrænsede ansættelser, der uden nogen objektiv begrundelse anvendes med henblik på at opfylde vedvarende behov, og som ikke er uopsættelige eller bydende nødvendige, hvilket ville kunne begrunde den tidsbegrænsede ansættelse, er det da, idet der ikke forefindes effektive sanktioner eller begrænsninger i national ret, i overensstemmelse med de formål, der forfølges med direktiv 1999/70, at fastsætte en erstatning som en foranstaltning med henblik på at forebygge misbrug og eliminere konsekvenserne af tilsidesættelsen af EU-retten — idet arbejdsgiveren ikke fastansætter arbejdstageren — hvorefter erstatningen svarer til den, der tildeles ved ulovlig afskedigelse, og forstås som en passende sanktion, der er proportional, effektiv og afskrækkende?


( 1 ) – Rådets direktiv 1999/70/EF af 28.6.1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE et CEEP (EFT 1999, L 175, s. 43).

  翻译: