10.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 315/2


DOMSTOLENS DOM

(Tredje Afdeling)

af 20. oktober 2005

i sag C-264/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Franske Republik (1)

(»Traktatbrud - offentlige aftaler - direktiv 92/50/EØF - fremgangsmåde ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler - fri udveksling af tjenesteydelser - fuldmagt til at repræsentere bygherren - personer, som kan gives fuldmagt til at repræsentere bygherren - udtømmende liste over franske juridiske personer«)

(2005/C 315/04)

Processprog: fransk

I sag C-264/03, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 17. juni 2003, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: B. Stromsky og K. Wiedner samt F. Simonetti) mod Den Franske Republik (befuldmægtigede: G de Bergues og D. Petrausch), har Domstolen (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, A. Rosas (refererende dommer), samt dommerne J. Malenovský, J.-P. Puissochet, A. Borg Barthet og U. Lõhmus; generaladvokat: M. Poiares Maduro; justitssekretær: ekspeditionssekretær K. Sztranc, den 20. oktober 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 92/50/EØF af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler, som ændret ved Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 97/52/EF af 13. oktober 1997, samt i henhold til artikel 49 EF, ved i artikel 4 i lov nr. 85-704 af 12. juli 1985 om offentlige bygherrer og deres forhold til privat projektledelse, som ændret ved lov nr. 96-987 af 14. november 1996 om gennemførelse af byfornyelsespagten, at forbeholde hvervet som fuldmægtig for offentlige bygherrer for franske juridiske personer, der er opført på en udtømmende liste.


(1)  EFT C 200 af 23.8. 2003.


  翻译: