1

Europa-Kommissionen har med sin stævning nedlagt påstand om, at det fastslås, at Kongeriget Danmark har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT 2012, L 343, s. 1), idet det har undladt at hindre eller standse danske mejeriers brug af betegnelsen feta for ost, der ikke er i overensstemmelse med varespecifikationen i Kommissionens forordning (EF) nr. 1829/2002 af 14. oktober 2002 om ændring af bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96, for så vidt angår betegnelsen »feta« (EFT 2002, L 277, s. 10).

2

Kommissionen har endvidere nedlagt påstand om, at det fastslås, at Kongeriget Danmark ved at tillade, at danske mejerier fremstiller og sælger efterligninger af feta, overtræder artikel 4, stk. 3, TEU, sammenholdt med artikel 1, stk. 1, og artikel 4 i forordning nr. 1151/2012.

3

Ved forordning nr. 1829/2002 blev betegnelsen »feta« optaget som beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (BGB).

4

Følgende fremgår af 2., 3., 5., 18., 20. og 27. betragtning til forordning nr. 1151/2012:

[...]

[...]

[…]

[...]

5

Forordningens afsnit I med overskriften »Generelle bestemmelser« indeholder forordningens artikel 1 med overskriften »Formål«, der har følgende ordlyd:

»1.   Denne forordning har til formål at hjælpe producenter af landbrugsprodukter og fødevarer med at informere køberne og forbrugerne om produkternes og fødevarernes karakteristika og landbrugsmæssige kvaliteter, hvorved der sikres:

Foranstaltningerne i denne forordning har til formål at støtte landbrugs- og forarbejdningsaktiviteter og produktionsmetoder, der er forbundet med produkter af høj kvalitet, hvilket bidrager til at nå målene i politikken for udvikling af landdistrikterne.

2.   Ved denne forordning oprettes der kvalitetsordninger, som udgør grundlaget for identifikation og om nødvendigt beskyttelse af betegnelser og udtryk, der navnlig viser eller beskriver, at landbrugsprodukter har:

6

Den nævnte forordnings afsnit II med overskriften »[BOB’er] og [BGB’er]« indeholder dennes artikel 4 med overskriften »Formål«, som har følgende ordlyd:

»Der oprettes en ordning for [BOB’er] og [BGB’er], som har til formål at hjælpe producenter af produkter, der er knyttet til et geografisk område, med at:

7

Artikel 12 i forordning nr. 1151/2012 med overskriften »Betegnelser, symboler og angivelser« bestemmer i stk. 1:

»[BOB’er] og [BGB’er] kan anvendes af enhver erhvervsdrivende, der markedsfører et produkt, som er fremstillet i overensstemmelse med den dertil svarende varespecifikation.«

8

Forordningens artikel 13 med overskriften »Beskyttelse« foreskriver:

»1.   Registrerede betegnelser beskyttes mod:

[...]

3.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige administrative og retslige foranstaltninger til at hindre eller standse ulovlig anvendelse af [BOB’er] og [BGB’er] som omhandlet i stk. 1 i forbindelse med produkter, der fremstilles eller markedsføres i den pågældende medlemsstat.

[...]«

9

Den nævnte forordnings artikel 36, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol) (EUT 2017, L 95, s. 1), bestemmer:

»Offentlig kontrol, der gennemføres i overensstemmelse med [forordning 2017/625], omfatter:

10

Samme forordnings artikel 37, stk. 1, som ændret ved forordning nr. 2017/625, har følgende ordlyd:

»For så vidt angår [BOB’er], [BGB’er] og garanterede traditionelle specialiteter, der anvendes til at beskrive produkter med oprindelse i Unionen, foretages verifikation af overholdelsen af varespecifikationen, før produkterne markedsføres, af:

[...]«

11

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 608/2013 af 12. juni 2013 om toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003 (EUT 2013, L 181, s. 15) bestemmer følgende i artikel 2:

»I denne forordning forstås ved:

[...]

[...]«

12

De græske myndigheder meddelte Kommissionen, at virksomheder med hjemsted i Danmark eksporterede ost til tredjelande under betegnelsen »feta«, »dansk feta« og »dansk fetaost«, selv om dette produkt ikke opfyldte varespecifikationen for BOB’en »feta«.

13

På trods af de græske myndigheders anmodninger afviste de danske myndigheder at bringe denne praksis til ophør, idet de mente, at denne ikke var i strid med EU-retten, idet forordning nr. 1151/2012 efter deres opfattelse kun finder anvendelse på produkter, der sælges på Unionens område, og derfor ikke forbyder danske virksomheder at anvende betegnelsen »feta« som betegnelse for dansk ost, der eksporteres til tredjelande, hvor denne betegnelse ikke er beskyttet.

14

Den 26. januar 2018 fremsendte Kommissionen en åbningsskrivelse til Kongeriget Danmark, i henhold til hvilken denne medlemsstat havde tilsidesat EU-retten, navnlig artikel 13 i forordning nr. 1151/2012 og artikel 4, stk. 3, TEU, idet den havde undladt at hindre eller standse den overtrædelse, der udgøres af den nævnte praksis.

15

Idet Kongeriget Danmark svarede, at det ikke delte Kommissionens synspunkt, fremsatte Kommissionen den 25. januar 2019 en begrundet udtalelse, hvori den anmodede denne medlemsstat om at bringe denne overtrædelse og tilsidesættelse til ophør.

16

Kongeriget Danmark besvarede den begrundede udtalelse ved skrivelse af 22. marts 2019, hvori det fastholdt sit standpunkt.

17

Det er på denne baggrund, at Kommissionen har besluttet at anlægge denne sag.

18

Ved afgørelse truffet af Domstolens præsident den 8. og 18. september 2020 har Den Hellenske Republik og Republikken Cypern fået tilladelse til at intervenere til støtte for Kommissionens påstande.

19

Kommissionen har med søgsmålet foreholdt Kongeriget Danmark at have tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 13 i forordning nr. 1151/2012 og for at have tilsidesat princippet om loyalt samarbejde i artikel 4, stk. 3, TEU.

20

Kommissionen har til støtte for sit søgsmål gjort gældende, at forordning nr. 1151/2012 fastsætter en omfattende beskyttelse af registrerede betegnelser. For at sikre markedsføring af landbrugsprodukter under overholdelse af betingelserne om loyal konkurrence og intellektuelle ejendomsrettigheder giver forordningens artikel 12, stk. 1, de erhvervsdrivende en positiv ret til at anvende en registreret betegnelse, hvis de pågældende produkter er i overensstemmelse med den gældende varespecifikation. Denne forordnings artikel 13, stk. 1, fastsætter en »negativ« beskyttelse ved at definere betingelserne for, hvornår anvendelsen af en registreret betegnelse er ulovlig, og nærmere bestemt ved udtrykkeligt at forbyde produktion og salg af forfalskede produkter, dvs. produkter, for hvilke der anvendes en BOB eller en BGB, selv om de ikke er i overensstemmelse med den gældende varespecifikation. Formålet med denne bestemmelse er at beskytte de producenter, som har gjort en indsats for at sikre den kvalitet, der forventes af de produkter, som er omfattet af en BOB eller BGB.

21

Når danske virksomheder anvender BOB’en »feta« som betegnelse for ost fremstillet af komælk og uden for det geografiske område, der er omhandlet i forordning nr. 1829/2002, som de eksporterer til tredjelande, handler de derfor i strid med artikel 13, stk. 1, i forordning nr. 1151/2012.

22

Denne konklusion er i overensstemmelse med de formål, der er fastsat i artikel 1, stk. 1, og artikel 4 i forordning nr. 1151/2012, hvoraf det fremgår, at forordningen har til formål at beskytte de intellektuelle ejendomsrettigheder, som de registrerede betegnelser giver, og at sikre, at produkter, der nyder en sådan beskyttelse, kan markedsføres på loyale konkurrencevilkår. I 3., 5. og 18. betragtning til den nævnte forordning fremhæves den grundlæggende rolle, som registrerede betegnelser spiller for at skabe betingelserne for en loyal konkurrence mellem virksomhederne i Unionen, for tydeligt at gøre opmærksom på kvalitetsprodukters karakteristika med henblik på at sikre, at producenterne heraf opnår en rimelig pris, der dækker deres produktionsomkostninger, og for at undgå illoyal konkurrence fra virksomheder, der ulovligt anvender sådanne betegnelser og skader disses omdømme og værdi.

23

Det er endvidere uden betydning, om produkter, der ulovligt anvender BOB’er, markedsføres i Unionen eller eksporteres til tredjelande. De danske virksomheders praksis giver dem nemlig mulighed for i strid med artikel 13, stk. 1, i forordning nr. 1151/2012 at nyde uberettigede fordele – på bekostning af de bestræbelser, som udfoldes af landbrugere og virksomheder, der producerer autentisk feta – og som opfylder alle kriterierne for en ulovlig anvendelse af en registreret betegnelse, hvilket vil sige direkte kommerciel brug og udnyttelse af BOB’ens omdømme, ulovlig anvendelse af BOB’en samt ligheden mellem den autentiske fetaost og det omtvistede produkt ved den vildledende angivelse af produktets herkomst, der bl.a. er påført emballagen.

24

Kommissionen har i replikken fremhævet, at denne praksis udgør en krænkelse af en intellektuel ejendomsret, der er beskyttet af Unionen, og hvis indehavere er landbrugere i Unionen. Denne tilsidesættelse finder sted på Unionens område, hvor den ost, der ulovligt er mærket som værende feta, fremstilles af producenter i Unionen. Den skaber en konkurrenceforvridning mellem de erhvervsdrivende i Unionen og vil have negative virkninger her.

25

Ved at undlade at træffe administrative eller retslige foranstaltninger til at hindre eller standse produktionen på dets område og salg af forfalskninger, således som det kræves i henhold til artikel 13, stk. 3, i forordning nr. 1151/2012, har Kongeriget Danmark undladt at sikre en ensartet beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, som udgør et væsentligt formål med denne forordning, således som det fremgår af dens artikel 4 og valget af artikel 118 TEUF som retsgrundlag. Dette forstyrrer det indre markeds funktion i alvorlig grad og forhindrer gennemførelsen af forordningens målsætninger.

26

Den Hellenske Republik, der støtter Kommissionens standpunkt og påstande, har bl.a. gjort gældende, at ordlyden af artikel 13, stk. 3, i forordning nr. 1151/2012 er klar, for så vidt som den forbyder forfalskning af produkter, der er omfattet af en BOB, uanset deres bestemmelsessted, idet intet element i denne forordning sondrer mellem produkter bestemt til eksport til tredjelande og produkter bestemt til det indre marked.

27

Den har fremhævet, at EU-lovgiver har indført bestemmelsen i artikel 13, stk. 3, i forordning nr. 1151/2012, som ikke fandtes tilsvarende i tidligere forordninger, med det formål at forenkle og styrke beskyttelsesordningen for BOB’er og BGB’er, idet den pålægger medlemsstaterne en forpligtelse til af egen drift at træffe de nødvendige foranstaltninger til at hindre eller standse illoyal anvendelse af BOB’er for så vidt angår produkter, der fremstilles eller markedsføres på deres område. Denne bestemmelse gør således hver medlemsstat ansvarlig for overholdelsen af forordning nr. 1151/2012 på dens område og fastlægger omfanget af forbuddet mod illoyal anvendelse af BOB’er.

28

Desuden definerer forordning nr. 1151/2012 i artikel 36 og 37 procedurerne for den kontrol, som medlemsstaternes kompetente myndigheder skal foretage for at verificere, om et produkt er i overensstemmelse med den pågældende varespecifikation, inden produktet markedsføres, hvilket bekræfter, at EU-lovgiver ikke havde til hensigt at udelukke produkter, der er fremstillet i Unionen, og som skal markedsføres i et tredjeland, fra denne forordnings anvendelsesområde. En anden fortolkning ville i øvrigt gøre enhver kontrol umulig.

29

Den Hellenske Republik har ligeledes fremhævet, at forordning nr. 1151/2012 udtrykkeligt og klart definerer dens formål i artikel 1, stk. 1, og artikel 4, hvoraf det følger, at formålet med denne forordning er at hjælpe producenterne med at opnå et rimeligt vederlag for deres indsats og de udgifter, de afholder for at sikre overholdelsen af produktets varespecifikation med hensyn til kvalitet, og at dette mål nås ved hjælp af loyal konkurrence mellem producenterne, forbrugernes adgang til pålidelige oplysninger og håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder.

30

Republikken Cypern, der ligeledes støtter Kommissionens holdning og påstande, har bl.a. gjort gældende, at forordning nr. 1151/2012 indfører en udtømmende ordning for beskyttelse af BOB’er og BGB’er som intellektuelle ejendomsrettigheder. Beskyttelsen af disse rettigheder ophører ikke ved det indre markeds grænser, således som det følger af sådanne rettigheders art, bestemmelserne i denne forordning, navnlig dens artikel 36, samt af forordning nr. 608/2013. Kongeriget Danmark er således forpligtet til at foretage kontrol på sit marked i henhold til de EU-retlige regler og til ikke at fremme forfalskning og markedsføring af forfalskede produkter som »dansk feta«.

31

Ifølge Republikken Cypern henhører produktion i en medlemsstat og eksport af produkter, der på emballagen er påført en BOB, hvis varespecifikation produkterne ikke overholder, under kommerciel brug som omhandlet i artikel 13, stk. 1, litra a), i forordning nr. 1151/2012, som foretages på Unionens område. Det fremgår imidlertid af denne forordnings artikel 13, stk. 3, at medlemsstaterne er forpligtet til at beskytte BOB’er mod de former for praksis, der er defineret i denne artikels stk. 1, ikke blot hvad angår markedsføring af de omtvistede produkter på deres område, men også for så vidt angår fremstilling af disse. Kongeriget Danmarks påstand om, at forordningen ikke finder territorial anvendelse, er således ugrundet.

32

Desuden er de danske myndigheders praksis i strid med ånden i forordning nr. 1151/2012 og med beskyttelsen af selve den beskyttede BOB som intellektuel ejendomsrettighed og skader udsigterne til international beskyttelse af BOB’er, hvilket ligeledes er i strid med de formål, der forfølges med forordningen.

33

Kongeriget Danmark, der har nedlagt påstand om frifindelse, har anfægtet Kommissionens første klagepunkt, idet man har gjort gældende, at forordning nr. 1151/2012 ikke finder anvendelse på eksport til tredjelande.

34

Kongeriget Danmark har i første række gjort gældende, at ordlyden af bestemmelserne i forordning nr. 1151/2012 ikke gør det muligt at afgøre, om medlemsstaternes forpligtelser i henhold til denne forordning udelukkende finder anvendelse på produkter, der markedsføres i Unionen, eller om de omfatter produkter bestemt til eksport til tredjelande, idet denne forordning ikke indeholder nogen bestemmelse, der omtaler denne eksport.

35

Kongeriget Danmark har i den forbindelse anført, at til forskel fra forordning nr. 1151/2012 foreskriver andre forordninger, som er nært beslægtet hermed, såsom Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 251/2014 af 26. februar 2014 om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91 (EUT 2014, L 84, s. 14), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 af 15. januar 2008 om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af samt beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) Nr. 1576/89 (EUT 2008, L 39, s. 16) såvel som Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT 2013, L 347, s. 671), udtrykkeligt, at de regler, som de fastsætter, finder anvendelse på produkter fremstillet inden for Unionen med henblik på eksport, hvilket er et tegn på, at EU-lovgiver ikke har fundet det hensigtsmæssigt at fastsætte en sådan regel i forbindelse med vedtagelsen af forordning nr. 1151/2012.

36

I anden række fremgår det af formålene med forordning nr. 1151/2012, at denne tilsigter at indføre en beskyttelsesordning til fordel for produkter, der bringes i omsætning på det indre marked. Det fremgår nemlig klart af denne forordnings artikel 1, stk. 1, sammenholdt med anden betragtning hertil, at denne artikel omhandler købere og forbrugere i Unionen. Dette understøttes af forordningens artikel 1, stk. 1, litra d), hvoraf det fremgår, at oplysninger om produkternes og fødevarernes karakteristika og landbrugsmæssige kvaliteter bidrager til at sikre integritet i det indre marked. Ud over at begrænse anvendelsesområdet for forordning nr. 1151/2012 viser denne artikel 1 og angivelserne i betragtningerne til forordningen, at genstanden for den beskyttelse, som forordningen giver, er de produkter, der markedsføres på det indre marked. Dette understøttes ligeledes af den nævnte forordnings artikel 13, stk. 1, litra d), som bestemmer, at registrerede betegnelser skal beskyttes mod enhver anden praksis, der kan vildlede forbrugerne – dvs. forbrugerne i Unionen – med hensyn til produktets virkelige oprindelse.

37

Desuden sondrer forordning nr. 1151/2012 klart mellem beskyttelsesforanstaltninger for BOB’er og BGB’er, der kan anvendes på EU-plan, og beskyttelsesforanstaltninger, der skal anvendes for at sikre en lignende beskyttelse i tredjelande. Det fremgår i denne henseende af 20. betragtning til denne forordning, at en sammenlignelig beskyttelse i tredjelande forudsætter, at der oprettes mekanismer inden for rammerne af WTO eller multilaterale og bilaterale aftaler.

38

Ifølge Kongeriget Danmark gør formålet med forordning nr. 1151/2012, der består i at sikre vilkårene for loyal konkurrence for producenter af produkter, der anvender BOB’er eller BGB’er, det ikke muligt at udvide den i forordningen fastsatte beskyttelse til markeder uden for Unionen. Forbindelsen mellem dette formål og forbrugerne i Unionen fremgår klart af tredje betragtning til forordningen, hvoraf det fremgår, at midlet til at sikre, at producenterne belønnes rimeligt for deres indsats, består i at påføre produkterne oplysninger, der giver forbrugerne mulighed for at genkende dem på markedet, idet der ved »forbrugerne« forstås forbrugerne i Unionen og ved »markedet« forstås det indre marked.

39

Kongeriget Danmark har i tredje række anført, at forordning nr. 1151/2012 ikke forholder sig til, hvad der gælder for BOB’er og BGB’er, der er fremstillet i Unionen, men som skal eksporteres til tredjelande, mens Regionsudvalget, for det første, i forbindelse med de forarbejder, der gik forud for forordningens vedtagelse, anbefalede, at der blev vedtaget præcise foranstaltninger med henblik på at undgå markedsføring inden for Unionen eller eksport af produkter, hvis mærkning ikke stemmer overens med lovgivningen om kvalitetsordninger for EU’s landbrugsprodukter, og Europa-Parlamentet, for det andet, foreslog, at der i artikel 13 skulle indsættes en bestemmelse, der tillagde Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at fastlægge de foranstaltninger, som medlemsstaterne skulle træffe for at undgå ikke blot markedsføring inden for Unionen, men også eksport til tredjelande af produkter, hvis mærkning ikke er i overensstemmelse med forordningen. Disse omstændigheder understøtter efter Kongeriget Danmarks opfattelse en fortolkning, hvorefter anvendelsesområdet for forordning nr. 1151/2012 er begrænset til produkter, der markedsføres på det indre marked, idet det lader til, at EU-lovgiver har afstået fra i denne forordning at regulere spørgsmålet om, hvad der gælder for produkter, som fremstilles i Unionen, men er bestemt til eksport til tredjelande.

40

På samme måde understøttes den fortolkning, hvorefter medlemsstaternes forpligtelse til at hindre eller standse ulovlig anvendelse af BOB’er og BGB’er ikke finder anvendelse på produkter, der er bestemt til eksport til tredjelande, ligeledes af retstilstanden før ikrafttrædelsen af forordning nr. 1151/2012. Som Domstolen fastslog i dom af 4. december 2019, Consorzio Tutela Aceto Balsamico di Modena (C-432/18, EU:C:2019:1045, præmis 27), er den beskyttelsesordning for BGB’er og BOB’er for landbrugsprodukter og levnedsmidler, som var fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 af 14. juli 1992 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler (EFT 1992, L 208, s. 1) og Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT 2006, L 93, s. 12), gengivet uden væsentlige ændringer i artikel 13 i forordning nr. 1151/2012.

41

I fjerde og sidste række er retssikkerhedsprincippet til hinder for en udvidende fortolkning af artikel 13, stk. 3, i forordning nr. 1151/2012, eftersom EU-lovgiver ikke udtrykkeligt i denne forordning har fastsat, at medlemsstaternes forpligtelser i henhold til denne omfatter produkter, der er fremstillet i Unionen, men som er bestemt til markedsføring i tredjelande.

42

I duplikken har Kongeriget Danmark for så vidt angår ordlyden af artikel 13, stk. 3, i forordning nr. 1151/2012 anført, at det deler Kommissionens opfattelse, hvorefter udtrykket »fremstilles« heri viser, at det allerede er på det tidspunkt, hvor osten fremstilles, at de danske myndigheder er forpligtet til at hindre anvendelsen af BOB’en »feta«. Ifølge Kongeriget Danmark gælder denne forpligtelse imidlertid i tilfælde af ulovlig anvendelse af en beskyttet betegnelse, hvilket er tilfældet, når osten skal markedsføres og forbruges i det indre marked, men ikke når osten er bestemt til eksport til et tredjeland. Denne konklusion understøttes ligeledes af formålet med denne forordning, således som det er defineret i forordningens artikel 4, som består i at sikre en ensartet beskyttelse af betegnelser som en intellektuel ejendomsret »på Unionens område«.

43

Denne medlemsstat har tilføjet, at det er rigtigt, at forbrugerbeskyttelse kun udgør ét blandt flere ligeværdige formål, men at beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder dog ikke udgør forordningens hovedformål. Den omstændighed, at forordningen bl.a. har til formål at sikre en sådan beskyttelse, gør det ikke i sig selv muligt at konkludere, at denne beskyttelse rækker ud over det indre marked.

44

Med det første klagepunkt har Kommissionen i det væsentlige foreholdt Kongeriget Danmark, at det har undladt at opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 13 i forordning nr. 1151/2012 ved at undlade at træffe de nødvendige foranstaltninger til at hindre eller standse danske mejeriers anvendelse af betegnelsen »feta« som betegnelse for ost fremstillet på dets område af komælk, og som derfor ikke opfylder varespecifikationen for BOB’en »feta«, der eksporteres til tredjelande.

45

Det skal indledningsvis fastslås, at Kongeriget Danmark ikke har bestridt den praksis, som Kommissionen således har foreholdt det. Denne medlemsstat har imidlertid bestridt, at denne praksis udgør en tilsidesættelse af de forpligtelser, der følger af artikel 13 i forordning nr. 1151/2012, med den begrundelse, at forordningens anvendelsesområde ikke omfatter produkter, der eksporteres til tredjelande, idet EU-lovgiver ifølge denne medlemsstat ikke har haft til hensigt at udvide forbuddet mod anvendelse af BOB’er for produkter, som ikke opfylder den gældende varespecifikation, der eksporteres til tredjelande, når Unionen ikke har indgået en multilateral eller bilateral aftale om beskyttelse af BOB’er.

46

I henhold til Domstolens faste praksis skal der ved fortolkningen af en EU-retlig bestemmelse ikke blot tages hensyn til dennes ordlyd, men også til den sammenhæng, hvori den indgår, og til de mål, der forfølges med den ordning, som den udgør en del af (dom af 19.5.2022, Spetsializirana prokuratura (Sag mod en tiltalt på flugt), C-569/20, EU:C:2022:401, præmis 32 og den deri nævnte retspraksis).

47

Hvad for det første angår ordlyden af artikel 13 i forordning nr. 1151/2012 fremgår det af dennes stk. 1, litra a), at denne forbyder »enhver direkte eller indirekte kommerciel brug af en registreret betegnelse for produkter, der ikke er omfattet af registreringen, hvis disse produkter kan sammenlignes med de produkter, der er registreret under denne betegnelse, eller hvis anvendelse af betegnelsen indebærer udnyttelse af den beskyttede betegnelses omdømme«. Det følger af anvendelsen af udtrykket »enhver brug«, at brug af en registreret betegnelse til at betegne produkter, der ikke er omfattet af registreringen, som fremstilles i Unionen, og som er bestemt til eksport til tredjelande, ikke er udelukket fra dette forbud.

48

Endvidere pålægger artikel 13, stk. 3, i forordning nr. 1151/2012 medlemsstaterne at træffe »de nødvendige administrative og retslige foranstaltninger til at hindre eller standse ulovlig anvendelse af [BOB’er] og [BGB’er] som omhandlet i stk. 1 i forbindelse med produkter, der fremstilles eller markedsføres i den pågældende medlemsstat«. Den sidste konjunktion »eller« angiver, at denne forpligtelse ikke kun gælder for produkter, der markedsføres på medlemsstatens område, men også på produkter, der fremstilles dér. Dette udtryk bekræfter således, at anvendelsen af en registreret betegnelse til at betegne produkter, der ikke er omfattet af registreringen, og som fremstilles i Unionen og er bestemt til eksport til tredjelande, ikke er udelukket fra forbuddet i forordningens artikel 13, stk. 1, litra a).

49

I det foreliggende tilfælde er det ubestridt, at danske producenter foretager en direkte kommerciel brug som omhandlet i artikel 13, stk. 1, litra a), i forordning nr. 1151/2012 af BOB’en »feta« som betegnelse for den ost, som de fremstiller på Kongeriget Danmarks område, og som derfor ikke er omfattet af registreringen af denne BOB, samt at de danske myndigheder ikke træffer nogen administrative eller retslige foranstaltninger til at hindre eller standse denne brug.

50

Hvad for det andet angår den sammenhæng, hvori artikel 13 i forordning nr. 1151/2012 indgår, bemærkes, således som Kommissionen har gjort gældende, at denne forordning blev vedtaget på grundlag af navnlig artikel 118, stk. 1, TEUF, der bemyndiger Europa-Parlamentet og Rådet til som led i det indre markeds oprettelse eller funktion at fastsætte europæiske beskyttelsesbeviser for at sikre en ensartet beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i Unionen.

51

Det er således som en intellektuel ejendomsret, at BOB’er og BGB’er beskyttes af forordning nr. 1151/2012 og navnlig af forordningens artikel 13, således som det bekræftes i denne forordnings artikel 4, litra b), hvorefter der oprettes en ordning for BOB’er og BGB’er, som har til formål at hjælpe producenter af produkter, der er knyttet til et geografisk område, med at sikre ensartet beskyttelse af alle betegnelser som en intellektuel ejendomsret på Unionens område. Som Republikken Cypern har anført, henhører BOB’er og BGB’er i øvrigt ligeledes under intellektuelle ejendomsrettigheder i henhold til forordning nr. 608/2013, således som det fremgår af dennes artikel 2, nr. 1), litra d), og artikel 2, nr. 4), litra a).

52

Anvendelsen af en BOB eller en BGB til at betegne et produkt, der er fremstillet på Unionens område, og som ikke opfylder den gældende varespecifikation, krænker imidlertid inden for Unionen den intellektuelle ejendomsret, som denne BOB eller BGB udgør, selv om dette produkt er bestemt til eksport til tredjelande.

53

Hvad endvidere angår den sammenhæng, hvori artikel 13 i forordning nr. 1151/2012 indgår, skal det bemærkes, at forordningens artikel 36 og 37, som ændret ved forordning 2017/625, bl.a. pålægger medlemsstaterne at sikre, at der på deres område foretages en verifikation af overholdelsen af varespecifikationen, og at dette sker, før produkterne markedsføres. Disse bestemmelser bekræfter, for så vidt som de ikke udelukker produkter, der er bestemt til eksport, fra denne kontrol, at medlemsstaternes forpligtelse i henhold til denne forordnings artikel 13, stk. 3, til at træffe de nødvendige administrative eller retslige foranstaltninger til at hindre eller standse ulovlig anvendelse af BOB’er eller BGB’er også finder anvendelse på sådanne produkter.

