1)

Artikel 6 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, retten til fri bevægelighed og ophold samt ækvivalensprincippet og princippet om gensidig tillid skal fortolkes således, at den judicielle myndighed, der har udstedt en europæisk arrestordre i henhold til Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne, som ændret ved Rådets rammeafgørelse 2009/299/RIA af 26. februar 2009, ikke har nogen forpligtelse til at fremsende den nationale arrestordre og oplysningerne om mulighederne for prøvelse af denne arrestordre til den person, der er omfattet af arrestordren, mens den nævnte person befinder sig i den fuldbyrdende medlemsstat og ikke er blevet overgivet til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, der har udstedt arrestordren.

2)

Princippet om EU-rettens forrang skal fortolkes således, at dette princip pålægger den udstedende judicielle myndighed i videst muligt omfang at foretage en fortolkning, der er forenelig med national ret, som muliggør at nå et resultat, der er i overensstemmelse med det formål, som forfølges med rammeafgørelse 2002/584, som ændret ved rammeafgørelse 2009/299, der er til hinder for, at denne myndighed i henhold til national ret er forpligtet til at fremsende den nationale arrestordre og oplysningerne om mulighederne for prøvelse af denne arrestordre til den person, der er omfattet af en europæisk arrestordre, inden den pågældendes overgivelse til de judicielle myndigheder i den udstedende medlemsstat.