26.7.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 297/11 |
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 10. juni 2021 — Van Ameyde España SA mod GES, Seguros y Reaseguros SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Supremo — Spanien)
(Sag C-923/19) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer - direktiv 2009/103/EF - artikel 1, nr. 1) og 2) - artikel 3, stk. 1, stk. 2 og stk. 4 - begrebet »køretøj« - forpligtelse til at dække tingsskade - rækkevidde - trafikulykke, der involverer et sammenkoblet vogntog, hvis dele er omfattet af særskilte lovpligtige forsikringer - skade på sættevognen forårsaget af det trækkende køretøj, som sidstnævnte var tilkoblet, da ulykken skete - fortolkning af national lovgivning, der undtager den lovpligtige ansvarsforsikring for denne motorforvogns dækning af denne skade)
(2021/C 297/09)
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Tribunal Supremo
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Van Ameyde España SA
Sagsøgt: GES, Seguros y Reaseguros SA
Konklusion
Artikel 3, stk. 1, 2 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/103/EF af 16. september 2009 om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse, sammenholdt med dette direktivs artikel 1, nr. 1) og 2), skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke er til hinder for en fortolkning af den nationale lovgivning, hvorefter dækning af og som følge heraf erstatning for de tingsskader, som en motorforvogn forvolder på en sættevogn, som var tilkoblet, da ulykken skete, udelukkes af den lovpligtige ansvarsforsikring for en motorforvogn.