54

Hvad for det tredje angår de formål, der forfølges med forordning nr. 1151/2012, skal det bemærkes, at disse er klart defineret i forordningens artikel 1 og 4. Ifølge den første af disse bestemmelser har forordningen til formål at hjælpe producenter af landbrugsprodukter og fødevarer med at informere køberne og forbrugerne om produkternes og fødevarernes karakteristika og landbrugsmæssige kvaliteter, hvorved der sikres loyal konkurrence for landbrugere og producenter af landbrugsprodukter og fødevarer med værdiforøgende karakteristika og kvaliteter, forbrugeradgang til pålidelige oplysninger om sådanne produkter, respekt for intellektuelle ejendomsrettigheder og integritet i det indre marked. Hvad nærmere bestemt angår BOB’er og BGB’er er formålet ifølge den anden af disse bestemmelser at hjælpe producenter af produkter, der er knyttet til et geografisk område, med at opnå et rimeligt udbytte, der afspejler produkternes kvalitet, at sikre ensartet beskyttelse af alle betegnelser som en intellektuel ejendomsret på Unionens område og at give forbrugerne tydelige oplysninger om produktets værdiforøgende egenskaber.

55

I 18. betragtning til forordning nr. 1151/2012 angives det også, at det overordnede mål med at beskytte BOB’er og BGB’er er at sikre landbrugerne og producenterne et rimeligt udbytte fra et bestemt produkts og dets produktionsmådes kvalitet og karakteristika og at give tydelige oplysninger om produkter med specifikke karakteristika, der er knyttet til den geografiske oprindelse, og dermed give forbrugerne mulighed for at træffe bedre oplyste købsbeslutninger.

56

Det fremgår i øvrigt af Domstolens praksis, at ordningen for beskyttelse af BOB’er og BGB’er i det væsentlige har til formål at sikre forbrugerne, at landbrugsprodukter med en registreret betegnelse på grund af deres oprindelse fra et bestemt geografisk område har visse særlige kendetegn og følgelig i kraft af deres geografiske oprindelse tilbyder en kvalitetsgaranti, med det formål at gøre det muligt for erhvervsdrivende inden for landbruget, som har påtaget sig at gøre en reel indsats for at fremstille kvalitetsprodukter, at opnå bedre indtægter, og hindre tredjemand i at misbruge det renommé, som følger af produkternes kvalitet (dom af 17.12.2020, Syndicat interprofessionnel de défense du fromage Morbier, C-490/19, EU:C:2020:1043, præmis 35 og den deri nævnte retspraksis, samt analogt dom af 9.9.2021, Comité Interprofessionnel du Vin de Champagne, C-783/19, EU:C:2021:713, præmis 49).

57

Da Kongeriget Danmark har gjort gældende, at det af disse målsætninger fremgår, at forordning nr. 1151/2012 har til formål at indføre en beskyttelsesordning for BOB’er og BGB’er for produkter, der bringes i omsætning på det indre marked, idet de omhandlede forbrugere er forbrugerne i Unionen, skal det bemærkes, at det ganske vist er disse forbrugere og ikke forbrugerne i tredjelande, der er omhandlet i denne forordning. Denne forordning, der er vedtaget på grundlag af artikel 118 TEUF, omhandler således det indre markeds funktion og vedrører, således som denne medlemsstat har anført, det indre markeds integritet og forbrugeroplysning i Unionen.

58

Det skal ligeledes bemærkes, at formålet om at informere forbrugerne og målet om at sikre producenterne et rimeligt udbytte, der afspejler produkternes kvalitet, er forbundne, idet forbrugeroplysningen, således som det fremgår af den retspraksis, der er nævnt i denne doms præmis 56, navnlig har til formål at gøre det muligt for erhvervsdrivende inden for landbruget, som har påtaget sig at gøre en reel indsats for at fremstille kvalitetsprodukter, at opnå bedre indtægter.

59

Det forholder sig imidlertid således, at formålet om at sikre producenterne et rimeligt udbytte, der afspejler produkternes kvalitet, i sig selv udgør et mål, der forfølges med denne forordning, således som det fremgår af 18. betragtning til og artikel 4, litra a), i forordning nr. 1151/2012. Det samme gælder formålet om at sikre respekt for intellektuelle ejendomsrettigheder som fastsat i denne forordnings artikel 1, litra c).

60

Det er således åbenbart, at anvendelsen af BOB’en »feta« som betegnelse for produkter, der er fremstillet på Unionens område, og som ikke opfylder varespecifikationen for denne BOB, gør indgreb i disse to formål, selv om disse produkter er bestemt til eksport til tredjelande.

61

Det følger således såvel af ordlyden af artikel 13 i forordning nr. 1151/2012 som af den sammenhæng, hvori denne bestemmelse indgår, og af de formål, der forfølges med forordningen, at en sådan anvendelse, således som Kommissionen har gjort gældende, henhører under de handlinger, der er forbudt i henhold til denne forordnings artikel 13, stk. 1, litra a).

62

Ingen af de øvrige argumenter, som Kongeriget Danmark har fremført, kan rejse tvivl om denne fortolkning.

63

Hvad for det første angår den omstændighed, at forordning nr. 1151/2012 til forskel fra andre forordninger, der henhører under området for beskyttelse af registrerede betegnelser og angivelser, såsom forordning nr. 110/2008 og nr. 251/2014, ikke udtrykkeligt fastsætter, at den ligeledes finder anvendelse på produkter, der er fremstillet i Unionen med henblik på eksport til tredjelande, skal det bemærkes, at de EU-retlige bestemmelser om beskyttelse af registrerede betegnelser og geografiske betegnelser, der er en del af Unionens horisontale politik inden for kvalitet, skal fortolkes på en måde, der muliggør en sammenhængende anvendelse af disse (dom af 20.12.2017, Comité Interprofessionnel du Vin de Champagne, C-393/16, EU:C:2017:991, præmis 32). En fortolkning af forordning nr. 1151/2012, hvorefter landbrugsprodukter og fødevarer, der er bestemt til eksport til tredjelande, udelukkes fra den beskyttelse, som den fastsætter, mens forordning nr. 110/2008 og nr. 251/2014, som Kongeriget Danmark har påberåbt sig, sikrer den samme beskyttelse for de produkter, som disse forordninger omfatter, herunder når de er fremstillet i Unionen med henblik på eksport til tredjelande, opfylder imidlertid ikke dette krav om sammenhæng, når en sådan forskel ikke er begrundet.

64

Hvad for det andet angår påstanden vedrørende 20. og 27. betragtning til forordning nr. 1151/2012 skal det påpeges, at disse betragtninger på ingen måde skal forstås således, at beskyttelsen af produkter, der fremstilles i Unionen og eksporteres til tredjelande, er betinget af, at der findes en mekanisme med henblik herpå inden for rammerne af WTO eller multilaterale eller bilaterale aftaler. Disse har nemlig til formål at sikre en sådan beskyttelse af og i tredjelande, mens forordning nr. 1151/2012 fastsætter en ensartet og udtømmende beskyttelsesordning for BOB’er og BGB’er i Unionen (jf. analogt dom af 8.9.2009, Budějovický Budvar, C-478/07, EU:C:2009:521, præmis 114).

65

Hvad for det tredje angår de forhold, som Kongeriget Danmark har påberåbt sig vedrørende tilblivelsen af forordning nr. 1151/2012 og situationen forud for vedtagelsen af denne, skal det først bemærkes, at den omstændighed, at Regionsudvalgets anbefaling og forslaget fra Europa-Parlamentet, der er nævnt i denne doms præmis 39, ikke førte til, at det i denne forordning udtrykkeligt blev fastslået, at den ligeledes finder anvendelse på produkter, der fremstilles i Unionen med henblik på eksport til tredjelande, ikke i sig selv er tilstrækkelig til at godtgøre, at EU-lovgiver i sidste ende afstod fra at inkludere disse produkter i forordningens anvendelsesområde. Dernæst må det konstateres, at sammenligningen af den beskyttelsesordning for BOB’er og BGB’er for landbrugsprodukter og fødevarer, der er indført ved forordning nr. 2081/92 og derefter forordning nr. 510/2006, med den ordning, der følger af forordning nr. 1151/2012, intet har frembragt, der underbygger påstanden om, at EU-lovgiver ved at vedtage denne har villet udelukke produkter, der eksporteres til tredjelande, fra forordningens anvendelsesområde.

66

Hvad endelig for det fjerde angår overholdelsen af retssikkerhedsprincippet skal det fastslås, at forordning nr. 1151/2012 ganske vist ikke udtrykkeligt nævner, at den ligeledes finder anvendelse på produkter, der fremstilles i Unionen med henblik på eksport til tredjelande. Henset til navnlig den generelle og utvetydige karakter af artikel 13, 36 og 37 i forordning nr. 1151/2012, som ikke fastsætter nogen undtagelse for sådanne produkter, og til den omstændighed, at de formål, der er nævnt i denne doms præmis 59, klart er fastsat i forordningens artikel 1 og 4, fremgår det imidlertid, at forordningens artikel 13, stk. 3, er klar og utvetydig, for så vidt som den pålægger medlemsstaterne at træffe de nødvendige administrative og retslige foranstaltninger til at hindre eller standse anvendelse af BOB’er eller BGB’er til at betegne produkter, som ikke opfylder den gældende varespecifikation, der fremstilles på deres område, herunder når disse produkter er bestemt til eksport til tredjelande.

67

Under disse omstændigheder må det konkluderes, at Kongeriget Danmark har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 13, stk. 3, i forordning nr. 1151/2012, idet det har undladt at hindre og standse en sådan anvendelse på dets område.

68

Det følger heraf, at det første klagepunkt skal tages til følge.

69

Kommissionen har gjort gældende, at Kongeriget Danmark ved at tillade, at danske mejerier producerer og sælger ost, der bruger BOB’en »feta«, overtræder artikel 4, stk. 3, TEU, sammenholdt med artikel 1, stk. 1, og artikel 4 i forordning nr. 1151/2012. For det første har denne medlemsstat nemlig forsætligt tilsidesat de forpligtelser, der følger af denne forordnings artikel 13, og har tilskyndet til ulovlig anvendelse af denne BOB. Kongeriget Danmark har således bragt virkeliggørelsen af formålene med forordningen i fare, nemlig at sikre loyal konkurrence for landbrugere og producenter af landbrugsprodukter og fødevarer med værdiforøgende karakteristika og kvaliteter, at hjælpe producenter af produkter, der er knyttet til et geografisk område, med at opnå et rimeligt udbytte, der afspejler produkternes kvalitet, og at sikre beskyttelse af de intellektuelle ejendomsrettigheder, der er knyttet til alle beskyttede betegnelser på Unionens område.

70

For det andet har Kongeriget Danmark ved at undlade at hindre eller standse det indgreb i de til BOB’en »feta« knyttede rettigheder, som finder sted, når danske mejerier eksporterer ost, der anvender denne BOB, til tredjelande, svækket Unionens position i internationale forhandlinger, der har til formål at sikre beskyttelsen af Unionens kvalitetsordninger ved at skade sammenhængen i Unionens repræsentation udadtil.

71

Som svar på et skriftligt spørgsmål fra Domstolen har Kommissionen gjort gældende, at Kongeriget Danmark har udvist en adfærd, hvis virkninger går ud over tilsidesættelsen af den materielle forpligtelse, der følger af artikel 13, stk. 3, i forordning nr. 1151/2012.

72

Den Hellenske Republik har bl.a. fremhævet, at konsekvenserne af Kongeriget Danmarks praksis er alvorlige – såvel på nationalt plan for fetaproducenterne som på EU-plan i forbindelse med internationale forhandlinger. Den Hellenske Republik er af den opfattelse, at den adfærd, der er omfattet af Kommissionens klagepunkt, adskiller sig fra den adfærd, der består i tilsidesættelse af de særlige forpligtelser, der er fastsat i artikel 13 i forordning nr. 1151/2012. Kongeriget Danmark har nemlig systematisk og over mange år unddraget sig sine forpligtelser ved at påberåbe sig det forhalende og urimelige argument, at de omhandlede produkter var bestemt til eksport til tredjelande, og medlemsstaten har ikke truffet nogen foranstaltninger for at bringe de ulovlige følgevirkninger af denne ulovlige adfærd til ophør.

73

Republikken Cypern er ligeledes af den opfattelse, at den omtvistede praksis skader udsigterne til international beskyttelse af BOB’er. Denne praksis bidrager nemlig til, at en BOB bliver en generisk betegnelse i tredjelande, hvilket dermed mindsker Kommissionens forhandlingsstyrke. Kongeriget Danmarks tolerance over for denne praksis udgør en tilsidesættelse af artikel 4, stk. 3, TEU. Det må fastslås, at dette traktatbrud foreligger, såfremt Domstolen måtte fastslå, at de forpligtelser, der følger af artikel 13, stk. 3, i forordning nr. 1151/2012, ikke er klare for så vidt angår kontrollen med produkter, der markedsføres i tredjelande.

74

Kongeriget Danmark har bestridt dette klagepunkt og herved gjort gældende, at princippet om loyalt samarbejde hverken kan anses for at være blevet tilsidesat i forbindelse med artikel 1, stk. 1, og artikel 4 i forordning nr. 1151/2012 eller selvstændigt, idet en uenighed om fortolkningen af EU-retten ikke kan udgøre en tilsidesættelse af dette princip. Denne medlemsstat er endvidere af den opfattelse, at den adfærd, der er omfattet af de to klagepunkter, som Kommissionen har fremført til støtte for sit søgsmål, er den samme.

75

En tilsidesættelse af den generelle forpligtelse til loyalt samarbejde, som følger af artikel 4, stk. 3, TEU, kan alene fastslås, for så vidt som denne vedrører en anden adfærd end den, der udgør den tilsidesættelse af specifikke forpligtelser, der foreholdes medlemsstaten (jf. i denne retning dom af 17.12.2020, Kommissionen mod Slovenien (ECB’s arkiver), C-316/19, EU:C:2020:1030, præmis 121 og den deri nævnte retspraksis).

76

Det må i det foreliggende tilfælde konstateres, at Kommissionens klagepunkt vedrørende princippet om loyalt samarbejde, for så vidt som Kongeriget Danmark herved foreholdes at have tilsidesat de forpligtelser, der følger af artikel 13 i forordning nr. 1151/2012, og således at have bragt virkeliggørelsen af de formål, der forfølges med forordningen, i fare, vedrører den samme adfærd som den, der er genstand for det første klagepunkt, nemlig undladelsen af at hindre og standse de danske producenters anvendelse af BOB’en »feta« til at betegne ost, der ikke opfylder den gældende varespecifikation.

77

I øvrigt har Kommissionen ikke godtgjort, at Kongeriget Danmark på anden måde end ved denne undladelse har tilskyndet til ulovlig anvendelse af BOB’en »feta«.

78

Selv om producenter i Unionens eksport til tredjelande af produkter, der ulovligt anvender en BOB, ganske vist kan svække Unionens position i internationale forhandlinger med henblik på at sikre beskyttelsen af Unionens kvalitetsordninger, er det, således som generaladvokaten i det væsentlige har anført i punkt 95 i forslaget til afgørelse, ikke godtgjort, at Kongeriget Danmark har foretaget handlinger eller afgivet erklæringer, der kan have denne følge, hvilket ville udgøre en adfærd, der adskiller sig fra den adfærd, der er genstand for det første klagepunkt.

79

Det følger heraf, at det andet klagepunkt skal forkastes.

80

Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det fastslås, dels at Kongeriget Danmark har undladt at opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 13, stk. 3, i forordning nr. 1151/2012 ved at undlade at hindre eller standse danske mejeriers anvendelse af BOB’en »feta« til at betegne ost, der ikke opfylder varespecifikationen for denne BOB, dels at Kongeriget Danmark i øvrigt frifindes.

81

I henhold til artikel 138, stk. 1, i Domstolens procesreglement pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom. I medfør af procesreglementets artikel 138, stk. 3, bærer hver part sine egne omkostninger, hvis hver af parterne henholdsvis taber eller vinder på et eller flere punkter. Domstolen kan dog, hvis dette efter omstændighederne findes begrundet, beslutte, at en part, ud over at bære sine egne omkostninger, skal betale en del af modpartens omkostninger. Da Kommissionen har nedlagt påstand om, at Kongeriget Danmark tilpligtes at betale sagsomkostningerne, og Kongeriget Danmark i det væsentlige har tabt sagen, bør det pålægges Kongeriget Danmark at bære sine egne omkostninger og betale fire femtedele af Kommissionens omkostninger. Kommissionen bærer en femtedel af sine egne omkostninger.

82

I henhold til procesreglementets artikel 140, stk. 1, bærer de medlemsstater, der er indtrådt i sagen, desuden deres egne omkostninger. Den Hellenske Republik og Republikken Cypern bærer derfor hver deres egne omkostninger.

På grundlag af disse præmisser udtaler og bestemmer Domstolen (Femte Afdeling):