1)

Skal den mekanisme for samarbejde og kontrol (MSK), der blev oprettet ved Europa-Kommissionens beslutning 2006/928/EF (1) af 13. december 2006, anses for en retsakt udstedt af en EU-institution som omhandlet i artikel 267 TEUF, som kan fortolkes af Domstolen?

2)

Skal den mekanisme for samarbejde og kontrol (MSK), der blev oprettet ved Europa-Kommissionens beslutning 2006/928/EF af 13. december 2006, anses som en integrerende del af traktaten om Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union, undertegnet af Rumænien i Luxembourg den 25. april 2005, og skal den fortolkes og anvendes i lyset af denne traktats bestemmelser. Er kravene i de rapporter, der udarbejdes inden for rammerne af denne mekanisme, bindende for Rumænien, og skal en national domstol, som inden for rammerne af sine beføjelser og sin kompetence skal anvende EU-retten, i tilfælde af et bekræftende svar forpligtet til at sikre anvendelsen af disse bestemmelser, og i den foreliggende sag ex officio afvise at anvende de nationale bestemmelser, som er i strid med kravene i de rapporter, der er udarbejdet i medfør af denne mekanisme?

3)

Skal artikel 2 TEU, sammenholdt med artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union fortolkes således, at Rumæniens forpligtelse til at opfylde kravene i de rapporter, som udarbejdes inden for rammerne af den mekanisme for samarbejde og kontrol (MSK), der blev oprettet ved Kommissionens beslutning 2006/928/EF af 13. december 2006, er omfattet af medlemsstatens forpligtelse til at overholde retsstatsprincippet?

4)

Er artikel 2, sammenholdt med artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, og navnlig forpligtelsen til at respektere retsstatens værdier, til hinder for en national bestemmelse, som den, der er omhandlet i artikel 96, stk. 3, litra a), i lov nr. 303/2004 om dommere og anklageres status, der på kortfattet og abstrakt vis definerer »retlige fejl« som gennemførelse af processuelle handlinger, der åbenlyst er i strid med bestemmelser i materiel ret og procedureregler, uden at arten af de tilsidesatte retlige bestemmelser, den materielle og tidsmæssige udstrækning af disse inden for rammerne af processen, måden, fristen og procedurerne for at fastslå, at der er sket en overtrædelse af retlige bestemmelser, det organ, der har beføjelse/kompetence til at fastslå, at der er sket en overtrædelse af retlige bestemmelser, hvilket dermed skaber mulighed for et indirekte pres på dommerne?

5)

Er artikel 2, sammenholdt med artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, og navnlig forpligtelsen til at respektere retsstatens værdier, til hinder for national bestemmelse som den, der er omhandlet i artikel 96, stk. 3, litra b), i lov nr. 303/2004 om dommeres og anklageres status, som definerer »retslige fejl« som afsigelse af en endelig dom, der åbenlyst er i strid med lovgivningen, som står i modsætning til den faktiske situation, der følger af de beviser, der er indsamlet i sagen, uden at den fastlægge proceduren for fastlæggelsen af ovennævnte modstrid, og uden konkret at angive, hvori retsafgørelsens modstrid med de gældende bestemmelser og den faktiske situation består, hvilket kan være til hinder for, at retsembedsmænd (dommere og anklagere) får mulighed for at fortolke loven og beviser?

6)

Er artikel 2, sammenholdt med artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, og navnlig forpligtelsen til at respektere retsstatens værdier, til hinder for national bestemmelse som den, der er fastsat i artikel 96, stk. 3, i lov nr. 303/2004 om dommeres og anklageres status, i henhold til hvilken retsembedsmænds (dommere eller anklageres) civilretlige ansvar over for staten alene kan fastslås på grundlag af en vurdering foretaget af staten, og, hvor det er relevant, eventuelt på grundlag en rapport udarbejdet af retsinspektoratet, som vedrører spørgsmålet om, hvorvidt de pågældende retsembedsmænd har handlet forsætligt eller groft uagtsomt i forbindelse med den retlige fejl, uden at sidstnævnte har mulighed for fuldt ud at udøve deres ret til forsvar, med det resultat, at indledningen og afslutningen af sager om anerkendelse af retsembedsmænds ansvar over for staten er vilkårlig?

7)

Er artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union, og navnlig forpligtelsen til at respektere retsstatens værdier, til hinder for en national bestemmelse som den, der er omhandlet i artikel 539, stk. 2, sidste punktum, sammenholdt med artikel 541, stk. 2, og 3, i strafferetsplejeloven, som på ubestemt tid og indirekte giver tiltalte et ekstraordinært retsmiddel sui generis til prøvelse af en endelig retsafgørelse vedrørende lovligheden af en varetægtsfængsling i tilfælde, hvor den tiltalte frifindes i en appelsag, der alene er behandlet af en civil domstol, såfremt der — i strid med princippet om forudsigelighed, princippet om adgang til loven, princippet om retsinstansernes specialisering og retssikkerhedsprincippet — ikke blev taget stilling til varetægtsfængslingens lovlighed i straffedomstolens dom?