Den Europæiske Unions C 326/22.

22.12.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 326/1

FÆLLES KONSULÆRE INSTRUKSER TIL DE DIPLOMATISKE OG KONSULÆRE REPRÆSENTATIONER

(2005/C 326/01)

INDHOLDSFORTEGNELSE

I.	Generelle bestemmelser

1.	Anvendelsesområde

2.	Definition og visumkategorier

2.1.	Ensartet visum

2.1.1.

Lufthavnstransitvisum

2.1.2.

Transitvisum

2.1.3.

Visum til kortvarigt ophold eller rejsevisum — Visum til flere indrejser

2.1.4.

Kollektivvisum

2.2.	Visum til længerevarende ophold

2.3.	Visum med begrænset territorial gyldighed

2.4.	Nødvisum udstedt ved grænsen

2.5.	Dokumenter for tilladelse til at passere de ydre grænser, med samme gyldighed som et visum: FTD/FRTD

II.	Den kompetente diplomatiske eller konsulære repræsentation

1.	Fastsættelse af, hvilken stat der er kompetent

1.1.	Stat, der er kompetent til at behandle ansøgninger

1.2.	Når én Schengen-stat repræsenterer en anden Schengen-stat

2.	Visumansøgninger, der kræver høring af den behandlende stats centrale myndighed eller den centrale myndighed i en anden eller flere andre kontraherende stater, jf. artikel 17, stk. 2

2.1.	Høring af den centrale myndighed i den behandlende stat

2.2.	Høring af den centrale myndighed i en eller flere kontraherende stater

2.3.	Høringsprocedure i forbindelse med repræsentation

3.	Indgivelse af visumansøgning i en anden stat end bopælsstaten

4.	Bemyndigelse til udstedelse af ensartet visum

III.	Modtagelse af ansøgningen

1.	Skema til visumansøgning — Antal skemaer

2.	Dokumenter, som skal vedlægges ansøgningen

3.	Garantier vedrørende hjemrejse og subsistensmidler

4.	Personlig samtale med ansøgeren

IV.	Retsgrundlag

V.	Behandling af ansøgningen og afgørelse

Væsentlige kriterier for gennemgangen af ansøgningen

1.	Behandling af visumansøgninger

1.1.	Kritisk gennemgang af visumansøgningen

1.2.	Kontrol af ansøgerens identitet

1.3.	Kontrol af rejselegitimation

1.4.	Kontrol af den øvrige dokumentation, som er vedlagt ansøgningen

—	Dokumentation for rejsens formål

—	Dokumentation for befordringsmiddel og hjemrejse

—	Dokumentation for tilstrækkelige subsistensmidler

—	Dokumentation for logi

—	Anden form for dokumentation, som i givet fald skal forelægges

1.5.	Undersøgelse af, om ansøgeren er i god tro

2.	Beslutningsprocedure i forbindelse med visumansøgninger

2.1.	Fastlæggelse af visumtype og antal indrejser

2.2.	Den sagsbehandlende myndigheds administrative ansvar

2.3.	Proceduren for forudgående høring af de andre kontraherende parters centrale myndigheder

Procedure

b)	Videresendelse af ansøgningen til den centrale myndighed i repræsentationens eget land

c)	Oplysninger, der skal sendes til den centrale myndighed

d)	Fremsendelse af ansøgninger mellem de centrale myndigheder

e)	Svarfrist — Anmodning om forlængelse

f)	Afgørelse på grundlag af resultatet af høringen

g)	Fremsendelse af specifikke dokumenter

2.4.	Afvisning af eller afslag på en ansøgning

3.	Visum med begrænset territorial gyldighed

VI.	Udfyldning af visummærkaten

1.	Rubrikken til fælles oplysninger — Felt 8

1.1.	Rubrikken »GYLDIGT TIL«

1.2.	Rubrikken »FRA ... TIL«

1.3.	Rubrikken »ANTAL INDREJSER«

1.4.	Rubrikken »OPHOLDETS VARIGHED ... DAGE«

1.5.	Rubrikken »UDSTEDT I ... DEN«

1.6.	Rubrikken »PASNUMMER«

1.7.	Rubrikken »VISUMTYPE«

1.8.	Rubrikken »EFTERNAVN OG FORNAVN«

2.	Felt til nationale angivelser (»Bemærkninger«) — Felt 9

3.	Felt til indsættelse af foto

4.	Maskinlæsbart felt — Felt 5

5.	Andre vigtige oplysninger om udfyldelse af visummærkaten

5.1.	Underskrift

5.2.	Annullering af en allerede udfyldt visummærkat

5.3.	Indsættelse af visummærkaten i passet

5.4.	Pas og andre rejsedokumenter, der kan forsynes med ensartet visum

5.5.	Den udstedende diplomatiske eller konsulære repræsentations stempel

VII.	Administration og organisation

1.	Visumafdelingens interne organisation

2.	Arkivering

3.	Registrering af visa

4.	Gebyrer ved udstedelse af visa

VIII.

Det konsulære samarbejde på stedet

1.	Beskrivelse af det konsulære samarbejde på stedet

2.	Hvordan man undgår flere ansøgninger fra samme person og ansøgninger, som indgives efter et nyligt afslag

3.	Undersøgelse af, om ansøgerne er i god tro

4.	Udveksling af statistiske oplysninger

5.	Visumansøgninger, som ekspederes af private bureauer, rejsebureauer og rejsearrangører

5.1.	Forskellige former for formidlere

5.2.	Harmonisering af samarbejdet med private bureauer, rejsebureauer og rejsearrangører samt disses forhandlere

FORTEGNELSE OVER BILAG TIL DE FÆLLES KONSULÆRE INSTRUKSER

—	Fælles liste over tredjelande, hvis statsborgere er visumpligtige i de medlemsstater, der er bundet af forordning (EF) nr. 539/2001, som ændret ved forordning (EF) nr. 2414/2001 og forordning (EF) nr. 453/2003

—	Fælles liste over de tredjelande, hvis statsborgere ikke er visumpligtige i de medlemsstater, der er bundet af forordning (EF) nr. 539/2001, som ændret ved forordning (EF) nr. 2414/2001 og forordning (EF) nr. 453/2003

2.	Bestemmelser om rejsetrafik for indehavere af diplomatpas, officielle pas eller tjenestepas samt laissez-passer, som nogle mellemstatslige internationale organisationer udsteder til deres ansatte

3.	Fælles liste over tredjelande, hvis statsborgere er underlagt kravet om lufthavnstransitvisum, idet denne visumpligt ligeledes gælder for personer, som er i besiddelse af rejsedokumenter udstedt af disse tredjelande

4.	Liste over dokumenter, som giver ret til indrejse uden visum

5.	Liste over tilfælde, hvor de centrale myndigheder i udstedelsesstaten, i en anden stat eller andre stater skal høres i henhold til artikel 17, stk. 2

6.	Liste over honorære konsuler, som i undtagelsestilfælde og midlertidigt har bemyndigelse til at udstede ensartede visa

7.	Vejledende beløb, som hvert år fastsættes af de nationale myndigheder med hensyn til, hvor meget en udlænding mindst skal råde over ved grænsepassage

8.	Model til visummærkat samt oplysninger om dens tekniske og sikkerhedsmæssige kendetegn

9.	Oplysninger, som de kontraherende parter om nødvendigt skal anføre i feltet »Bemærkninger«

10.	Bestemmelser om udfyldelse af det maskinlæsbare felt

11.	Rejsedokumenter, der kan forsynes med visum

12.	Gebyrer (i euro) svarende til de administrative omkostninger i forbindelse med behandlingen af en visumansøgning

13.	Udfyldelse af visummærkat

14.	Forpligtelser for så vidt angår de oplysninger, som de kontraherende parter skal give i forbindelse med udstedelse af visum med begrænset territorial gyldighed, annullation, ophævelse og afkortelse af gyldighedsperioden for ensartede visa samt udstedelse af nationale opholdstilladelser

15.	Modeller til ensartet garantierklæring vedrørende invitation, underhold og logi, udformet af de kontraherende parter

16.	Model til harmoniseret ansøgningsskema til indgivelse af en ansøgning om ensartet visum

17.	Forenklet transitdokument (FTD) og forenklet jernbanetransitdokument (FRTD)

18.	Oversigt over repræsentationer i tredjelande der kan udstede ensartet visum

FÆLLES KONSULÆRE INSTRUKSER

til de diplomatiske og konsulære repræsentationer for de kontraherende parter i schengen-konventionen

VEDR.: Betingelserne for udstedelse af ensartet visum gældende for alle de kontraherende parters territorium

I. GENERELLE BESTEMMELSER

1. Anvendelsesområde

I henhold til bestemmelserne i kapitel 3, afdeling 1 og 2, i »konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser« (i det følgende benævnt »konventionen«), undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, og tiltrådt af Italien, Spanien, Portugal, Grækenland og Østrig, gælder følgende fælles bestemmelser for behandling af ansøgninger om visum til ophold i højst tre måneder, herunder transitvisa, gældende for alle de kontraherende parters territorium. (1)

Udstedelse af visum til ophold i mere end tre måneder er fortsat underlagt de nationale procedurer og giver kun ret til ophold på det nationale territorium. Indehavere af et sådant visum kan dog rejse gennem de øvrige kontraherende parters område for at begive sig til den kontraherende part, der har udstedt visummet, medmindre de ikke opfylder indrejsebetingelserne i artikel 5, stk. 1, litra a), d) og e), eller er opført på den nationale liste over uønskede personer i den kontraherende stat, hvis område de ønsker at rejse igennem.

2. Definition og visumkategorier

2.1. Ensartet visum

Det ensartede visum er en tilladelse eller en beslutning, der gives i form af en mærkat, der af en kontraherende part anbringes i et pas, i en rejselegitimation eller et andet gyldigt dokument, som giver indehaveren ret til at passere grænserne. Det giver den visumpligtige udlænding ret til at henvende sig til et grænseovergangssted ved den visumudstedende stats ydre grænser eller ved en anden kontraherende stats ydre grænser og, afhængigt af visumtypen, anmode om transit eller ophold, såfremt de øvrige betingelser for indrejse eller transit er opfyldt. Besiddelse af et ensartet visum giver ikke i sig selv ret til indrejse.

2.1.1. Lufthavnstransitvisum

Dette visum giver den transitvisumpligtige udlænding ret til, under en mellemlanding eller overførsel mellem to delstrækninger af en international flyvning, at opholde sig i en lufthavns internationale transitområde, men giver ikke ret til indrejse på den pågældende stats område. Krav om lufthavnstransitvisum er en undtagelse i forhold til det generelle transitprivilegium, hvorefter man kan opholde sig i det nævnte transitområde uden visum.

Lufthavnstransitvisum kræves for statsborgere fra de i bilag 3 nævnte lande samt personer, der ikke er statsborgere i disse lande, men som er i besiddelse af rejselegitimation udstedt af myndighederne i disse lande.

Undtagelser fra kravet om lufthavnstransitvisum er fastsat i bilag 3, del III.

2.1.2. Transitvisum

Dette visum giver en udlænding tilladelse til at rejse gennem de kontraherende parters område for at komme fra et tredjeland til et andet tredjeland.

Transitvisum kan udstedes til én, to eller undtagelsesvis flere gennemrejser, idet varigheden heraf dog ikke må overstige fem dage.

2.1.3. Visum til kortvarigt ophold eller rejsevisum — Visum til flere indrejser

Dette visum giver en udlænding ret til at indrejse på de kontraherende parters område med henblik på uafbrudt ophold eller flere på hinanden følgende ophold af en samlet varighed på højst tre måneder pr. halvår fra datoen for første indrejse, såfremt formålet med indrejsen ikke er indvandring. Det udstedes i reglen til en eller flere indrejser.

Visum til kortvarigt ophold kan udstedes med henblik på flere ophold til visse udlændinge, der f.eks. af forretningsmæssige grunde ofte er nødt til at rejse til en eller flere Schengen-stater, idet den samlede varighed af opholdet ikke må overstige tre måneder pr. halvår. Gyldigheden af dette visum til flere indrejser er ét år eller, i undtagelsestilfælde, mere end ét år for visse personer (jf. punkt V.2, 2.1).

2.1.4. Kollektivvisum

Transitvisum eller visum til ophold af en varighed på højst 30 dage kan — såfremt det er lovligt efter de nationale bestemmelser — anbringes i et kollektivpas, der udstedes til en gruppe af udlændinge, der allerede eksisterede som gruppe før beslutningen om at foretage en rejse, og som ved indrejsen på, opholdet i og udrejsen fra den kontraherende parts område hele tiden rejser som en samlet gruppe.

Kollektivvisum kan udstedes til grupper på mindst fem og højst 50 personer. Den ansvarlige for gruppen skal have sit eget pas, hvori der om nødvendigt skal være anbragt et visum udstedt i den pågældendes navn.

Uanset ovenstående kan der udstedes kollektivvisum til søfolk i henhold til bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 415/2003 af 27. februar 2003 om udstedelse af visum ved grænsen, herunder udstedelse af visum til søfolk i transit (2).

2.2. Visum til længerevarende ophold

Til ophold af en varighed på mere end tre måneder udsteder den pågældende medlemsstat et nationalt visum i overensstemmelse med de nationale bestemmelser.

Dette nationale visum har dog tillige i højst tre måneder fra den oprindelige gyldighedsdato samme gyldighed som et ensartet visum til kortvarigt ophold, hvis det er udstedt under iagttagelse af de fælles betingelser og kriterier, der er fastlagt ved eller i medfør af de relevante bestemmelser i kapitel 3, afdeling 1, i denne konvention, og hvis indehaveren opfylder indrejsebetingelserne i konventionens artikel 5, stk. 1, litra a), c), d) og e), jf. del IV i disse instrukser. I modsat fald har indehaveren kun ret til at rejse gennem de øvrige medlemsstaters område til den visumudstedende medlemsstats område, medmindre han ikke opfylder indrejsebetingelserne i artikel 5, stk. 1, litra a), d) og e), eller han er opført på den nationale liste over uønskede personer i den medlemsstat, hvis område den pågældende ønsker at rejse igennem.

2.3. Visum med begrænset territorial gyldighed

I undtagelsestilfælde kan en kontraherende part udstede et visum og anbringe det i et pas, et rejsedokument eller et andet dokument, som er gyldigt til grænsepassage, såfremt der kun foreligger tilladelse til ophold på en eller flere kontraherende staters område, og såfremt ind- og udrejsen ligeledes finder sted gennem denne stat eller disse stater (jf. punkt V.3).

2.4. Nødvisum udstedt ved grænsen (3)

2.5. Dokumenter for tilladelse til at passere de ydre grænser, med samme gyldighed som et visum: FTD/FRTD

For at lette transitten kan der udstedes et FTD eller et FRTD i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 693/2003 (4) og (EF) nr. 694/2003 (5) (jf. bilag 17).

II. DEN KOMPETENTE DIPLOMATISKE ELLER KONSULÆRE REPRÆSENTATION

Ønsker en visumpligtig udlænding (jf. bilag 1) at indrejse i en kontraherende stat, skal vedkommende rette henvendelse til visumafdelingen i den kompetente diplomatiske eller konsulære repræsentation.

1. Fastsættelse af, hvilken stat der er kompetent

1.1. Stat, der er kompetent til at behandle ansøgninger

Følgende stater er i nævnte rækkefølge kompetente til at behandle ansøgninger og udstede ensartet visum til kortvarigt ophold eller transitvisum:

—

Den kontraherende part, på hvis område rejsens egentlige bestemmelsessted befinder sig. En transitstat kan under ingen omstændigheder betragtes som rejsens egentlige bestemmelsessted.

Den pågældende diplomatiske eller konsulære repræsentation afgør i hvert enkelt tilfælde, i hvilken stat rejsens egentlige bestemmelsessted ligger og, efter en vurdering af de samlede omstændigheder, navnlig rejsens formål, rejseruten og opholdets varighed. Ved sagsbehandlingen støtter repræsentationen sig navnlig til den dokumentation, ansøgeren har forelagt.

—	Hvis et eller flere bestemmelsessteder er en direkte konsekvens af eller supplement til et andet bestemmelsessted, går repræsentationen navnlig ud fra det væsentligste formål eller den væsentligste årsag til rejsen.

—	Hvis der ikke er noget bestemmelsessted, som er den direkte konsekvens af eller supplement til et andet bestemmelsessted, går repræsentationen navnlig ud fra, hvilket ophold der varer længst; hvis varigheden er den samme, er det første bestemmelsessted afgørende.

—	Den første indrejsestat, såfremt ingen kontraherende part kan fastlægges som egentligt bestemmelsessted. Den første indrejsestat er den stat, hvis ydre grænse ansøgeren passerer ved sin indrejse på Schengen-området, efter at have været underkastet en kontrol af sine dokumenter.

—	Hvis ansøgeren ikke er visumpligtig i den første indrejsestat, skal denne ikke nødvendigvis udstede visum; den må dog gerne gøre det med ansøgerens samtykke; ellers overdrages kompetencen til den første bestemmelsesstat eller den første transitstat, hvor der er visumpligt.

—	Vedkommende kontraherende parter har i så fald kompetence til at behandle ansøgninger og udstede visa med begrænset territorial gyldighed (til en kontraherende parts eller Benelux-landenes område).

1.2. Når én Schengen-stat repræsenterer en anden Schengen-stat

Hvis der i et land ikke findes nogen diplomatisk eller konsulær repræsentation for den kompetente stat, kan ensartet visum udstedes af repræsentationen for den stat, som repræsenterer den kompetente stat. Visummet udstedes på vegne af den repræsenterede medlemsstat, med dennes forudgående tilladelse og om nødvendigt efter høring af de centrale myndigheder. Hvis et af Benelux-landene har en repræsentation i landet, repræsenterer denne i princippet automatisk de øvrige Benelux-lande, medmindre det er praktisk umuligt for det pågældende Benelux-land at sikre repræsentationen af de øvrige Benelux-lande; i så fald kan disse rette henvendelse til et andet partnerland for at lade sig repræsentere i visumsager i det pågældende tredjeland.

Selv om en medlemsstat har en diplomatisk eller konsulær repræsentation i et tredjeland, kan den anmode en anden medlemsstat, som har en konsulær repræsentation i dette tredjeland, om at repræsentere sig. Det ensartede visum udstedes på den repræsenterede stats vegne efter forudgående tilladelse fra denne, idet de centrale myndigheder om nødvendigt konsulterer hinanden.

Repræsentation i forbindelse med udstedelse af ensartet visum, som omhandlet i litra a) og b), sker efter aftale mellem den eller de repræsenterede stater og den repræsenterende stat med angivelse af:

—	varigheden af repræsentationen og betingelserne for dens opsigelse

—

og, med henblik på anvendelsen af bestemmelserne i litra b), gennemførelsesbetingelserne for repræsentationen, herunder betingelserne for den repræsenterende stats tilrådighedsstillelse af lokaler, betingelserne for den repræsenterende og den repræsenterede stats tilrådighedsstillelse af personale og den repræsenterede stats eventuelle finansielle deltagelse i udgifterne i forbindelse med den repræsenterende stats udstedelse af visum.

d)	Repræsentation i forbindelse med udstedelse af ensartet visum, som omhandlet i litra a) og b), fremgår af oversigten over repræsentationer i forbindelse med udstedelse af ensartet visum i bilag 18.

Udstedelse af Schengen-visum i de tilfælde, hvor repræsentationen varetages i henhold til litra a) og b), sker efter følgende principper:

—

Bestemmelserne om repræsentation af en anden stat ved behandlingen af visumansøgninger gælder for lufthavnstransitvisum, transitvisum og visum til kortvarigt ophold, som udstedes i henhold til konventionen og i overensstemmelse med de fælles konsulære instrukser. Den repræsenterende stat er forpligtet til at efterkomme bestemmelserne i de fælles konsulære instrukser lige så hurtigt som ved udstedelsen af egne visa af samme kategori og med samme gyldighed.

—

Medmindre der foreligger klare bilaterale aftaler, finder bestemmelserne om repræsentation af en anden stat ikke anvendelse på visa, som udstedes med henblik på udøvelse af lønnet beskæftigelse eller en aktivitet, som kræver forudgående tilladelse fra den stat, hvor den skal udøves. Ansøgere om et sådant visum skal henvende sig til den akkrediterede konsulære repræsentation for den stat, hvor aktiviteten skal udøves.

—

Schengen-staterne er ikke forpligtet til at være repræsenteret i alle tredjelande med henblik på udstedelse af visa. De kan beslutte, at visumansøgninger, der indgives i bestemte tredjelande, eller at ansøgninger om en bestemt type visum skal indgives til en repræsentation for den stat, som er ansøgerens bestemmelsessted.

—	Den diplomatiske eller konsulære repræsentation har eneansvaret for at vurdere sandsynligheden for ulovlig indvandring, når der ansøges om visum.

—	De repræsenterede stater påtager sig ansvaret for behandlingen af asylansøgninger, som indgives af indehavere af et visum, såfremt det udtrykkeligt fremgår af påtegningen på visummet, at det er udstedt af repræsenterende stater på deres vegne.

—

I undtagelsestilfælde kan det anføres i bilaterale aftaler, at den repræsenterende stat skal forelægge visumansøgninger fra visse kategorier af udlændinge for myndighederne i den repræsenterede stat, hvor rejsemålet findes, eller videresende dem til denne stats faste konsulære repræsentation. Disse kategorier skal fastlægges skriftligt, eventuelt for hver enkelt diplomatisk og konsulær repræsentation. Visumudstedelsen betragtes som foregået efter tilladelse fra den repræsenterede stat, jf. konventionens artikel 30, stk. 1.

—

De bilaterale aftaler kan i tidens løb tilpasses på grundlag af de enkelte staters vurderinger af asylansøgninger, der i et bestemt tidsrum er indgivet af indehavere af et visum, der er udstedt af en stat, der repræsenterer en anden stat, samt andre relevante oplysninger i forbindelse hermed. Endvidere kan det aftales, at der skal ses bort fra repræsentationsbestemmelserne for så vidt angår bestemte repræsentationer (og eventuelt bestemte nationaliteter).

—

Repræsentationsordningen gælder kun visumudstedelse. Hvis en visumansøgning ikke kan imødekommes, fordi den ansøgende udlænding ikke i tilstrækkelig grad kan godtgøre at opfylde betingelserne, skal ansøgeren oplyses om muligheden for at indgive visumansøgningen til den faste repræsentation for den Schengen-stat, hvor bestemmelsesstedet ligger.

—	Repræsentationsordningen kan udbygges endnu mere ved en videreudvikling af software, hvorved repræsentationer for det repræsenterende land uden ret meget ekstra arbejde kan høre de centrale myndigheder i den repræsenterede stat.

—	På lokalt plan sikrer de diplomatiske eller konsulære repræsentationer som led i det lokale konsulære samarbejde, at visumansøgerne modtager passende oplysninger om de beføjelser, der følger af anvendelsen af repræsentation i henhold til litra a) og b).

2. Visumansøgninger, der kræver høring af den behandlende stats centrale myndighed eller den centrale myndighed i en anden eller flere andre kontraherende stater, jf. artikel 17, stk. 2

2.1. Høring af den centrale myndighed i den behandlende stat

Den diplomatiske eller konsulære repræsentation, der behandler visumansøgningen, skal søge sin egen centrale myndighed om tilladelse, høre den eller på forhånd orientere den om den afgørelse, som den vil træffe i de tilfælde og efter de nærmere retningslinjer og frister, der er fastsat i den nationale lovgivning og praksis. De tilfælde, hvor den centrale myndighed i den behandlende stat skal høres, er nævnt i bilag 5, del A.

2.2. Høring af den centrale myndighed i en eller flere kontraherende stater

Den diplomatiske eller konsulære repræsentation, der behandler visumansøgningen, skal søge om tilladelse fra sin egen centrale myndighed, som videresender ansøgningen til de kompetente centrale myndigheder i en eller flere andre kontraherende stater (jf. del V.2, 2.3). Så længe Eksekutivkomitéen ikke har udarbejdet en liste over de tilfælde, hvor de øvrige centrale myndigheder skal høres, skal listen i disse konsulære instrukser betragtes som en foreløbig liste (jf. bilag 5, del B).

2.3. Høringsprocedure i forbindelse med repræsentation

a)	Hvis der indgives visumansøgninger fra statsborgere i de i bilag 5, del C, anførte lande til en diplomatisk eller konsulær repræsentation for en Schengen-stat, som repræsenterer en anden Schengen-stat, skal den repræsenterede stat høres.

b)	De oplysninger, som udveksles vedrørende disse visumansøgninger, svarer til de oplysninger, som for øjeblikket fremsendes som led i den i bilag 5, del B, omhandlede høring. Der skal dog på formularen være en obligatorisk rubrik til henvisninger til den repræsenterede stats område.

c)	De nuværende bestemmelser i de fælles konsulære instrukser finder anvendelse på fristerne, deres forlængelse og den måde, hvorpå svaret skal gives.

d)	Den høring, der er fastsat i bilag 5, del B, foretages af den repræsenterede stat.

3. Indgivelse af visumansøgning i en anden stat end bopælsstaten

Hvis der ansøges om visum i en stat, som ikke er ansøgerens bopælsstat, og hvis der næres betænkelighed med hensyn til ansøgerens faktiske hensigter (navnlig sandsynlighed for ulovlig indvandring), kan visum kun udstedes efter høring af den diplomatiske eller konsulære repræsentation for ansøgerens bopælsstat og/eller dennes centrale myndighed.

4. Bemyndigelse til udstedelse af ensartet visum

Med undtagelse af de tilfælde, der er anført i bilag 6, er det kun de kontraherende parters faste diplomatiske og konsulære repræsentationer, der er bemyndiget til at udstede ensartet visum.

III. MODTAGELSE AF ANSØGNINGEN

1. Skema til visumansøgning — Antal skemaer

Udlændinge skal ligeledes udfylde visumansøgningsskemaet. Ansøgningen om ensartet visum indgives ved hjælp af et harmoniseret ansøgningsskema, der er i overensstemmelse med modellen i bilag 16.

Visumansøgningen skal mindst udfyldes i ét eksemplar, som bl.a. kan anvendes til høring af de centrale myndigheder. Hvis det er fastsat i de nationale bestemmelser, kan de kontraherende parter kræve ansøgningen udfyldt i flere eksemplarer.

2. Dokumenter, som skal vedlægges ansøgningen

Udlændinge skal vedlægge følgende dokumentation:

a)	gyldig rejselegitimation, som kan forsynes med visum (jf. bilag 11);

om nødvendigt dokumentation for opholdets formål og nærmere omstændigheder.

Hvis ansøgerens omdømme ifølge de oplysninger, den diplomatiske eller konsulære repræsentation ligger inde med, tilsiger det, kan det personale, som har kompetence til at udstede visum, se bort fra ovennævnte dokumentation.

3. Garantier vedrørende hjemrejse og subsistensmidler

Ansøgeren skal overbevise den diplomatiske eller konsulære repræsentation, som behandler ansøgningen, om, at han råder over tilstrækkelige midler til sit underhold og til sin hjemrejse.

4. Personlig samtale med ansøgeren

Ansøgeren skal principielt opfordres til at møde personligt frem på repræsentationen for mundtligt at redegøre for formålet med sin ansøgning, navnlig hvis der hersker tvivl om det faktiske formål med rejsen og om, hvorvidt han agter at rejse tilbage.

Hvis der ikke hersker tvivl om, at ansøgeren er i god tro, kan dette princip fraviges under hensyn til, at ansøgeren er kendt, eller at den diplomatiske eller konsulære repræsentation ligger langt fra hans bopæl; dette gælder også for større grupper, som kendte og troværdige organisationer står inde for.

Del VIII, punkt 5, indeholder mere detaljerede regler for de visumansøgninger, som ekspederes af private bureauer, rejsebureauer og rejsearrangører samt disses forhandlere.

IV. RETSGRUNDLAG

Der kan kun udstedes ensartet visum, hvis indrejsebetingelserne i artikel 15 og 5 i konventionen er opfyldt. Teksten til disse artikler er gengivet nedenfor:

Artikel 15

Visa efter artikel 10 må i princippet kun udstedes, hvis den pågældende udlænding opfylder indrejsebetingelserne i artikel 5, stk. 1, litra a), c), d) og e).

Artikel 5

En udlænding kan få tilladelse til at indrejse i og opholde sig på de kontraherende parters område i indtil tre måneder, hvis den pågældende opfylder følgende betingelser:

a)	den pågældende skal være i besiddelse af et eller flere gyldige grænsepassagedokumenter, der fastlægges af Eksekutivkomitéen

b)	den pågældende skal være i besiddelse af gyldigt visum, hvis dette kræves

den pågældende skal om nødvendigt forelægge dokumentation for opholdets formål og nærmere omstændigheder og have de nødvendige midler til sit underhold både med hensyn til hele det påtænkte ophold og til hjemrejsen til hjemlandet eller til gennemrejsen til et tredjeland, hvor den pågældende er sikret indrejse, eller være i stand til på lovlig vis at erhverve sig disse midler

d)	den pågældende må ikke være indberettet som uønsket

e)	den pågældende må ikke udgøre en trussel for en af de kontraherende parters offentlige orden, nationale sikkerhed eller internationale forbindelser.

En udlænding, der ikke opfylder alle betingelserne, skal nægtes indrejse i de kontraherende parters område, medmindre en kontraherende part finder det nødvendigt at fravige dette princip af humanitære hensyn, af hensyn til nationale interesser eller på grund af internationale forpligtelser. I så fald begrænses indrejsetilladelsen til den pågældende kontraherende parts område, og denne skal underrette de øvrige kontraherende parter herom.

Disse regler berører ikke anvendelsen af de særlige bestemmelser i asylretten eller bestemmelserne i artikel 18.

Visum med begrænset territorial gyldighed kan udstedes, hvis betingelserne i artikel 11, stk. 2, artikel 14, stk. 1, og artikel 16 sammenholdt med artikel 5, stk. 2 er opfyldt (jf. punkt V.3).

Artikel 11, stk. 2

2.	Bestemmelserne i stk. 1 er ikke til hinder for, at en kontraherende part i løbet af det pågældende halvår om nødvendigt udsteder et nyt visum, der kun har gyldighed på vedkommende lands område.

Artikel 14, stk. 1

1.	Rejsedokumenter, der ikke anerkendes som gyldige af nogen af de kontraherende parter, må ikke påtegnes visum. Hvis rejsedokumentet kun anerkendes som gyldigt af en eller flere af de kontraherende parter, begrænses visummet til denne eller disse kontraherende stater.

Artikel 16

Finder en kontraherende part det af en af de grunde, der er nævnt i artikel 5, stk. 2, nødvendigt at fravige princippet efter artikel 15 og udstede visum til en udlænding, der ikke opfylder alle indrejsebetingelserne i artikel 5, stk. 1, begrænses gyldigheden af dette visum til vedkommende kontraherende parts område, og denne skal underrette de øvrige kontraherende parter herom.

V. BEHANDLING AF ANSØGNINGEN OG AFGØRELSE

Den diplomatiske eller konsulære repræsentation gennemgår først den dokumentation, der er vedlagt visumansøgningen. (1.) og lægger derefter denne dokumentation til grund for, om ansøgningen skal imødekommes (2.):

Væsentlige kriterier for gennemgangen af ansøgningen

Der erindres om, at man ved behandlingen af visumansøgninger skal være opmærksom på følgende: de kontraherende parters sikkerhed, bekæmpelsen af ulovlig indvandring samt andre aspekter af de internationale forbindelser. Afhængigt af, hvilket land det drejer sig om, kan et bestemt aspekt tillægges større betydning; man skal dog hele tiden have opmærksomheden henledt på alle aspekterne.

Med hensyn til sikkerheden skal det undersøges, om de krævede kontrolforanstaltninger er gennemført: søgning i databaserne over personer, som er indberettet til Schengen-informationssystemet som uønskede, samt høring af de centrale myndigheder, hvis det drejer sig om lande, hvor høring er nødvendig.

For så vidt angår vurderingen af indvandringsrisikoen er den diplomatiske eller konsulære repræsentation eneansvarlig. Ved gennemgangen af visumansøgningen skal det fastslås, om ansøgeren har til hensigt at indrejse til medlemsstaternes område ved hjælp af et visum, som er udstedt med henblik på turisme, forretningsbesøg, studier, erhvervsaktivitet eller familiebesøg, for at bosætte sig dér. Opmærksomheden skal her især rettes mod »personer i særlige risikokategorier«, arbejdsløse, personer, som ikke har fast indtægt, osv. Det er ligeledes helt afgørende at interviewe ansøgeren for at vurdere formålet med rejsen. Der kan ligeledes kræves supplerende dokumentation, som kan underbygge ansøgningen, eventuelt efter aftale inden for rammerne af det lokale konsulære samarbejde. Den diplomatiske eller konsulære repræsentation skal ligeledes støtte sig til det lokale konsulære samarbejde for at styrke sin evne til at afsløre falske eller forfalskede dokumenter, der fremlægges til støtte for visse visumansøgninger. I tilfælde af tvivl, især med hensyn til ægtheden af dokumenterne og den forelagte dokumentation, samt tvivl om, hvorvidt indholdet er korrekt, samt troværdigheden af de udsagn, der er indsamlet ved interviewet, udsteder repræsentationen ikke noget visum.

Derimod lettes gennemgangen af ansøgninger fra personer, der er kendt for at være i god tro, og hvorom der er udvekslet oplysninger som led i det konsulære samarbejde.

1. Behandling af visumansøgninger

1.1. Kritisk gennemgang af visumansøgningen

—	varigheden af det ophold, der ansøges om, skal svare til formålet med opholdet;

—	skemaet skal være udfyldt fuldstændigt og korrekt. Der skal være vedlagt et foto af ansøgeren, og ansøgningen skal om muligt indeholde oplysning om rejsens egentlige bestemmelsessted.

1.2. Kontrol af ansøgerens identitet

Ved kontrol af ansøgerens identitet skal det undersøges, om ansøgeren er indberettet til Schengen-informationssystemet (SIS) som uønsket eller om der foreligger andre (sikkerheds)risici, som udgør et grundlag for afslag på udstedelse af visum; derudover skal det med hensyn til ulovlig indvandring undersøges, om tidligere opholdsfrister er blevet overskredet.

1.3. Kontrol af rejselegitimation

—	det kontrolleres, om legitimationen er forskriftsmæssig: den skal være fuldstændig og må hverken være ændret, falsk eller forfalsket.

—	rejselegitimationens territoriale gyldighed kontrolleres; den skal være gyldig for indrejse på Schengen-staternes område.

—	kontrol af rejselegitimationens gyldighed; den bør være gyldig i tre måneder længere end visummet (artikel 13, stk. 2, i konventionen).

—

af tvingende humanitære grunde eller af hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser kan der dog i undtagelsestilfælde udstedes visum på grundlag af rejselegitimation, hvis gyldighedsperiode er kortere end ovennævnte frist (tre måneder); rejselegitimationen skal dog i så fald være gyldig længere end visummet og gøre det muligt for den pågældende at rejse tilbage.

—	kontrol af varigheden af ansøgerens tidligere ophold på de kontraherende parters område.

1.4. Kontrol af den øvrige dokumentation, som er vedlagt ansøgningen

Omfanget og arten af dokumentation afhænger af sandsynligheden for ulovlig indvandring samt af lokale forhold (f.eks. konvertibel valuta) og kan variere fra land til land. De kontraherende parters diplomatiske og konsulære repræsentationer kan aftale, hvordan de vil tilpasse kontrollen af dokumentationen til disse forhold.

Den vedlagte dokumentation skal vedrøre formålet med rejsen, anvendte befordringsmidler, hjemrejsen samt godtgøre, at ansøgeren har tilstrækkelige subsistensmidler:

—

Dokumentation for rejsens formål kan f.eks. være:

—	private invitationer

—	officielle invitationer

—	deltagelse i en grupperejse

—

Dokumentation for befordringsmiddel og hjemrejse kan f.eks. være:

—	returbillet

—	valuta til brændstof eller forsikring af køretøjet

—

Dokumentation for tilstrækkelige subsistensmidler

Dokumentation for tilstrækkelige subsistensmidler kan være: kontanter i konvertibel valuta, rejsechecks, checks udstedt på en konto i fremmed valuta, kreditkort eller enhver anden form for dokumentation, der viser, at ansøgeren råder over valuta.

Omfanget af subsistensmidler skal stå i et passende forhold til varigheden af og formålet med rejsen samt leveomkostningerne i den eller de Schengen-stater, der skal besøges. Med henblik herpå fastsætter de kontraherende parters nationale myndigheder hvert år de vejledende beløb, som er nødvendige for grænsepassage (jf. bilag 7) (6).

Desuden skal ansøgere til støtte for deres ansøgning om visum til kortvarigt ophold eller om rejsevisum kunne dokumentere, at de har en passende og gyldig individuel rejseforsikring eller grupperejseforsikring, der dækker eventuelle udgifter i forbindelse med hjemsendelse af lægelige årsager, uopsættelig lægebehandling og/eller akut hospitalsbehandling.

Ansøgerne bør i princippet tegne en forsikring i deres bopælsland. Hvis dette ikke er muligt, bør de tilstræbe at tegne en forsikring i et andet land. Tegner den, der inviterer, en forsikring for ansøgeren, bør vedkommende gøre dette på sit eget bopælssted.

Forsikringen skal gælde overalt på de medlemsstaters område, hvor Schengen-reglerne anvendes fuldt ud, og dække hele varigheden af den pågældendes ophold. Mindstedækningen skal være på 30 000 EUR.

I princippet skal dokumentation for denne forsikring forelægges ved udstedelsen af visummet.

Den kompetente konsulære eller diplomatiske repræsentation kan beslutte, at dette krav er opfyldt, hvis det fastslås, at det må formodes, at der i betragtning af ansøgerens erhverv findes en tilstrækkelig forsikring.

Diplomatiske eller konsulære repræsentationer kan beslutte at fritage indehavere af diplomat- og tjenestepas og andre officielle pas for dette krav i individuelle tilfælde, eller når det sker af hensyn til nationale udenrigspolitiske, udviklingspolitiske eller andre væsentlige offentlige interesser.

Der kan endvidere fritages for kravet om dokumentation for rejseforsikring, hvis det inden for rammerne af det lokale konsulære samarbejde konstateres, at det er umuligt for visse tredjelandsstatsborgere at tegne en sådan forsikring.

Ved vurderingen af om en forsikring er passende, kan medlemsstaterne undersøge, om krav mod forsikringsselskabet kan inddrives i en medlemsstat, Schweiz eller Liechtenstein.

—

Dokumentation for logi

Følgende dokumenter kan bl.a. gælde som dokumentation for logi:

a)	hotelreservationer eller lignende;

b)	dokumenter, som godtgør, at der findes en lejekontrakt eller et skøde i ansøgerens navn til en bolig i det land, hvor han ønsker at tage ophold;

hvis udlændingen angiver at skulle bo hos en privatperson eller på en institution, skal repræsentationen undersøge, om den pågældende rent faktisk skal bo dér

—	enten ved at høre de nationale myndigheder, såfremt det viser sig nødvendigt;

—

eller ved at kræve at få forelagt et bevis på den lovede indkvartering, i form af en harmoniseret formular, som udfyldes af den person, der står for indkvarteringen, og påtegnes af den kontraherende parts kompetente myndighed efter de gældende nationale bestemmelser. Modellen til en sådan standardformular kan udarbejdes af Eksekutivkomitéen;

—	eller ved at kræve at få forelagt et bevis eller et officielt dokument, hvoraf den lovede indkvartering fremgår, og som er udformet og kontrolleret i overensstemmelse med den kontraherende parts nationale lovgivning.

Forelæggelsen af den dokumentation, der er omhandlet i de to foregående led, er ikke nogen ny betingelse for udstedelse af visum. Denne dokumentation skal betragtes som et praktisk hjælpemiddel til at dokumentere indkvartering og i givet fald subsistensmidler. Hvis en kontraherende part anvender et sådant dokument, skal det mindst indeholde navn og adresse på værten og gæsten eller gæsterne samt angive varigheden og formålet med besøget, et eventuelt slægtskabsforhold, samt at værten har lovligt ophold i landet.

Efter at have udstedt visum anbringer den diplomatiske eller konsulære repræsentation sit stempel på dokumentet og anfører visumnummeret heri for at forhindre, at dokumentet anvendes igen.

Hele denne kontrol har til formål at forhindre proforma-invitationer, svigagtige invitationer eller invitationer fra udlændinge, som opholder sig ulovligt eller befinder sig i en usikker situation.

Hvis ansøgeren kan dokumentere at råde over tilstrækkelige midler til at afholde udgifterne til forplejning og logi i den eller de Schengen-stater, han skal besøge, kan han, inden indgivelsen af ansøgningen om ensartet visum, fritages fra pligten til at forelægge ovennævnte dokumentation.

—

Anden form for dokumentation, som i givet fald skal forelægges:

—	dokumentation for, hvor ansøgeren bor, og hvilken tilknytning han har til bopælslandet

—	tilladelse fra forældrene i tilfælde af mindreårige

—	dokumentation for ansøgerens sociale og erhvervsmæssige situation.

Hvis en Schengen-stats nationale lovgivning kræver beviser eller erklæringer vedrørende indlogering, modtagelse og afholdelse af udgifter som bevis for invitationer til privatpersoner eller forretningsfolk, benyttes der en harmoniseret formular.

1.5. Undersøgelse af, om ansøgeren er i god tro

Med henblik på at vurdere, om ansøgeren er i god tro, undersøger repræsentationerne, om denne person er kendt som bona fide-person inden for rammerne af det lokale konsulære samarbejde.

Derudover lægges de oplysninger, som er udvekslet mellem repræsentationerne, til grund (jf. kapitel VIII, punkt 3).

2. Beslutningsprocedure i forbindelse med visumansøgninger

2.1. Fastlæggelse af visumtype og antal indrejser

Et ensartet visum i overensstemmelse med artikel 11 kan være

—	et visum, der er gyldigt til en eller flere indrejser, idet dog hverken varigheden af et sammenhængende ophold eller den samlede varighed af flere på hinanden følgende ophold må overstige tre måneder pr. halvår regnet fra den første indrejsedato.

—

et visum med en gyldighed på ét år, som giver ret til ophold i tre måneder pr. halvår og til flere indrejser; dette visum kan udstedes til personer, som frembyder de nødvendige garantier, og som er af særlig interesse for en kontraherende part. Derudover kan der undtagelsesvis udstedes visum med en gyldighed på mere end ét, men mindre end fem år, som giver ret til flere indrejser, til bestemte kategorier af personer.

—

et transitvisum, som giver indehaveren ret til at rejse én, to eller undtagelsesvis flere gange gennem de kontraherende parters område til et tredjelands område, idet transittiden dog ikke må overstige fem dage, og såfremt indrejsen til dette tredjeland på forhånd er sikret og gennemrejsen normalt går gennem de kontraherende parters område.

2.2. Den sagsbehandlende myndigheds administrative ansvar

Den diplomatiske repræsentant eller lederen af konsulatsafdelingen har, i overensstemmelse med deres nationale beføjelser, det fulde ansvar med hensyn til den praktiske fremgangsmåde ved udstedelsen af visa på deres repræsentation og rådfører sig med hinanden.

Den diplomatiske eller konsulære repræsentation træffer afgørelse på grundlag af alle de oplysninger, den har til rådighed, og under hensyn til den konkrete situation i forbindelse med hver enkelt ansøger.

2.3. Proceduren for forudgående høring af de andre kontraherende parters centrale myndigheder

De kontraherende parter har besluttet at indføre en ordning med henblik på gennemførelsen af høringer af de centrale myndigheder. Hvis det tekniske system for høringerne svigter, kan følgende foranstaltninger anvendes i en overgangsperiode og afhængigt at det enkelte tilfælde:

—	begrænsning af høringerne til det strengt nødvendige

—	anvendelse af det lokale netværk af de berørte kontraherende parters ambassader og konsulater til at styre høringerne

—	anvendelse af netværket af de kontraherende parters ambassader, som ligger i a) det land, som skal foretage høringen, b) det land, som skal høres

—	anvendelse af konventionelle kommunikationsmidler mellem kontaktpunkterne: telefax, telefon mv.

—	skærpet kontrol af hensyn til de fælles interesser.

Til ansøgere, der tilhører kategorierne i bilag 5 B, og hvis sager forelægges en central myndighed — udenrigsministeriet eller en anden myndighed — til høring (jf. konventionens artikel 17, stk. 2), udstedes ensartet visum og visum til længerevarende ophold med samme gyldighed som visum til kortvarigt ophold, efter følgende procedure.

Ved ansøgninger fra en person, som henhører under en af disse kategorier, skal den diplomatiske eller konsulære repræsentation først ved søgning i Schengen-informationssystemet sikre sig, at ansøgeren ikke er indberettet som uønsket.

Derudover gælder følgende:

a)	Procedure Proceduren i litra b) skal ikke anvendes, hvis ansøgeren er indberettet til Schengen-informationssystemet som uønsket.

Videresendelse af ansøgningen til den centrale myndighed i repræsentationens eget land

I tilfælde, som kræver høring, videresender den diplomatiske eller konsulære repræsentation visumansøgningen til den centrale myndighed i sit eget land.

—	Hvis den centrale myndighed beslutter at give afslag på en ansøgning, som den kontraherende part har kompetence til at behandle, er det ikke nødvendigt at indlede eller fortsætte høringsproceduren med de centrale myndigheder i de kontraherende parter, som har ønsket at blive hørt.

—

Såfremt anmodningen behandles af en stat, der repræsenterer den kompetente stat, skal den centrale myndighed for den kontraherende part, som behandler anmodningen, videresende den til den kompetente stats centrale myndighed. Hvis den centrale myndighed i den repræsenterede stat — eller den centrale myndighed i den repræsenterende stat, såfremt dette er fastsat i repræsentationsaftalen — beslutter at give afslag på visumansøgningen, er det ikke nødvendigt at indlede eller fortsætte høringsproceduren med de centrale myndigheder i de kontraherende parter, der har ønsket at blive hørt.

Oplysninger, der skal sendes til den centrale myndighed

Som led i høringen af de centrale myndigheder sender de diplomatiske eller konsulære repræsentationer, der behandler ansøgningen, følgende oplysninger til deres egen centrale myndighed:

1.	Den diplomatiske eller konsulære repræsentation, som visumansøgningen er indgivet til

2.	Ansøgerens efternavn(e), fornavn(e), fødested og fødselsdato samt, hvis kendt, ansøgerens forældres navne

3.	Ansøgerens nationalitet samt, hvis kendt, tidligere nationalitet

4.	Den forelagte rejselegitimations art og nummer samt udstedelsesdato og udløbsdato

5.	Rejsens varighed og formål

6.	Sandsynlige rejsedatoer

7.	Ansøgerens bopæl, stilling, arbejdsgiver

8.	Oplysninger fra de kontraherende parter, navnlig om tidligere visumansøgninger og tidligere ophold på de kontraherende parters område

9.	Den grænse, som ansøgeren agter at passere ved indrejsen på Schengen-området

10.	Andre navne (pigenavn, evt. giftenavn; målet er at gøre identifikationen komplet i overensstemmelse med den gældende nationale lovgivning i de kontraherende parter samt den nationale lovgivning i den stat, hvor ansøgeren er statsborger)

11.	Andre oplysninger, som repræsentationerne finder nødvendige, f.eks. medrejsende personer, der er indført i ansøgerens pas (ægtefælle, børn), tidligere udstedte visa samt ansøgninger om visum til samme bestemmelsessted.

Disse oplysninger udledes af ansøgningsformularen i den rækkefølge, som de dér er angivet i.

Disse rubrikker lægges til grund for de oplysninger, der som led i høringen skal fremsendes til de centrale myndigheder. Fremsendelsesmåden bestemmes i princippet af den kontraherende part, der står for høringen, idet det dog klart skal fremgå, på hvilken dato og hvilket klokkeslæt oplysningerne er fremsendt, og hvornår de blev modtaget hos de myndigheder, de er sendt til.

Fremsendelse af ansøgninger mellem de centrale myndigheder

Den centrale myndighed i den kontraherende part, til hvis repræsentation ansøgningen er indgivet, hører selv den eller de centrale myndigheder i den eller de kontraherende parter, som har anmodet om at blive hørt. De centrale myndigheder er de myndigheder, som staterne har udpeget til at udføre disse opgaver.

Disse myndigheder fremsender efter den nødvendige kontrol deres vurdering af ansøgningen til den begærende centrale myndighed.

Svarfrist — Anmodning om forlængelse

Resultatet fremsendes til den anmodende centrale myndighed i løbet af højst syv kalenderdage. Fristen løber fra det tidspunkt, hvor den centrale myndighed, der skal udføre høringen, fremsendte anmodningen.

Hvis en af de anmodede centrale myndigheder anmoder om forlængelse af fristen, kan denne forlænges med yderligere syv dage.

I undtagelsestilfælde kan den anmodede centrale myndighed med angivelse af grundene hertil bede om en forlængelse af fristen på mere end syv dage.

De anmodede centrale myndigheder skal i hastetilfælde sørge for at afgive svar så hurtigt som muligt.

Hvis der efter udløbet af den første frist eller, eventuelt, efter udløbet af forlængelsen ikke foreligger noget svar, sidestilles det med en tilladelse og betyder, at der, for så vidt angår de hørte kontraherende parter, ikke er noget til hinder for udstedelsen af visum.

Afgørelse på grundlag af resultatet af høringen

Når den oprindelige eller den forlængede frist er udløbet, kan den centrale myndighed i den kontraherende part, hvor visumansøgningen er indgivet, give den diplomatiske eller konsulære repræsentation tilladelse til at udstede ensartet visum.

Den diplomatiske eller konsulære repræsentation, hvor visumansøgningen er indgivet, kan 14 dage efter fremsendelsen af ansøgningen via den myndighed, som har kompetence til at foretage høringen, udstede visum, såfremt der ikke foreligger en udtrykkelig afgørelse fra dens egen centrale myndighed. Det påhviler enhver central myndighed at underrette landets egne repræsentationer fra begyndelsen af høringsfristen.

Hvis den centrale myndighed anmodes om en ekstraordinær forlængelse af fristen, meddeler den dette til den diplomatiske eller konsulære repræsentation, hvor ansøgningen er indgivet; denne kan først træffe afgørelse om ansøgningen, når dens egen centrale myndighed har afgivet svar.

Fremsendelse af specifikke dokumenter

I undtagelsestilfælde kan den ambassade, som visumansøgningen er indgivet til, efter anmodning fra den konsulære repræsentation for den anmodede stat fremsende visumansøgningsformularen (med plads til et fotografi), jf. konventionens artikel 17.

Denne procedure anvendes kun på steder, hvor den stat, der skal udføre høringen, og den anmodede stat har diplomatiske eller konsulære repræsentationer, og kun for så vidt angår de nationaliteter, der er omhandlet i bilag 5, del B.

Svaret eller anmodningen om forlængelse af fristen for høringen må under ingen omstændigheder fremsendes lokalt bortset fra i forbindelse med høringer, som efter de gældende bestemmelser i bilag 5, del B, finder sted på lokalt plan. Konsultationsnetværket skal altid anvendes til udveksling af oplysninger mellem de centrale myndigheder.

2.4. Afvisning af eller afslag på en ansøgning

Hvis den diplomatiske eller konsulære repræsentation afviser at behandle en ansøgning om visum eller nægter at udstede visum, finder den pågældende kontraherende parts nationale lovgivning anvendelse på proceduren og de eventuelle ankemuligheder.

Hvis der gives afslag på en visumansøgning, og de nationale retsregler bestemmer, at dette afslag skal begrundes, benyttes følgende tekst:

»Der er givet afslag på Deres visumansøgning i henhold til artikel 15 sammenholdt med artikel 5 i konventionen af 19. juni 1990 om gennemførelse af Schengen-aftalen, da De ikke opfylder de betingelser, der er fastsat i artikel 5, stk. 1, litra a), c), d) og e) i denne konvention (angiv den relevante betingelse), hvori det hedder, at … (ordlyden af den/de relevante betingelser).«

Denne begrundelse kan eventuelt suppleres med mere detaljerede oplysninger eller indeholde andre oplysninger i overensstemmelse med de forpligtelser, som er fastsat i de nationale lovgivninger på dette område.

Hvis en diplomatisk eller konsulær repræsentation, som repræsenterer en anden kontraherende part, ser sig nødsaget til ikke at gå videre med behandlingen af en visumansøgning, underrettes ansøgeren herom og om, at han kan henvende sig til vedkommende diplomatiske eller konsulære repræsentation i den stat, som er kompetent til at behandle ansøgningen.

3. Visum med begrænset territorial gyldighed

Der kan udstedes visum med begrænset territorial gyldighed på en eller flere kontraherende parters nationale område:

hvis en diplomatisk eller konsulær repræsentation, af en af de grunde, der er nævnt i artikel 5, stk. 2, i konventionen (af humanitære hensyn, af hensyn til nationale interesser eller på grund af internationale forpligtelser), finder det nødvendigt at fravige princippet i artikel 15 i nævnte konvention (artikel 16);

hvis det i artikel 14 i konventionen omhandlede tilfælde opstår, nemlig:

1.	Rejsedokumenter, der ikke anerkendes som gyldige af nogen af de kontraherende parter, må ikke påtegnes visum. Hvis rejsedokumentet kun anerkendes som gyldigt af en eller flere af de kontraherende parter, begrænses visummet til denne eller disse kontraherende stater.

2.	Hvis rejsedokumentet ikke anerkendes som gyldigt af en eller flere af de kontraherende parter, kan visummet udstedes i form af en indrejsetilladelse.

3)	hvis en repræsentation på grund af sagens hastende karakter (af humanitære hensyn, af hensyn til nationale interesser eller på grund af internationale forpligtelser), ikke har hørt de centrale myndigheder eller denne procedure giver anledning til indvendinger;

hvis det er nødvendigt, at repræsentationen udsteder et nyt visum med henblik på et ophold, der skal foretages inden for samme halvår, til en ansøger som inden for en 6 måneders periode allerede har fået visum til et ophold på tre måneder.

I tilfælde 1), 3) og 4) er gyldigheden begrænset til en kontraherende parts, samtlige Benelux-landes eller to Benelux-landes område. I tilfælde 2) er gyldigheden begrænset til en eller flere kontraherende parters, samtlige Benelux-landes eller to Benelux-landes område.

De øvrige kontraherende parters repræsentationer skal underrettes om udstedelsen af et sådant visum.

VI. UDFYLDNING AF VISUMMÆRKATEN

Bilag 8 og 13 indeholder henholdsvis en beskrivelse af de tekniske sikkerhedsfeatures og eksempler på udfyldte modeller til visummærkater.

1. Rubrikken til fælles oplysninger — Felt 8

1.1. Rubrikken »GYLDIGT TIL«

I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed.

Der er kun fire muligheder for at udfylde denne rubrik:

a)	Schengen-staterne

b)	Angivelse af den eller de Schengen-stater, hvortil visummet er gyldigt (i dette tilfælde anvendes følgende landekoder: A for Østrig, F for Frankrig, D for Tyskland, E for Spanien, GR for Grækenland, P for Portugal, I for Italien, L for Luxembourg, NL for Nederlandene og B for Belgien)

c)	Benelux-landene

d)	Den Schengen-stat (angivelse af landekode som i litra b)), der har udstedt det nationale visum til længerevarende ophold + Schengen-staterne

—	Hvis visummærkaten anvendes som ensartet visum i henhold til artikel 10 og 11 i konventionen eller som visum uden territorial begrænsning til den udstedende stats område, anføres ordene »Schengen-staterne« i dette felt på den udstedende stats sprog.

—	Hvis visummærkaten udstedes som visum, hvor ind- og udrejsen samt opholdet er begrænset til et bestemt område, anføres i dette felt på landets eget sprog navnet på den kontraherende part, til hvis område visumindehaverens indrejse, ophold og udrejse er begrænset.

—

Hvis visummærkaten anvendes til udstedelse af et nationalt visum til længerevarende ophold, der i en periode på højst tre måneder fra den oprindelige udstedelsesdato har samme gyldighed som et ensartet visum til kortvarigt ophold, anføres i denne rubrik først den medlemsstat, der har udstedt det nationale visum til længerevarende ophold, og derefter ordene »Schengen-staterne«.

—

I de tilfælde, der er omhandlet i artikel 14 i konventionen, kan den territoriale gyldighed begrænses til en eller flere medlemsstaters område; i så fald og afhængigt af de koder for medlemsstaterne, der skal angives i feltet, er der følgende valgmuligheder:

a)	de berørte medlemsstaters koder anføres i feltet.

b)	angivelsen »Schengen-staterne« anføres i feltet på den udstedende medlemsstats sprog fulgt i parentes af tegnet minus og koderne for de medlemsstater, for hvis område visummet ikke er gyldigt.

—	Den territoriale gyldighed må ikke begrænses til et geografisk område, der er mindre end en kontraherende parts område.

1.2. Rubrikken »FRA ... TIL«

Her anføres den periode, hvor visummet er gyldigt.

Efter ordet »fra« angives den første dag, fra hvilken indrejse til det område, som følger af visummets territoriale gyldighed, er tilladt; dette angives på følgende måde:

—	To cifre for datoen; for den 1.-9. i en måned sættes et nul foran.

—	Bindestreg

—	To cifre for måneden; ved måneder, som angives med encifrede tal, sættes et nul foran.

—	Bindestreg

—	For årstallet angives de to sidste tal.

—	Eksempel: 15-04-94 = 15. april 1994

Efter ordet »indtil« angives visummets sidste gyldighedsdag. Visumindehaveren skal forlade det område, hvor visummet er gyldigt, inden kl. 24.00.

Denne dato angives på samme måde som første gyldighedsdag.

1.3. Rubrikken»ANTAL INDREJSER«

I denne rubrik angives, hvor mange gange visumindehaveren kan rejse ind på det område, hvor visummet er gyldigt, dvs. det antal mulige ophold, hvorpå de i punkt 1.4 anførte dage kan fordeles.

Der kan gives tilladelse til én, to eller flere indrejser. Antallet anføres i feltet til højre for teksten med »1«, »02« eller »MULT«, hvis der er givet tilladelse til mere end to indrejser.

I et transitvisum kan der kun gives tilladelse til én eller to indrejser, som angives med »01« eller »02«; kun i undtagelsestilfælde må der gives tilladelse til mere end to indrejser på samme visummærkat; dette angives med »MULT«.

Visummet udløber, når antallet af udrejser er lig med antallet af indrejser, uanset om det samlede antal dage, opholdet må vare, ikke er opbrugt.

1.4. Rubrikken »OPHOLDETS VARIGHED ... DAGE«

Her angives det antal dage, som visumindehaveren må opholde sig i det område, hvor visummet er gyldigt (7); det kan dreje sig enten om et uafbrudt ophold eller om flere dage under for skellige ophold inden for det tidsrum, der er anført i punkt 1.2, og i overensstemmelse med det antal indrejser, som der er givet tilladelse til i punkt 1.3.

Mellem ordene »opholdets varighed« og »dage« anføres antallet af dage, som opholdet må vare, ved hjælp af to cifre, idet det første tal er et nul, hvis antallet af dage er under ti.

Opholdet må højst vare 90 dage pr. halvår.

1.5. Rubrikken »UDSTEDT I ... DEN«

Angivelse af den by, hvor den diplomatiske eller konsulære repræsentation er beliggende, på den visumudstedende kontraherende parts sprog. Denne angivelse indsættes mellem »i« og »den«; udstedelsesdatoen indsættes efter ordet »den«.

Denne dato angives på samme måde som angivet i punkt 1.2.

Det skal fremgå af stemplet i felt nr. 4, hvilken myndighed der har udstedt visummet.

1.6. Rubrikken »PASNUMMER«

Her anføres nummeret på det pas, visummet anbringes i. Efter sidste skrifttegn anføres antallet af mindreårige børn, der ledsager pasindehaveren, og som er indskrevet i passet, eller i givet fald ægtefællen (for mindreårige børn angives et tal efterfulgt af »X« — f.eks., 3X = tre mindreårige børn og for ægtefællen et »Y«).

Anbringes visummet på det ensartet udformede ark, fordi visumindehaverens rejsedokument ikke anerkendes, kan den udstedende diplomatiske eller konsulære repræsentation enten anvende samme ark for at udvide visummets gyldighed til også at omfatte indehaverens ledsagende ægtefælle og ledsagende mindreårige børn eller udstede separate ark til visumindehaveren, dennes ægtefælle og hvert af børnene og anbringe det tilsvarende visum på hvert enkelt ark.

Det pasnummer, der anføres, er det serienummer, som er påtrykt eller stanset ind i alle eller de fleste af passets sider.

Det nummer, der anføres i denne rubrik, i de tilfælde, hvor visummet anbringes på det ensartet udformede ark, er ikke pasnummeret, men det samme trykte nummer som det, der er anført på arket, bestående af seks cifre, eventuelt suppleret med det eller de bogstaver, som angiver den visumudstedende medlemsstat eller gruppe af medlemsstater.

1.7. Rubrikken »VISUMTYPE«

For at kontrolpersonalet hurtigt kan se, hvilken visumtype der er tale om, anføres den type, som det ensartede visum er udstedt for, med A, B, C eller D således:

A	:	Lufthavnstransitvisum
B	:	Transitvisum
C	:	Visum til kortvarigt ophold
D	:	Nationalt visum til længerevarende ophold
D+C	:	Nationalt visum til længerevarende ophold med samme gyldighed som visum til kortvarigt ophold.

For visa med begrænset territorial gyldighed samt kollektivvisa anvendes bogstaverne A, B eller C alt efter tilfældet.

1.8. Rubrikken »EFTERNAVN OG FORNAVN«

Her anføres i nævnte rækkefølge det første ord, der er anført i rubrikken »efternavn(e)«, og derefter det første ord, der er anført i rubrikken »fornavn(e)« i visumindehaverens pas eller rejsedokument. Den diplomatiske eller konsulære repræsentation bør kontrollere, om der er overensstemmelse mellem de efternavne og fornavne, der er anført i passet eller rejsedokumentet, de navne, der er anført i visumansøgningen, og de navne, der skal anføres i såvel denne rubrik som det maskinlæsbare felt.

2. Felt til nationale angivelser (»BEMÆRKNINGER«) — Felt 9

Til forskel fra felt 8 (fælles, obligatoriske oplysninger) er dette felt forbeholdt angivelser, som kan være nødvendige på baggrund af de nationale bestemmelser. Det står de kontraherende parter frit for at anføre de oplysninger, som de finder hensigtsmæssige, men af hensyn til den rigtige forståelse skal de underrette deres partnere herom (jf. bilag 9).

3. Felt til indsættelse af foto

Foto af visumindehaveren skal være et farvefoto og fylde hele det dertil beregnede felt, jf. modellen i bilag 8. Følgende regler iagttages med hensyn til det foto, der skal indsættes på visummærkaten:

Hovedet (fra hage til isse) skal udfylde mellem 70 og 80 % af fotografiets lodrette dimension.

Mindstekrav til opløsningen:

—	scanner: 300 ppi uden at komprimere billedet

—	farveprinter: 720 dpi for et trykt fotografi.

I mangel af et foto skal dette felt forsynes med angivelsen: »gyldigt uden foto« på to eller tre sprog (den visumudstedende medlemsstats sprog samt engelsk og fransk). Denne oplysning anføres principielt ved hjælp af en printer og undtagelsesvis ved hjælp af et særligt stempel, idet angivelsen i så fald også skal dække en del af det felt med dybtryk, der omgiver feltet til indsættelse af foto på højre eller venstre side.

4. Maskinlæsbart felt — Felt 5

Både visummærkatens format og størrelsen af det maskinlæsbare felt er godkendt af ICAO på forslag af Schengen-staterne. Dette felt består af to linjer med hver 36 tegn (OCR B-10 cpi). Bilag 10 indeholder anvisninger på, hvordan dette felt skal udfyldes.

5. Andre vigtige oplysninger om udfyldelse af visummærkaten

5.1. Underskrift

Hvis det i henhold til national ret eller praksis kræves, at der skal være en håndskreven underskrift, underskrives visummærkaten — efter anbringelsen i passet — af den embedsmand, som har beføjelse hertil.

Visummærkaten underskrives ved højre kant af rubrikken »bemærkninger«, idet man skal sikre sig, at skriften går ud over visummets kant på siden i passet eller rejselegitimationen, uden at det maskinlæsbare felt dækkes.

5.2. Annullering af en allerede udfyldt visummærkat

På en visummærkat må der ikke foretages rettelser. Hvis der begås en fejl ved udfyldelsen af visummærkaten, skal mærkaten gøres ugyldig på følgende måde:

—	hvis fejlen konstateres før indsættelsen i passet, skal visummærkaten destrueres eller klippes over på skrå.

—	hvis fejlen konstateres, efter at visummærkaten er indsat i passet, sættes der et rødt kryds ind over mærkaten, og der indsættes en ny visummærkat.

5.3. Indsættelse af visummærkaten i passet

Visummærkaten udfyldes før den indsættes i passet. Visummærkaten stemples og underskrives efter anbringelsen i passet eller rejselegitimationen.

Når visummet er korrekt udfyldt, anbringes det på den første side i passet, der hverken er stemplet eller påskrevet, bortset fra stemplet til identifikation af ansøgningen. Pas, hvor der ikke er plads til visummærkaten/eller pas, som er udløbet, pas, som ikke gør det muligt for udlændingen at rejse ud af området inden for visummets gyldighedsperiode eller rejse tilbage til sit hjemland eller indrejse i et tredjeland, afvises (jf. artikel 13 i konventionen).

5.4. Pas og andre rejsedokumenter, der kan forsynes med ensartet visum

Kriterierne for, om et rejsedokument kan forsynes med visum, jf. artikel 17, stk. 3, litra a), i konventionen, følger af bilag 11.

I henhold til konventionens artikel 14 må der ikke indsættes en visummærkat i et rejsedokument, hvis dette ikke er gyldigt for nogen af de kontraherende parter. Hvis rejsedokumentet kun er gyldigt for en eller flere kontraherende parter, skal visummets gyldighed også begrænses til disse kontraherende parter.

Hvis rejsedokumentet ikke accepteres som gyldigt af en eller flere medlemsstater, har visummet kun begrænset territorial gyldighed. En medlemsstats diplomatiske eller konsulære repræsentation skal anvende det ensartet udformede ark til påføring af det visum, der udstedes til indehavere af et rejsedokument, som ikke anerkendes af den medlemsstat, der udsteder arket. Det pågældende visum har kun begrænset territorial gyldighed.

5.5. Den udstedende diplomatiske eller konsulære repræsentations stempel

Den udstedende diplomatiske eller konsulære repræsentations stempel anbringes i rubrikken »bemærkninger«. Man skal navnlig sikre sig, at stemplet ikke anbringes på en sådan måde, at det hindrer læsningen af oplysninger, idet det dog skal gå ud over visummærkatens kant på siden i passet eller rejsedokumentet. Kun såfremt det ikke er nødvendigt at udfylde det maskinlæsbare felt, kan stemplet anbringes i dette felt, som derved bliver ubrugeligt. Stemplets dimensioner og tekst samt den stempelfarve, der skal anvendes, fastlægges af den enkelte medlemsstat.

For at undgå genanvendelse af en visummærkat, der er anbragt på det ensartet udformede ark, skal den udstedende diplomatiske eller konsulære repræsentations stempel anbringes til højre på arket ind over både mærkaten og arket på en sådan måde, at det ikke vanskeliggør læsningen af oplysningerne i rubrikkerne og heller ikke går ind over det maskinlæsbare felt, hvis dette er udfyldt.

VII. ADMINISTRATION OG ORGANISATION

1. Visumafdelingens interne organisation

Visumafdelingens interne organisation henhører under den enkelte kontraherende stats kompetence.

Lederen af repræsentationen skal sørge for, at visumafdelingen struktureres således, at enhver forsømmelighed, som kan fremme tyveri og forfalskninger, undgås.

—	Det personale, som har beføjelse til at udstede visum, må ikke være udsat for lokalt pres.

—	For at undgå, at der opstår »vaner«, som kan slække på personalets årvågenhed, skal personalet regelmæssigt omrokeres.

—	Opbevaringen og anvendelsen af visummærkater skal ske under iagttagelse af de samme sikkerhedsforanstaltninger som dem, der gælder for andre dokumenter, der skal beskyttes.

2. Arkivering

De nærmere retningslinjer for arkivering af visumansøgninger og — ved visumansøgninger, som kræver høring — af ansøgerens foto fastlægges af hver kontraherende part.

Ved visumudstedelse skal ansøgningsskemaet opbevares i mindst ét år. Ansøgningsskemaer for sager, hvori der er meddelt afslag, skal opbevares i mindst fem år.

For at gøre det lettere at finde frem til en ansøgning skal journalnummer og arkivnummer nævnes i forbindelse med høringer og de centrale myndigheders svar.

3. Registrering af visa

De udstedte visa registreres af hver kontraherende part efter den sædvanlige praksis dér. Annullerede visummærkater skal registreres som annullerede.

4. Gebyrer svarende til de administrative omkostninger, der er forbundet med behandlingen af en visumansøgning

De gebyrer, som skal opkræves, og som svarer til de administrative omkostninger forbundet med behandlingen af en visumansøgning, fremgår af bilag 12.

Der opkræves dog intet gebyr svarende til disse administrative omkostninger for visumansøgninger, der indgives af tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlemmer til en unionsborger eller til en statsborger fra en stat, der er part i EØS-aftalen, og som udøver deres ret til fri bevægelighed.

VIII. DET KONSULÆRE SAMARBEJDE PÅ STEDET

1. Beskrivelse af det konsulære samarbejde på stedet

Det konsulære samarbejde på stedet koncentreres generelt om at vurdere risikoen for ulovlig indvandring. Det vil bl.a. bestå i at fastlægge fælles kriterier for behandlingen af visumansøgninger, udveksling af oplysninger om anvendelsen af falske dokumenter og mulige slusernet, samt afvisning af åbenbart grundløse asylansøgninger og asylansøgninger, som er indgivet med svigagtig hensigt. Samarbejdet skal ligeledes muliggøre udveksling af oplysninger om bonafide-ansøgere samt udarbejdelse af fælles oplysninger til offentligheden om betingelserne for udstedelse af Schengen-visum.

I det konsulære samarbejde tages der hensyn til den lokale administrative praksis samt de socio-økonomiske strukturer på stedet.

Repræsentationerne holder møder på et plan, som de anser for passende og med en hyppig hed, der afhænger af begivenhederne. Hver repræsentation aflægger rapport til sine egne centrale myndigheder om indholdet af disse møder. Formandskabet kan anmode om en samlet halvårsrapport.

2. Hvordan man undgår flere ansøgninger fra samme person og ansøgninger, som indgives efter et nyligt afslag

Det skal ved udveksling af oplysninger mellem repræsentationerne og identifikation af visumansøgninger med stempler eller lign. undgås, at den samme person indgiver flere visumansøgninger samtidigt eller efter hinanden, enten mens en ansøgning behandles eller efter at have fået afslag på ansøgningen, til den samme eller forskellige repræsentationer.

Med forbehold af den høring, som repræsentationerne kan gennemføre indbyrdes, samt den gensidige udveksling af oplysninger anbringer de et stempel i hver visumansøgers pas med følgende tekst: »Visumansøgning af ... til ...«. Med hensyn til den første oplysning anvendes seks cifre, (to for henholdsvis datoen, måneden og året); efter »til« anføres den kontraherende parts diplomatiske eller konsulære repræsentation. Koden for den visumtype, der ansøges om, skal tilføjes.

Det overlades til den kompetente myndighed, der behandler visumansøgningen, om de også vil stemple diplomat- og tjenestepas.

Stemplet kan ligeledes anbringes ved ansøgning om et visum til længerevarende ophold.

Når én Schengen-stat repræsenterer en anden Schengen-stat, anbringes påtegningen »R«, efterfulgt af koden for den repræsenterede stat, i stemplet efter koden for den visumtype, der ansøges om.

Ved udstedelse af visummet anbringes visummærkaten om muligt på identifikationsstemplet.

I undtagelsestilfælde, hvor det er praktisk umuligt at anbringe stemplet, underretter repræsentationen for den stat, der har formandskabet, den kompetente Schengen-gruppe og foreslår denne at vedtage anvendelsen af alternative foranstaltninger, f.eks. udveksling af kopier af passene eller af lister over visumansøgninger, der er givet afslag på, med angivelse af grunden til afslaget.

Lederne af de diplomatiske eller konsulære repræsentationer træffer på formandskabets eller eget initiativ afgørelse om, hvorvidt det er nødvendigt med alternative eller supplerende foranstaltninger.

3. Undersøgelse af, om ansøgerne er i god tro

For at gøre det lettere at konstatere, om en visumansøger er i god tro, kan de diplomatiske og konsulære repræsentationer i henhold til den nationale lovgivning udveksle oplysninger om disse på grundlag af aftaler, der indgås på stedet inden for rammerne af samarbejdet, og efter bestemmelserne i punkt 1 i dette kapitel.

Der kan regelmæssigt udveksles oplysninger om ansøgere, der er nægtet visum, fordi de har benyttet stjålne, mistede eller forfalskede dokumenter, fordi de ikke har overholdt den frist for udrejse, som er anført på et tidligere visum, fordi der er fare for sikkerheden, og navnlig hvis der hersker mistanke om forsøg på ulovlig indvandring på Schengen-staternes område.

Sådanne oplysninger udarbejdes og udveksles i fællesskab og er et hjælpemiddel til brug ved vurdering af visumansøgningerne. De træder dog ikke i stedet for kontrollen af visumansøgningen eller søgningen i Schengen-informationssystemet eller høringen af de centrale myndigheder.

4. Udveksling af statistiske oplysninger

4.1.	Udveksling af statistiske oplysninger om udstedte og formelt afslåede visa til kortvarigt ophold, transit og lufthavnstransit finder sted hvert kvartal.

4.2.

Uanset forpligtelsen i henhold til artikel 16 i konventionen, der er klart formuleret i bilag 14 til de fælles konsulære instrukser, og på grundlag af hvilken Schengen-staterne inden 72 timer skal fremsende oplysninger om udstedelse af visa med begrænset territorial gyldighed, skal Schengen-staternes diplomatiske og konsulære repræsentationer hver måned udveksle statistiske oplysninger om visa med begrænset territorial gyldighed, som er udstedt i den foregående måned, og videresende disse oplysninger til deres respektive centrale myndighed.

5. Visumansøgninger, som ekspederes af private bureauer, rejsebureauer og rejsearrangører

Hovedreglen på visumansøgningsområdet er, at der skal være mulighed for en personlig samtale. Der kan dog ses bort fra den personlige samtale, forudsat at der ikke hersker tvivl om ansøgerens gode tro og det faktiske formål med rejsen og om, hvorvidt han agter at rejse tilbage, og forudsat at en kendt og kreditværdig organisation, som arrangerer grupperejser, indgiver den fornødne dokumentation til den diplomatiske eller konsulære repræsentation og på en rimeligt troværdig måde står inde for ansøgerens gode tro, formålet med rejsen og ansøgerens faktiske hensigter om at vende tilbage til hjemlandet (jf. del III, punkt 4).

Det er almindelig praksis og nyttigt — især i lande, der dækker et stort geografisk område — at private bureauer, rejsebureauer og rejsearrangører samt disses forhandlere ekspederer en visumansøgning på ansøgerens vegne. Disse kommercielle foretagender, der fungerer som formidlere, er ikke af samme type, eftersom de ikke påtager sig den samme grad af forpligtelse over for de kunder, der overlader ekspeditionen af visumansøgningen til dem, og det gælder derfor, at graden af deres kreditværdighed og pålidelighed i princippet står i direkte forhold til deres større eller mindre involvering i den samlede rejseplanlægning, indlogeringen, syge- og rejseforsikringen samt deres ansvar for ansøgerens tilbagevenden til hjemlandet.

5.1. Forskellige former for formidlere

a)	Den mest enkle form for formidlere er private bureauer, som blot tilbyder kunden den service at fremskaffe identitetspapirer og dokumentation på kundens vegne.

En anden type formidlere er transportvirksomheder eller lokale rejsebureauer, der kan være tilknyttet luftfartsselskaber og enten være nationale selskaber eller ikke, og som udfører rutebefordring eller lejlighedsvis befordring af rejsende. De hjælper kunden med at fremskaffe dokumentation samtidig med, at de alt efter omstændighederne sælger billetter og reserverer hotel.

En tredje type formidlere er rejsearrangører, som enten er fysiske eller juridiske personer, der tilrettelægger pakkerejser af ikke-lejlighedsvis karakter — dvs. sørger for rejsedokumentation, transport, indlogering og andre turistydelser, der ikke hænger sammen med førnævnte ydelser, syge- og rejseforsikring, intern transfer osv. — og sælger disse pakkerejser eller udbyder dem til salg enten direkte eller gennem en forhandler eller et rejsebureau, der har en aftale med rejsearrangøren.

I forholdet til rejsearrangøren og forhandleren af en pakkerejse er visumansøgeren kun forbrugeren af den organiserede rejse, idet en del af pakken er et tilbud om ekspedition af visumansøgningen. Denne tredje type formidlere udgør en meget kompleks model, hvor der er mange faser og aspekter, som kan danne grundlag for en objektiv kontrol: selskabets dokumentation, ledelsen, rejsens faktiske gennemførelse og rejsemålet, indlogeringen og gruppens planlagte ind- og udrejser.

5.2. Harmonisering af samarbejdet med private bureauer, rejsebureauer og rejsearrangører samt disses forhandlere

Alle de diplomatiske og konsulære repræsentationer, der er beliggende i samme by, skal på lokalt plan bestræbe sig på at følge nedenstående harmoniserede retningslinjer alt efter, hvilken type formidling de nævnte bureauer beskæftiger sig med. Det er hver enkelt diplomatisk eller konsulær repræsentation, der bestemmer, om den vil samarbejde med bureauer eller ikke, og den bør fortsat have mulighed for til enhver tid at tilbagekalde akkrediteringen, når det er tilrådeligt på grund af erfaringerne eller af hensyn til en fælles visumpolitik. Når en diplomatisk eller konsulær repræsentation beslutter sig for at samarbejde med et bureau, skal den holde sig til den praksis og de arbejdsmetoder, der er fastsat i dette punkt.

—

Medlemsstaternes diplomatiske og konsulære repræsentationer skal udvise særlig opmærksomhed og arbejde tæt sammen om bedømmelse og undtagelsesvis akkreditering af private bureauer. De skal foretage en meget nøje behandling af visumansøgninger fra sådanne bureauer og under alle omstændigheder kontrollere visumansøgerens dokumentation og dokumentationen for bureauets licens og opførelse i handelsregistret.

—

Hvad angår behandlingen af visumansøgninger, der indgives af transportvirksomheder eller lokale rejsebureauer, skal de specielt være opmærksomme på ansøgerens forhold og på at foretage en kritisk gennemgang af dokumentationen. De diplomatiske og konsulære repræsentationer skal arbejde tæt sammen, hvorved de øger deres muligheder for at afsløre uregelmæssigheder i bureauerne og i selve transportvirksomhederne. For at styrke disse mekanismer skal der informeres om bureauernes uregelmæssigheder inden for rammerne af det lokale og regionale konsulære samarbejde.

—

Blandt kriterierne for akkreditering af rejsebureauer (rejsearrangører og -forhandlere) skal der tages hensyn til: licens, handelsregister, selskabsvedtægterne, aftaler med banker, ajourførte aftaler med EF-turistvirksomheder, som skal omfatte alle pakkerejsens elementer (indlogering og pakkerejseydelser), aftaler med luftfartsselskaber, som skal omfatte en garanteret ud- og hjemrejse, der ikke kan ændres, samt de påkrævede syge- og rejseforsikringer. Visumansøgninger, der indgives af sådanne bureauer, skal gennemgås omhyggeligt.

De skal også inden for rammerne af det lokale konsulære samarbejde bestræbe sig på at harmonisere arbejdsmetoderne og -procedurerne og kriterierne for kontrol af private bureauer, rejsebureauer og rejsearrangører (arrangører og forhandlere). Denne kontrol skal mindst omfatte en undersøgelse, som kan finde sted til enhver tid, af den dokumentation, der ligger til grund for akkrediteringen, tilfældige stikprøver, hvor der arrangeres personlige samtaler eller telefonsamtaler med ansøgerne, kritisk gennemgang af rejser og indlogering og så vidt muligt kritisk gennemgang af dokumentation for gruppens hjemrejse.

Der skal jævnligt udveksles relevante oplysninger om, hvordan de private bureauer, rejsebureauerne og rejsearrangørerne (arrangører og forhandlere) fungerer: de skal informere om afslørede uregelmæssigheder, regelmæssigt udveksle oplysninger om visumafslag og informere om afsløret svindel med rejsedokumentation eller om manglende gennemførelse af planlagte rejser. Samarbejdet med private bureauer, rejsebureauer og rejsearrangører (arrangører og forhandlere) bør være et af de emner, der behandles på de regelmæssige møder, der afholdes som led i det almindelige konsulære samarbejde.

De diplomatiske og konsulære repræsentationer skal inden for rammerne af det lokale konsulære samarbejde udveksle lister over private bureauer, rejsebureauer og rejsearrangører (arrangører og forhandlere), som de hver især har akkrediteret eller frataget akkrediteringen, i sidste tilfælde med oplysning om grunden hertil.

e)	Private bureauer, rejsebureauer og rejsearrangører (arrangører og forhandlere) skal give de diplomatiske og konsulære repræsentationer, som har akkrediteret dem, navnet på en eller to medarbejdere, som har bemyndigelse til som mellemmænd at indgive visumansøgninger.

(1) I henhold til artikel 138 i konventionen finder disse bestemmelser, for så vidt angår Den Franske Republik og Kongeriget Nederlandene, kun anvendelse på deres europæiske territorier.

(2) EUT L 64 af 7.3.2003, s. 1.

(3) I undtagelsestilfælde kan der ved grænsen udstedes visum til kortvarigt ophold eller transitvisum på de betingelser, der er fastsat i del II, punkt 5, i Den Fælles Håndbog.

(4) EUT L 99 af 17.4.2003, s. 8.

(5) EUT L 99 af 17.4.2003, s. 15.

(6) Disse vejledende beløb fastsættes efter ordningerne i del I i Den fælles håndbog om de ydre grænser.

(7) For transitvisum må antallet af dage ikke overstige fem.

BILAG 1

I.	Fælles liste over tredjelande, hvis statsborgere er visumpligtige i de medlemsstater, der er bundet af forordning (EF) nr. 539/2001 (1), som ændret ved forordning (EF) nr. 2414/2001 (2) og forordning (EF) nr. 453/2003 (3).

II.	Fælles liste over de tredjelande, hvis statsborgere ikke er visumpligtige i de medlemsstater, der er bundet af forordning (EF) nr. 539/2001, som ændret ved forordning (EF) nr. 2414/2001 og forordning (EF) nr. 453/2003.

I. Fælles liste over tredjelande, hvis statsborgere er visumpligtige i de medlemsstater, der er bundet af forordning (EF) nr. 539/2001 som ændret ved forordning (EF) nr. 2414/2001 og forordning (EF) nr. 453/2003.

Stater

AFGHANISTAN

ALBANIEN

ALGERIET

ANGOLA

ANTIGUA OG BARBUDA

ARMENIEN

ASERBAJDSJAN

BAHAMAS

BAHRAIN

BANGLADESH

BARBADOS

BELARUS

BELIZE

BENIN

BHUTAN

BOSNIEN-HERCEGOVINA

BOTSWANA

BURKINA FASO

BURMA/MYANMAR

BURUNDI

CAMBODJA

CAMEROUN

CENTRALAFRIKANSKE REPUBLIK, DEN

COLOMBIA

COMORERNE

CONGO

CÔTE D'IVOIRE

CUBA

DEMOKRATISKE REPUBLIK CONGO, DEN

DJIBOUTI

DOMINIKANSKE REPUBLIK, DEN

DOMINICA

ECUADOR

EGYPTEN

ERITREA

ETIOPIEN

FIJI

FILIPPINERNE

FORENEDE ARABISKE EMIRATER, DE

GABON

GAMBIA

GEORGIEN

GHANA

GRENADA

GUINEA

GUINEA-BISSAU

GUYANA

HAITI

INDIEN

INDONESIEN

IRAK

IRAN

JAMAICA

JORDAN

KAP VERDE

KASAKHSTAN

KENYA

KINA

KIRGISISTAN

KIRIBATI

KUWAIT

LAOS

LESOTHO

LIBANON

LIBERIA

LIBYEN

MADAGASKAR

MAKEDONIEN, DEN TIDLIGERE JUGOSLAVISKE REPUBLIK

MALAWI

MALDIVERNE

MALI

MAROKKO

MARSHALLØERNE

MAURETANIEN

MAURITIUS

MIKRONESIEN

MOLDOVA

MONGOLIET

MOZAMBIQUE

NAMIBIA

NAURU

NEPAL

NIGER

NIGERIA

NORDKOREA

NORDMARIANERNE

OMAN

PAKISTAN

PALAU

PAPUA NY GUINEA

PERU

QATAR

RUSLAND

RWANDA

SAINT KITTS OG NEVIS

SAINT LUCIA

SAINT VINCENT OG GRENADINERNE

SALOMONØERNE

SAMOA

SÃO TOMÉ OG PRINCIPE

SAUDI-ARABIEN

SENEGAL

SERBIEN OG MONTENEGRO

SEYCHELLERNE

SIERRA LEONE

SOMALIA

SRI LANKA

SUDAN

SURINAM

SWAZILAND

SYDAFRIKA

SYRIEN

TADSJIKISTAN

TANZANIA

TCHAD

THAILAND

TIMOR-LESTE

TOGO

TONGA

TRINIDAD OG TOBAGO

TUNESIEN

TURKMENISTAN

TUVALU

TYRKIET

UGANDA

UKRAINE

USBEKISTAN

VANUATU

VIETNAM

YEMEN

ZAMBIA

ZIMBABWE

ÆKVATORIALGUINEA

2.	Territoriale enheder og myndigheder, der ikke er anerkendt som stater af mindst en medlemsstat DEN PALÆSTINENSISKE MYNDIGHED TAIWAN

II. Fælles liste over de tredjelande, hvis statsborgere ikke er visumpligtige i de medlemsstater, der er bundet af forordning (EF) nr. 539/2001, som ændret ved forordning (EF) nr. 2414/2001 og forordning (EF) nr. 453/2003.

Stater

ANDORRA

ARGENTINA

AUSTRALIEN

BOLIVIA

BRASILIEN

BRUNEI DARUSSALAM

BULGARIEN

CANADA

CHILE

COSTA RICA

EL SALVADOR

GUATEMALA

HONDURAS

ISRAEL

JAPAN

KROATIEN

MALAYSIA

MEXICO

MONACO

NEW ZEALAND

NICARAGUA

PANAMA

PARAGUAY

RUMÆNIEN

SAN MARINO

SINGAPORE

SYDKOREA

URUGUAY

USA

VATIKANSTATEN

VENEZUELA

2.	Folkerepublikken Kinas særlige administrative områder SAR Hongkong (4) SAR Macao (5)

(1) EFT L 81 af 21.3.2001, s. 1-7.

(2) EFT L 327 af 12.12.2001, s. 1-2.

(3) EUT L 69 af 13.3.2003, s. 10.-11.

(4) Visumfritagelsen finder kun anvendelse på indehavere af pas udstedt af »Hong Kong Special Administrative Region«.

(5) Visumfritagelsen finder kun anvendelse på indehavere af pas udstedt af »Região Administrativa Especial de Macau«.

BILAG 2

Bestemmelser om rejsetrafik for indehavere af diplomatpas, officielle pas og tjenestepas samt laissez-passer, som visse mellemstatslige internationale organisationer udsteder til deres ansatte

I. Bestemmelser om rejsetrafikken ved de ydre grænser

Den fælles liste over visumpligtige stater gælder ikke for indehavere af diplomatpas, officielle pas eller tjenestepas. Schengen-staterne forpligter sig dog til på forhånd at underrette partnere om planlagte ændringer af reglerne for rejser med disse pas og at tage hensyn til disse partneres interesser.

I bestræbelserne på at harmonisere reglerne for rejser med denne type pas på en særlig fleksibel måde er der til orientering, som bilag, føjet en liste over de stater, hvis statsborgere ikke er visumpligtige, når de er indehavere af et sådant pas, hvorimod indehavere af almindeligt pas af samme nationalitet er visumpligtige. Der vil i givet fald blive udarbejdet en liste over de omvendte tilfælde. Eksekutivkomitéen sørger for, at disse lister ajourføres.

De bestemmelser om rejsetrafikken, der er fastsat i dette dokument, gælder hverken for indehavere af såkaldte normale pas til offentlige anliggender eller for indehavere af tjenestepas, officielle pas eller særlige pas mv., som er udstedt af tredjelande, hvis praksis med hensyn til udstedelse af pas ikke svarer til den internationale praksis, der anvendes af Schengen-staterne. Med henblik herpå kan Eksekutivkomitéen på forslag af en ekspertgruppe udarbejde en liste over pas, hvis indehavere Schengen-staterne ikke indrømmer nogen særbehandling.

4.	Personer, som af en Schengen-stat har fået visum med henblik på akkreditering, kan i det mindste rejse igennem de øvrige staters område for at begive sig til den pågældende stat, jf. artikel 18 i konventionen.

5.	Akkrediterede medlemmer af diplomatiske eller konsulære repræsentationer, som er i besiddelse af et særligt identitetskort udstedt af Udenrigsministeriet, samt disses familiemedlemmer kan passere Schengen-områdets ydre grænse mod forevisning af dette kort samt evt. deres rejsedokument.

Indehavere af diplomatpas, officielle pas eller tjenestepas er principielt fritaget for forpligtelsen til at godtgøre, at de råder over tilstrækkelige midler til deres underhold, men er fortsat visumpligtige, såfremt dette er en betingelse. Hvis det drejer sig om private rejser, kan der om nødvendigt kræves samme dokumentation som ved visumansøgere med almindeligt pas.

Ved ansøgninger om visum til diplomatpas, officielle pas eller tjenestepas skal der fremlægges en skrivelse fra Udenrigsministeriet eller en diplomatisk repræsentation (når visumansøgningen indgives i et tredjeland), såfremt ansøgeren agter at foretage en tjenesterejse. I forbindelse med private rejser kan der ligeledes kræves en sådan officiel skrivelse.

8.1.

Ved ansøgninger om visum til diplomatpas, officielle pas eller tjenestepas høres de øvrige staters centrale myndigheder. Forudgående høring er ikke nødvendig, såfremt en stat har indgået en aftale med det pågældende tredjeland om afskaffelse af visumpligten for indehavere af diplomat- og/eller tjenestepas (i de tilfælde, der er anført i bilag 5).

Hvis en kontraherende stat rejser indvendinger, kan den Schengen-stat, der har kompetence til at behandle ansøgningen, udstede visum med begrænset territorial gyldighed.

8.2.

Schengen-staterne forpligter sig til i fremtiden ikke uden de øvrige Schengen-staters samtykke at indgå aftaler om ophævelse af visumpligten for indehavere af diplomatpas, officielle pas eller tjenestepas med tredjelande, for hvis statsborgere en anden Schengen-stat kræver forudgående høring i forbindelse med visumudstedelse.

8.3.	Hvis en udlænding, der er indberettet som uønsket, ansøger om visum med henblik på akkreditering, og hvis der i det pågældende tilfælde er foreskrevet forudgående høring, gennemføres høringen som omhandlet i artikel 25 i konventionen.

9.	Hvis en stat påberåber sig undtagelserne i artikel 5, stk. 2, i konventionen, skal indrejsen for indehavere af diplomatpas, officielle pas eller tjenestepas begrænses til den pågældende stats område, og denne stat skal underrette de øvrige kontraherende stater herom.

II. Regler for passage af de indre grænser

I princippet finder bestemmelsen i konventionens artikel 19 ff. anvendelse, medmindre der er udstedt et visum med begrænset territorial gyldighed.

Indehavere af diplomatpas, officielle pas og tjenestepas kan — medmindre de er visumpligtige — frit færdes på de kontraherende parters område i tre måneder efter indrejsedatoen eller i den periode, for hvilken det udstedte visum er gyldigt.

Akkrediterede medlemmer af diplomatiske eller konsulære repræsentationer, som er i besiddelse af et særligt identitetskort udstedt af Udenrigsministeriet, samt disses familiemedlemmer kan mod forevisning af et sådant identitetskort samt evt. deres rejsedokument frit færdes i indtil tre måneder på de øvrige medlemsstaters område.

III.

Bestemmelserne om rejsetrafik i dette dokument finder anvendelse på de laissez-passer, som mellemstatslige internationale organisationer, som alle Schengen-stater er medlemmer af, udsteder til deres ansatte; disse er ifølge disse organisationers grundlæggende traktater fritaget for at melde sig til udlændingemyndighederne samt for at ansøge om opholdstilladelse (jf. bilag 5 til Den Fælles Håndbog).

Bestemmelser om rejsetrafikken for indehavere af diplomatpas, officielle pas og tjenestepas.

LISTE A

Tredjelande, hvis statsborgere generelt er visumpligtige i en eller flere Schengen-stater, medens statsborgere fra disse lande, som er indehavere af diplomatpas, officielle pas eller tjenestepas, IKKE er visumpligtige

BNL

Albanien

Algeriet

D (1)

Angola

Antigua og Barbuda

Armenien

Aserbajdsjan

Bahamas

Barbados

Belarus

Benin

Bosnien-Hercegovina

Botswana

Burkina Faso

Cambodja

Colombia

Côte d'Ivoire

Cuba

Den Dominikanske Republik

Dominica

Ecuador

DS (2)

Egypten

Fiji

Filippinerne

Gabon

Gambia

Georgien

Ghana

Guyana

Indien

Iran

Jamaica

Kap Verde

Kasakhstan

Kenya

Kina

Kirgisistan

Kuwait

Laos

Lesotho

Makedonien, Den tidligere jugoslaviske republik

Malawi

Maldiverne

Marokko

Mauretanien

Moldova

Mongoliet

Mozambique

Namibia

Niger

Pakistan

Peru

Rusland

Samoa

São Tomé og Príncipe

Senegal

Serbien og Montenegro

Seychellerne

Swaziland

Sydafrika

Tadsjikistan

Tchad

Thailand

Togo

Trinidad og Tobago

Tunesien

Turkmenistan

Tyrkiet

Uganda

Ukraine

Usbekistan

Vietnam

Yemen

Zimbabwe

LISTE B

Tredjelande, hvis statsborgere generelt IKKE er visumpligtige i en eller flere Schengen-stater, medens statsborgere fra disse lande, som er indehavere af diplomatpas, officielle pas eller tjenestepas, er visumpligtige

BNL

Australien

X (3)

Chile

Israel

Mexico

USA

X (3)

(1) For indehavere af diplomatpas, der er udstationeret i Ungarn, gælder der visumkrav under deres første indrejse, men de vil være fritaget for disse krav under resten af deres embedsperiode.

(2) Indehavere af særlige pas er ikke fritaget fra visumpligt.

(3) Såfremt de er på tjenesterejse eller officiel rejse.

BILAG 3

Fælles liste over tredjelande, hvis statsborgere er underlagt kravet om lufthavnstransitvisum, idet denne visumpligt ligeledes gælder for personer, som er i besiddelse af rejsedokumenter udstedt af disse tredjelande (1)

Schengen-staterne må ikke foretage ændringer i bilag 3, del I, uden på forhånd at indhente de øvrige kontraherende parters samtykke.

Hvis en medlemsstat agter at ændre del II i dette bilag, skal den underrette de øvrige kontraherende parter herom og tage hensyn til deres interesser.

Del I

Fælles liste over tredjelande, hvis statsborgere er underlagt kravet om lufthavnstransitvisum til samtlige Schengen-stater, idet denne visumpligt ligeledes gælder for personer, som er i besiddelse af rejsedokumenter udstedt af disse tredjelande (2) (3)

AFGHANISTAN

BANGLADESH

CONGO (Den Demokratiske Republik)

ERITREA (4)

ETIOPIEN

GHANA (5)

IRAK

IRAN (6)

NIGERIA

PAKISTAN (7)

SOMALIA

SRI LANKA

Der kræves imidlertid ikke lufthavnstransitvisum for disse personer, hvis de er i besiddelse af en opholdstilladelse fra en EØS-stat som omhandlet i del III, afsnit A, i dette bilag, eller en opholdstilladelse fra et af følgende lande: Andorra, Canada, Japan, Monaco, San Marino, Schweiz eller USA, som sikrer ubegrænset ret til tilbagerejse som anført i del III, afsnit B, i dette bilag.

Listen over opholdstilladelser udformes og gennemgås regelmæssigt i Visumgruppen efter fælles overenskomst. Hvis der opstår problemer, kan de kontraherende stater suspendere anvendelsen af de pågældende foranstaltninger, indtil der er fundet en løsning i fællesskab. De kontraherende stater kan udelukke visse opholdstilladelser fra denne undtagelse, hvis det er fastsat i del III.

Med hensyn til indehavere af diplomatpas, tjenestepas og andre officielle pas træffer den enkelte kontraherende part afgørelse om undtagelserne fra kravet om lufthavnstransitvisum.

Del II

Fælles liste over tredjelande, hvis statsborgere kun i nogle Schengen-stater er underlagt kravet om lufthavnstransitvisum, idet denne visumpligt ligeledes gælder for personer, som er i besiddelse af rejsedokumenter udstedt af disse tredjelande.

BNL (8)

DE (9)

EE (10)

ES (11)

FR (10)

IT (12)

LT (13)

AT (14)

Albanien

Angola

Armenien

Aserbajdsjan

Burkina Faso

X (15)

Cameroun

X (15)

Congo

Côte d'Ivoire

X (15)

Cuba

Egypten

X (16)

Gambia

X (15)

Guinea

X (15)

Guinea-Bissau

Haiti

Indien

X (17)

X (18)

X (15)

Jordan

X (19)

Nordkorea

Libanon

X (16)

Liberia

Libyen

Mali

X (15)

Nordmarianerne

Filippinerne

Rwanda

Senegal

X (15)

Sierra Leone

Sudan

Syrien

X (10)

X (15) (20)

Togo

Tyrkiet

X (13)

Vietnam

Del III

A.	Liste over EØS-opholdstilladelser, hvis indehavere er fritaget for kravet om lufthavnstransitvisum.

FORENEDE KONGERIGE, DET

—	Leave to remain in the United Kingdom for an indefinite period (tidsubegrænset opholdstilladelse i Det Forenede Kongerige. Dette dokument giver kun ret til tilbagerejse, hvis opholdet uden for Det Forenede Kongerige højst har varet to år)

—	Certificate of entitlement to the right of abode (bopælstilladelse)

IRLAND

—	Residence permit kun i forbindelse med re-entry visa (opholdstilladelse kun i forbindelse med et visum til tilbagerejse)

LIECHTENSTEIN

—	Livret pour étranger B (opholdstilladelse, gyldig i 1 år, og som inden for gyldighedsperioden giver ret til tilbagerejse) (21)

—	Livret pour étranger C (etableringstilladelse, gyldig i 5 eller 10 år, og som inden for gyldighedsperioden giver ret til tilbagerejse)

B.	Liste over opholdstilladelser med ubegrænset ret til tilbagerejse, hvis indehavere ikke er underlagt kravet om lufthavnstransitvisum.

ANDORRA:

—	Tarjeta provisional de estancia y de trabajo (foreløbig opholds- og arbejdstilladelse) (hvid); udstedes med henblik på sæsonarbejde. Gyldigheden afhænger af arbejdsforholdets længde, men kan aldrig overstige seks måneder. Kan ikke forlænges (21)

—	Tarjeta de estancia y de trabajo (opholds- og arbejdstilladelse) (hvid), udstedes for seks måneder og kan forlænges med ét år (21)

—	Tarjeta de estancia (opholdstilladelse) (hvid); udstedes for seks måneder og kan forlænges med ét år (21)

—	Tarjeta temporal de residencia (midlertidig bopælstilladelse) (lyserød); udstedes for ét år og kan forlænges to gange med samme tidsrum (21)

—	Tarjeta ordinaria de residencia (almindelig bopælstilladelse) (gul); udstedes for tre år og kan forlænges med tre år (21)

—	Tarjeta privilegiada de residencia (særlig bopælstilladelse) (grøn); udstedes for fem år og kan hver gang forlænges med samme tidsrum

—	Autorización de residencia (bopælstilladelse) (grøn); udstedes for ét år og kan forlænges med tre år ad gangen (21)

—	Autorización temporal de residencia y de trabajo (midlertidig bopæls- og arbejdstilladelse) (lyserød); udstedes for to år og kan forlænges med to år (21)

—	Autorización ordinaria de residencia y de trabajo (almindelig bopæls- og arbejdstilladelse) (gul); udstedes for fem år

—	Autorización privilegiada de residencia y de trabajo (særlig bopæls- og arbejdstilladelse) (grøn); udstedes for ti år og kan hver gang forlænges med samme tidsrum.

CANADA

—	Permanent Resident Card (opholdstilladelse) (kreditkortformat)

JAPAN

—	Re-entry permit to Japan (tilladelse til tilbagerejse til Japan) (21)

MONACO

—	Carte de séjour de résident temporaire de Monaco (midlertidig opholdstilladelse) (21)

—	Carte de séjour de résident ordinaire de Monaco (almindelig opholdstilladelse)

—	Carte de séjour de résident privilégié de Monaco (særlig opholdstilladelse)

—	Carte de séjour de conjoint de ressortissant monégasque (opholdstilladelse for ægtefællen til en person, som er statsborger i Monaco)

SAN MARINO

—	Permesso di soggiorno ordinario (validità illimitata) [almindelig opholdstilladelse (ubegrænset gyldighed)]

—	Permesso di soggiorno continuativo speciale (validità illimitata) [særlig, permanent opholdstilladelse (ubegrænset gyldighed)]

—	Carta d'Identità di San Marino (validità illimitata) [identitetskort fra San Marino (ubegrænset gyldighed)]

SCHWEIZ

—	Livret pour étranger B (opholdstilladelse, gyldig i 1 år, og som inden for gyldighedsperioden giver ret til tilbagerejse) (21)

—	Livret pour étranger C (etableringstilladelse, gyldig i 5 eller 10 år, og som inden for gyldighedsperioden giver ret til tilbagerejse)

USA

—	Form I-551 permanent resident card (gyldigt i 2 (21) eller 10 år)

—	Form I-551 Alien registration receipt card (gyldigt i 2 (21) eller 10 år)

—	Form I-551 Alien registration receipt card (ubegrænset gyldighed)

—	Form I-327 Re-entry document (gyldigt i 2 år — udstedes til indehavere af I-551) (21)

—	Resident alien card (identitetskort for udlændinge med bopæl i USA; gyldighed i 2 (21) eller 10 år eller ubegrænset. Dette dokument giver kun ret til tilbagerejse, hvis opholdet uden for USA ikke har oversteget ét år)

—	Permit to reenter (tilbagerejsetilladelse, gyldighed 2 år. Dette dokument giver kun ret til tilbagerejse, hvis opholdet uden for USA ikke har oversteget to år) (21)

—	Valid temporary residence stamp i et gyldigt pas (gyldigt i et år efter udstedelsesdatoen) (21)

(1) Ved udstedelse af visum til lufthavnstransit skal de centrale myndigheder ikke høres.

(2) For samtlige Schengen-stater: