24.9.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 341/21 |
Sag anlagt den 11. juli 2018 — Bizbike og Hartmobile mod Kommissionen
(Sag T-426/18)
(2018/C 341/32)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøgere: Bizbike (Wielsbeke, Nederlandene), Hartmobile BV (Amsterdam, Nederlandene) (ved solicitor R. MacLean)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgernes påstande
— |
Søgsmålet fremmes til realitetsbehandling. |
— |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 2018/671 af 2. maj 2018 om at gøre importen af elektriske cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina til genstand for registrering (1) annulleres af de grunde, der er anført i stævningen. |
— |
Europa-Kommissionen og eventuelle intervenienter tilpligtes at betale sagsomkostningerne. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.
1. |
Med det første anbringende gøres gældende, at der foreligger et åbenbart urigtigt skøn vedrørende de faktiske og retlige omstændigheder og følgelig en tilsidesættelse af artikel 10, stk. 4, litra c), i forordning 2016/1036 (2) og særligt kravet om, at det skal godtgøres, at importørerne havde en tilstrækkelig grad af viden om eller kendskab til dumpingen og skaden for EU-erhvervsgrenen med henblik på registrering af importen. |
2. |
Med det andet anbringende gøres gældende, at retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning blev tilsidesat ved anvendelsen af artikel 10, stk. 4, litra c), i forordning 2016/1036.
Sagsøgerne har gjort gældende, at forordning 2018/671 tilsidesætter retssikkerhedsprincippet ved at fastsætte, at sagsøgerne skal anses for at have kendskab til den påståede dumping og skade, og at de skulle have kendskab til en faktuel situation, inden der vedtages retlige foranstaltninger. Forordning 2018/671 tilsidesætter ligeledes princippet om beskyttelse af den berettigede forventning ved at anlægge en fortolkning af kriteriet om kendskab i forordning 2018/671, der gør den ekstraordinære karakter af og kravene til processen for registrering af import ineffektive. |
3. |
Med det tredje anbringende gøres gældende, at det åbenbart urigtige skøn førte til en tilsidesættelse af artikel 10, stk. 4, litra d), i forordning 2016/1036 og artikel 16, stk. 4, litra d), i forordning 2016/1037 (3), eftersom der med henblik på at fastslå, at der forelå skade og en årsagssammenhæng med importen af den pågældende vare, ikke blev foretaget en vurdering af alle relevante beviser vedrørende de relevante økonomiske faktorer, der påvirkede EU-erhvervsgrenenes resultater. |
4. |
Med det fjerde anbringende gøres gældende, at sagsøgernes ret til forsvar blev tilsidesat derved, at de ikke blev givet en umiddelbar og rettidig adgang til de væsentlige indlæg, der blev indgivet af klagerne til skade for sagsøgernes mulighed for behørigt og effektivt at tilbagevise klagernes påstande vedrørende opfyldelsen af de retlige krav til den registrering af import, som skulle foretages. |
5. |
Med det femte anbringende gøres gældende, at der manglede en tilstrækkelig begrundelse for hovedresultaterne i forordning 2018/671, som kunne berettige en registrering af import, og mere specifikt en passende begrundelse for, hvorfor der angiveligt ville blive forårsaget yderligere skade ved en fortsat stigning i importen fra Folkerepublikken Kina til angiveligt faldende priser, uden at der i tilstrækkelig grad blev taget hensyn til sagsøgernes anbringender om, at det modsatte var tilfældet. |
(1) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/671 af 2.5.2018 om at gøre importen af elektriske cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina til genstand for registrering (EUT L 113 af 3.5.2018, s. 4).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8.6.2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 af 8.6.2016 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (EUT L 176 af 30.6.2016, s. 55).