C_2019182DA.01002801.xml

Appel iværksat den 2. april 2019 af Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd (ERCEA) til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 17. januar 2019 i sag T-348/16 OP, Aristoteleio Panepistimio Thessalonikis mod ERCEA

(Sag C-280/19 P)

(2019/C 182/34)

Processprog: græsk

Parter

Appellant: Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd (ERCEA) (ved Francesca Sgritta og Miguel Pesquera Alonso, som befuldmægtigede, og dikigoros Evangelos Kourakis)

Den anden part i appelsagen: Aristoteleio Panepistimio Thessalonikis (APT)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Denne appel antages til realitetsbehandling og tiltrædes, hvorfor den appellerede dom ophæves, for så vidt som den fastslog, 1) at beløbet 184 157,00 EUR for personaleomkostninger er omfattet af støtteberettigede omkostninger, og 2) at de indirekte personaleomkostninger svarende til 36 831,40 EUR er støtteberettigede.

—	Der foretages en fornyet materiel prøvelse af sag T-348/16 OP (1), og ERCEA frifindes for APT’ påstand i sag T-348/16 om betaling af 184 157,00 EUR og 36 831,40 EUR.

—	APT tilpligtes at bære sine egne sagsomkostninger og at betale ERCEA’s omkostninger både i nærværende sag og i sagen for Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen vedrørende ophævelse af dommen har ERCEA fremsat fire hovedanbringender:

Det første anbringende om, at Retten begik følgende fejl:

i.	Retten tilsidesatte EU-retlige bestemmelser vedrørende offentlighedens interesse, navnlig reglerne vedrørende det syvende rammeprogram for forskning, den lovgivning, der fastsætter regler for dette program (f.eks. forordning [EF] nr. 1906/2006), og finansforordningen (herefter »forordningerne«).

ii.	Retten tilsidesatte fortolkningsregler ved at foretage en urigtig og uantagelig fortolkning af tilskudsaftale nr. 211166, og som endvidere er uforenelig med forordningerne og derfor retsstridig.

iii.	Subsidiært forvanskede Retten den præcise betydning af de relevante bestemmelser i tilskudsaftalen og foretog derfor en urigtig gengivelse af de forelagte beviser.

iv.	Retten kunne hverken begrunde: 1) hvorfor tilsyn ikke kræves for hjemmearbejde, eller 2) hvorfor alle former for hjemmearbejde pr. definition opfylder tilsynskravene, dvs. uden behov for yderligere foranstaltninger (forudsat at tilsyn ligeledes var nødvendigt for hjemmearbejde).

Det andet anbringende vedrørende ophævelse vedrører den omstændighed, at Retten — selv om den korrekt fastlagde de lovmæssige krav for forslagets støtteberettigelse — fastslog, at det pågældende forslag var lovligt, selv om kun en af betingelserne (nemlig betingelsen vedrørende effektiv arbejdstid) (efter Rettens opfattelse) var opfyldt, idet ERCEA ikke havde anfægtet det. Retten tilsidesatte derfor følgende:

i.	Forordningerne

ii.	Retsreglerne om aftalerne

iii.	Kravet om en passende begrundelse af dommene, hvis det antages, at Retten ikke undlod at vurdere de øvrige betingelser (og at den gjorde det bevidst)

iv.	Under alle omstændigheder — og henset til, at den ikke undlod at vurdere de øvrige betingelser og faktisk vurderede dem implicit — bevisbyrdereglerne.

Det tredje ophævelsesanbringende om den omstændighed, at Retten fandt, at arbejdsaftalen mellem APT og forskerne tillod hjemmearbejde, hvorved Retten begik følgende fejl:

i.	Retten tilsidesatte reglerne for fortolkning af aftalerne, hvorved den anvendte en åbenbart urigtig og uantagelige fortolkning for arbejdskontrakterne

ii.	Retten foretog en urigtig gengivelse af beviserne herfor

iii.	Retten afsagde en dom med en utilstrækkelig og selvmodsigende begrundelse hvad angår vigtige punkter i sagen.

Det fjerde ophævelsesanbringende vedrører følgende fejl begået af Retten:

i.	Retten undlod at vurdere APT’ sædvanlige praksis hvad angår hjemmearbejde, og den benyttede vurderingens genstand (dvs. den pågældende arbejdskontrakt) som referencegrundlag for sagen. Følgelig var den givne begrundelse utilstrækkelig, idet den er åbenbart urigtig.

ii.	Subsidiært tilsidesatte Retten bevisbyrdereglerne og reglerne om en rimelig begrundelse af dommene, idet den ikke foretog en endelig vurdering af APT’ sædvanlige praksis hvad angår hjemmearbejde for de ansatte og ikke gav nogle detaljer herom.

(1) EU:T:2019:14.