Appel iværksat den 22. juli 2021 af Engie Global LNG Holding Sàrl, Engie Invest International SA og Engie SA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Udvidede Afdeling) den 12. maj 2021 i de forenede sager T-516/18 og T-525/18, Storhertugdømmet Luxembourg m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-454/21 P)

(2021/C 382/27)

Processprog: fransk

Parter

Appellanter: Engie Global LNG Holding Sàrl, Engie Invest International SA og Engie SA (ved avocats C. Rydzynski, B Le Bret, M. Struys og F. Pili)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

—	Det fastslås, at nærværende appel kan antages til realitetsbehandling, og at der er grundlag herfor.

—	Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 12. maj 2021 i de forenede sager T-516/18 og T-525/18, Luxembourg og Engie Global LNG Holding m.fl. mod Kommissionen, ophæves.

—

Der træffes endelig afgørelse vedrørende realiteten i overensstemmelse med artikel 61 i statutten for Domstolen og principalt gives Engie medhold i de påstande, som dette selskab nedlagde i første instans, eller subsidiært annulleres artikel 2 i Kommissionens afgørelse (EU) 2019/421 af 20. juni 2018 om statsstøtte SA.44888 (2016/C) (ex 2016/NN) iværksat af Luxembourg til fordel for Engie (EUT 2019, L 78, s. 1), for så vidt som den pålægger en tilbagesøgning af støtten.

—	Subsidiært hjemvises sagen til Retten.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har Engie Global LNG Holding, Engie Invest International og Engie fremsat tre anbringender.

Ifølge appellanterne begik Retten retlige fejl og foretog urigtige gengivelser af de faktiske omstændigheder ved definitionen af en snæver referenceramme (i) ved at udelukke moder-datterselskabsdirektivet ved definitionen af denne referenceramme, (ii) ved at skabe en forbindelse mellem artikel 164 og 166 i Luxembourgs indkomstskattelov, (iii) ved at fastslå, at ZORA-tilvæksten udgjorde udlodning af overskud og (iv) ved at fastslå, at de omhandlede forhåndstilsagn fra skattemyndighederne gav en selektiv fordel.

Desuden begik Retten retlige fejl og gengav de faktiske omstændigheder urigtigt ved godtgørelsen af forekomsten af en selektiv fordel henset til den luxembourgske bestemmelse om misbrug af rettigheder (i) hvad angår den anvendte referenceramme, (ii) ved identificeringen af en selektiv fordel og (iii) ved fortolkningen af luxembourgsk ret.

Som følge af det første og det andet anbringende har appellanterne gjort gældende, at Retten begik retlige fejl ved at forkaste appellanternes argumenter fremført i forbindelse med annullationssøgsmålet med hensyn til Kommissionens begrænsede kompetence i medfør af artikel 2 TEUF — 5 TEUF vedrørende fordelingen af kompetencerne mellem Den Europæiske Union og medlemsstaterne, sammenholdt med artikel 113 TEUF — 117 TEUF.

Endelig er den af Retten pålagte tilbagesøgning af støtten i strid med retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.