1)

Skal artikel 14, stk. 5, litra c), sammenholdt med artikel 14, stk. 1, og 62. betragtning, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (2) af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (herefter »databeskyttelsesforordningen«) fortolkes således, at undtagelsen i denne forordnings artikel 14, stk. 5, litra c), ikke vedrører oplysninger, der genereres i forbindelse med den dataansvarliges behandling, men udelukkende oplysninger, som den dataansvarlige udtrykkeligt har indhentet fra en anden person?

2)

Såfremt databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra c), også finder anvendelse på oplysninger, der genereres i forbindelse med den dataansvarliges behandling, skal retten til at indgive klage til en tilsynsmyndighed, som er fastsat i databeskyttelsesforordningens artikel 77, stk. 1, da fortolkes således, at en fysisk person, der gør gældende, at oplysningspligten ikke er blevet overholdt, i forbindelse med udøvelsen af sin ret til at indgive klage kan anmode om, at det efterprøves, om lovgivningen i medlemsstaten i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra c), fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser?

3)

Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende, kan databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra c), da fortolkes således, at de »passende foranstaltninger«, der er nævnt i denne bestemmelse, indebærer, at den nationale lovgiver (ved lov) skal gennemføre foranstaltningerne med hensyn til oplysningernes sikkerhed, som er fastlagt i databeskyttelsesforordningens artikel 32?