26.3.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 112/32 |
Sag anlagt den 16. januar 2018 — Grækenland mod Kommissionen
(Sag T-14/18)
(2018/C 112/42)
Processprog: græsk
Parter
Sagsøger: Den Hellenske Republik (ved G. Kanellopoulos, E. Leftheriotou og E. Chroni, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
— |
Den anfægtede afgørelse annulleres, for så vidt som den udelukker udgifter, som Den Hellenske Republik har afholdt til arealstøtte for ansøgningsåret 2014, fra EU-finansiering, og som svarer til 5 % af de samlede udgifter, der blev afholdt til støtte til græsarealer for 15 583 893,42 EUR brutto (12 482 555,68 EUR netto). |
— |
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.
1. |
Med det første anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at den anfægtede finansielle korrektion på 5 % af arealstøtten vedrørende græsarealer blev pålagt uberettiget på grundlag af en faktisk fejl og under tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet. |
2. |
Med det andet anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 31, stk. 2 og 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 og af artikel 52, stk. 2 og 3, i forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013, sammenholdt med artikel 12, stk. 1-6 og 8, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014 af 6. august 2014, samt en tilsidesættelse af retningslinjerne i Kommissionens dokument nr. VI/5330797 og C(2015) 3675 final af 8. juni 2015. Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at korrektionerne med urette er blevet fordoblet af den samme grund, samt at proportionalitetsprincippet er blevet tilsidesat. |