2.4.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 82/22 |
Sag anlagt den 11. februar 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken Tyskland
(Sag C-67/05)
(2005/C 82/44)
Processprog: tysk
Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 11. februar 2005 anlagt sag mod Forbundsrepublikken Tyskland af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Prof. Dr. Ulrich Wölker og Sara Pardo Quintillian, og med valgt adresse i Luxembourg.
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber har nedlagt følgende påstande:
1. |
Det fastslås, at Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (1), idet den ikke har sat alle de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme direktivet eller ikke har meddelt Kommissionen disse retsforskrifter. |
2. |
Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:
Fristen for gennemførelse af direktiv 2000/60/EF udløb den 22. december 2003.
(1) EFT L 327, s. 1.