4.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 300/2

DOMSTOLENS DOM

(Store Afdeling)

af 5. oktober 2004

i de forenede sager C-397/01 – C-403/01: Bernard Pfeiffer (C-397/01), Wilhelm Roith (C-398/01), Albert Süß (C-399/01), Michael Winter (C-400/01), Klaus Nestvogel (C401/01), Roswitha Zeller (C-402/01) og Matthias Döbele (C-403/01) mod Deutsches Rotes Kreuz, Kreisverband Waldshut eV (1) (anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Arbeitsgericht Lörrach)

(Socialpolitik - beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed - direktiv 93/104/EF - anvendelsesområde - reddere, der ledsager udrykningskøretøjer inden for rammerne af en redningstjeneste, der organiseres af Deutsches Rotes Kreuz - rækkevidden af begrebet »vejtransport« - den maksimale ugentlige arbejdstid - princip - direkte virkning - undtagelse - betingelser)

(2004/C 300/03)

Processprog: tysk

I de forenede sager C-397/01 — C-403/01, angående anmodninger om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Arbeitsgericht Lörrach (Tyskland), ved afgørelser af 26. september 2001, indgået til Domstolen den 12. oktober 2001, i sagerne Bernard Pfeiffer (C-397/01), Wilhelm Roith (C-398/01), Albert Süß (C-399/01), Michael Winter (C-400/01), Klaus Nestvogel (C401/01), Roswitha Zeller (C-402/01) og Matthias Döbele (C-403/01) mod Deutsches Rotes Kreuz, Kreisverband Waldshut eV, har Domstolen (Store Afdeling), sammensat af præsidenten, V. Skouris, afdelingsformændene P. Jann, C.W.A. Timmermans, C. Gulmann, J.-P. Puissochet og J.N. Cunha Rodrigues samt dommerne R. Schintgen (refererende dommer) F. Macken, N. Colneric, S. von Bahr og K. Lenaerts; generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo Colomer; justitssekretær: assisterende justitssekretær H. von Holstein, den 5. oktober 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)

a)

Artikel 2 i Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet samt artikel 1, stk. 3, i Rådets direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden skal fortolkes således, at arbejdet som redder, der udøves inden for rammerne af en redningstjeneste som den i hovedsagerne omhandlede, er omfattet af anvendelsesområdet for disse direktiver.

b)

Begrebet »vejtransport« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 1, stk. 3, i direktiv 93/104, skal fortolkes således, at det ikke omfatter den aktivitet, der udøves af en redningstjeneste, selv om denne tjeneste i hvert fald til dels består i at benytte et køretøj og at ledsage patienten under transporten til hospitalet.

2)

Artikel 18, stk. 1, litra b), nr. i), første led, i direktiv 93/104 skal fortolkes således, at en overskridelse af den maksimale ugentlige arbejdstid på 48 timer, der er fastsat i direktivets artikel 6, kræver hver enkelt arbejdstagers udtrykkelige og frit tilkendegivne accept for at være gyldig. Det er i denne henseende ikke tilstrækkeligt, at der i den pågældendes arbejdsaftale er henvist til en kollektiv overenskomst, der tillader en sådan overskridelse.

3)

Artikel 6, nr. 2, i direktiv 93/104 skal fortolkes således, at bestemmelsen, under omstændigheder som dem, der foreligger i hovedsagerne, er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter der i forbindelse med perioder med permanent arbejdsberedskab (»Arbeitsbereitschaft«), som udføres af reddere inden for rammerne af en redningstjeneste, der organiseres af et organ som Deutsches Rotes Kreuz — i givet fald i kraft af en kollektiv overenskomst eller virksomhedsaftale, der er støttet på en sådan overenskomst — gives mulighed for en overskridelse af den maksimale ugentlige arbejdstid på 48 timer, der er fastsat i denne bestemmelse.

—

Den pågældende bestemmelse opfylder alle nødvendige betingelser for at have direkte virkning.

—

En national domstol, der er forelagt en tvist, hvori der alene er private parter, skal, når den anvender nationale bestemmelser, der er vedtaget med det formål at gennemføre de forpligtelser, der er fastsat i et direktiv, tage samtlige bestemmelser i national ret i betragtning og skal i videst muligt omfang fortolke dem i lyset af direktivets ordlyd samt formål for at nå til en løsning, der er i overensstemmelse med det formål, der forfølges med direktivet. I hovedsagerne skal den forelæggende ret derfor gøre alt, hvad der henhører under dens kompetence, for at forhindre overskridelsen af den maksimale ugentlige arbejdstid, der er fastsat til 48 timer i henhold til artikel 6, nr. 2, i direktiv 93/104.

(1)  EFT C 3 af 5.1.2002.

  翻译：