23.10.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 262/19


Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 30. juni 2004 af Verwaltungsgericht Köln i sagen mdm Versandservice GmbH mod Forbundsrepublikken Tyskland, procesdeltager: Deutsche Post AG

(Sag C-352/04)

(2004/C 262/32)

Ved kendelse afsagt den 30. juni 2004, indgået til Domstolens Justitskontor den 16. august 2004, har Verwaltungsgericht Köln i sagen mdm Versandservice GmbH mod Forbundsrepublikken Tyskland, procesdeltager: Deutsche Post AG, forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

Skal artikel 47, stk. 1, EF, sammenholdt med artikel 95 EF samt artikel 12, femte led, og artikel 7, stk. 1, i direktiv 97/67/EF (1), som affattet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/39/EF (2), fortolkes således, at en befordringspligtig virksomhed, som anvender særlige takster for erhvervskunder, der indleverer forsorterede postforsendelser til postnettet i andre led i transportkæden end indleveringsstederne, er forpligtet til også at anvende disse særlige takster over for andre virksomheder, som afhenter postforsendelser hos afsenderen og indleverer disse forsorteret til postnettet på det samme indleveringssted og på de samme betingelser som erhvervskunderne, og at den befordringspligtige virksomhed ikke kan nægte dette under henvisning til, at den er forpligtet til at udføre befordringspligtige ydelser?


(1)  EFT L 15 af 21.1.1998, s. 14.

(2)  EFT L 176, s. 21.


  翻译: