Den Europæiske Unions C 153/2009

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/2

Kriterier for fordeling af sager til afdelingerne

2009/C 153/04

Retten i Første Instans har den 16. juni 2009 i henhold til procesreglementets artikel 12 fastsat følgende retningslinjer for sagernes fordeling mellem afdelingerne for perioden fra den 1. oktober 2009 til den 31. august 2010:

1.	Appeller, der iværksættes mod afgørelser fra EU-Personaleretten, skal, så snart appelskriftet er indleveret, tildeles appelafdelingen, dog med forbehold af en eventuel senere beslutning i medfør af procesreglementets artikel 14 og 51.

Andre sager end de i stk. 1 omhandlede fordeles umiddelbart efter indleveringen af stævningen til afdelinger bestående af tre dommere, dog med forbehold af en eventuel senere beslutning i medfør af procesreglementets artikel 14 og 51.

De i dette stykke omhandlede sager fordeles mellem afdelingerne efter tur i den rækkefølge, hvori de registreres på Justitskontoret, særskilt for:

—	sager vedrørende konkurrencereglerne for virksomheder, reglerne om statsstøtte og reglerne vedrørende handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger

—	de i procesreglementets artikel 130, stk. 1, omhandlede sager om intellektuel ejendomsret

—	alle andre sager.

I denne rækkefølge tages de to afdelinger med fire dommere, som sættes af tre dommere, i betragtning to gange ved hver tredje fordeling efter tur.

Rettens præsident kan fravige rækkefølgen under hensyntagen til sammenhængen mellem visse sager eller med henblik på at sikre en ligelig fordeling af arbejdsbyrden.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/3

Domstolens dom (Første Afdeling) af 14. maj 2009 — Renate Ilsinger mod Martin Dreschers, kurator for Schlank & Schick GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht Wien (Østrig))

(Sag C-180/06) (1)

(Retternes kompetence i civile sager - forordning (EF) nr. 44/2001 - kompetence i sager om aftaler indgået af forbrugere - ret for forbrugere, som har modtaget vildledende reklame, til ved søgsmål at gøre krav på en tilsyneladende vundet gevinst - kvalifikation - sag om en kontrakt som omhandlet i nævnte forordnings artikel 15, stk. 1, litra c) - betingelser)

2009/C 153/05

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberlandesgericht Wien

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Renate Ilsinger

Sagsøgt: Martin Dreschers, kurator for Schlank & Schick GmbH

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Oberlandesgericht Wien — fortolkning af artikel 15, stk. 1, litra c), i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EFT L 12, s. 1) — national lovgivning i sager om forbrugerbeskyttelse, hvorefter modtageren af vildledende reklame har ret til en tilsyneladende gevinst

Konklusion

I en situation som den i hovedsagen foreliggende, hvor en forbruger i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område han har sin bopæl, og ved retten på det sted, hvor bopælen er beliggende, nedlægger påstand om, at et postordresalgsselskab i en anden medlemsstat tilpligtes at udbetale en gevinst, som forbrugeren tilsyneladende har vundet, og

—

når dette selskab med det formål at tilskynde forbrugeren til at indgå en aftale har sendt en forsendelse, der er stilet til sidstnævnte personligt, og som kan give forbrugeren det indtryk, at han vil blive tildelt en gevinst, hvis han anmoder om udbetaling heraf ved at returnere det forsendelsen vedhæftede »gevinstcertifikat«

—	men uden, at tildeling af denne gevinst er betinget af en bestilling af varer, der udbydes til salg af dette selskab, eller af en prøvebestilling,

skal de i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område fastsatte kompetenceregler fortolkes på følgende måde:

—	Et sådant af forbrugeren anlagt søgsmål er omfattet af nævnte forordnings artikel 15, stk. 1, litra c), på betingelse af, at den erhvervsdrivende sælger er retligt forpligtet til at udbetale gevinsten til forbrugeren.

—	Når denne betingelse ikke er opfyldt, er et sådant søgsmål kun omfattet af samme bestemmelse i forordning nr. 44/2001 i tilfælde af, at forbrugeren faktisk har foretaget en bestilling hos denne erhvervsdrivende sælger.

(1) EUT C 165 af 15.7.2006.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/4

Domstolens dom (Første Afdeling) af 30. april 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik og Wam SpA

(Sag C-494/06 P) (1)

(Appel - statsstøtte - en virksomheds indtrængen på markeder i visse tredjestater - subsidieret lån - påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne - konkurrencefordrejning - samhandelen med tredjestaterne - Kommissionens beslutning - ulovlig statsstøtte - begrundelsespligt)

2009/C 153/06

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved V. di Bucci og E. Righini, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Den Italienske Republik (ved I.M. Braguglia, som befuldmægtiget, og avvocato dello Stato P. Gentili), og Wam SpA (ved avvocato E. Giuliani)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) den 6. september 2006 i forenede sager T-304/04 og T-316/04, Italien og Wam mod Kommissionen, hvorved Retten annullerede Kommissionens beslutning 2006/177/EF af 19. maj 2004 om Italiens statsstøtte til WAM SpA. C 4/2003 (før NN 102/2002) (EUT L 63, s. 11)

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler sagens omkostninger i de to instanser.

(1) EUT C 20 af 27.1.2007.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/4

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 30. april 2009 — CAS Succhi di Frutta SpA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-497/06 P) (1)

(Appel - ansvar uden for kontraktforhold - udbudsprocedure - naturalydelser - betaling af tilslagsmodtagerne med andre frugter end dem, der er specificeret i licitationsbekendtgørelsen - årsagsforbindelse)

2009/C 153/07

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: CAS Succhi di Frutta SpA (ved avvocati F. Sciaudone, R. Sciaudone og D. Fioretti)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved C. Cattabriga, som befuldmægtiget, og avvocato A. Dal Ferro)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) den 13. september 2009 i sag T-226/01, CAS Succhi di Frutta mod Kommissionen, hvorved Retten har frifundet Kommissionen for en påstand om erstatning for det tab, sagsøgeren hævder at have lidt som følge af Kommissionens beslutninger K(96) 1916 af 22. juli 1996 og K(96) 2208 af 6. september 1996, vedtaget inden for rammerne af Kommissionens forordning (EF) nr. 228/96 af 7. februar 1996 om levering af frugtsaft og marmelade til befolkningerne i Armenien og Aserbajdsjan (EFT L 30, s. 18).

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	CAS Succhi di Frutta SpA betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 42 af 24.2.2007.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/4

Domstolens dom (Store Afdeling) af 28. april 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik

(Sag C-518/06) (1)

(Traktatbrud - ansvarsforsikring for motorkøretøjer - artikel 43 EF og 49 EF - direktiv 92/49/EØF - national lovgivning, hvorefter forsikringsselskaber pålægges en kontraheringspligt - restriktion for etableringsfriheden og for den frie udveksling af tjenesteydelser - social beskyttelse af skadelidte ved motorkøretøjsulykker - proportionalitet - forsikringsselskabers frihed til at fastsætte tariffer - princippet om hjemlandstilsyn)

2009/C 153/08

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved E. Traversa og N. Yerrell, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Italienske Republik (ved M. Fiorilli, som befuldmægtiget)

Intervenient til støtte for den anden part i sagen: Republikken Finland ved J. Himmanen, som befuldmægtiget

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 43 EF og 49 EF — tilsidesættelse af artikel 6, 9, 29 og 39 i Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring og om ændring af direktiv 73/239/EØF og 88/357/EØF (tredje skadesforsikringsdirektiv) (EFT L 228, s. 1) — beregning af forsikringspræmier — forpligtelser pålagt forsikringsgivere, der har hovedsæde i en anden medlemsstat

Konklusion

1)	Den Italienske Republik frifindes.

2)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Den Italienske Republik og Republikken Finland bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 42 af 24.2.2007.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/5

Domstolens dom (Store Afdeling) af 19. maj 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik

(Sag C-531/06) (1)

(Traktatbrud - etableringsfrihed - frie kapitalbevægelser - artikel 43 EF og 56 EF - offentlig sundhed - apoteker - bestemmelse, hvorefter retten til at drive et apotek er forbeholdt farmaceuter - berettigelse - pålidelig og kvalitetsmæssig lægemiddelforsyning til befolkningen - farmaceuters faglige uafhængighed - virksomheder, der forhandler lægemidler - kommunale apoteker)

2009/C 153/09

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved E. Traversa og H. Krämer, som befuldmægtigede, bistået af avvocati G. Giacomini og E. Boglione)

Sagsøgt: Den Italienske Republik (ved I.M. Braguglia, som befuldmægtiget, og avvocato dello Stato G. Fiengo)

Intervenienter til støtte for den anden part i sagen: Den Hellenske Republik (ved E. Skandalou, som befuldmægtiget), Kongeriget Spanien (ved J. Rodríguez Cárcamo og F. Díez Moreno, som befuldmægtigede), Den Franske Republik (ved G. de Bergues og B. Messmer, som befuldmægtigede), Republikken Letland (ved E. Balode-Buraka og L. Ostrovska, som befuldmægtigede) og Republikken Østrig (ved C. Pesendorfer og T. Kröll, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 43 EF og 56 EF — regler for retten til at eje apoteker

Konklusion

1)	Den Italienske Republik frifindes.

2)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Den Italienske Republik, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Republikken Letland og Republikken Østrig bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 42 af 24.2.2007.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/5

Domstolens dom (Store Afdeling) af 19. maj 2009 — Apothekerkammer des Saarlandes, Marion Schneider, Michael Holzapfel, Fritz Trennheuser, Deutscher Apothekerverband eV (sag C-171/07), Helga Neumann-Seiwert (sag C-172/07) mod Saarland, Ministerium für Justiz, Gesundheit und Soziales (anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht des Saarlandes (Tyskland))

(Forenede sager C-171/07 og C-172/07) (1)

(Etableringsfrihed - artikel 43 EF - den offentlige sundhed - apoteker - bestemmelser, hvorefter det er forbeholdt farmaceuter at drive et apotek - begrundelse - en lægemiddelforsyning til befolkningen, der er sikker og af god kvalitet - farmaceuternes faglige uafhængighed)

2009/C 153/10

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht des Saarlandes

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Apothekerkammer des Saarlandes, Marion Schneider, Michael Holzapfel, Fritz Trennheuser, Deutscher Apothekerverband eV (sag C-171/07), Helga Neumann-Seiwert (sag C-172/07)

Sagsøgt: Saarland, Ministerium für Justiz, Gesundheit und Soziales

Procesdeltager: DocMorris NV

Sagens genstand

Anmodninger om præjudiciel afgørelse — Verwaltungsgericht des Saarlandes — fortolkning af artikel 10 EF, 43 EF og 48 EF — apotekerbevilling efter national ret forbeholdt apotekere, som personligt driver apoteket — bevilling af de nationale myndigheder udstedt til en juridisk person under hensyn til fællesskabsrettens direkte virkning — spørgsmål om betingelserne for at undlade at anvende national ret

Konklusion

Artikel 43 EF og 48 EF er ikke til hinder for nationale retsforskrifter som dem, der er tvist om i hovedsagerne, der hindrer personer, som ikke er farmaceuter, i at eje og drive apoteker.

(1) EUT C 140 af 23.6.2007.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/6

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 30. april 2009 — Den Italienske Republik mod Europa-Parlamentet

(Forenede sager C-393/07 og C-9/08) (1)

(Annullationssøgsmål - Europa-Parlamentets afgørelse af 24. maj 2007 om prøvelse af Beniamino Donnicis mandat - medlem af Europa-Parlamentet - prøvelse af et medlem af Parlamentets mandat - udnævnelse af et nyt medlem som følge af, at en kandidat har trukket sig - artikel 6 og 12 i akten af 1976)

2009/C 153/11

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Den Italienske Republik (ved I.M. Braguglia og R. Adam, som befuldmægtigede, og avvocato dello Stato P. Gentili) (sag C-393/97)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Republikken Letland

Sagsøger: Beniamino Donnici (ved avvocati M. Sanino, G.M. Roberti, I. Perego og P. Salvatore) (sag C-9/08)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Den Italienske Republik

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved H. Krück, N. Lorenz og L. Visaggio, som befuldmægtigede, og professeur E. Cannizzaro)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Achille Occhetto (ved avvocati P. De Caterini og F. Paola)

Sagens genstand

Annullation af Europa-Parlamentets afgørelse P6_TA-PROV (2007) 0209 af 24. maj 2007 om prøvelse af Beniamino Donnicis medlemskab af Europa-Parlamentet (2007/2121 (REG)), meddelt den 28. maj 2007 — medlemmer af Europa-Parlamentet — prøvelse af medlemskab — udnævnelse af et nyt medlem som følge af, at en kandidat har trukket sig

Konklusion

1)	Europa-Parlamentets afgørelse 2007/2121 (REG) af 24. maj 2007 om prøvelse af Beniamino Donnicis mandat annulleres.

2)	Europa-Parlamentet betaler B. Donnicis omkostninger og de af Den Italienske Republik som sagsøger afholdte omkostninger.

3)	Den Italienske Republik som intervenient, Republikken Letland og A. Occhetto bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 247 af 20.10.2007.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/6

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 7. maj 2009 — Waterford Wedgwood plc mod Assembled Investments (Proprietary) Ltd, Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag C-398/07 P) (1)

(Appel - EF-varemærke - figurmærket WATERFORD STELLENBOSCH - indsigelse fra indehaveren af EF-ordmærket WATERFORD - Appelkammerets afslag på registrering)

2009/C 153/12

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Waterford Wedgwood plc (ved Rechtsanwalt J. Pagenberg)

De andre parter i sagen: Assembled Investments (Proprietary) Ltd (ved P. Hagman, asianajaja, og J. Palm, tavaramerkkiasiamies) og Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) den 12. juni 2007 i sag T-105/05, Assembled Investments (Proprietary) Ltd mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) og Waterford Wedgwood, hvorved Retten annullerede afgørelse R 240/2004-1 truffet den 15. december 2004 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) vedrørende annullation af Indsigelsesafdelingens afgørelse, hvorved der blev givet afslag på den indsigelse, der var rejst af indehaveren af EF-ordmærket »WATERFORD« for varer i klasse 3, 8, 11, 21, 24 og 34

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked frikendes.

2)	Waterford Wedgwood betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 283 af 24.11.2007.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/7

Domstolens dom (Store Afdeling) af 28. april 2009 — Meletis Apostolides mod David Charles Orams og Linda Elizabeth Orams (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division) — Det Forende Kongerige)

(Sag C-420/07) (1)

(Anmodning om præjudiciel afgørelse - protokol nr. 10 om Cypern - suspension af anvendelsen af EU-retten i de egne, hvorover den cypriotiske regering ikke har nogen effektiv kontrol - forordning (EF) nr. 44/2001 - retternes kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område - retsafgørelse truffet af en cypriotisk ret med sæde i det regeringskontrollerede område vedrørende en fast ejendom beliggende uden for dette område - nævnte forordnings artikel 22, nr. 1, artikel 34, nr. 1 og 2, artikel 35, stk. 1, og artikel 38, stk. 1)

2009/C 153/13

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Meletis Apostolides

Sagsøgte: David Charles Orams og Linda Elizabeth Orams

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Court of Appeal (Civil Division) — fortolkning af artikel 10, stk. 1, i protokol nr. 10 til tiltrædelsesakten for Cypern samt artikel 22, artikel 34, nr. 1 og 2, og artikel 35, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EFT L 12, s. 1) — suspension af EU-retten i de områder som regeringen ikke har nogen effektiv kontrol over — anerkendelse og fuldbyrdelse ved retten i en anden medlemsstat af en afgørelse, der er truffet af en cypriotisk ret, der er beliggende i det område, som regeringen har effektiv kontrol over, vedrørende et landområde uden for dette område

Konklusion

Suspensionen af anvendelsen af EU-retten i de egne af Republikken Cypern, som denne medlemsstats regering ikke har nogen effektiv kontrol over, som fastsat i protokol nr. 10 om Cypern i akten vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union, er ikke til hinder for, at Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område anvendes på en retsafgørelse, som er truffet af en cypriotisk ret med sæde i det område af øen, som den cypriotiske regering har effektiv kontrol over, men som vedrører en ejendom beliggende i de nævnte egne.

Artikel 35, stk. 1, i forordning nr. 44/2001 giver ikke en ret i en medlemsstat ret til at nægte at anerkende eller fuldbyrde en retsafgørelse truffet af retterne i en anden medlemsstat vedrørende en ejendom beliggende i et område af sidstnævnte stat, hvorover dens regering ikke har nogen effektiv kontrol.

Den omstændighed, at en retsafgørelse truffet af retterne i en medlemsstat vedrørende en ejendom beliggende i et område af denne stat, hvorover dens regering ikke har nogen effektiv kontrol, ikke rent praktisk kan fuldbyrdes det sted, hvor ejendommen er beliggende, kan ikke være en begrundelse for at nægte anerkendelse eller fuldbyrdelse i henhold til artikel 34, nr. 1, i forordning nr. 44/2001, og indebærer heller ikke, at en sådan retsafgørelse ikke er eksigibel i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i forordningens artikel 38, stk. 1.

Anerkendelse eller fuldbyrdelse af en udeblivelsesdom kan ikke nægtes i henhold til artikel 34, nr. 2, i forordning nr. 44/2001, når sagsøgte har kunnet anfægte udeblivelsesdommen, og når denne anfægtelse har givet ham mulighed for at gøre gældende, at det indledende processkrift eller et tilsvarende dokument ikke er blevet forkyndt for ham i så god tid og på en sådan måde, at han har kunnet varetage sine interesser.

(1) EUT C 297 af 8.12.2007.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/7

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 7. maj 2009 — Associação Nacional de Transportadores Rodoviários de Pesados de Passageiros (Antrop), J. Espírito Santo & Irmãos Lda, Sequeiro, Lucas, Venturas & Ca Lda, Barraqueiro Transportes SA og Rodoviária de Lisboa mod Conselho de Ministros, Companhia Carris de Ferro de Lisboa SA (Carris) og Sociedade de Transportes Colectivos do Porto SA (STCP) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supremo Tribunal Administrativo (Portugal))

(Sag C-504/07) (1)

(Forordning (EØF) nr. 1191/69 - forpligtelser til offentlig tjeneste - ydelse af kompensationer - sektoren for passagerbefordring i byerne)

2009/C 153/14

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Supremo Tribunal Administrativo

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Associação Nacional de Transportadores Rodoviários de Pesados de Passageiros (Antrop), J. Espírito Santo & Irmãos Lda, Sequeiro, Lucas, Venturas & Ca Lda, Barraqueiro Transportes SA og Rodoviária de Lisboa

Sagsøgte: Conselho de Ministros, Companhia Carris de Ferro de Lisboa SA (Carris) og Sociedade de Transportes Colectivos do Porto SA (STCP)

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Supremo Tribunal Administrativo — fortolkning af artikel 73 EF, 76 EF, 87 EF, og 88 EF og af Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 af 26. juni 1969 om medlemsstaternes fremgangsmåde med hensyn til de med begrebet offentlig tjeneste forbundne forpligtelser inden for sektoren for transporter med jernbane, ad landeveje og sejlbare vandveje (EFT L 156, s. 1) — kommunal offentlig passagerbefordring — spørgsmålet, om der er godtgørelsespligt — støtte til dækning af disse selskabers driftsunderskud

Konklusion

Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 af 26. juni 1969 om medlemsstaternes fremgangsmåde med hensyn til de med begrebet offentlig tjeneste forbundne forpligtelser inden for sektoren for transporter med jernbane, ad landeveje og sejlbare vandveje, som ændret ved Rådets forordning (EØF) nr. 1983/91 af 20. juni 1991, skal fortolkes således, at den tillader medlemsstaterne at pålægge en offentlig virksomhed, som skal sikre den offentlige passagerbefordring i en kommune, forpligtelser til offentlig tjeneste, og at det følger af forordningen, at der for de byrder, der følger af sådanne forpligtelser, kan tildeles en kompensation fastsat i overensstemmelse med forordningens bestemmelser.

Forordning nr. 1191/69, som ændret ved forordning nr. 1893/91, er til hinder for tildelingen af godtgørelser som de i hovedsagen omhandlede, når det ikke er muligt at fastlægge størrelsen af de omkostninger, der kan henføres til de pågældende virksomheders aktiviteter i forbindelse med opfyldelsen af deres forpligtelser til offentlig tjeneste.

Når en national ret konstaterer, at visse støtteforanstaltninger er uforenelige med forordning nr. 1191/69, som ændret ved forordning nr. 1893/91, tilkommer det denne ret at drage samtlige konsekvenser heraf i henhold til national ret for så vidt angår gyldigheden af de retsakter, som gennemfører de pågældende foranstaltninger.

(1) EUT C 22 af 26.1.2008.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/8

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 7. maj 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien

(Sag C-516/07) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2000/60/EF - fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger - fastlæggelse af de ansvarlige myndigheder for hvert vandområdedistrikt)

2009/C 153/15

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved S. Pardo Quintillán, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Kongeriget Spanien (ved B. Plaza Cruz, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme artikel 3, stk. 2, 7 og 8, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327, s. 1)

Konklusion

Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 3, stk. 2, 7 og 8, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, idet det ikke har udpeget de ansvarlige myndigheder for anvendelse af direktivets bestemmelser i de selvstyrende regioner Galicien, Baskerlandet, Andalusien, Balearerne og De Kanariske Øer.

2)	Kongeriget Spanien betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 37 af 9.2.2008.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/8

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 7. maj 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Portugisiske Republik

(Sag C-530/07) (1)

(Traktatbrud - direktiv 91/271/EØF - forurening og skadevirkninger - rensning af byspildevand - artikel 3 og 4)

2009/C 153/16

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved S. Pardo Quintillán og G. Braga da Cruz, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Portugisiske Republik (ved L. Inez Fernandes og M.J. Lois, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de nødvendige bestemmelser for at efterkomme artikel 3 og 4 i Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (EFT L 135, s. 40)

Konklusion

Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 3 og 4 i Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand, idet den ikke i henhold til direktivets artikel 3 har forsynet byområderne Bacia do Rio Uima (Fiães de S. Jorge), Costa de Aveiro, Covilhã, Espinho/Feira, Ponta Delgada, Póvoa de Varzim/Vila do Conde samt Santa Cita med kloaknet til opsamling af byspildevand, og idet den ikke i henhold til direktivets artikel 4 har underkastet byspildevand fra byområderne Alverca, Bacia do Rio Uima (Fiães de S. Jorge), Carvoeiro, Costa de Aveiro, Costa Oeste, Covilhã, Lissabon, Matosinhos, Milfontes, Nazaré/Famalicão, Ponta Delgada, Póvoa de Varzim/Vila do Conde, Santa Cita, Vila Franca de Xira og Vila Real de Santo Antonió sekundær rensning eller en tilsvarende rensning.

2)	I øvrigt frifindes Den Portugisiske Republik.

3)	Den Portugisiske Republik betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 37 af 9.2.2008

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/9

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 30. april 2009 — Fachverband der Buch- und Medienwirtschaft mod LIBRO Handelsgesellschaft mbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof — Østrig)

(Sag C-531/07) (1)

(Frie varebevægelser - national fastprisordning for importerede bøger - foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ indførselsrestriktion - berettigelse)

2009/C 153/17

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberster Gerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Fachverband der Buch- und Medienwirtschaft

Sagsøgt: LIBRO Handelsgesellschaft mbH

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Oberster Gerichtshof — fortolkning af EF-traktatens artikel 3, stk. 1, samt artikel 10, 28, 30, 81 og 151 — national lovgivning, der forpligter importører af tysksprogede bøger til at fastsætte en detailsalgspris, der ikke må være lavere end i oprindelseslandet

Konklusion

En national ordning, som forbyder importører af tysksprogede bøger at fastsætte en pris, der er lavere end den detailpris, som forlaget har fastsat eller anbefalet i forlagets hjemstat, udgør en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ indførselsrestriktion i artikel 28 EF’s forstand.

2)	En national ordning, der forbyder importørerne af tysksprogede bøger at fastsætte en pris, der er lavere end den detailpris, som forlaget har fastsat eller anbefalet i forlagets hjemstat, kan ikke begrundes i henhold til artikel 30 EF og 151 EF eller i henhold til tvingende almene hensyn.

(1) EUT C 37 af 9.2.2008.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/9

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 19. maj 2009 — Assitur Srl mod Camera di Commercio, Industria, Artigianato e Agricoltura di Milano (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale per la Lombardia, Italien)

(Sag C-538/07) (1)

(Direktiv 92/50/EØF - artikel 29, stk. 1 - offentlige tjenesteydelsesaftaler - national lovgivning, som udelukker selskaber, mellem hvem der består et kontrolforhold, eller hvoraf det ene udøver en væsentlig indflydelse på det andet, fra at deltage som konkurrenter i den samme udbudsprocedure)

2009/C 153/18

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale per la Lombardia

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Assitur Srl

Sagsøgt: Camera di Commercio, Industria, Artigianato e Agricoltura di Milano

Intervenienter til støtte for den anden part i sagen: SDA Express Courier SpA og

Poste Italiane SpA

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunale amministrativo regionale per la Lombardia — fortolkning af artikel 29 i Rådets direktiv 92/50/EØF af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler (EFT L 209, s. 1) — nationale retsforskrifter, som udelukker, at virksomheder, der er indbyrdes forbundne eller kontrollerede, deltager individuelt i en udbudsprocedure om præstation af tjenesteydelser

Konklusion

Artikel 29, stk. 1, i Rådets direktiv 92/50/EØF af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at en medlemsstat ud over de udelukkelsesgrunde, som er angivet i bestemmelsen, fastsætter andre udelukkelsesgrunde, som har til formål at sikre overholdelsen af principperne om ligebehandling og gennemsigtighed, dog på den betingelse, at sådanne foranstaltninger ikke går videre end nødvendigt for at opfylde dette formål.

Fællesskabsretten er til hinder for en national retsforskrift, der, skønt den forfølger et lovligt formål om ligebehandling af de bydende og gennemsigtighed i fremgangsmåderne for indgåelse af offentlige aftaler, dog indebærer et ubetinget forbud for virksomheder, mellem hvilke der består et kontrolforhold, eller som har en indbyrdes tilknytning, mod at deltage samtidig som konkurrenter i den samme udbudsprocedure, uden at give dem mulighed for at godtgøre, at dette kontrolforhold ikke har haft indvirkning på deres respektive handlemåde under udbudsproceduren.

(1) EUT C 37 af 9.2.2008.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/10

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 7. maj 2009 — College van burgemeester en wethouders van Rotterdam mod M.E.E. Rijkeboer (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Raad van State — Nederlandene)

(Sag C-553/07) (1)

(Beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger - direktiv 95/46/EF - beskyttelse af privatlivets fred - slettelse af oplysninger - adgang til oplysninger og information om, hvem der modtager oplysningerne - frist for udøvelse af adgangen hertil)

2009/C 153/19

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Raad van State

Parter i hovedsagen

Sagsøger: College van burgemeester en wethouders van Rotterdam

Sagsøgt: M.E.E. Rijkeboer

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Raad van State — fortolkning af artikel 6, stk. 1, litra e), og artikel 12, litra a), i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281, s. 31) — national lovgivning, der begrænser adgangen til indsigt i oplysninger til ét år forud for indgivelsen af anmodningen — proportionalitetsprincippet

Konklusion

Ifølge artikel 12, litra a), i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger er medlemsstaterne forpligtet til at fastsætte bestemmelser om retten til at modtage information vedrørende modtagerne eller kategorierne af modtagere af oplysninger og om indholdet af den videregivne information ikke blot hvad angår nutiden, men også hvad angår fortiden. Det tilkommer medlemsstaterne at fastsætte en frist for opbevaringen af denne information og om en tilsvarende adgang hertil, som udgør en rimelig afvejning mellem, på den ene side, hensynet til den registreredes interesse i beskyttelse af hans privatliv bl.a. i kraft af de aktionsmuligheder og retsmidler, som er fastsat i direktiv 95/46, og, på den anden side, hensynet til den byrde, som forpligtelsen til at opbevare denne information udgør for den registeransvarlige.

En lovgivning, som begrænser perioden for opbevaring af information om modtagerne eller kategorierne af modtagere af oplysninger og indholdet af de videregivne oplysninger til et år og begrænser adgangen til denne information til samme periode, selv om basisoplysningerne opbevares i meget længere tid, udgør ikke en rimelig afvejning af de pågældende interesser og forpligtelser, medmindre det godtgøres, at en længere opbevaring af denne information vil udgøre en uforholdsmæssig stor byrde for den registeransvarlige. Det tilkommer den nationale ret at foretage de nødvendige efterprøvelser.

(1) EUT C 64 af 8.3.2008.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/10

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 30. april 2009 — BIOS Naturprodukte GmbH mod Saarland (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesverwaltungsgericht, Tyskland)

(Sag C-27/08) (1)

(Direktiv 2001/83/EF - artikel 1, nr. 2, litra b) - begrebet »lægemiddel efter funktion« - produktets dosering - normal forskriftsmæssig brug - sundhedsrisiko - evnen til at genoprette, ændre eller påvirke fysiologiske funktioner hos mennesker)

2009/C 153/20

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesverwaltungsgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger: BIOS Naturprodukte GmbH

Sagsøgt: Saarland

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundesverwaltungsgericht– fortolkning af artikel 1, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EFT L 311, s. 67), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/27/EF af 31. marts 2004 om ændring af direktiv 2001/83/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EUT L 136, s. 34) — lægemiddelbegreb — produkt indeholdende et stof, som ved en høj dosis har en terapeutisk virkning, men som kan være skadeligt ved en lavere dosis, såsom den af fabrikanten anbefalede — røgelsesekstrakt

Konklusion

Artikel 1, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/27/EF af 31. marts 2004, skal fortolkes således, at et produkt, hvori indgår et stof, som har en fysiologisk virkning når det anvendes i en bestemt dosering, ikke er et lægemiddel efter funktion, når det, henset til doseringen af de virksomme stoffer, udgør en sundhedsrisiko ved normal forskriftsmæssig brug, men ikke kan genoprette, ændre eller påvirke fysiologiske funktioner hos mennesker

(1) EUT C 92 af 12.4.2008.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/11

Domstolens dom (Første Afdeling) af 14. maj 2009 — Azienda Agricola Disarò Antonio mod Cooperativa Milka 2000 Soc. coop. arl (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale ordinario di Padova, Italien)

(Sag C-34/08) (1)

(Landbrug - fælles markedsordning - mælkekvoter - afgift - gyldigheden af forordning (EF) nr. 1788/2003 - den fælles landbrugspolitiks formål - princippet om forbud mod forskelsbehandling og proportionalitetsprincippet - fastlæggelse af den nationale referencemængde - kriterier - betydningen af kriteriet om en medlemsstats underskud)

2009/C 153/21

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale ordinario di Padova

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Azienda Agricola Disarò Antonio

Sagsøgt: Cooperativa Milka 2000 Soc. coop. arl

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunale ordinario di Padova — fortolkning og gyldigheden af Rådets forordning (EF) nr. 1788/2003 af 29. september 2003 om en afgift på mælk og mejeriprodukter (EUT L 270, s. 123) — forordningen tager ikke hensyn til den periodiske ajourføring for hvert land af de afgiftsfrie referencemænger, men gennemfører tillægsafgiften ensartet for overskuds- og underskudproducenter — spørgsmål om forenelighed med EF-traktatens artikel 5, 32, 33 og 34

Konklusion

Den omstændighed, at Rådets forordning (EF) nr. 1788/2003 af 29. september 2003 om en afgift på mælk og mejeriprodukter ved fastsættelsen af den nationale referencemængde ikke tager i betragtning, at den pågældende medlemsstat har underskud, kan ikke rejse tvivl om, at forordningen er i overensstemmelse med de formål, der bl.a. er fastsat i artikel 33, stk. 1, litra a) og b), EF.

2)	Gennemgangen af forordning nr. 1788/2003 i forhold til princippet om forbud mod forskelsbehandling har intet frembragt, der kan rejse tvivl om forordningens gyldighed.

3)	Gennemgangen af forordning nr. 1788/2003 i forhold til proportionalitetsprincippet har intet frembragt, der kan påvirke denne forordnings gyldighed.

(1) EUT C 92 af 12.4.2008.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/11

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 30. april 2009 — The Queen, på vegne af Christopher Mellor mod Secretary of State for Communities and Local Government (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division), Det Forenede Kongerige)

(Sag C-75/08) (1)

(Direktiv 85/337/EØF - vurdering af projekters indvirkning på miljøet - forpligtelse til at offentliggøre begrundelsen for en afgørelse om ikke at vurdere et projekt)

2009/C 153/22

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: The Queen, på vegne af Christopher Mellor

Sagsøgt: Secretary of State for Communities and Local Government

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Court of Appeal (Civil Division) — fortolkning af artikel 4 i Rådets direktiv 85/337/EF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EFT L 175, s. 40) — forpligtelse til at give offentligheden adgang til begrundelsen for en afgørelse om ikke at vurdere et projekt, der henhører under de i bilag II til direktivet angivne grupper

Konklusion

Artikel 4 i Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, som ændret ved Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003, skal fortolkes således, at den ikke medfører krav om, at en afgørelse om, at det ikke er nødvendigt, at et projekt henhørende under direktivets bilag II undergives en VVM, selv skal indeholde begrundelserne for, at den kompetente myndighed fandt, at en sådan vurdering var unødvendig. Den kompetente administrative myndighed er imidlertid, såfremt en berørt person fremsætter begæring herom, forpligtet til at meddele begrundelserne for afgørelsen eller de relevante oplysninger og dokumenter som svar på den fremsatte begæring.

Når en medlemsstats afgørelse om ikke at vurdere et projekt henhørende under bilag II til direktiv 85/337 i overensstemmelse med direktivets artikel 5-10 angiver begrundelserne herfor, er denne afgørelse tilstrækkeligt begrundet, når begrundelserne heri — tilføjet de oplysninger, som allerede er meddelt de berørte parter, og eventuelt suppleret med de øvrige nødvendige oplysninger, som de administrative nationale myndigheder skal udlevere efter begæring — giver mulighed for at bedømme hensigtsmæssigheden af at anlægge en sag til prøvelse af afgørelsen.

(1) EUT C 107 af 26.4.2008.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/12

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 30. april 2009 — Lidl Magyarország Kereskedelmi Bt. mod Nemzeti Hírközlési Hatóság Tanácsa (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Fővárosi Bíróság — Republikken Ungarn)

(Sag C-132/08) (1)

(Frie varebevægelser - radio- og teleterminaludstyr - gensidig anerkendelse af overensstemmelse - ikke anerkendelse af en overensstemmelseserklæring, som er udstedt af producenten, der er etableret i en anden medlemsstat)

2009/C 153/23

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Fővárosi Bíróság

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Lidl Magyarország Kereskedelmi Bt.

Sagsøgt: Nemzeti Hírközlési Hatóság Tanácsa

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Fővárosi Bíróság — fortolkning af artikel 30 EF, artikel 8 i Europa-parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF af 9. marts 1999 om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse (EFT L 91, s. 10), samt artikel 2, litra e) og f), artikel 6, stk. 1, og artikel 8, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF af 3. december 2001 om produktsikkerhed i almindelighed (EFT 2002 L 11, s. 4) — national lovgivning, der pålægger importøren af radioudstyr, som benytter frekvenser, hvis anvendelse ikke er harmoniseret i hele Fællesskabet, og som er EF-mærket, at levere en overensstemmelseserklæring i henhold til nationale retsforskrifter, selv om det pågældende udstyr er ledsaget af en overensstemmelseserklæring udstedt af producenten, som har hjemsted i en anden medlemsstat

Konklusion

Medlemsstaterne kan ikke ifølge Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF af 9. marts 1999 om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse kræve, at en person, som markedsfører et radioudstyr, fremlægger en overensstemmelseserklæring, selv når producenten af udstyret, som har hjemsted i en anden medlemsstat, har forsynet dette med en »CE«-mærkning og udfærdiget en overensstemmelseserklæring for produktet.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF af 3. december 2001 om produktsikkerhed i almindelighed finder ikke anvendelse, såfremt der er tale om vurderingen af spørgsmål vedrørende en persons forpligtelse til at fremlægge en overensstemmelseserklæring for et radioudstyr. Hvad angår medlemsstaternes beføjelse til i medfør af direktiv 2001/95 at pålægge andre forpligtelser i forbindelse med markedsføringen af radioudstyr end forpligtelsen til at fremlægge en overensstemmelseserklæring kan en person, som markedsfører et produkt, kun anses for producent, såfremt de betingelser, der er fastsat i dette direktivs artikel 2, litra e), er opfyldt, og kun anses for distributør, såfremt de betingelser, der er fastsat i artikel 2, litra f), er opfyldt. Producenten og distributøren kan kun være bundet af de forpligtelser, som direktiv 2001/95 fastsætter for hver af dem.

Når et spørgsmål er reguleret ved harmoniserede bestemmelser på fællesskabsplan, skal alle nationale foranstaltninger herom bedømmes på grundlag af de harmoniserede bestemmelser og ikke på grundlag af artikel 28 EF og 30 EF. Inden for de områder, der henhører under direktiv 1999/5/EF, skal medlemsstaterne fuldt ud overholde bestemmelserne i dette direktiv og må ikke opretholde modstridende nationale bestemmelser. Hvis en medlemsstat finder, at overensstemmelse med en harmoniseret standard ikke sikrer overensstemmelse med de væsentlige krav i direktiv 1999/5, som denne standard skal dække, er medlemsstaten forpligtet til at følge proceduren i henhold til direktivets artikel 5. En medlemsstat kan dog til støtte for en restriktion påberåbe sig grunde, som ikke vedrører det område, der er harmoniseret ved direktiv 1999/5, men kan i så fald kun påberåbe sig de hensyn, som er fastsat i artikel 30 EF, eller ufravigelige almene hensyn.

(1) EUT C 183 af 19.7.2008.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/13

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 7. maj 2009 — Siebrand BV mod Staatssecretaris van Financiën (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden Den Haag, Nederlandene)

(Sag C-150/08) (1)

(Kombineret nomenklatur - toldposition 2206 og 2208 - gæret drikkevare indeholdende destilleret alkohol - drikkevare, der er fremstillet af frugt eller et naturprodukt - tilsætningsstoffer - følger - oprindelige drikkevares tab af smag, duft og udseende)

2009/C 153/24

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden Den Haag

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Siebrand BV

Sagsøgt: Staatssecretaris van Financiën

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Hoge Raad der Nederlanden Den Haag — fortolkning af toldpositionerne 2206 og 2208 i den kombinerede nomenklatur — gæret drikkevare, der indeholder ethanol (destilleret) — tilsætning af vand og andre tilsætningsstoffer, der indebærer, at drikkevaren mister smagen, duften og/eller udseendet af en drikkevare, der er fremstillet af frugt eller et andet naturprodukt

Konklusion

Gærede alkoholholdige drikkevarer, som oprindeligt svarer til pos. 2206 i den kombinerede nomenklatur i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen, som ændret ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 2587/91 af 26. juli 1991, og som er tilsat en vis mængde destilleret alkohol, vand, sukker (sirup), aroma- og farvestoffer, og for visse af disse drikkevarer desuden en flødecreme, som har bevirket, at de ikke længere smager, dufter og/eller ser ud som en drikkevare, der er fremstillet af en bestemt frugt eller et bestemt naturprodukt, henhører ikke under pos. 2206 i den kombinerede nomenklatur, men under pos. 2208 heri.

(1) EUT C 171 af 5.7.2008.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/13

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 14. maj 2009 — Internationaal Verhuis- en Transportbedrijf Jan de Lely BVmod Belgische Staat (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hof van Beroep te Antwerpen (Belgien))

(Sag C-161/08) (1)

(Frie varebevægelser - fællesskabsforsendelse - forsendelse på grundlag af et TIR-carnet - overtrædelser eller uregelmæssigheder - meddelelsesfrist - frist for at føre bevis for, hvor overtrædelsen eller uregelmæssigheden er begået)

2009/C 153/25

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hof van Beroep te Antwerpen

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Internationaal Verhuis- en Transportsbedrijf Jan de Lely BV

Sagsøgt: Belgische Staat

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Hof van Beroep te Antwerpen — fortolkning af artikel 2 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 1593/91 af 12. juni 1991 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 719/91 om benyttelse inden for Fællesskabet af TIR- og ATA-carneter som forsendelsesdokumenter (EFT L 148, s. 11) sammenholdt med TIR-konventionens artikel 11 — overtrædelser eller uregelmæssigheder — meddelelsesfrist

Konklusion

Artikel 2, stk. 1, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 1593/91 af 12. juni 1991 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 719/91 om benyttelse inden for Fællesskabet af TIR- og ATA-carneter som forsendelsesdokumenter, sammenholdt med artikel 11, stk. 1, i toldkonventionen om international godstransport på grundlag af TIR-carneter, som blev undertegnet i Genève den 14. november 1975, skal fortolkes således, at manglende overholdelse af fristen for meddelelse om manglende afvikling af et TIR-carnet med hensyn til indehaveren af carnetet ikke har til følge, at de kompetente toldmyndigheders ret til at opkræve told og afgifter, der skyldes med hensyn til en international godstransport på grundlag af carnetet, ophører.

Artikel 2, stk. 2 og 3, i forordning nr. 1593/91, sammenholdt med artikel 11, stk. 1 og 2, i toldkonventionen om international godstransport på grundlag af TIR-carneter, som blev undertegnet i Genève den 14. november 1975, skal fortolkes således, at den kun fastsætter fristen for at fremlægge bevis for, at forsendelsen er gennemført forskriftsmæssigt, men ikke den frist, inden for hvilken der skal føres bevis for, hvor overtrædelsen eller uregelmæssigheden er begået. Det påhviler den nationale ret i henhold til dens nationale retsordens bevisprincipper at afgøre, om dette bevis i den konkrete sag, der foreligger for den, og henset til samtlige omstændigheder, er ført inden for fristen. Den nationale ret skal imidlertid vurdere denne frist under overholdelse af fællesskabsretten og navnlig under hensyntagen til den omstændighed, dels at fristen ikke må være for lang til, at det retligt og faktisk er muligt at inddrive de skyldige beløb i en anden medlemsstat, dels at fristen ikke gør det materielt umuligt for indehaveren af TIR-carnetet at føre ovennævnte bevis.

(1) EUT C 183 af 19.7.2008.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/14

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 19. maj 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Portugisiske Republik

(Sag C-253/08) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2006/22/EF - tilnærmelse af lovgivningerne - sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

2009/C 153/26

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved N. Yerrell og M. Teles Romão, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Portugisiske Republik (ved L. Inez Fernandes og F. Fraústo de Azevedo, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af alle de nødvendige bestemmelser for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF af 15. marts 2006 om minimumsbetingelser for gennemførelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed og om ophævelse af Rådets direktiv 88/599/EØF (EFT L 102, s. 35).

Konklusion

Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktiv 2006/22, idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF af 15. marts 2006 om minimumsbetingelser for gennemførelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed og om ophævelse af Rådets direktiv 88/599/EØF.

2)	Den Portugisiske Republik betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 223 af 30.8.2008.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/14

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 30. april 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

(Sag C-256/08) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2004/83/EF - minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der behøver international beskyttelse - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

2009/C 153/27

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved C. O’Reilly og M. Condou-Durande, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved S. Ossowski, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de nødvendige bestemmelser for at efterkomme Rådets direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse

Konklusion

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse, idet det ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget alle de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet.

2)	Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 197 af 2.8.2008.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/15

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 14. maj 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien

(Sag C-266/08) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2004/81/EF - opholdsret for tredjelandsstatsborgere, der har været ofre for menneskehandel, eller som er indrejst som led i ulovlig indvandring, og som samarbejder med de kompetente myndigheder - manglende fuldstændig gennemførelse - manglende underretning om gennemførelsesforanstaltninger)

2009/C 153/28

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. Condou-Durande og E. Adsera Ribera, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Spanien (ved B. Plaza Cruz, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de nødvendige bestemmelser til gennemførelse af Rådets direktiv 2004/81/EF af 29. april 2004 om udstedelse af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, der har været ofre for menneskehandel, eller som er indrejst som led i ulovlig indvandring, og som samarbejder med de kompetente myndigheder (EUT L 261, s. 19)

Konklusion

Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 2004/81/EF af 29. april 2004 om udstedelse af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, der har været ofre for menneskehandel, eller som er indrejst som led i ulovlig indvandring, og som samarbejder med de kompetente myndigheder, idet det ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv, og idet det ikke har underrettet Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber om de bestemmelser i national ret, som kan bidrage til en sådan gennemførelse.

2)	Kongeriget Spanien betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 209 af 15.8.2008.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/15

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 19. maj 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik

(Sag C-313/08) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2003/58/EF - selskabsret - offentligt tilgængelige dokumenter og oplysninger - breve og bestillingssedler - sanktioner - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

2009/C 153/29

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved E. Vesco og P. Dejmek, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Italienske Republik (ved I. Bruni, som befuldmægtiget, og avvocato dello Stato G. Fiengo)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af alle de nødvendige bestemmelser for at efterkomme artikel 1, stk. 4-6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/58/EF af 15. juli 2003 om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF for så vidt angår offentlighed vedrørende visse selskabsformer (EUT L 221, s. 13)

Konklusion

Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/58/EF af 15. juli 2003 om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF for så vidt angår offentlighed vedrørende visse selskabsformer, idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget alle de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivets artikel 1, stk. 4-6.

2)	Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 223 af 30.8.2008.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/16

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 14. maj 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Sverige

(Sag C-322/08) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2004/83/EF - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

2009/C 153/30

Processprog: svensk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. Condou-Durande og J. Enegren, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Sverige (ved S. Johannesson, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af alle de nødvendige bestemmelser for at efterkomme Rådets direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse (EUT L 304, s. 12).

Konklusion

Kongeriget Sverige har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse, idet det ikke har vedtaget alle de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv.

2)	Kongeriget Sverige betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 223 af 30.8.2008.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/16

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 19. maj 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik

(Sag C-368/08) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2004/35/EF - afhjælpning af miljøskader - princippet om, at forureneren betaler)

2009/C 153/31

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved U. Wölker og I. Dimitriou, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Hellenske Republik (ved N. Dafniou, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader

Konklusion

Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 19, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader, idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet.

2)	Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 247 af 27.9.2008.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/16

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 14. maj 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg

(Sag C-390/08) (1)

(Traktatbrud - miljø - beslutning nr. 280/2004/EF - gennemførelse af Kyoto-protokollen - nationale foranstaltninger med henblik på at begrænse og/eller reducere emissioner af drivhusgasser - manglende meddelelse af de nødvendige oplysninger)

2009/C 153/32

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved U. Wölker og J.-P. Keppenne, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Storhertugdømmet Luxembourg (ved C. Schiltz, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende meddelelse inden for den fastsatte frist af de nødvendige oplysninger i henhold til artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF af 11. februar 2004 om en mekanisme til overvågning af emissioner af drivhusgasser i Fællesskabet og til gennemførelse af Kyoto-protokollen (EUT L 49, s. 1), sammenholdt med artikel 8, 9, 10 og 11 i Kommissionens beslutning 2005/166/EF af 10. februar 2005 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF (EUT L 55, s. 57) — oplysninger vedrørende nationale programmer vedrørende emissioner af drivhusgasser og foranstaltninger, der er truffet for at begrænse og/eller reducere disse emissioner

Konklusion

Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 3, stk. 2 i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF af 11. februar 2004 om en mekanisme til overvågning af emissioner af drivhusgasser i Fællesskabet og til gennemførelse af Kyoto-protokollen, sammenholdt med artikel 8, 9, 10 og 11 i Kommissionens beslutning 2005/166/EF, af 10. februar 2005 om gennemførelsesbestemmelser til beslutning nr. 280/2004 idet det ikke har meddelt de nødvendige oplysninger i henhold til de nævnte bestemmelser inden den 15. marts 2007.

2)	Storhertugdømmet Luxembourg betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 285 af 8.11.2008.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/17

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 7. maj 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Franske Republik

(Sag C-443/08) (1)

(Traktatbrud - direktiv 1999/13/EF - begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser - manglende gennemførelse af begreberne »lille anlæg« og »væsentlig ændring«)

2009/C 153/33

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved A. Alcover San Pedro og J.-B. Laignelot, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Franske Republik (ved G. de Bergues og A. Adam, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse af de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for en korrekt gennemførelse af artikel 2, nr. 3, artikel 2, nr. 4, og artikel 4, nr. 4, i Rådets direktiv 1999/13/EF af 11. marts 1999 om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg (EFT L 85, s. 1) — begreberne »lille anlæg« og »væsentlig ændring«

Konklusion

Den Franske Republik har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler den i henhold til Rådets direktiv 1999/13/EF af 11. marts 1999 om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg, idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for en korrekt gennemførelse af direktivets artikel 2, nr. 3, artikel 2, nr. 4, og artikel 4, nr. 4.

2)	Den Franske Republik betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 6 af 10.1.2009.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/17

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 19. maj 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Irland

(Sag C-532/08) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2005/60/EF - hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

2009/C 153/34

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved P. Dejmek og A.A. Gilly, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Irland (ved D. O'Hagan, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de nødvendige bestemmelser for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (EUT L 309, s. 15)

Konklusion

Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, idet det ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv.

2)	Irland betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 32 af 7.2.2009.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/18

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d'État (Belgien) den 6. april 2009 — Antoine Boxus og Willy Roua mod Région wallonne

(Sag C-128/09)

2009/C 153/35

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d'État

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Antoine Boxus og Willy Roua

Sagsøgt: Région wallonne

Præjudicielle spørgsmål

Kan artikel 1, stk. 5, i Rådets direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (1) fortolkes således, at den fra sit anvendelsesområde udelukker en lovgivning — såsom regionen Walloniens dekret af 17. juli 2008 vedrørende en række byggetilladelser af afgørende almen interesse — der blot bestemmer, at »det er konstateret, at der foreligger tvingende almene hensyn« i relation til udstedelse af byggetilladelser, miljøgodkendelser og enkelttilladelser vedrørende visse handlinger og offentlige arbejder, der opregnes samme sted, og hvorved de tilladelser og godkendelser, for hvilke det anføres, at »det er konstateret, at der foreligger tvingende almene hensyn«»godkendes«?

Er artikel 1, 5, 6, 7, 8 og 10a i direktiv 85/337/EØF, som ændret ved Rådets direktiv 97/11/EF (2) og Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2003/35/EF (3), til hinder for en retlig ordning, hvorefter retten til at udføre et projekt, der er underlagt en vurdering af indvirkningerne på miljøet, erhverves ved vedtagelse af lovgivning i dette øjemed, hvis gyldighed ikke kan efterprøves ved en domstol eller ved et andet uafhængigt og upartisk organ etableret ved lov, der såvel for så vidt angår formaliteten som realiteten gør det muligt at anfægte den afgørelse, hvorved der erhverves ret til at udføre projektet?

Skal artikel 9 i Århuskonventionen af 25. juni 1998 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, som indgået på Det Europæiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse 2005/370/EF af 17. februar 2005 (4), fortolkes således, at medlemsstaterne pålægges at indføre en adgang til indbringelse for en domstol eller et andet uafhængigt og upartisk organ etableret ved lov, med henblik på at borgerne kan anfægte lovligheden af ethvert aspekt vedrørende sagens formalitet eller realitet, der henhører såvel under den processuelle som den materielle ordning for godkendelse af projekter, der er underlagt en vurdering af indvirkningerne på miljøet, i relation til afgørelser, handlinger eller undladelser, der er omfattet af bestemmelserne i artikel 6?

Skal artikel 10a i direktiv 85/337/EØF, som ændret ved direktiv 2003/35/EF, sammenholdt med Århuskonventionen af 25. juni 1998 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, som indgået på Det Europæiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse 2005/370/EF af 17. februar 2005, fortolkes således, at medlemsstaterne pålægges at indføre en adgang til indbringelse for en domstol eller et andet uafhængigt og upartisk organ etableret ved lov, med henblik på at borgerne kan anfægte lovligheden af afgørelser, handlinger eller undladelser for så vidt angår ethvert aspekt vedrørende sagens formalitet eller realitet, der henhører såvel under den processuelle som den materielle ordning for godkendelse af projekter, der er underlagt en vurdering af indvirkningerne på miljøet?

(1) Rådets direktiv 85/337/EØF af 27.6.1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EFT L 175, s. 40).

(2) Rådets direktiv 97/11/EF af 3.3.1997 om ændring af direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EFT L 73, s. 5).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26.5.2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse — Erklæring fra Kommissionen (EUT L 156, s. 17).

(4) Rådets afgørelse 2005/370/EF af 17.2.2005 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (EUT L 124, s. 1).

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/18

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d'État (Belgien) den 6. april 2009 — Guido Durlet, Angela Verweij, Chretien Bruninx, Hans Hoff og Michel Raeds mod Région wallonne

(Sag C-129/09)

2009/C 153/36

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d'État

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Guido Durlet, Angela Verweij, Chretien Bruninx, Hans Hoff og Michel Raeds

Sagsøgt: Région wallonne

Præjudicielle spørgsmål

(1) Rådets direktiv 85/337/EØF af 27.6.1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EFT L 175, s. 40).

(2) Rådets direktiv 97/11/EF af 3.3.1997 om ændring af direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EFT L 73, s. 5).

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/19

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d'État (Belgien) den 6. april 2009 — Paul Fastrez og Henriette Fastrez mod Région wallonne

(Sag C-130/09)

2009/C 153/37

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d'État

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Paul Fastrez og Henriette Fastrez

Sagsøgt: Région wallonne

Præjudicielle spørgsmål

(1) Rådets direktiv 85/337/EØF af 27.6.1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EFT L 175, s. 40).

(2) Rådets direktiv 97/11/EF af 3.3.1997 om ændring af direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EFT L 73, s. 5).

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/20

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d'État (Belgien) den 6. april 2009 — Philippe Daras mod Région wallonne

(Sag C-131/09)

2009/C 153/38

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d'État

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Philippe Daras

Sagsøgt: Région wallonne

Præjudicielle spørgsmål

(1) Rådets direktiv 85/337/EØF af 27.6.1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EFT L 175, s. 40).

(2) Rådets direktiv 97/11/EF af 3.3.1997 om ændring af direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EFT L 73, s. 5).

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/21

Sag anlagt den 6. april 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien

(Sag C-132/09)

2009/C 153/39

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved B. Eggers og J.-P. Keppenne, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Belgien

Sagsøgerens påstande

—	Det fastslås, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til hjemstedsaftalen af 1962, sammenholdt med artikel 10 EF, idet det ikke har dækket udgifterne til inventar og undervisningsmateriale til Europaskolerne;

—	Kongeriget Belgien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen har gjort gældende, at der er sket en overtrædelse af aftalen indgået i oktober 1962 mellem Europaskolernes Øverste Råd og Kongeriget Belgien derved, at sidstnævnte har afvist at dække udgifterne til inventar og undervisningsmateriel til Europaskolerne beliggende på belgisk territorium.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren for det første anført, at det fremgår af artikel 6, afsnit 2, i aftalen af 21. juni 1994 (1) om vedtægten for Europaskolerne, at enhver stat skal behandle Europaskolerne som en national offentligretlig uddannelsesinstitution. Europaskolerne skal således finansieres af de belgiske myndigheder og behandlinger på samme måde som de offentlige uddannelsesinstitutioner for så vidt angår det første udstyr i forbindelse med åbningen eller udvidelsen af en Europaskole samt med hensyn til de årlige udgifter til vedligeholdelse og drift. Kommunaliseringen af uddannelser i Belgien kan herved ikke retfærdiggøre de belgiske myndigheders afvisning af at dække udgifterne til drift af Europaskolerne, for så vidt som det fremgår af fast retspraksis, at en medlemsstat ikke kan unddrage sig forpligtelser, den har påtaget sig, ved at delegere udøvelsen af dette ansvarsområde til offentlige subnationale enheder.

Som svar på de belgiske myndigheders klagepunkter har Kommissionen for det andet anført. at konklusionerne fra det Øverste Råds møde afholdt i Karlsruhe i maj 1967 på ingen måde anfægter de finansielle forpligtelser, som denne stat har i egenskab af hjemstedsland.

Det Øverste Råd i Karlsruhe har alene udarbejdet retningslinierne til en standardaftaleprotokol med medlemsstaterne, der er hjemsted for Europaskolerne, og har under ingen omstændigheder henset til lovenes kompetence ret til at ændre hjemstedsaftalen fra 1962.

Denne »beslutning« fra Karlsruhe kan desuden på ingen måde fortolkes som »efterfølgende aftale eller efterfølgende praksis« som omhandlet i artikel 31, stk. 3, litra a) og litra b), i Wienerkonventionen om traktatretten, hvad angår fortolkningen af hjemstedsaftalen, når der ikke foreligger senere retsakter eller varige erklæringer, der anfægter finansieringsforpligtigelsen i hjemstedsaftalen. De talrige dokumenter og finansieringer foretaget af den belgiske stat siden 1967 bekræfter i øvrigt denne forpligtelse til at dække udgifter til inventar og undervisningsmateriale til Europaskolerne.

(1) EFT L 212, s. 3.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/21

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Fővárosi Bíróság (Magyar Köztársaság) den 8. april 2009 — Dr. József Uzonyi mod Mezőgazdasági és Vidékfejlesztési Hivatal Központi Szerve

(Sag C-133/09)

2009/C 153/40

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Fővárosi Bíróság

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Dr. József Uzonyi

Sagsøgt: Mezőgazdasági és Vidékfejlesztési Hivatal Központi Szerve

Præjudicielt spørgsmål

Fremgår det af sætningen »[d]enne ydes på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende kriterier« i artikel 143 ba, stk. 1, i forordning nr. 1782/2003 (1), i den affattelse, som var gældende indtil den 31. december 2006, at der for så vidt angår retten til særskilt sukkerbetaling i henhold til den generelle arealbetalingsordning ikke kan sondres mellem landbrugere, alt efter om de leverer sukkerroer til forarbejdning direkte (for egen regning) eller indirekte (gennem en integrator)?

(1) Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29.9.2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001 (EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1).

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/22

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d'État (Belgien) den 10. april 2009 — Association des Riverains et Habitants des Communes Proches de l’Aéroport B.S.C.A. (Brussels South Charleroi Airport) ASBL — A.R.A.Ch. og Bernard Page mod Région wallonne

(Sag C-134/09)

2009/C 153/41

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d'État

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Association des Riverains et Habitants des Communes Proches de l’Aéroport B.S.C.A. (Brussels South Charleroi Airport) ASBL — A.R.A.Ch. og Bernard Page

Sagsøgt: Région wallonne

Præjudicielle spørgsmål

Er artikel 1, 5, 6, 7, 8 og 10a i direktiv 85/337/EØF, som ændret ved (Rådets) direktiv 97/11/EF (2) og (Europa-Parlamentet og Rådets) direktiv 2003/35/EF (3), til hinder for en retlig ordning, hvorefter retten til at udføre et projekt, der er underlagt en vurdering af indvirkningerne på miljøet, erhverves ved vedtagelse af lovgivning i dette øjemed, hvis gyldighed ikke kan efterprøves ved en domstol eller ved et andet uafhængigt og upartisk organ etableret ved lov, der såvel for så vidt angår formaliteten som realiteten gør det muligt at anfægte den afgørelse, hvorved der erhverves ret til at udføre projektet?

(1) Rådets direktiv 85/337/EØF af 27.6.1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EFT L 175, s. 40).

(2) Rådets direktiv 97/11/EF af 3.3.1997 om ændring af direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EFT L 73, s. 5).

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/23

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d'État (Belgien) den 9. april 2009 — Association des Riverains et Habitants des Communes Proches de l’Aéroport B.S.C.A. (Brussels South Charleroi Airport) ASBL — A.R.A.Ch., Léon L’Hoir og Nadine Dartois mod Région wallonne

(Sag C-135/09)

2009/C 153/42

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d'État

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Association des Riverains et Habitants des Communes Proches de l’Aéroport B.S.C.A. (Brussels South Charleroi Airport) ASBL — A.R.A.Ch., Léon L’Hoir og Nadine Dartois

Sagsøgt: Région wallonne

Præjudicielle spørgsmål

Er artikel 1, 5, 6, 7, 8 og 10a i direktiv 85/337/EØF, som ændret ved [Rådets] direktiv 97/11/EF (2) og [Europa-Parlamentet og Rådets] direktiv 2003/35/EF (3), til hinder for en retlig ordning, hvorefter retten til at udføre et projekt, der er underlagt en vurdering af indvirkningerne på miljøet, erhverves ved vedtagelse af lovgivning i dette øjemed, hvis gyldighed ikke kan efterprøves ved en domstol eller ved et andet uafhængigt og upartisk organ etableret ved lov, der såvel for så vidt angår formaliteten som realiteten gør det muligt at anfægte den afgørelse, hvorved der erhverves ret til at udføre projektet?

(1) Rådets direktiv 85/337/EØF af 27.6.1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EFT L 175, s. 40).

(2) Rådets direktiv 97/11/EF af 3.3.1997 om ændring af direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EFT L 73, s. 5).

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/23

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Ordinario di Palermo (Italien) den 15. april 2009 — Todaro Nunziatina & C. snc mod Assessorato del Lavoro e della Previdenza Sociale

(Sag C-138/09)

2009/C 153/43

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Ordinario di Palermo

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Todaro Nunziatina & C. snc

Sagsøgt: Assessorato del Lavoro e della Previdenza Sociale

Præjudicielle spørgsmål

Havde Europa-Kommissionen, henset til at støtteordningen (med nummer NN 91/A/95) indført af Regione Sicilia ved artikel 10 i regionallov nr. 27 af 15. maj 1991 fastsatte en tilskudsmekanisme for mindst to og maksimalt fem år (2 år for ansættelsen med CFL og derefter maksimalt 3 år i tilfælde af en omdannelse af CFL til en ansættelse på ubestemt tid), ved beslutning 95/C 343/11 af 14. november 1995, hvorved den godkendte gennemførelse af støtteordningen, til hensigt

—	at godkende denne samlede tidsmæssige og økonomiske opbygning af støtten (2 år + 3 år) eller

—	udelukkende og alternativt at godkende tildelingen af tilskud for ansættelse med CFL (for disses toårige varighed) eller tildelingen af tilskud for omdannelsen af ansættelse med CFL til ansættelse på ubestemt tid (for de til omdannelsen foreskrevne tre år)?

Skal fristen for regnskabsåret 1997 for statsstøttens gennemførelse som angivet af Europa-Kommissionen i beslutning 95/C 343/11 af 14. november 1995 for godkendelsen af ordningen indført ved artikel 10 i regionallov nr. 27/91 forstås

—	som den oprindelige frist for bevilling til udgifter til tilskud, som skulle afholdes i de følgende år (afhængig af de forskellige mulige fortolkninger af de ovennævnte tilladte tilskud) eller

—	(udelades) som den endelige frist for faktisk udbetaling af selve tilskuddene fra de kompetente regionale organer?

Kunne (og skulle) Regione Sicilia for en ansættelse med CFL i henhold til artikel 10 i regionallov nr. 27/91 sket eksempelvis den 1. januar 1996 og således inden udløbet af støttens anvendelsesperiode fastsat i beslutning 95/C 343/11 af 14. november 1995 specifikt anvende den pågældende støtteordning for alle de godkendte år (dvs. 2+3), også når gennemførelsen af den godkendte ordning som i nævnte eksempel medfører faktisk udbetaling af støtten indtil den 31. december 2001, dvs. 1996 + 5 år = 2001)?

Havde Europa-Kommissionen, da den i beslutning 2003/195/EF af 16. oktober 2002 i artikel 1 anførte: »Den i artikel 11, første afsnit, i regionen Siciliens lov nr. 16 af 27. maj 1997 omhandlede støtteordning, som Italien påtænker at gennemføre, er uforenelig med fællesmarkedet. Ordningen kan derfor ikke gennemføres.« til hensigt

—

at afvise selve godkendelsen til den »nye« støtteordning indført ved artikel 11 i regionallov nr. 16/97, fordi den opfattede den som en »selvstændig« ordning, der skulle forlænge gennemførelsesperioden for støtten indført ved artikel 10 i regionallov nr. 27/91 ud over fristen den 31. december 1996, hvorved ligeledes udgifter til ansættelser og/eller omdannelser, sket i årene 1997 og 1998, blev omfattet heraf eller

—

at udtrykke, om denne beslutning snarere skulle forstås som et egentligt forbud for regionen mod den materielle afsættelse af de økonomiske midler med henblik på at hindre den konkrete udbetaling af statsstøtten, indført ved artikel 10 i regionallov 27/91, også for ansættelser og/eller omdannelser sket inden den 31. december 1996?

Såfremt fortolkningen af Kommissionens beslutning er den i spørgsmål 4, første led, nævnte, er denne beslutning da forenelig med Kommissionens fortolkning af traktatens artikel 87 til støtte for tilsvarende sager om fritagelse for sociale bidrag for CFL omfattet af beslutning 2001/128/EF af 11. maj 1999 (om Italiens lovgivning, som der udtrykkeligt henvises til i afvisningsbeslutningen af 2002) og 2003/739/EF af 13. maj 2003 (om Regionen Siciliens lovgivning)?

Såfremt fortolkningen af Kommissionens beslutning er den i spørgsmål 4, andet led, nævnte, spørges: Hvordan skal den forudgående beslutning om godkendelse af støtteforanstaltning fortolkes under hensyn til den dobbelte betydning, adjektivet »yderligere« kan tillægges, nemlig »yderligere i forhold til det ved Kommissionens beslutning fastsatte budget« eller »yderligere i forhold til den af regionen fastsatte finansiering alene til 1996«?

7)	Hvilken støtte skal anses for henholdsvis lovlig og ulovlig ifølge Kommissionen?

8)	Hvilken part i denne sag (virksomheden eller direktoratet) bærer bevisbyrden for, at det af Kommissionen fastsatte budget ikke er overskredet?

9)	Såfremt en eventuel tilkendelse af lovpligtige renter til de begunstigede virksomheder for forsinket betaling af de tilskud, der er fundet lovlige og godkendte, skal overskridelsen af budgettet som oprindeligt godkendt ved beslutning 95/C 343/11 af 14. oktober 1995 da fastsættes?

10)	Hvilken rentesats finder anvendelse, såfremt overskridelsen af budgettet skal opgøres?

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/24

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale di Genova (Italien) den 17. april 2009 — Fallimento Traghetti del Mediterraneo SpA — kurator, dott. Alberto Fontana mod Presidenza del Consiglio dei Ministri

(Sag C-140/09)

2009/C 153/44

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale di Genova

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Fallimento Traghetti del Mediterraneo SpA — kurator, dott. Alberto Fontana

Sagsøgt: Presidenza del Consiglio dei Ministri

Præjudicielt spørgsmål

Er nationale regler om statsstøtte som de, der er fastsat i lov nr. 684/1974, navnlig artikel 19, hvorefter det er muligt at tildele statsstøtte — dog kun som acontobetalinger — uden at der er indgået kontrakter og på forhånd er fastsat præcise og stramme kriterier, der kan hindre, at tildelingen af støtten får konkurrenceforvridende virkning, forenelige med fællesskabsrettens grundsætninger, og navnlig med bestemmelserne i artikel 86 EF, 87 EF og 88 EF samt bestemmelserne i afsnit V (tidl. afsnit IV), og er det afgørende, at støttemodtageren pålægges at anvende takster, der fastsættes af myndighederne?

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/25

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank van eerste aanleg te Dendermonde (Belgien) den 22. april 2009 — straffesag mod V.W. Lahousse & Lavichy BVBA

(Sag C-142/09)

2009/C 153/45

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank van eerste aanleg te Dendermonde

Parter i hovedsagen

Tiltalte

1.	V.W. Lahousse

2.	Lavichy BVBA

Præjudicielt spørgsmål

Skal direktiv 2002/24 (1), nærmere bestemt artikel 1, stk. 1, litra d) (hvorefter dette direktiv ikke finder anvendelse på køretøjer til brug ved konkurrencer på vej eller uden for vej (off road)), fortolkes således, at medlemsstaterne er berettiget til at udvide anvendelsen af direktivet således, at al trafik over land (det vil også sige brug af to- og trehjulede motordrevne køretøjer, selv uden for offentlig vej og på privat område) omfattes, og uden at der indrømmes nogen undtagelse for så vidt angår køretøjer til brug ved konkurrence på vej (væddeløbskørsel) eller uden for vej (off road)?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/24/EF af 18.3.2002 om standardtypegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne køretøjer og om ophævelse af Rådets direktiv 92/61/EØF (EFT L 124, s. 1).

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/25

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Fővárosi Bíróság (Republikken Ungarn) den 23. april 2009 — Pannon GSM Távközlési Rt. mod Nemzeti Hírközlési Hatóság Tanácsának Elnöke

(Sag C-143/09)

2009/C 153/46

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Fővárosi Bíróság

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Pannon GSM Távközlési Rt.

Sagsøgt: Nemzeti Hírközlési Hatóság Tanácsának Elnöke

Præjudicielle spørgsmål

Finder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF (1) (herefter »forsyningspligtdirektivet«) — navnlig dets artikel 13, stk. 2, og dets bilag IV — på grundlag af fællesskabsretten — navnlig tiltrædelsesakten (EUT 2003 L 236) og artikel 10 EF og 249 EF — anvendelse på de støtte- og deleordninger, som Ungarn som medlemsstat har indført for varetagelse af forsyningspligtydelser i år 2003, dvs. før landets tiltrædelse den 1. maj 2004, men i forbindelse med hvilke finansieringspligten, bevillingen og betalingen af støtten er baseret på afgørelser truffet i administrative procedurer, der var indledt og afsluttet efter Ungarns tiltrædelse af Den Europæiske Union?

Skal forsyningspligtdirektivet, navnlig dets artikel 13 og dets bilag IV, hvis det første spørgsmål besvares bekræftende, fortolkes således, at en forsyningspligtudbyder har ret til udbetaling af et støttebeløb, der svarer til forskellen mellem abonnementsprisen for de udbudte ordninger til favørtakst og ordninger til normal takst?

Kan en støtte bestemt til finansiering af forsyningspligt, hvis beløb ikke er blevet beregnet i overensstemmelse med forsyningspligtdirektivet, men på grundlag af omkostninger, der er højere end nettoomkostningerne, såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende, betegnes som statsstøtte, der er forenelig med fællesmarkedet i artikel 87 EF, stk. 1’s forstand?

Giver en korrekt fortolkning af forsyningspligtdirektivets bestemmelser mulighed for, at overgangsforanstaltninger vedtaget af en medlemsstat fastsætter — udelukkende i forbindelse med forsyningspligt varetaget i år 2003, før tiltrædelsen — anvendelsen af bestemmelser, som afviger fra forsyningspligtdirektivet, også selv om overgangsforanstaltningerne giver mulighed for at vedtage beslutninger om driften af støtte- og deleordningen baseret på de nævnte bestemmelser, og i særdeleshed at vedtage beslutninger — rent faktisk tidsubegrænset — om bidrag og betaling af støtte?

5)	Skal bestemmelserne i forsyningspligtdirektivet vedrørende finansiering, navnlig dets artikel 13, stk. 2, sidste punktum, og bestemmelsen i dets bilag IV, fortolkes således, at de har direkte virkning?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7.3.2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet), EFT L 108, s. 51-77, ungarsk specialudgave kapitel 13 bind 29 s. 367-393.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/26

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgerichtshof Baden-Württemberg (Tyskland) den 24. april 2009 — Land Baden-Württemberg mod Panagiotis Tsakouridis

(Sag C-145/09)

2009/C 153/48

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgerichtshof Baden-Württemberg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Land Baden-Württemberg

Sagsøgt: Panagiotis Tsakouridis

Præjudicielle spørgsmål

Skal begrebet »bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed«, i den forstand, hvori det er anvendt i artikel 28, stk. 3, i direktiv 2004/38/EF (1), fortolkes således, at kun uafviselige trusler mod medlemsstatens indre og ydre sikkerhed kan begrunde en udvisning, og at disse kun omfatter statens og dens væsentligste organers eksistens, deres funktionsdygtighed, befolkningens overlevelse samt de ydre forbindelser og nationernes fredelige sameksistens?

Under hvilke betingelser fortabes den særlige beskyttelse mod udvisning efter ti års ophold i værtsmedlemsstaten, som følger af artikel 28, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/38/EF? Skal de omstændigheder, der efter artikel 16, stk. 4, i direktiv 2004/38/EF medfører fortabelse af retten til tidsubegrænset ophold, finde tilsvarende anvendelse i denne forbindelse?

3)	Såfremt spørgsmål 2 og spørgsmålet om tilsvarende anvendelse af direktivets artikel 16, stk. 4, besvares bekræftende: Går den særlige beskyttelse mod udvisning tabt alene på grund af den forløbne tid, uafhængigt af de grunde, der er årsag til fraværet?

Ligeledes såfremt spørgsmål 2 og spørgsmålet om tilsvarende anvendelse af direktivets artikel 16, stk. 4, besvares bekræftende: Bevirker en tvangsmæssig tilbagevenden til værtsmedlemsstaten før udløbet af toårsperioden i forbindelse med en strafforfølgningsforanstaltning, at den særlige beskyttelse mod udvisning opretholdes, selv om der i tilslutning til denne tilbagevenden i første omgang ikke kan gøres brug af de grundlæggende friheder i en længere periode?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29.4.2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77-123 og berigtiget i EUT L 229 af 29.6.2004, s. 35-48 og EFT L 204 af 4.8.2007, s. 28).

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/27

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberlandesgericht Wien (Østrig) den 24. april 2009 — Ronald Seunig mod Maria Hölzel

(Sag C-147/09)

2009/C 153/50

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberlandesgericht Wien

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ronald Seunig

Sagsøgt: Maria Hölzel

Præjudicielle spørgsmål

Finder artikel 5, nr. 1, litra b), andet led, i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (1) (herefter »Bruxelles I-forordningen«) ligeledes anvendelse med hensyn til en aftale om levering af tjenesteydelser, såfremt tjenesteydelserne ifølge aftalen leveres i flere medlemsstater?

Såfremt spørgsmålet besvares bekræftende:

Skal bestemmelsen fortolkes således, at

b)	opfyldelsesstedet for den for aftalen karakteristiske forpligtelse skal fastlægges som det sted, hvor leverandøren af tjenesteydelserne har sit hovedaktivitetsområde — henset til tidsforbruget i forbindelse med og betydningen af den pågældende aktivitet

c)	sagen, såfremt det ikke er muligt at fastslå et hovedaktivitetsområde, for så vidt angår samtlige krav, der gøres gældende i henhold til kontrakten, efter sagsøgerens valg kan anlægges ved hvert af leveringsstederne for tjenesteydelserne inden for Fællesskabet?

2.	Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Finder artikel 5, nr. 1, litra a), i Bruxelles I-forordningen ligeledes anvendelse med hensyn til en aftale om levering af tjenesteydelser, såfremt tjenesteydelserne ifølge aftalen leveres i flere medlemsstater?

(1) EFT 2001 L 12, s. 1.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/27

Appel iværksat den 27. april 2009 af Iride SpA og Iride Energia SpA til prøvelse af dom afsagt den 11. februar 2009 af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) i sag T-25/07, Iride SpA og Iride Energia SpA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-150/09 P)

2009/C 153/51

Processprog: italiensk

Parter

Appellanter: Iride SpA og Iride Energia SpA (ved avvocati L. Radicati di Brozolo, M. Merola og T. Ubaldi)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

—	Dommen ophæves.

—	De allerede under sagen i første instans fremsatte påstande tages til følge, subsidiært hjemvises sagen til Retten i Første Instans til afgørelse i henhold til artikel 61 i statutten for Domstolen.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger for begge retsinstanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har påberåbt sig to appelanbringender til støtte for deres påstande:

Det første anbringende vedrører urigtig retsanvendelse ved anvendelsen af artikel 253 EF, idet den anfægtede beslutning ikke er begrundet. Retten har nemlig foretaget urigtig retsanvendelse, idet den har fundet, at følgende skal opfylde begrundelsespligten i artikel 253 EF hvad angår spørgsmålet, om kravene i artikel 87, stk. 1, EF foreligger i denne sag: i) den blotte konklusion, hvorved Kommissionen erklærede, at den fandt, at den pågældende foranstaltning skulle anses for statsstøtte, ii) Kommissionens mulighed for at anvende beslutningen om at indlede undersøgelsen og en tidligere og anden beslutning for at begrunde den anfægtede retsakt med henvisning til en anden retsakt.

Det andet anbringende vedrører Rettens fordrejning af søgsmålsgrundene og urigtige retsanvendelse ved vurderingen af rækkevidden af Deggendorf-dommen med henblik på en vurdering af denne sag. Retten har særligt foretaget følgende:

i)	Retten har fordrejet sagsøgernes søgsmålsgrunde forelagt i første instans ved heraf at udlede søgsmålsgrundenes påståede forvanskning af undersøgelsesproceduren inden for statsstøtte, uden at den imidlertid reelt har klargjort, hvori denne forvanskning består.

ii)

Retten har undladt at fremhæve Kommissionens fejl i vurderingen af Deggendorf-dommen i forhold til denne sag, som består i ikke at have foretaget en konkret og specifik analyse af den konkurrencefordrejende virkning og fordrejning af samhandlen inden for fællesmarkedet, der følger af den nye støttes kumulering med den tidlige ikke tilbagebetalte støtte.

iii)

Retten har undladt at bemærke Kommissionens fejl ved vurderingen af rækkevidden af Deggendorf-dommen i forhold til nærværende sag, som består i de facto at have gjort den manglende tilbagebetaling af tidligere støtte til et yderligere kriterium i vurderingen af en støttes forenelighed som yderligere betingelse og en hindring for støttens forenelighed, som ikke er fastsat i traktaten.

iv)	Retten har undladt at bemærke, at Kommissionens fortolkning af Deggendorf-dommen foretaget for fuldstændighedens skyld er urigtig og i denne sag medfører, at denne dom omdannes til et værktøj, der hverken fremgår af traktaten eller afledt ret, til at bekæmpe en medlemsstats traktatbrud.

Retten har undladt at bemærke, at Kommissionen ved at beslutte at indlede den formelle undersøgelsesprocedure i forhold til den af Italien anmeldte foranstaltning har vist, at den mente, at den besad alle de nødvendige oplysninger til at foretage undersøgelsen af foranstaltningens forenelighed. Kommissionen har herved modsagt den ved den anfægtede beslutning fastsatte opfattelse, hvorefter de italienske myndigheder og det begunstigede selskab under anmeldelsesproceduren ikke havde givet Kommissionen tilstrækkelige oplysninger til at foretage analysen af foranstaltningens forenelighed.

vi)

Retten har foretaget en alvorlig urigtig retsanvendelse ved at fastslå, at det i henhold til fællesskabsretspraksis ikke er nødvendigt, at Kommissionen foretager en konkret og detaljeret analyse af, om der foreligger egnede forhold til at anse alle kravene i artikel 87, stk. 1, EF for opfyldt for at kunne betegne den pågældende foranstaltning som støtte.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/28

Sag anlagt den 4. maj 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Portugisiske Republik

(Sag C-154/09)

2009/C 153/52

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved P. Guerra e Andrade og A. Nijenhuis, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Portugisiske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 3, stk. 2, og artikel 8, stk. 2, i direktiv 2002/22/EF (1), idet den ikke i national ret har gennemført de fællesskabsretlige normer, der regulerer udpegningen af en eller flere virksomheder til at udføre forsyningspligttjenester, og under alle omstændigheder har undladt at sikre anvendelsen af disse normer i praksis.

—	Den Portugisiske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

I henhold til artikel 121 i den portugisiske lov om elektronisk kommunikation (lov nr. 5/2004 af 10.2) er forsyningspligttjenesten, dvs. den eksklusive offentlige tjenesteydelseskoncession og de hertil svarende rettigheder og forpligtelser, indtil 2025 tillagt PT Comunicações S.A., der er indehaver af koncessionen for offentlige telekommunikationstjenester.

Ifølge Kommissionen er den portugisiske lov om elektronisk kommunikation forvirrende, usammenhængende og inkonsekvent på området for udpegning af virksomheder, der er ansvarlige for forsyningspligttjenester.

Følgelig har den portugisiske stat ikke udpeget virksomheder til at udføre forsyningspligttjenester ved anvendelse af en effektiv, objektiv, transparent og ikke-diskriminerende metode, således som det kræves i henhold til artikel 8, stk. 2, sammenholdt med artikel 3, stk. 2, i direktiv 2002/22.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/28

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Symvoulio tis Epikrateias (Grækenland) den 8. maj 2009 — Interessentselskabet Ioannis Katsivardas — Nikolaos Tsitsikas O.E. mod Ypourgos Oikonomikon

(Sag C-160/09)

2009/C 153/53

Processprog: græsk

Den forelæggende ret

Symvoulio tis Epikrateias

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Interessentselskabet Ioannis Katsivardas — Nikolaos Tsitsikas O.E.

Sagsøgt: Ypourgos Oikonomikon

Præjudicielt spørgsmål

Kan en privatperson (en erhvervsdrivende, der importerer bananer fra Ecuador), som søger tilbagebetaling af en intern forbrugsafgift som fejlagtigt erlagt, over for en national domstol gøre gældende, at den nationale afgiftsordning (artikel 7 i lov nr. 1798, som ændret ved artikel 10 i lov nr. 1914/1990) er uforenelig med artikel 4 i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og landene i Cartagena-aftalen af 1984, som blev godkendt ved Rådets forordning (EØF) nr. 1591/84 (1)?

(1) EFT L 153 af 8.6.1984, s. 1.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/29

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Simvoulio tis Epikrateias (Grækenland) den 8. maj 2009 — K. Fragkopoulos kai SIA Ο.Ε. mod Nomarchiaki Aftodioikisi Korinthias (Amtet Korinth)

(Sag C-161/09)

2009/C 153/54

Processprog: græsk

Den forelæggende ret

Simvoulio tis Epikrateias

Parter i hovedsagen

Appellant: K. Fragkopoulos kai SIA Ο.Ε.

Indstævnt: Nomarchiaki Aftodioikisi Korinthias (Amtet Korinth)

Præjudicielle spørgsmål

Kan et selskab, der som appellanten fremstiller tørrede druer og emballerer dem, og som er etableret i en særlig landsregion, hvortil det efter loven er forbudt at indføre forskellige varianter af tørrede druer fra andre landsområder med henblik på fremstilling og emballering, hvilket hindrer selskabet i at eksportere tørrede druer, som det ville have fremstillet af de ovenfor nævnte varianter af tørrede druer, for domstolene gøre gældende, at den pågældende lov er i strid med artikel 29 EF?

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Er de pågældende græske lovbestemmelser, der dels forbyder indførsel af tørrede druer fra forskellige områder i landet med henblik på lagring, fremstilling og efterfølgende eksport til et bestemt område, hvori der kun kan fremstilles lokalt dyrkede tørre druer, og som forbeholder muligheden for anerkendelse af en beskyttet oprindelsesbetegnelse for tørrede druer, som er blevet fremstillet og emballeret i det særlige område, hvori de er dyrket, i strid med artikel 29 EF om forbud mod kvantitative udførselsrestriktioner såvel som alle foranstaltninger med tilsvarende virkning?

Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende: Kan beskyttelse af kvaliteten af et produkt, som er fastlagt geografisk ved en medlemsstats nationale lov, og som ikke har opnået ret til at bære en særlig betegnelse, som ville angive dets generelt anerkendte høje kvalitet og sjældenhed på grund af dets oprindelse fra et bestemt geografisk område, i henhold til artikel 30 i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Fællesskab anses for en bydende almen interesse, som begrunder en undtagelse fra artikel 29 EF om forbud mod kvantitative udførselsrestriktioner såsom alle foranstaltninger med tilsvarende virkning?

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/29

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division) (Det Forenede Kongerige) den 8. maj 2009 — Secretary of State for Work and Pensions mod Taous Lassal

(Sag C-162/09)

2009/C 153/55

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Secretary of State for Work and Pensions

Sagsøgt: Taous Lassal

Præjudicielt spørgsmål

Hvis i) en EU-borger ankom til Det Forenede Kongerige i september 1999 som arbejdstager og forblev der som arbejdstager indtil februar 2005, ii) EU-borgeren derefter forlod Det Forenede Kongerige og vendte tilbage til den medlemsstat, hvori hun er statsborger, i en periode på 10 måneder, iii) EU-borgeren vendte tilbage til Det Forenede Kongerige i december 2005 og opholdt sig der uafbrudt indtil november 2006, hvor hun ansøgte om social bistand,

skal artikel 16, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 da fortolkes således, at den pågældende EU-borger har ret til tidsubegrænset ophold som følge af, at hun har opholdt sig lovligt i overensstemmelse med tidligere fællesskabsretlige instrumenter, der tillægger arbejdstagere opholdsret, i en uafbrudt periode på fem år, som ophørte før den 30. april 2006 (den dag, hvor medlemsstaterne skulle have gennemført direktivet)?

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/29

Sag anlagt den 13. maj 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik

(Sag C-169/09)

2009/C 153/56

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved S. Schønberg og M. Karanasou Apostolopoulou)

Sagsøgt: Den Hellenske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF af 6. juli 2005 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter og om ændring af Rådets direktiv 92/42/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/57/EF og 2000/55/EF (1), idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Den Hellenske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2005/32/EF udløb den 10. august 2007.

(1) EUT L 191 af 22.7.2005, s. 29.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/30

Sag anlagt den 13. maj 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Franske Republik

(Sag C-170/09)

2009/C 153/57

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved V. Peere og P. Dejmek, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Franske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (1), idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet og under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Den Franske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2005/60/EF udløb den 15. december 2007. På tidspunktet for denne sags anlæggelse havde sagsøgte imidlertid endnu ikke truffet de nødvendige foranstaltninger for at gennemføre direktivet eller under alle omstændigheder ikke underrettet Kommissionen herom.

(1) EUT L 309, s. 15.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/30

Sag anlagt den 13. maj 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Franske Republik

(Sag C-171/09)

2009/C 153/58

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved V. Peere og P. Dejmek, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Franske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Kommissionens direktiv 2006/70/EF af 1. august 2006 om fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF for så vidt angår definitionen af »politisk udsat person« og de tekniske kriterier for lempede procedurer med hensyn til kundelegitimation og for undtagelse i tilfælde, hvor en finansiel aktivitet udøves lejlighedsvis eller i et meget begrænset omfang (1), idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Den Franske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2005/60/EF udløb den 15. december 2007. Sagsøgte havde endnu ikke ved sagens anlæg vedtaget de nødvendige gennemførelsesforanstaltninger eller givet meddelelse om dem til Kommissionen.

(1) EUT L 214, s. 29.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/30

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Court of Appeal (Det Forenede Kongerige) den 14. maj 2009 — Her Majesty's Commissioners of Revenue and Customs mod Axa UK plc

(Sag C-175/09)

2009/C 153/59

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Court of Appeal

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Her Majesty’s Commissioners of Revenue and Customs

Sagsøgt: Axa UK plc

Præjudicielle spørgsmål

Hvad karakteriserer en fritagen tjenesteydelse, som »medfører, at der overføres beløb, og at der indtræder retlige og økonomiske ændringer«?, herunder:

a)	Finder fritagelsen anvendelse på tjenesteydelser, som ellers ikke ville skulle præsteres af nogen af de finansielle institutioner, som (i) debiterer en konto, (ii) tilsvarende krediterer en anden konto, eller (iii) udfører en opgave, som ligger mellem (i) eller (ii)?

b)	Finder fritagelsen anvendelse på tjenesteydelser, som ikke omfatter udførelse af opgaver, som består i at debitere en konto og tilsvarende kreditere en anden konto, men som kan, når resultatet er en overførsel af beløb, anses for at være årsagen til denne overførsel?

I lyset af SDC-dommen, præsterer en erhvervsdrivende (som ikke selv er en bank) en fritagen tjenesteydelse i henhold til artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3, når de opgaver, som han udfører for sin klient (1) omfatter opkrævning, behandling og viderebetaling af beløb, som en tredjepart skylder kunden, herunder navnlig opgaver, som består i:

videresendelse af oplysninger til tredjepartens bank med anmodning om, at der foretages en betaling fra tredjepartens bankkonto til den erhvervsdrivendes egen konto i henhold til en løbende tilladelse fra denne tredjepart til banken (i henhold til en betalingsserviceordning), og dernæst, hvis banken gennemfører betalingen:

instruktion til den erhvervsdrivendes egen bank om overførsel af beløb fra hans bankkonto til klientens bankkonto, men som (2) ikke omfatter opgaver, som består i a) debitering af en bankkonto, b) tilsvarende kreditering af en anden bankkonto, eller c) udførelse af enhver form for opgave, som ligger mellem a) og b)?

Har det nogen betydning for besvarelsen af spørgsmål 2 (ovenfor), om den tjenesteydelse, som er beskrevet i dette spørgsmål, præsteres ved en videresendelse af oplysningerne til et elektronisk system, som dernæst automatisk kommunikerer med den pågældende bank, selv hvis videresendelsen af oplysningerne ikke altid medfører, at der sker en overførsel (eksempelvis fordi tredjeparten har annulleret sin løbende tilladelse til banken, eller der ikke er tilstrækkelige midler på hans konto)?

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/32

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 6. maj 2009 — Wieland-Werke mod Kommissionen

(Sag T-116/04) (1)

(Konkurrence - karteller - markedet for industrielle kobberrør - beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF - fastsættelse af priser og opdeling af markeder - bøder - det strafferetlige legalitetsprincip - størrelsen af det berørte marked - afskrækkende virkning - overtrædelsens varighed - samarbejde)

2009/C 153/60

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Wieland-Werke AG (Ulm, Tyskland) (ved avocats R. Bechtold og U. Soltèsz)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (først ved avocats É. Gippini Fournier og H. Gading, derefter ved avocats É. Gippini Fournier, O. Weber og K. Mojzesowicz)

Sagens genstand

Påstand om annullation eller nedsættelse af de bøder, sagsøgeren blev pålagt i henhold til artikel 2, litra a), i Kommissionens beslutning K(2003) 4820 endelig udg. af 16. december 2003 om en procedure efter artikel 81 [EF] og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/E-1/38.240 — Industrirør).

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Wieland-Werke AG betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 118 af 30.4.2004.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/32

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 6. maj 2009 — Outokumpu og Luvata mod Kommissionen

(Sag T-122/04) (1)

(Konkurrence - karteller - markedet for industrielle kobberrør - beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF - fastsættelse af priser og opdeling af markeder - bøder - størrelsen af det berørte marked - skærpende omstændigheder - gentagelse)

2009/C 153/61

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Outokumpu Oyj (Espoo, Finland) og Luvata Oy, tidligere Outokumpu Copper Products Oy (Espoo) (ved barrister J. Ratliff samt avocats F. Distefano og J. Luostarinen)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved É. Gippini Fournier, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand dels om annullation eller nedsættelse af de bøder, sagsøgerne blev pålagt i henhold til artikel 2, litra b), i Kommissionens beslutning K(2003) 4820 endelig udg. af 16. december 2003 om en procedure efter artikel 81 [EF] og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/E-1/38.240 — Industrirør), dels en modpåstand nedlagt af Kommissionen om en forhøjelse af de nævnte bøder.

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Outokumpu Oyj og Luvata Oy betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 118 af 30.4.2004.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/33

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 6. maj 2009 — KME Germany m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-127/04) (1)

(Konkurrence - karteller - markedet for industrielle kobberrør - beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF - fastsættelse af priser og opdeling af markeder - bøder - konkret indvirkning på markedet - størrelsen af det berørte marked - overtrædelsens varighed - formildende omstændigheder - samarbejde)

2009/C 153/62

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: KME Germany AG, tidligere KM Europa Metal AG (Osnabruck, Tyskland), KME Frankrig SAS, tidligere Tréfimétaux SA (Courbevoie, Frankrig) og KME Italy SpA, tidligere Europa Metalli SpA (Firenze, Italien) (ved avocats M. Siragusa, A. Winckler, G.C. Rizza, T. Graf og M. Piergiovanni)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæsike Fællesskaber (ved É. Gippini Fournier, som befuldmægtiget, bistået af avocat C. Thomas)

Sagens genstand

Dels en påstand om annullation eller nedsættelse af de bøder, sagsøgerne blev pålagt i henhold til artikel 2, litra c), d) og e), i Kommissionens beslutning K(2003) 4820 endelig udg. af 16. december 2003 om en procedure efter artikel 81 [EF] og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/E-1/38.240 — Industrirør), dels en modpåstand nedlagt af Kommissionen om en forhøjelse af de nævnte bøder.

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	KME Germany AG, KME France SAS og KME Italy SpA betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 146 af 29.5.2004.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/33

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 7. maj 2009 — NVV m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-151/05) (1)

(Konkurrence - fusioner - markederne for køb af levende svin og søer til slagtning - beslutning, hvorved fusionen erklæres forenelig med fællesmarkedet - afgrænsning af det relevante geografiske marked - pligt til at udvise omhu - begrundelsespligt)

2009/C 153/63

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøgere: Nederlandse Vakbond Varkenshouders (NVV) (Lunteren, Nederlandene), Marius Schep (Lopik, Nederlandene) og Nederlandse Bond Van Handelaren in Vee (NBHV) (Haag, Nederlandene) (først ved avocats J. Kneppelhout og M. van der Kaden, og derefter ved avocat J. Kneppelhout)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (først ved A. Whelan og S. Noë, og derpå ved A. Bouquet og S. Noë, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Sovion NV (Best, Nederlandene) (ved avocats J. de Pree og W. Geursen)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 21. december 2004, hvorved en fusion erklæres forenelig med fællesmarkedet og EØS-aftalen (sag COMP/M.3605).

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Nederlandse Vakbond Varkenshouders (NVV), Marius Schep og Nederlandse Bond van Handelaren in Vee (NBHV) bærer deres egne omkostninger og betaler de omkostninger, som er afholdt af Kommissionen og Sovion NV.

(1) EUT C 171 af 9.7.2005.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/34

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 7. maj 2009 — NHL Enterprises mod KHIM — Glory & Pompea (LA KINGS)

(Sag T-414/05) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om LA KINGS som EF-figurmærke - det ældre nationale figurmærke KING - relativ registreringshindring - ingen risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94)

2009/C 153/64

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: NHL Enterprises BV (Rijswijk, Nederlandene) (ved solicitor G. Llewelyn, avocat V. Barresi og solicitor M. Collins)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved J. Novais Gonçalves og D. Botis, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Glory & Pompea, SA (Mataró, Spanien)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 6. juli 2005 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 371/2003-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Glory & Pompea, SA og NHL Enterprises BV

Konklusion

1)	Afgørelse truffet den 6. juli 2005 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 371/2003-4) annulleres.

2)	Harmoniseringskontoret bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, som NHL Enterprises BV har afholdt.

(1) EUT C 36 af 11.2.2006.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/34

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 14. maj 2009 — Fiorucci mod KHIM — Edwin (ELIO FIORUCCI)

(Sag T-165/06) (1)

(EF-varemærker - ugyldigheds- og fortabelsessag - EF-ordmærket ELIO FIORUCCI - registrering af et navn på en kendt person som varemærke - artikel 52, stk. 2, litra a), og artikel 50, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 40/94)

2009/C 153/65

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Elio Fiorucci (Milano, Italien) (ved avocats A. Vanzetti, G. Sironi og F. Rossi)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved O. Montalto og L. Rampini, som befuldmægtigede)

Den anden part) i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Edwin Co. Ltd (Tokyo, Japan) (ved avocats D. Rigatti, M. Bertani, S. Verea, K. Muraro og M. Balestriero)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 6. april 2006 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 238/2005-1) vedrørende en ugyldigheds- og fortabelsessag mellem Elio Fiorucci og Edwin Co. Ltd.

Konklusion

Afgørelsen truffet den 6. april 2006 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 238/2005-1) annulleres i det omfang, den indeholder en retlig fejl i fortolkningen af artikel 8, stk. 3, i Codice delle Proprietà Industriale (den italienske lov om industriel ejendomsret).

2)	I øvrigt frifindes Harmoniseringskontoret.

3)	Harmoniseringskontoret bærer sine egne omkostninger og betaler to tredjedele af Elio Fioruccis omkostninger.

4)	Edwin Co. Ltd bærer sine egne omkostninger og betaler en tredjedel af Elio Fioruccis omkostninger.

(1) EUT C 190 af 12.8.2006.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/35

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 19. maj 2009 — Euro-Information mod KHIM (CYBERCREDIT, CYBERGESTION, CYBERGUICHET, CYBERBOURSE og CYBERHOME)

(Forenede sager T-211/06, T-213/06, T-245/06, T-155/07 og T-178/07) (1)

(EF-varemærker - ansøgning om registrering af CYBERCREDIT, CYBERGESTION, CYBERGUICHET, CYBERBOURSE og CYBERHOME som EF-ordmærker - absolut registreringshindring - manglende fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 - ikke opnået fornødent særpræg ved brug - artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 40/94)

2009/C 153/66

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Européenne de traitement de l'information (Euro-Information) (Strasbourg, Frankrig) (ved avocats P. Greffe, J. Schouman, A. Jacquet og L. Paudrat)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelserne truffet den 24. maj 2006 (sag R 0068/2006-1), 12. juni 2006 (sag R 0066/2006-1), 5. juli 2006 (sag R 0067/2006-1), 28. februar 2007 (sag R 1046/2006-1) og 15. marts 2007 (sag R 0067/2006-1) af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) vedrørende registrering af tegnene CYBERGESTION (sag T-213/06), CYBERCREDIT (sag T-211/06), CYBERGUICHET (sag T-245/06), CYBERBOURSE (sag T-155/07) og CYBERHOME (sag T-178/07) som EF-varemærker

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Européenne de traitement de l'information (Euro-Information) betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 249 af 14.10.2006.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/35

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 7. maj 2009 — Omnicare mod KHIM — Astellas Pharma (OMNICARE)

(Sag T-277/06) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket OMNICARE - det ældre nationale figurmærke OMNICARE - afslag på begæring om restitutio in integrum)

2009/C 153/67

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Omnicare, Inc. (Covington, Kentucky, De Forenede Stater) (først ved barrister M. Edenborough og solicitor O. Patterson, derefter ved M. Edenborough)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (først ved S. Laitinen, derefter ved G. Schneider, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Astellas Pharma GmbH (München, Tyskland) (ved avocat A. Franke)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 24. juli 2006 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 446/2006-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Yamanouchi Pharma GmbH og Omnicare, Inc., og som afslår sidstnævntes begæring om restitutio in integrum

Konklusion

1)	Afgørelsen truffet den 24. juli 2006 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 446/2006-2) annulleres.

2)	Harmoniseringskontoret bærer sine egne omkostninger og betaler de af Omnicare, Inc. afholdte omkostninger.

3)	Astellas Pharma GmbH bærer sine egne omkostninger

(1) EUT C 294 af 2.12.2006.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/36

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 20. maj 2009 — VIP Car Solutions mod Parlamentet

(Sag T-89/07) (1)

(Offentlige tjenesteydelsesaftaler - Fællesskabets udbudsprocedurer - transport af Europa-Parlamentets medlemmer i bil og minibus med chauffør under samlingerne i Strasbourg - afvisning af tilbud fra en tilbudsgiver - begrundelsespligt - afvisning af at give oplysning om den antagne tilbudsgivers pristilbud - erstatningssøgsmål)

2009/C 153/68

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: VIP Car Solutions SARL (Hoenheim, Frankrig) (ved avocats G. Welzer og S. Leuvrey)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved D. Petersheim og M. Ecker, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Dels en påstand om annullation af Parlamentets afgørelse om ikke at tildele sagsøgeren den kontrakt, der var genstand for udbudsprocedure PE/2006/06/UTD/1 vedrørende transport af Parlamentets medlemmer i bil og minibus med chauffør under samlingerne i Strasbourg, dels en påstand om erstatning.

Konklusion

1)	Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at tildele VIP Car Solutions SARL den kontrakt, der var genstand for udbudsprocedure PE/2006/06/UTD/1, annulleres.

2)	I øvrigt frifindes Europa-Parlamentet.

3)	Europa-Parlamentet betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 117 af 29.5.2007.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/36

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 7. maj 2009 — Klein Trademark Trust mod KHIM — Zafra Marroquineros (CK CREACIONES KENNYA)

(Sag T-185/07) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket CK CREACIONES KENNYA - det ældre EF-figurmærke CK Calvin Klein og de ældre nationale figurmærker CK - relativ registreringshindring - ingen risiko for forveksling - ingen lighed mellem tegnene - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94)

2009/C 153/69

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Calvin Klein Trademark Trust (Wilmington, Delaware, De Forenede Stater) (ved avocats T. Andrade Boué, I. Lehmann Novo og A. Hernández Lehmann)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved O. Mondéjar Ortuño, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Zafra Marroquineros, SL (Caravaca de la Cruz, Spanien) (ved avocat J. Martín Álvarez)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 29. marts 2007 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 314/2006-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Calvin Klein Trademark Trust og Zafra Marroquineros, SL

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Calvin Klein Trademark Trust betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 170 af 21.7.2007.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/37

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 20. maj 2009 — CFCMCEE mod KHIM (P@YWEB CARD og PAYWEB CARD)

(Forenede sager T-405/07 og T-406/07) (1)

(EF-varemærker - ansøgninger om registrering af EF-ordmærkerne P@YWEB/email CARD og PAYWEB CARD - absolut registreringshindring - delvis mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk.1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94)

2009/C 153/70

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Caisse fédérale du Crédit mutuel Centre Est Europe (CFCMCEE) (Strasbourg, Frankrig) (ved avocats P. Greffe, J. Schouman og L. Paudrat)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 10. juli 2007 (sag R 119/2007-1) og den 12. september 2007 (sag R 120/2007-1) af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) vedrørende en ansøgning om registrering af ordmærkerne P@YWEB CARD og PAYWEB CARD som EF-varemærker

Konklusion

Afgørelserne truffet af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) den 10. juli 2007 (sag R-119/2007-1) og den 12. september 2007 (sag R-120/2007-1) annulleres, for så vidt som de giver afslag på registrering som EF-varemærker af ordmærkerne P@YWEB CARD og PAYWEB for fotografiske apparater og instrumenter, filmapparater og –instrumenter, apparater og instrumenter til signalering og kontrol, apparater til optagelse, transmission og gengivelse af lyd og billede, lydplader, elektroniske kalendere, møntautomater, videobånd, bankautomater, billetautomater, kontoudtogautomater, kameraer (kinematografiske apparater), videokameraer, videokassetter, cd-rommer, læsere af stregkoder, cd’er (audio-video), optiske cd’ er, detektorer til afsløring af falske sedler, disketter, magnetiske databærere, optiske databærere, videoskærme, databehandlingsapparater, interkommunikationsapparater, interfaces (data), læsere (data), software (registrerede programmer), monitorer (dataprogrammer), computere, perifere enheder til computere, registrerede dataprogrammer, registrerede operativprogrammer (til computere), radiotelefoni, modtagere (audio, video), telefonapparater, tv-apparater, tidsregistreringsapparater, sendere (telekommunikation), centralenheder (processorer), der henhører under klasse 9 samt ydelser med betegnelsen informationsbureauer (nyheder), særligt i banksektoren, kommunikation via radiofoni, kommunikation via telefon, telegramsending, telegramoverførsel, sending af tv-programmer, radioudsendelser, tv-udsendelser, udlejning af telekommunikationsapparater, udlejning af tekstbeskedapparater, udlejning af telefoner, radiomobiltelefoni, telefonitjenester, der henhører under klasse 38 i Nicearrangementet af 15. juli 1957 vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker, som revideret og ændret.

2)	I øvrigt frifindes Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design).

3)	Caisse fédérale du Crédit mutuel Centre Est Europe (CFCMCEE) og Harmoniseringskontoret betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 8 af 12.1.2008.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/37

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 12. maj 2009 — Jurado Hermanos mod KHIM (JURADO)

(Sag T-410/07) (1)

(EF-varemærker - EF-ordmærket JURADO - varemærkeindehaverens manglende ansøgning om fornyelse af registreringen - slettelse af varemærket ved udløb af registrering - begæring om restitutio in integrum indgivet af ekslusiv licenstager)

2009/C 153/71

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Jurado Hermanos, SL (Alicante, Spanien) (ved avocat C. Martín Álvarez)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved P. López Fernández de Corres og O. Montalto, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelsen truffet den 3. september 2007 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 866/2007-2) vedrørende en af sagsøgeren indgivet begæring om restitutio in integrum

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Jurado Hermanos, SL betaler sagens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

(1) EUT C 8 af 12.1.2008.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/38

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 13. maj 2009 — Aurelia Finance mod KHIM (AURELIA)

(Sag T-136/08) (1)

(EF-varemærker - EF-ordmærket AURELIA - manglende betaling af fornyelsesgebyret - slettelse af et varemærke ved udløbet af registreringen - begæring om restitutio in integrum)

2009/C 153/72

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Aurelia Finance SA (Genève, Schweiz) (ved solicitor M. Elmslie og barrister N. Saunders)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved D. Botis, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 9. januar 2008 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1214/2007-1) vedrørende sagsøgerens begæring om restitutio in integrum.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Aurelia Finance SA betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 128 af 24.5.2008.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/38

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 13. maj 2009 — Schuhpark Fascies mod KHIM — Leder & Schuh (jello SCHUHPARK)

(Sag T-183/08) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om jello SCHUHPARK som EF-figur- og ordmærke - det ældre nationale ordmærke Schuhpark - relativ registreringshindring - bevis for brug af det ældre varemærke - artikel 43, stk. 2, i forordning (EF) nr. 40/94)

2009/C 153/73

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Schuhpark Fascies GmbH (Warendorf, Tyskland) (ved avocats A. Peter og J. Braune)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved S. Schäffner, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Leder & Schuh AG (Graz, Østrig) (ved avocats W. Kellenter og A. Schlaffge)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 13. marts 2008 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1560/2006-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Schuhpark Fascies GmbH og Leder & Schuh AG

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Schuhpark Fascies GmbH betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 171 af 5.7.2008.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/38

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 29. april 2009 — HALTE mod Kommissionen

(Sag T-58/06) (1)

(Statsstøtte - klage - passivitetssøgsmål - Kommissionens stillingtagen, der afbryder passiviteten - ufornødent at træffe afgørelse i sagen)

2009/C 153/74

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Honorable Association de Logisticiens et de Transporteurs Européens (HALTE) (Neuilly-sur-Seine, Frankrig) (ved avocat J.-L. Lesquins)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved C. Giolito og E. Righini, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om, at det i henhold til artikel 232 EF fastslås, at Kommissionen ved at undlade at indlede den formelle undersøgelsesprocedure i artikel 88, stk. 2, EF og vedtage midlertidige beskyttelsesforanstaltninger angående støtten, der hævdes ydet i forbindelse med salget af Sernam SA, har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til fællesskabsretten.

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Honorable Association de Logisticiens et de Transporteurs Européens (HALTE) og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 96 af 22.4.2006.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/39

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 28. april 2009 — Tailor mod KHIM (Gengivelse af en venstre lomme)

(Sag T-282/07) (1)

(EF-varemærker - ansøgning om et EF-figurmærke, der gengiver en venstre lomme - absolut registreringshindring - manglende fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009) - søgsmålet åbenbart ugrundet)

2009/C 153/75

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Tom Tailor GmbH (Hamburg, Tyskland) (ved avocats S.O. Gillert, K. Vanden Bossche og F. Schiwek)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved G. Schneider, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 15. maj 2007 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 669/2006-1) vedrørende registrering af et figurmærke, der gengiver en venstre lomme, som EF-varemærke.

Konklusion

1)	Søgsmålet afvises som åbenbart ugrundet.

2)	Tom Tailor GmbH betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 235 af 6.10.2007.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/39

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 28. april 2009 — Tailor mod KHIM (Gengivelse af en højre lomme)

(Sag T-283/07) (1)

(EF-varemærker - ansøgning om et EF-figurmærke, der gengiver en højre lomme - absolut registreringshindring - manglende fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009) - søgsmålet åbenbart ugrundet)

2009/C 153/76

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Tom Tailor GmbH (Hamburg, Tyskland) (ved avocats S.O. Gillert, K. Vanden Bossche og F. Schiwek)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved G. Schneider, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 15. maj 2007 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 668/2006-1) vedrørende registrering af et figurmærke, der gengiver en højre lomme, som EF-varemærke.

Konklusion

1)	Søgsmålet afvises som åbenbart ugrundet.

2)	Tom Tailor GmbH betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 235 af 6.10.2007.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/39

Sag anlagt den 30. januar 2009 — Al Barakaat International Foundation mod Kommissionen

(Sag T-45/09)

2009/C 153/77

Processprog: svensk

Parter

Sagsøger: Al Barakaat International Foundation (Spånga, Sverige) (ved advokaterne L. Silbersky og T. Olsson)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens forordning (EF) nr. 1190/2008 annulleres, for så vidt som den vedrører Al Barakaat International Foundation.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger med et beløb, hvis størrelse vil blive angivet senere.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens forordning (EF) nr. 1190/2008 af 28. november 2008 om 101. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban (1), hvorefter sagsøgeren fortsat er opført på listen over personer og enheder hvis midler og økonomiske ressourcer er indefrosne i henhold til forordning nr. 881/2002 (2). Forordning nr. 1190/2008 blev vedtaget efter EF-Domstolens dom af 3. september 2008 i de forenede sager C-402/05 P og C-415/05 P, Kadi og Al Barakaat International Foundation mod Rådet og Kommissionen (endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), hvorved den tidligere liste, der indeholdt sagsøgerens navn, blev annulleret.

Sagsøgeren har til støtte for sit søgsmål gjort følgende gældende:

Kommissionen har overskredet sine beføjelser, eftersom forpligtelsen til at afhjælpe mangler i den administrative procedure ikke berettiger Kommissionen til at ændre eller supplere listen.

Tilsidesættelse af begrundelsespligten, princippet om påpasselighed, retten til forsvar og adgangen til effektive retsmidler, idet der i begrundelsen for sagsøgerens fortsatte optagelse på listen ikke er angivet præcise oplysninger til støtte for den påståede forbindelse mellem sagsøgeren og Al-Qaida, Usama Bin Laden og Taliban.

Tilsidesættelse af forbuddet mod at give love tilbagevirkende kraft, idet optagelsen af sagsøgeren på listen er baseret på hændelser, der fandt sted for 10 år siden.

Tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, idet de foranstaltninger om indefrysning, som foreskrives i de omtvistede forordninger, udgør et uforholdsmæssigt og uantageligt indgreb i selve kernen af den grundlæggende ret til respekt for ejendomsretten.

(1) EUT L 322, s. 25.

(2) Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 af 27.5.2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 467/2001 om forbud mod udførsel af visse varer og tjenesteydelser til Afghanistan, om styrkelse af flyveforbuddet og om udvidelse af indefrysningen af midler og andre økonomiske ressourcer over for Taliban i Afghanistan (EFT L 139, s. 9).

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/40

Sag anlagt den 2. april 2009 — Eliza mod KHIM — Went Computing Consultancy Group (eliza)

(Sag T-130/09)

2009/C 153/78

Stævningen er affattet på: engelsk

Parter

Sagsøger: Eliza Corporation (Beverly, De Forenede Stater) (ved lawyer R. Köbbing)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Went Computing Consultancy Group BV (Utrecht, Nederlandene)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 2. februar 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1244/2008-4) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Eliza Corporation

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket »eliza« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 37 og 42

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Went Computing Consultancy Group BV

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-varemærkeregistrering af ordmærket »ELISE« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16, 35 og 42

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Medhold i indsigelsen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94 (1) [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009], da appelkammeret fejlagtigt fastslog, at der er risiko for forveksling mellem de omtvistede varemærker i den relevante kundekreds.

(1) Erstattet af Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/40

Sag anlagt den 7. april 2009 — Muñoz Arraiza mod KHIM — Consejo Regulador de la Denominación de Origen Calificada Rioja (RIOJAVINA)

(Sag T-138/09)

2009/C 153/79

Stævningen er affattet på spansk

Parter

Sagsøger: Félix Muñoz Arraiza (Logroño, Spanien) (ved abogados J. Grimau Muñoz og J. Villamor Muguerza)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Consejo Regulador de la Denominación de Origen Calificada Rioja (Logroño, Spanien)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 29. januar 2009 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 721/2008-2) i forbindelse med EF-registreringsansøgningen »RIOJAVINA« (ordmærket) i klasse 29, 30 og 35 annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Félix Muñoz Arraiza

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »RIOJAVINA« (registreringsansøgning nr. 4 121 621) for varer og tjenesteydelser i klasse 29, 30 og 35

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Consejo Regulador de la Denominación de Origen Calificada Rioja

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Diverse registrerede varemærker, herunder EF-figurmærket »RIOJA« (nr. 226 118) for varer i klasse 33 og det internationale figurmærke »RIOJA« (nr. 655 291) for varer i klasse 33

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Delvis medhold i indsigelsen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Ukorrekt anvendelse af artikel 8, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1) (erstattet af Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1)).

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/41

Appel iværksat den 8. april 2009 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber til prøvelse af dom afsagt den 29. januar 2009 af Personaleretten i sag F-98/07, Petrilli mod Kommissionen

(Sag T-143/09 P)

2009/C 153/80

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved D. Martin og B. Eggers, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: Nicole Petrilli (Woluwé-Saint-Étienne, Belgien)

Appellantens påstande

—	Dom afsagt af Personaleretten den 29. januar 2009 i sag F-98/07, Petrilli, ophæves, og

—	Hver af parterne tilpligtes at afholde sine egne omkostninger for førsteinstansen og for appelinstansen

Anbringender og væsentligste argumenter

Ved denne appel har Kommissionen nedlagt påstand om ophævelse af dom afsagt af Personaleretten den 29. januar 2009 i sag F-98/07, Petrilli mod Kommissionen, hvorved retten annullerede Kommissionens afslag af 20. juli 2007 på at forlænge indstævntes kontrakt som kontraktansat til varetagelse af hjælpefunktioner.

Til støtte for appellen har Kommissionen fremsat følgende tre anbringender:

—	Personaleretten burde efter Kommissionens opfattelse have afvist søgsmålet henset til den omstændighed, at den annullerede afgørelse ikke indeholder nogen reel og dybtgående fornyet gennemgang af indstævntes personlige situation

—

Personaleretten begik en retlig fejl, da den fastslog, at seksårsregelen i Kommissionens beslutning af 28. april 2004 vedrørende den maksimale periode for benyttelse af ikke-permanent personale i Kommissionens tjenestegrene (1) er i strid med artikel 88 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne

—

Personaleretten begik en retlig fejl, da den fastslog, at den omstændighed alene, at seksårsregelen er ugyldig, er tilstrækkelig til, at Kommissionen ifalder ansvar uden for kontrakt uden derudover at efterprøve, om Kommissionen åbenbart og groft tilsidesatte sin vide beføjelse til at bedømme, hvad der er i tjenestens interesse, derved at den ikke forlængede indstævntes kontrakt.

(1) Offentliggjort i Administrative meddelelser nr. 75-2004 af 24. juni 2004.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/41

Sag anlagt den 9. april 2009 — Trelleborg Industrie mod Kommissionen

(Sag T-147/09)

2009/C 153/81

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Trelleborg Industrie SAS (Clermont Ferrand, Frankrig) (ved barrister J. Joshua og lawyer E. Aliende Rodríguez)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Den anfægtede beslutnings artikel 1 annulleres delvist, for så vidt som den vedrører sagsøgeren, og under alle omstændigheder for så vidt som den finder, at sagsøgeren begik en overtrædelse forud for den 21. juni 1999.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2009) 428 endelig udg. af 28. januar 2009 om en procedure i henhold til artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 i sag COMP/39406 — lasteslanger, for så vidt som sagsøgeren herved pålægges ansvar for at have deltaget i en samlet og vedvarende overtrædelse i lasteslangesektoren i EØS, som bestod i fordeling af udbud, fastsættelse af priser, fastsættelse af kvoter, fastsættelse af salgsbetingelser, geografisk opdeling af markedet samt udveksling af følsomme oplysninger om priser, salgsmængder og udbudsprocedurer. Sagsøgeren har endvidere nedlagt påstand om nedsættelse af den bøde, selskabet er blevet pålagt.

Sagsøgeren gør tre anbringender gældende til støtte for søgsmålet.

Sagsøgeren gør for det første gældende, at Kommissionens beføjelse til at pålægge bøder for enhver periode forud for den 21. juni 1999 er forældet efter artikel 25, stk. 1, i forordning nr. 1/0003, da sagsøgeren anfører, at Kommissionen foretog en åbenbar urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder og en åbenbar urigtig retsanvendelse, da den fandt, at sagsøgeren havde begået en samlet og vedvarende overtrædelse.

For det andet gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen ikke har en berettiget interesse i at foretage en deklaratorisk konstatering af, at der blev begået en overtrædelse for den første periode, der var ophørt i maj 1997.

Subsidiært gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen har foretaget en ulovlig forskelsbehandling af selskabet ved at behandle det anderledes end en anden adressat for så vidt angår ansvaret for en selskabsretlig forgænger, og tilsidesat sagsøgerens ret til at blive hørt samt begrundelsespligten.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/42

Sag anlagt den 11. april 2009 — Rintisch mod KHIM — Valfeuri Pates Alimentaires (PROTIACTIVE)

(Sag T-152/09)

2009/C 153/82

Stævningen er affattet på: engelsk

Parter

Sagsøger: Bernhard Rintisch (Bottrop, Tyskland) (ved lawyer A. Dreyer)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Valfeuri Pates Alimentaires SA (Wittenheim, Frankrig)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 3. februar 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1661/2007-4) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Valfeuri Pates Alimentaires SA

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »PROTIATIVE« for varer i klasse 5, 29 og 30 — ansøgning nr. 4 843 348

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Bernhard Rintisch

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Tysk varemærkeregistrering af ordmærket »PROTI« for varer i klasse 29 og 32, tysk varemærkeregistrering af figurmærket »PROTIPOWER« for varer i klasse 5, 29 og 32, tysk varemærkeregistrering af ordmærket »PROTIPLUS« for varer i klasse 5, 29 og 32, tysk varemærkeregistrering af »PROTITOP« som handelsbetegnelse for varer i klasse 5, 29, 30 og 32, EF-varemærkeregistrering af ordmærket »PROTI« for varer i klasse 5 og 29

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Forkastelse af indsigelsen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94 (1) [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009], idet appelkammeret ikke foretog en realitetsprøvelse af indsigelsen. Tilsidesættelse af artikel 74, stk. 2, i Rådets forordning nr. 40/94 (nu artikel 76, stk. 2, i Rådets forordning nr. 207/2009), idet appelkammeret ikke udøvede sin skønsbeføjelse eller i hvert fald undlod at angive en begrundelse for, hvorledes det udøvede sit skøn. Magtmisbrug idet appelkammeret ikke tog hensyn til de af sagsøgeren fremlagte dokumenter og beviser.

(1) Erstattet af Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/42

Sag anlagt den 15. april 2009 — Maxcom mod KHIM — Maxdata Computer (maxcom)

(Sag T-155/09)

2009/C 153/83

Stævningen er affattet på: polsk

Parter

Sagsøger: Maxcom sp. z o.o. (Tychy, Polen) (ved adwokat P. Kral)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Maxdata Computer GmbH & Co. KG (Marl, Tyskland)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 30. januar 2009 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1019/2009-2), som blev meddelt sagsøgeren den 16. februar 2009, annulleres.

—	Harmoniseringskontoret og intervenienten tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Maxcom sp. z o.o.

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket »maxcom« for varer i klasse 9 og 11.

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Maxdata Computer GmbH & Co. KG

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Det i Tyskland registrerede nationale ordmærke »max« for tjenesteydelser i klasse 38 og 42 samt varer i klasse 9.

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Medhold i indsigelsen i forhold vil varerne i klasse 9.

Appelkammerets afgørelse: Afslag på sagsøgerens klage.

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94 (nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 (1)).

(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (kodificeret udgave), EUT L 78, s. 1.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/43

Sag anlagt den 17. april 2009 — Four Ace International mod KHIM (skiken)

(Sag T-156/09)

2009/C 153/84

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Four Ace International Ltd (ved Rechtsanwalt G. Uphoff)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse truffet den 6. februar 2009 og meddelt den 11. februar 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 519/2008-4) vedrørende EF-varemærkeansøgning nr. 5819371 annulleres og ændres således, at det også tillades at registrere følgende varer og tjenesteydelser i klasse 39: arrangering af rejser, og i klasse 41: uddannelsesvirksomhed, undervisningsvirksomhed, underholdningsvirksomhed, sportsarrangementer og kulturelle arrangementer.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »skiken« for tjenesteydelser i klasse 35, 39, 41 og 43

Undersøgerens afgørelse: Delvist afslag på ansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Delvist afslag på klagen.

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 40/94 [nu artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 207/2009] (1), da det ansøgte varemærke har det fornødne særpræg, og der ikke er noget friholdelsesbehov.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/43

Sag anlagt den 14. april 2009 — Den Hellenske Republik mod Kommissionen

(Sag T-158/09)

2009/C 153/85

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Den Hellenske Republik (ved B. Karrà, I. Chalkìas og S. Papaioannou)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens anfægtede beslutning K(2009) 810 af 13. februar 2009»vedrørende inddrivelse af udgifter, der finansieres af EUGFL, når virksomhederne har handlet ulovligt«, annulleres eller forandres, for så vidt den vedrører Den Hellenske Republik.

—	Sagsøgeren tilbagebetales de 50 %, der blev tilbageholdt i henhold til artikel 32, stk. 5, i forordning nr. 1290/05, da der ikke foreligger en ulovlig adfærd i henhold til artikel 32, stk. 3, 4 og 6-13 (undtaget stk. 7), og skyldneren heller ikke er insolvent i henhold til artikel 32, stk. 2.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen har i beslutning K(2009) 810 af 13. februar 2009, »vedrørende inddrivelse af udgifter, der finansieres af EUGFL, når virksomhederne har handlet ulovligt«, pålagt sagsøgeren finansielle korrektioner for 13 348 979,02 EUR som følge af en ifølge Kommissionen påvist forsømmelse fra de græske myndigheders side i en periode på fire år fra den første rapport om konstatering af en uregelmæssighed, og fordi de ikke har tilbagesøgt uberettiget støtte til 5 virksomheder i vindyrkningssektoren, bomuldssektoren m.fl., samt 8 emballagevirksomheder, som var omfattet af støtteordningen for forbrug af olivenolie.

Den Hellenske Republik har med det første annullationsanbringende anført, at der i ingen af de 13 undersøgte tilfælde foreligger en gyldig hjemmel for at pålægge korrektionen, eftersom Kommissionen har foretaget en urigtig fortolkning og anvendelse af artikel 31, stk. 1, og artikel 32, stk. 8, i forordning (EF) nr. 1290/2005 (1). Sagsøgeren har ligeledes anført, at Kommissionen har begået en klar væsentlig fejl og foretaget en fejlvurdering af de faktiske omstændigheder vedrørende de kompetente hellenske myndigheders handlinger, samt at den anfægtede beslutnings begrundelse, som er støttet på en urigtig forudsætning om, at fristen på fire år, regnet fra den første konstatering af en uregelmæssighed, var udløbet, uden at tilbagesøgningsproceduren eller en gyldig tilbagesøgningsprocedure var indledt, ikke opfylder kravene i artikel 253 EF, fordi den er mangelfuld og ubestemt, og Grækenlands argumenter ikke er blevet gendrevet under de bilaterale høringer og under proceduren for tvistbilæggelsesorganet.

Med det andet annullationsanbringende har sagsøgeren anført, at Kommissionen i fire tilfælde med urette ikke har anvendt artikel 32, stk. 5, litra e), og artikel 32, stk. 6, litra a) og b), i forordning nr. 1290/05, men i stedet artikel 32, stk. 1 og 8, i fire tilfælde, hvorved den pågældende udgift er pålagt sagsøgeren i stedet for EUGFL.

Med det tredje annullationsanbringende har sagsøgeren anført, at ordlyden af artikel 32 i forordning (EF) nr. 1290/05, som fastsætter en årlig frist for iværksættelsen af de administrative og retslige procedurer i henhold til national lovgivning for at foretage tilbagesøgningen, som løber fra den første retslige eller administrative rapport, udelukkende vedrører uregelmæssigheder, der finder sted efter ikrafttrædelsen af den pågældende forordning og ikke kan vedrøre uregelmæssigheder, der er konstateret ti år tidligere, hvor andre bestemmelser, som ikke foreskrev en lignende frist, men derimod krævede overholdelse af en rimelig for kontrollen, fandt anvendelse.

Med det fjerde annullationsanbringende har sagsøgeren anført, at Kommissionens urimelige krav om at pålægge sagsøgeren de pågældende beløb, efter at der er forløbet 15-20 år fra den ulovlige adfærd, er forældet som følge af procedurens urimeligt lange varighed, og at der ellers foreligger en tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet.

Endelig har sagsøgeren med det femte annullationsanbringende påberåbt sig den omstændighed, at der ikke foreligger en uregelmæssighed i henhold til artikel 32, stk. 3, 4, 6 og 8-13, at tilbagesøgningen under alle omstændigheder er omfattet af 24 måneders-reglen, i medfør af artikel 31, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1290/2005, samt at pålæggelsen af de tilsvarende beløb for en periode, der langt overskrider 24 måneder fra meddelelsen af kontrolresultaterne, er behæftet med en mangel og skal annulleres.

(1) Berigtigelse til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21.6.2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (EUT L 209, s. 1).

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/44

Sag anlagt den 27. april 2009 — Biofrescos — Comércio de Produtos Alimentares, Lda mod Kommissionen

(Sag T-159/09)

2009/C 153/86

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Biofrescos — Comércio de Produtos Alimentares, Lda (Linda-a-Velha, Portugal) (ved advogado A. Magalhães e Menezes)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens beslutning C(2009) 72 endelig udg. af 16. januar 2009 om afslag på sagsøgerens ansøgning vedrørende godtgørelse af importafgifter med et beløb på 41 271,09 EUR og om efteropkrævning af importafgifter annulleres.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren importerede fra september 2003 til februar 2005 flere partier frosne rejer fra Indonesien og ansøgte om godtgørelse af importafgifter i henhold til artikel 220, stk. 2, litra b), artikel 236 og artikel 239, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (1).

Sagsøgeren gør gældende, at Kommissionen i hvert fald har overtrådt de nævnte bestemmelser og påberåber sig til støtte herfor: For det første at Kommissionen har undladt at fremkomme med bemærkninger til sagsøgerens argumenter fremsat i ansøgningen om godtgørelse af importafgifter. For det andet er Kommissionens begrundelse utilstrækkelig, fejlbehæftet og uforståelig. For det tredje har Kommissionen fejlfortolket fejlen begået af de indonesiske myndigheder. For det fjerde og sluttelig har Kommissionen anset omstændigheder for bevist, som ikke er det, og for hvilke bevisbyrden påhvilede de myndigheder, der deltog i sagen, og under ingen omstændigheder sagsøgeren.

(1) EFT L 97, s. 38.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/44

Sag anlagt den 21. april 2009 — Ilink Kommunikationssysteme mod KHIM (ilink)

(Sag T-161/09)

2009/C 153/87

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Ilink Kommunikationssysteme GmbH (Berlin, Tyskland) (ved Rechtsanwalt B. Schütze)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 5. februar 2009 af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1849/207-4) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »ilink« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16, 38 og 42

Undersøgerens afgørelse: Delvist afslag på ansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/44

Sag anlagt den 3. april 2009 — Kitou mod Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

(Sag T-164/09)

2009/C 153/88

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Erasmia Kitou (Bruxelles, Belgien) (ved avocat S. Pappas)

Sagsøgt: Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

Sagsøgerens påstande

—	Det fastslås, at forordning nr. 1049/2001/EF er uanvendelig.

—	Subsidiært fastslås, at der er begået en retlig fejl ved anvendelsen af forordning nr. 1049/2001/EF, sammenholdt med forordning nr. 45/2001/EF.

—	Som følge heraf annulleres Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelses afgørelse nr. 2008-0600.

—	Det fastslås, at begæringen om aktindsigt i dokumentet ikke overholder de betingelser, der er opstillet i forordning nr. 45/2001/EF.

—	Sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af den afgørelse, der blev truffet af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, hvorved denne fastslog, at offentliggørelsen under en national domstolsprocedure af visse oplysninger om sagsøgerens karriere ved Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, ikke var i strid med forordning nr. 45/2001 (1) og 1049/2001 (2).

Til støtte for sin sag har sagsøgeren fremført følgende:

—	Den anfægtede afgørelse er ugrundet, da den er støttet på forordning nr. 1049/2001, der ikke finder anvendelse i dette tilfælde, idet begæringen om aktindsigt ikke vedrører et dokument i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i forordning nr. 1049/2001, men udelukkende en personlig oplysning.

—

Selv om det antages, at forordning nr. 1049/2001, sammenholdt med forordning nr. 45/2001, i dette tilfælde fandt anvendelse, har sagsøgte anvendt disse fejlagtigt ved at fastslå, at de betingelser, der er opstillet i forordning nr. 45/2001 vedrørende behandling af personoplysninger, kun finder anvendelse, hvis den undtagelse, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1049/2001 vedrørende aktindsigt, finder anvendelse.

—	Sagsøgte har tilsidesat bestemmelserne i forordning nr. 45/2001, da begæringen om aktindsigt ikke vedrører et dokument og ikke er baseret på nogen af de betingelser for lovlig behandling af personoplysninger, der er fastsat i artikel 5 i forordning nr. 45/2001.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18.12.2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT 2001 L 8, s. 1).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145, s. 43).

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/45

Sag anlagt den 24. april 2009 — Shanghai Biaowu High-Tensile Fastener og Shanghai Prime Machinery mod Rådet

(Sag T-170/09)

2009/C 153/89

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Shanghai Biaowu High-Tensile Fastener (Shanghai, Kina) og Shanghai Prime Machinery (Shanghai, Kina) (ved lawyers K. Adamantopoulos og Y. Melin)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgernes påstande

—

Annullation af Rådets forordning (EF) nr. 91/2009 af 26. januar 2009 om indførelse af en endelig antidumpingtold på import af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern og stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina for så vidt, at

—	tre måneders grænsen for endelig konklusion vedrørende markedsøkonomisk behandling ikke blev overholdt i strid med artikel 2, stk. 7, litra c), andet afsnit;

—	Rådet urimeligt afviser sagsøgernes anmodning om markedsøkonomisk behandling i strid med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), første led, første punktum;

—	Rådet urimeligt afviser sagsøgernes anmodning om markedsøkonomisk behandling i strid med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), første led, andet punktum;

—	Rådets vurderinger bygger på ufuldstændige oplysninger i strid med forpligtigelsen til omhyggeligt og upartisk at undersøge alle forhold i hver enkelt sag i overensstemmelse med de garantier, som fællesskabsretten giver med hensyn til administrative procedurer;

—	Rådet pålægger eksporterende producenter, der søger om markedsøkonomisk behandling, en bevisbyrde, der er uforenelig med fællesskabsrettens almindelige principper, særligt princippet om god forvaltningsskik;

—	Rådet tilsidesætter artikel 1, stk. 1 og 2, artikel 3, stk. 1, artikel 5 og 6, artikel 8 og artikel 10, stk. 1, artikel 11 og 15 i grundforordningen om beskyttelse mod subsidieret udførsel, idet Rådet anvender afvisningen af markedsøkonomisk behandling for at foretage en udligning af subsidier;

—	Rådet undlader at justere en forskel, der påvist påvirker prisers sammenlignelighed i strid med grundforordningens artikel 2, stk. 10,

—	Rådet undlader at begrunde opretholdelsen af afvisningen af markedsøkonomisk behandling i strid med artikel 253 EF;

—	Rådets vurderinger var baseret på en procedure i strid med sagsøgernes grundlæggende ret til forsvar, hvilket forhindrer sagsøgerne i effektivt at anfægte vurderinger, der er væsentlige for beregningen af afgifterne og resultatet af undersøgelsen; og

—	Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har nedlagt påstand om, at den anfægtede forordning anvendes af følgende grunde:

Vedrørende det første punkt i deres påstande har sagsøgerne anført, at grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), andet afsnit er blevet tilsidesat eftersom beslutningen om markedsøkonomisk behandling (»MET«) blev endelig efter den i denne artikel fastsatte tre måneders tidsgrænse, og efter Kommissionen havde alle væsentlige oplysninger til at beregne sagsøgernes dumpingmargen.

Vedrørende det andet punkt i deres påstand har sagsøgerne anført, at den anfægtede forordning er i strid med artikel 2, stk. 7, litra c), første led, idet Rådet afviste sagsøgeres anmodning om MET, selv om sagsøgerne havde påvist, at de træffer deres forretningsbeslutninger alene som reaktion på markedssignaler uden nogen form for statslig indgriben. Efter sagsøgernes opfattelse kunne den anfægtede forordning ikke påvise nogen omstændighed, der kunne tyde på statslig indgriben før, under eller efter undersøgelsesperioden. Sagsøgerne gør endvidere gældende vedrørende det tredje punkt i deres påstand, at den anfægtede forordning er i strid med artikel 2, stk. 7, litra c), første led, idet Rådet afviste sagsøgernes anmodning om MET, efter at sagsøgerne havde løftet deres bevisbyrde og påvist, at udgifter til de vigtigste råmaterialer afspejler markedsværdier.

Vedrørende det fjerde punkt i deres påstand gør sagsøgerne gældende, at sagens fakta ikke er blevet omhyggeligt og upartisk undersøgt. Nærmere bestemt var konklusionen om, at varepriser i Kina var fordrejede på grund af subsidiering, hvilket blev brugt som grundlag for at antage, at sagsøgerne ikke købte råvarer til markedsværdi, baseret på ufuldstændige oplysninger, og Kommissionen foretog ikke en korrekt vurdering af bevismaterialet vedrørende stålsektoren i Kina.

Vedrørende det femte punkt i deres påstand har sagsøgerne anført, at den anfægtede forordning er i strid med almindelige principper i EF-retten og særligt princippet om god forvaltningsskik, som også er fastsat i artikel 41 i charteret om grundlæggende rettigheder, idet en urimelig bevisbyrde blev pålagt dem for at påvise, at markedsøkonomiske principper er fremherskende som påkrævet i artikel 2, stk. 7, litra b).

Vedrørende det sjette punkt i deres påstand gør sagsøgerne gældende at den anfægtede forordning er i strid med grundforordningen om beskyttelse mod subsidieret udførsel, idet Rådet angiveligt anvendte afslag på MET afslag i en antidumpingsundersøgelse til at kompensere for subsidier, som falder under anvendelsesområdet af grundforordningen om beskyttelse mod subsidieret udførsel efter grundig undersøgelse.

Vedrørende deres ottende påstand hævder sagsøgerne, at der ikke er hjemmel til at nægte at justere til den normale værdi baseret på det argument, at priser på råvarer er fordrejede, i modsætning til begrundelsen givet af EU’s institutioner i afvisningen af sagsøgernes anmodning om justering i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra k).

Vedrørende det niende punkt i deres påstand har sagsøgerne hævdet, at i dokumentet med de endelige konklusioner, hvor indførelse af endelige foranstaltninger foreslås, omformulerede og gentog Kommissionen simpelthen det samme argument, som blev anvendt i det endelige MET dokument uden at analysere det fremlagte bevis og uden at begrunde afvisningen. Endvidere har sagsøgerne nedlagt påstand om, at den anfægtede forordning ikke giver nogle grunde til at stadfæste afvisningen af beviset fremlagt af sagsøgerne.

Endelig vedrørende det sidste punkt i deres påstand har sagsøgerne anført, at deres ret til forsvar blev tilsidesat, idet de hindredes i at få adgang til væsentlige oplysninger vedrørende beregningen af normalværdien og dumpingmargener.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/46

Sag anlagt den 24. april 2009 — Gem-Year og Jinn-Well Auto-Parts (Zhejiang) mod Rådet

(Sag T-172/09)

2009/C 153/90

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Gem-Year Industry Co. Ltd og Jinn-Well Auto-Parts (Zhejiang) Co. Ltd (ved lawyers K. Adamantopoulos og Y. Melin)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgernes påstande

—

—	Rådet anlagde et åbenbart urigtigt skøn med hensyn til de faktiske omstændigheder for at fastslå, at de klagende EF-producenter havde søgsmålskompetence i strid med grundforordningens artikel 5, stk. 1 og 4;

—	Rådet tilsidesatte grundforordningens artikel 1, stk. 1, 2 og 4, artikel 2, stk. 8, og artikel 5, stk. 2 og 10, ved at indføre antidumpingtold på flere forskellige produkter;

—	Rådet tilsidesatte grundforordningens artikel 3, stk. 3 og 4, for så vidt, som Rådet fastslår, at EF-erhvervsgrenen havde lidt væsentlig skade på grundlag af et åbenbart urigtigt skøn med hensyn til sagens faktiske omstændigheder;

—	Rådet afviser urimeligt de kinesiske eksporterende producenters anmodninger om markedsøkonomisk behandling i strid med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), 1. led, andet punktum;

—

Rådet tilsidesætter artikel 2, stk. 7, litra c), som fortolket i overensstemmelse med WTO-aftalen og afsnit 15 i protokollen om Kinas tiltrædelse af WTO, idet Rådet afviste anmodningen om markedsøkonomisk behandling af producenter af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer på baggrund af forholdene i en anden industrisektor;

—	Rådets vurderinger bygger på ufuldstændige oplysninger i strid med forpligtigelsen til omhyggeligt og upartisk at undersøge alle forhold i hver enkelt sag i overensstemmelse med de garantier, som fællesskabsretten giver med hensyn til administrative procedurer;

—	Rådet tilsidesætter artikel 1, stk. 1 og 2, artikel 2, artikel 3, stk. 1, artikel 5, 6 og 8, artikel 10, stk. 1, artikel 11 og 15 i grundforordningen om beskyttelse mod subsidieret udførsel, idet Rådet anvender afvisningen af markedsøkonomisk behandling for at foretage en udligning af subsidier;

—	Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med deres søgsmål har sagsøgerne nedlagt påstand om annullation af forordning (EF) nr. 91/2009 af 26. januar 2009 om indførelse af en endelig antidumpingtold på import af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern og stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (1) på grundlag af følgende:

Sagsøgerne har anført, at Rådet foretog et åbenbart urigtigt skøn af de faktiske omstændigheder i sagen for at fastslå, at klagerne havde søgsmålskompetence i henhold til grundforordningens (2) artikel 5, stk. 1 og 4, da Rådet angiveligt skulle have taget fejlmargenen i de statistikker, som det anvendte for at beregne den samlede fællesskabsproduktion i betragtning, og skulle have korrigeret tallet i overensstemmelse hermed. Endvidere har sagsøgerne nedlagt påstand om, at den anfægtede forordning tilsidesætter grundforordningens artikel 1, stk. 1, 2 og 4, artikel 2, stk. 8, artikel 5, stk. 2 og 10, i ved at indføre antidumpingtold på flere forskellige produkter, når en antidumpingundersøgelse kun kan omfatte et enkelt produkt. Yderligere gør sagsøgerne gældende, at Rådet foretog et åbenbart urigtigt skøn af sagens faktiske omstændigheder og tilsidesatte grundforordningens artikel 3, stk. 3 og 4 i, da Rådet i betragtning 161 til den anfægtede forordning konkluderende, at EF-erhvervsgrenen havde lidt væsentlig skade, idet denne konklusion alene er baseret på en negativ indikator for skade, på en selvmodsigende konstatering og på flere spekulative vurderinger.

Sagsøgerne hævder tillige, at den anfægtede forordning er i strid med artikel 2, stk. 7, litra c), første led, andet punktum, i idet Rådet afviste anmodningen om markedsøkonomisk behandling af kinesiske eksporterende producenter på det grundlag, at deres udgifter til de vigtigste råvarer ikke afspejlede en international, ikke-fordrejet markedspris, mens denne bestemmelse alene kræver, at virksomheder, der anmoder om markedsøkonomisk behandling, viser, at de køber deres vigtigste råvarer til markedspris.

Endvidere er det gjort gældende, at den anfægtede forordning er i strid med artikel 2, stk. 7, litra c), fortolket i overensstemmelse med WTO-aftalen og afsnit 15 i protokollen om Kinas tiltrædelse af WTO, idet den afviste anmodningen om markedsøkonomisk behandling af producenter af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer på baggrund af forholdene i en anden industrisektor. Sagsøgerne gør desuden gældende, at den anfægtede forordnings vurderinger bygger på ufuldstændige oplysninger i strid med forpligtigelsen til omhyggeligt og upartisk at undersøge alle forhold i hver enkelt sag i overensstemmelse med de garantier, som fællesskabsretten giver med hensyn til administrative procedurer.

Endelig har sagsøgerne nedlagt påstand om, at den anfægtede forordning er i strid med artikel 1, stk. 1 og 2, artikel 2 og artikel 3, stk. 1, i grundforordningen om beskyttelse mod subsidieret udførsel (3), idet den ikke fastsatte, hvorvidt subsidier opnået i antidumpingundersøgelsesperioden udgør subsidier som defineret i de nævnte artikler; med andre ord at et finansielt bidrag fandt sted, var specifikt, medførte en fordel, og at EF-erhvervsgrenen led skade på grund af det. Ifølge sagsøgerne har Kommissionen ligeledes aldrig, i medfør af artikel 8 i grundforordningen om beskyttelse mod subsidieret udførsel, analyseret den skade eller beregnet den fordel tildelt modtageren som fastsat i nævnte forordnings artikel 5 og 6. Sagsøgerne har i tillæg hertil anført, at Kommissionen ikke fulgte proceduren fastsat i artikel 10, stk. 1, og artikel 11 eller på baggrund af fakta påviste, at der er tale om udligningsberettigede subsidier og skade forvoldt som følge deraf, som det kræves i artikel 15 i grundforordningen om beskyttelse mod subsidieret udførsel, idet den anvender afvisning af markedsøkonomisk behandling med henblik på at foretage en udligning af subsidier.

(1) EUT 2009 L 29, s. 1.

(2) Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22.12.1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EFT 1996 L 56, s. 1), som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 2117/2005 (EUT 2005 L 340, s. 17)

(3) Rådets forordning (EF) nr. 2026/97 af 6.10.1997 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EFT L 288, s. 1).

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/48

Sag anlagt den 27. april 2009 — Complejo Agrícola mod Kommissionen

(Sag T-174/09)

2009/C 153/91

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Complejo Agrícola, SA (Madrid, Spanien) (ved abogados A. Menéndez Menéndez og G. Yanguas Montero)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Sagen antages til realitetsbehandling.

—

Artikel 1 sammenholdt med bilag 1 til Kommissionens beslutning 2009/95/EF af 12. december 2008 (1) annulleres delvist, for så vidt som lokaliteten »Acebuchales de la Campiña Sur de Cádiz«, kodenummer ES 6120015, i beslutningen udpeges til »lokalitet af fællesskabsbetydning« (herefter »LFB Acebuchales«, og COMPLEJO AGRÍCOLAs ejendomsret genoprettes fuldt ud for så vidt angår landbrugsjorden, som ikke har den fornødne økologiske værdi til at kunne udpeges til lokalitet af fællesskabsbetydning.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den beslutning, der anfægtes i denne sag, stadfæster anden ajourførte liste over lokaliteter af fællesskabsbetydning i det mediterrane biogeografiske område i henhold til artikel 4, stk. 2, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (2). Blandt de lokaliteter af fællesskabsbetydning, der er udpeget og opretholdt i den anfægtede beslutning, figurerer LFB Acebuchales med et areal på 26 475,31 hektarer og følgende koordinater: længde 5° 57′ 4″ W og bredde 36° 24′ 2″.

I medfør af den anfægtede beslutning er et areal på 1 759 hektarer af en landbrugsbedrift ejet af sagsøgeren (herefter »landbrugsbedriften«) blevet indlemmet i LFB Acebuchales. Efter udpegelsen af LFB Acebuchales er dette jordareal automatisk blevet underlagt de retlige beskyttelsesforanstaltninger, der er fastsat i artikel 6, stk. 2, 3 og 4, i direktiv 92/43. Disse retlige beskyttelsesforanstaltninger begrænser sagsøgerens mulighed for at anvende og udnytte den del af landbrugsbedriften, der er indlemmet i LFB Acebuchales.

Til støtte for sine påstande har sagsøgeren fremført følgende:

—

Kommissionen har ved fastlæggelsen af omkredsen af LFB Acebuchales, som inkluderer sagsøgerens landbrugsbedrift, begået en fejl som følge af en urigtig anvendelse af de kriterier, der er fastsat i bilag I, II og III til direktiv 92/43.

Som påvist ved den miljøvurdering, der er udarbejdet af den rådgivende virksomhed på miljøområdet Istmo, opfylder ' 94, 877 af den 1 759 hektar store landbrugsbedrift ikke de ved direktiv 92/43 fastsatte kriterier for fornøden økologisk værdi for at kunne udgøre en lokalitet af fællesskabsbetydning. Som følge af Kommissionens urigtige anvendelse af kriterierne i bilag III til direktiv 92/43 er store dele af sagsøgerens jordareal, som mangler fornøden økologisk værdi, udpeget til lokalitet af fællesskabsbetydning, hvilket bl.a. indebærer en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og af princippet om fællesskabsrettens lovlighed.

—	Heraf følger en uberettiget og uforholdsmæssig begrænsning af sagsøgerens mulighed for at anvende og udnytte den pågældende del af landbrugsbedriften, der er indlemmet i LFB Acebuchales og mangler fornøden økologisk værdi, i strid med sagsøgerens ejendomsret.

—	Sagsøgeren har ikke haft lejlighed til at deltage i udpegelsen af LFB Acebuchales og er ikke engang blevet informeret om dens eksistens før offentliggørelsen af den anfægtede beslutning, hvilket er i strid med princippet om retten til at blive hørt og retssikkerhedsprincippet.

(1) Kommissionens beslutning af 12.12.2008 om vedtagelse af en anden liste over lokaliteter af fællesskabsbetydning i det mediterrane biogeografiske område i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF (meddelt under nummer K (2008) 8049) (EUT L 43, s 393).

(2) EFT L 206, s. 7.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/48

Sag anlagt den 6. maj 2009 — Government of Gibraltar mod Kommissionen

(Sag T-176/09)

2009/C 153/92

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Government of Gibraltar (ved D. Vaughan, QC og barrister M. Llamas)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Beslutning 2009/95/EF annulleres, i det omfang det i beslutningen er angivet, at ES6120032 omfatter britisk gibraltarisk søterritorium og dele af det åbne havområde.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgerens advokatudgifter og øvrige omkostninger i forbindelse med sagen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ved søgsmålet har sagsøgeren nedlagt påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning 2009/95/EF af 12. december 2008 om vedtagelse af anden ajourførte liste over lokaliteter af fællesskabsbetydning i det mediterrane biogeografiske område i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF (meddelt under nummer K(2008) 8049) (1), for så vidt som det i beslutningen er angivet, at lokaliteten ES6120032 »Estrecho oriental« omfatter gibraltarisk søterritorium (både inden for og uden for UKGIB0002) og dele af det åbne havområde.

Sagsøgeren har fremført følgende søgsmålsgrunde til støtte for sine påstande.

For det første har sagsøgeren anført, at den anfægtede beslutning er i strid med EF-traktaten, idet:

—	Kommissionen har gjort sig skyldig i en åbenbar retsvildfarelse ved i strid med artikel 299 EF at angive, at én medlemsstats område, britisk gibraltarisk søterritorium, tilhører en anden medlemsstat, Spanien.

—

Beslutningen blev truffet i strid med artikel 3, stk. 2, og artikel 4, stk. 1, i direktiv 92/43/EØF (2) samt i åbenbar strid med direktivets systematik, idet store dele af lokaliteten ES6120032, som ikke er spansk territorium, men tilhører en anden medlemsstat, deri udpeges til »lokalitet af fællesskabsbetydning«, ligesom beslutningen er i åbenbar strid med samme direktivs artikel 2, for så vidt angår dele af det åbne havområde, som ikke henhører under medlemsstaternes europæiske territorium, og som ikke henhører under Kongeriget Spaniens jurisdiktion eller suverænitet.

—

Beslutningen er behæftet med en retlig fejl, da dele af lokaliteten ES6120032 — som henhører under spansk jurisdiktion, men overlapper UKGIB0002, som henhører under Det Forenede Kongeriges suverænitet — deri udpeges til »lokalitet af fællesskabsbetydning« og underlægges forpligtelser i henhold til direktivet, hvorved to forskellige juridiske, strafferetlige, forvaltningsmæssige og tilsynsordninger angiveligt finder anvendelse på den samme lokalitet.

—

Beslutningen blev truffet i strid med artikel 300, stk. 7, EF og bestemmelser i Del XII i de Forenede Nationers havretskonvention fra 1982 (UNICLOS), Barcelonakonventionen af 1976 om beskyttelse af Middelhavet og protokollen fra 1995 til denne konvention, da Kongeriget Spanien ifølge beslutningen pålægges at opfylde de samme miljøkrav med hensyn til den del af britisk gibraltarisk søterritorium, der er henført til ES6120032, som Det Forenede Kongerige/Gibraltar skal opfylde for så vidt angår det samme område.

For det andet har sagsøgeren gjort gældende, at den anfægtede beslutning blev truffet på grundlag af åbenbart urigtige faktiske omstændigheder, hvilket førte til Kommissionens urigtige retsanvendelse og overtrædelse af EF-traktaten, eftersom beslutningen er baseret på urigtige og misvisende oplysninger.

For det tredje hævder sagsøgeren, at den anfægtede beslutning blev truffet i strid med retssikkerhedsprincippet, eftersom det naturligt følger af den overlappende udpegelse af lokaliteter, at to retssystemer (de retsforskrifter, hvorved direktiv 92/43/EØF er gennemført i gibraltarisk og spansk ret) skal finde anvendelse på det samme område til opfyldelse af samme formål.

Subsidiært har sagsøgeren gjort gældende, at den anfægtede beslutning blev truffet i strid med principperne fastsat i artikel 2, 3, 89 og 137, stk. 1, i UNICLOS i forhold til international sædvaneret. Mest subsidiært har sagsøgeren anført, at beslutningen — for så vidt som det deri angives, at ES6120032 omfatter britisk gibraltarisk søterritorium — er i strid med princippet i international sædvaneret, hvorefter søterritoriet som minimum omfatter tre sømil.

(1) EUT L 43, s. 393).

(2) Rådets direktiv 92/43/EØF af 21.5.1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EFT L 206, s. 7.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/49

Sag anlagt den 11. maj 2009 — Spa Monopole mod KHIM — Club de Golf Peralada (WINE SPA)

(Sag T-183/09)

2009/C 153/93

Stævningen er affattet på: engelsk

Parter

Sagsøger: Spa Monopole, compagnie fermière de spa SA/NV (Spa, Belgien) (ved lawyers L. De Brouwer, E. Cornu og O. Klimis)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Club de Golf Peralada, SA (Barcelona, Spanien)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 2. marts 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (forenede sager R 1231/2005-4 og R 1250/2005-4) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Club de Golf Peralada, SA

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »WINE SPA« for varer og tjenesteydelser i klasse 3, 5, 16, 24, 25 og 42

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Spa Monopole, compagnie fermière de spa SA/NV

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Adskillige nationale, internationale og EF-varemærkeregistreringer af varemærket »SPA« for varer og tjenesteydelser i henholdsvis klasse 3, 32 og 42; det i Beneluxlandene og internationalt registrerede varemærke »LES THERMES DE SPA« for varer og tjenesteydelser i klasse 3 og 42; tysk varemærkeregistrering af varemærket »SPA MONOPOLE S.A., SPA« for varer i klasse 3; det i Belgien beskyttede selskabsnavn S.A. SPA Monopole, Compagnie fermière de Spa SA, forkortet S.A. Spa Monopole N.V., aktieselskab; den i Belgien beskyttede handelsbetegnelse Les Thermes de Spa, Place Royale 2, 4900 Spa, Belgien

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Delvist medhold i indsigelsen

Appelkammerets afgørelse: Delvis annullation af Indsigelsesafdelingens afgørelse og forkastelse af indsigelsen i dens helhed

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 75, andet punktum, og artikel 76, stk. 1, andet led, i Rådets forordning nr. 207/2009 (1), da appelkammerets afgørelse blev truffet i strid med princippet om ret til retfærdig rettergang og i strid med kontradiktionsprincippet; tilsidesættelse af artikel 8, stk. 5, i Rådets forordning nr. 207/2009, da appelkammeret anlagde sin vurdering af, om det ældre varemærke »SPA« har fornødent særpræg, på urigtige og ikke godtgjorte faktiske omstændigheder og ikke fastslog, at der er lighed mellem omtvistede varemærker og de varer, som varemærkerne er registreret for, eller for hvilke der er ansøgt om registrering. Endelig undersøgte appelkammeret ikke, om brugen af det omtvistede EF-varemærke kan udnytte eller skade det ældre varemærke »SPA«'s særpræg eller renommé på utilbørlig vis og derved tilsidesætte artikel 8, stk. 5, i Rådets forordning nr. 207/2009.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker, EUT L 78, s. 1.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/51

Sag anlagt den 27. marts 2009 — B mod Parlamentet

(Sag F-26/09)

2009/C 153/98

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: B (Bruxelles, Belgien) (ved avocat E. Boigelot)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Parlamentet tilpligtes at betale sagsøgeren 12 000 EUR for den skade, som hun har lidt dels som følge af psykisk og faglig chikane, dels fordi der ikke er foretaget nogen intern administrativ undersøgelse ved et uafhængigt organ.

Sagsøgerens påstande

—

Parlamentet tilpligtes at betale sagsøgeren 12 000 EUR for den skade (ikke-økonomisk skade, skade på hendes politiske omdømme og karrieremuligheder, skade på hendes værdighed og helbred), som hun har lidt dels som følge af psykisk og faglig chikane i ansættelsesperioden, dels fordi der ikke er foretaget nogen intern administrativ undersøgelse ved et uafhængigt organ.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/51

Sag anlagt den 7. april 2009 — Časta mod Kommissionen

(Sag F-40/09)

2009/C 153/99

Processprog: tjekkisk

Parter

Sagsøger: Radek Časta (Bruxelles, Belgien) (ved avocat L. Tahotná)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Dels påstand om annullation af EPSO’s afgørelse om ikke at give sagsøgeren adgang til de mundtlige prøver ved udvælgelsesprøve EPSO/AD/107/07-LAW som følge af sagsøgerens manglende opfyldelse af kravet om tre års erhvervserfaring hidrørende fra en overordnet lederstilling. Dels en påstand om, at Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb i erstatning for det tab og den ikke-økonomiske skade, han har lidt.

Sagsøgerens påstande

—	Ansættelsesmyndighedens afgørelse nr. R/45715/08 af 22. december 2008 annulleres.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb på 20 000 EUR i erstatning for økonomisk og ikke-økonomisk skade med tillæg af morarenter fra den 9. juni 2008, og indtil 14 dage, efter at dommen har fået retskraft.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/52

Sag anlagt den 7. maj 2009 — Fries Guggenheim mod CEDEFOP

(Sag F-47/09)

2009/C 153/101

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Eric Mathias Fries Guggenheim (Liège, Belgien) (ved avocat L. Lucas)

Sagsøgt: Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (CEDEFOP)

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af CEDEFOP’s afgørelse om ikke at forlænge sagsøgerens kontrakt som midlertidig ansat, og såfremt han ikke genindsættes i tjenesten, tilpligtes CEDEFOP at betale ham erstatning for den ikke-økonomiske skade, han har lidt.

Sagsøgerens påstande

—	CEDEFOP’s afgørelse af 7. juli 2008 om ikke at forlænge sagsøgerens kontrakt, hvorved det bekræftes, at hans ansættelse ophører pr. 15. oktober 2008, annulleres.

—	Om fornødent annulleres CEDEFOP’s afgørelse af 18. juli 2008, hvorved den første afgørelse stadfæstes, som følge af sagsøgerens skrivelse af 9. juli 2008 og dennes møde med personaleudvalget den 17. juli 2008.

—	CEDEFOP tilpligtes at betale sagsøgeren, såfremt han ikke genindsættes i tjenesten, en erstatning for den ikke-økonomiske skade, han har lidt, efter Personalerettens skøn.

—	Sagsøgeren gives adgang til, såfremt han finder det fornødent, at opgøre skaden på hans karriere, og CEDEFOP tilpligtes i givet fald at betale en erstatning for denne skade, såfremt han ikke genindsættes i karrieren, efter Personalerettens skøn.

—	CEDEFOP tilpligtes at betale sagens omkostninger.

4.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/53

Berigtigelse til meddelelse til Tidende i sag T-126/09

( Den Europæiske Unions Tidende C 129 af 6. juni 2009, s. 18 )

2009/C 153/102

Meddelelsen i Tidende i sag T-126/09, Italien mod Kommissionen og EPSO affattes således:

»Sag anlagt den 24. marts 2009 — Italien mod Kommissionen og EPSO

(Sag T-126/09)

2009/C 129/31

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Den Italienske Republik (ved avvocato dello Stato P. Gentili)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO)

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af meddelelserne om udvælgesprøve (AD5) EPSO/AD/144/09 (folkesundhed), EPSO/AD/145/09 (levnedsmiddelhygiejne — politik og lovgivning) EPSO/AD/146/09 (levnedsmiddelhygiejne — inspektion, kontrol og bedømmelse) vedrørende ansættelse af henholdsvis 35, 40 og 55 fuldmægtige (AD 5) med bulgarsk, cypriotisk, estisk, ungarsk, lettisk, litauisk, maltesisk, polsk, rumænsk, slovakisk, slovensk og tjekkisk statsborgerskab indenfor folkesundhed.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Anbringenderne og de væsentligste argumenter er identiske med de tilsvarende i sag T-166/07, Italien mod Kommissionen.«

		ISSN 1725-2393 doi:10.3000/17252393.C_2009.153.dan
Den Europæiske Unions Tidende		C 153

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	52. årgang 4. juli 2009

Informationsnummer	Indhold	Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER
	Domstolen
2009/C 153/01	Domstolens seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions TidendeEUT C 141 af 20.6.2009	1

	Retten i Første Instans
2009/C 153/02	Udpegelse af den dommer, der afløser Rettens præsident som den dommer, der behandler sager om foreløbige forholdsregler	2

2009/C 153/03	Appelafdelingen	2

2009/C 153/04	Kriterier for fordeling af sager til afdelingerne	2

	Berigtigelser
2009/C 153/02	Berigtigelse til meddelelse til Tidende i sag T-126/09 (EUT C 129 af 6.6.2009, s. 18)	53