13.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/1

—

under henvisning til Kommissionens meddelelse om Kommissionens arbejdsprogram for 2012 »En ny begyndelse i Europa« (1)

—

under henvisning til Regionsudvalgets resolution af 15. december 2011 om Regionsudvalgets prioriteter for 2012 på grundlag af Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram (2)

—

under henvisning til Regionsudvalgets resolution af 16. februar 2012 til Det Europæiske Råds forårstopmøde 2012 om udkastet til traktat om stabilitet, koordinering og styring i den økonomiske og monetære union (3)

—

under henvisning til den eksisterende samarbejdsprotokol mellem Kommissionen og Regionsudvalget, der blev undertegnet den 16. februar 2012

1.

er overbevist om, at der i Den Europæiske Union, som står over for enorme udfordringer i forbindelse med håndteringen af den vedvarende finansielle, økonomiske, sociale og politiske krise, er et presserende behov for et ambitiøst arbejdsprogram for 2013 fra Kommissionen, som fremmer bæredygtig vækst, jobskabelse og livskvalitet i Europa, og som bidrager til at genskabe borgernes tillid til den europæiske integrationsproces;

2.

mener, at genopretningen skal baseres på to lige vigtige elementer af strukturreformer: relanceret vækst og sikring af budgetdisciplin;

3.

støtter en øget økonomisk integration og en bedre samordning af politiske prioriteter, indtægter og udgifter mellem alle myndighedsniveauer, samtidig med at de nationale, regionale og lokale myndigheders uafhængighed og beføjelser respekteres. Med udgangspunkt i principperne om nærhed og flerniveaustyring afviser Regionsudvalget enhver implicit eller eksplicit renationalisering eller centralisering af politikker;

4.

anmoder Kommissionen om at modstå forsøg på at anvende mellemstatslige aftaler til at forbigå EU's demokratiske procedurer, som vedtaget i traktaterne, uden at gribe ind i det forstærkede samarbejde, som forudses i Lissabontraktaten;

5.

minder om, at udvalgets holdning (4) er, at en tidlig vedtagelse af den næste flerårige finansielle ramme (FFR) for perioden 2014-2020 ultimo 2012 vil være et vigtigt signal om, at EU er i stand til at imødegå globale udfordringer med en selvstændig strategi for vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne, og en forudsætning for, at det kan garanteres, at samhørighedspolitikken fortsætter uden afbrydelser på operationelt plan;

6.

minder om, at EU-budgettet er et investeringsbudget, at forslag om besparelser i programmer, som indgår i EU's dagsorden for vækst, skal afvises, og at det er nødvendigt at skabe nye egne indtægter, navnlig med henblik på at erstatte de nationale bidrag til EU-budgettet;

7.

bekræfter, at de regionale og lokale myndigheder er fast besluttede på at medvirke til forenklingen af EU-støtten og revisionen af finansforordningen med det formål at reducere bureaukratiet, øge løftestangseffekten af de offentlige midler på EU-, nationalt og regionalt niveau samt sikre gennemsigtighed og ansvarlighed over for EU's skatteydere;

8.

er af den opfattelse, at Kommissionen bør fremlægge en analyse af følgevirkningerne af traktaten om stabilitet, koordinering og styring i Den Økonomiske og Monetære Union for de lokale og regionale myndigheder – og især – af spørgsmålet om, hvordan de lokale og regionale myndigheders skattemæssige selvstændighed bevares;

9.

støtter indsatsen for at sikre budgetdisciplin, navnlig med hensyn til at imødegå høje offentlige gældsniveauer, som udgør en alvorlig trussel mod solidariteten mellem generationerne. Tilstrækkelig kapacitet til de lokale og regionale myndigheder kan samtidig sikre vækst gennem hensigtsmæssige investeringer, f.eks. realisering af projekter, der er medfinansieret af EU-midler og offentlige indkøb;

10.

gentager sin opfordring til Kommissionen om at integrere EUF-traktatens artikel 9 om fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse og bekæmpelse af social udstødelse i alle sine forslag. Regionsudvalget opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremsætte afbalancerede henstillinger set i relation til det europæiske semester og tage højde for disse traktatmæssige forpligtelser i al lovgivning, der vedrører den finansielle og økonomiske krise;

11.

anmoder Kommissionen om at samarbejde med Regionsudvalget om udarbejdelsen af en akt om EU's administrative procedurer.

12.

understreger, at det europæiske semester bør bidrage til økonomisk vækst, finanspolitisk disciplin og imødegåelse af strukturelle udfordringer, men at Kommissionen og medlemsstaterne samtidig også skal foregribe og overvåge disse foranstaltningers konsekvenser for det lokale og regionale selvstyre;

13.

er i høj grad tilfreds med den nye »VÆKST- OG BESKÆFTIGELSESPAGT« som vedtaget af Det Europæiske Råd i juni 2012 og støtter »nødvendigheden af på alle forvaltningsniveauer i Den Europæiske Union at mobilisere alle løftestænger, instrumenter og politikker« med henblik på at opfylde målene med Europa 2020-strategien (5);

14.

støtter Kommissionens bestræbelser på at forbedre forvaltningsordningerne og navnlig partnerskabsprincippet i forbindelse med tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af de nationale reformprogrammer. Regionsudvalget opfordrer imidlertid Kommissionen til at inkludere en vurdering af disse aspekter i de enkelte landespecifikke henstillinger;

15.

minder om behovet for at inkludere resultatorienterede strukturer, såsom territoriale pagter, i de nationale reformprogrammer (6). Derudover bør der gives anerkendelse og støtte til initiativer, som styrker konkurrenceevne og innovation på lokalt og regionalt niveau, f.eks. den europæiske iværksætterregionspris;

16.

ser frem til et intensiveret samarbejde med Kommissionen under den politiske cyklus for Europa 2020 og anmoder om at blive inddraget i forberedelsen af den årlige vækstundersøgelse.

17.

foreslår, at Kommissionen regelmæssigt informerer om gennemførelsen af Europa 2020-flagskibsinitiativerne ved navnlig at rapportere om de lokale og regionale myndigheders inddragelse i gennemførelsen;

18.

anmoder om, at Kommissionen i forbindelse med midtvejsevalueringen af strategien i 2013 redegør for, hvordan den vil sikre en større inddragelse af de lokale og regionale myndigheder;

19.

opfordrer til, at enhver omfordeling af uudnyttede strukturfondsmidler til en ny dagsorden for vækst respekterer nærhedsprincippet og inddrager de lokale og regionale myndigheder;

20.

tilskynder Kommissionen til at arbejde videre med centrale udfordringer som ungdomsarbejdsløshed, beskæftigelse af arbejdstagere over 55 år og socialt dårligt stillede grupper og tage højde for lokale og regionale myndigheders centrale rolle på området. Regionsudvalget opfordrer især Kommissionen til at fremlægge et udkast til en henstilling fra Rådet om en ungdomsgaranti. Regionsudvalget opfordrer til, at der indarbejdes en konkret lokal og regional dimension i de nationale beskæftigelsesplaner;

21.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at den kommende henstilling om bekæmpelse af børnefattigdom og fremme af børns velfærd indarbejder de forslag, der skitseres i Regionsudvalgets udtalelse om børnefattigdom fra februar 2012 (CdR 333/2011), navnlig hvad angår vedtagelse af en samlet strategi mod børnefattigdom og social udstødelse på nationalt, regionalt og lokalt niveau, samt opstilling af overvågningsrammer på baggrund af pålidelige indikatorer, som også er knyttet til den nuværende rapporteringsmekanisme i FN's konvention om barnets rettigheder. Regionsudvalget er overbevist om, at det i 2013 er nødvendigt at foretage en evaluering af krisens følger for børnefattigdommen baseret på specifik rapportering fra medlemsstaterne under de nationale reformprogrammer og EU 2020-strategien.

22.

minder om, at EU-budgettet i krise- og sparetider bør satse på den størst mulige løftestangseffekt af offentlig og privat medfinansiering på alle forvaltningsniveauer (7). Regionsudvalget beklager manglen på statistisk materiale, som ville gøre det muligt at foretage en solid evaluering af sådanne løftestangs- og multiplikatoreffekter;

23.

støtter Kommissionens hensigt om at udarbejde en rapport om kvaliteten af de offentlige udgifter (8). Regionsudvalget anbefaler en sondring mellem løbende udgifter og investeringer i budgetunderskudsberegningerne, således at det undgås, at investeringer med langsigtede nettofordele indgår i beregningerne som en negativ faktor;

24.

understreger, at der navnlig kan satses på synergieffekter mellem budgetterne på EU-, nationalt og subnationalt niveau, forudsat at der findes hensigtsmæssige og effektive koordineringsmekanismer, herunder interoperabilitet mellem offentlige forvaltninger, der håndterer budgetrelaterede spørgsmål, harmoniserede regnskabsregler og budgetperioder for offentlige finanser og sammenlignelige budgetstrukturer. Regionsudvalget opfordrer Kommissionen til at offentliggøre en grønbog med det formål at se på mulighederne for at træffe konkrete foranstaltninger på dette område.

25.

opfordrer Kommissionen til at inkludere en akt for det indre marked III i sit arbejdsprogram for 2013, som bør omfatte alle tilbageværende politiske initiativer fra akten for det indre marked, hvor der endnu ikke er blevet iværksat tiltag, og fastholde en balance mellem de økonomiske, sociale og forvaltningsmæssige søjler set i relation til de fire grundlæggende frihedsrettigheder;

26.

anmoder Kommissionen om i særlig grad at fokusere på en yderligere forbedring af arbejdskraftens grænseoverskridende mobilitet, der sikrer arbejdstagernes rettigheder, og opfordrer til, at systemet for anerkendelse af kvalifikationer forbedres med det formål at fremme fagfolks mobilitet;

27.

opfordrer Kommissionen til, at det forslag til Rådets forordning om udøvelse af retten til kollektive skridt inden for rammerne af etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser, der har givet anledning til 12 nationale parlamenters tidlige varsling om en overtrædelse af nærhedsprincippet, trækkes tilbage;

28.

understreger små og mellemstore virksomheders (SMV'ers) vigtige rolle for den økonomiske genopretning og beskæftigelsen på lokalt og regionalt niveau. Denne rolle kan styrkes ved at SMV'er, universiteter samt lokale og regionale myndigheder deltager i EU's finansieringsprogrammer for forskning og innovation;

29.

opfordrer Kommissionen til at lette SMV'ers adgang til finansiering og offentlige indkøbskontrakter og reducere den administrative byrde yderligere;

30.

forventer, at Kommissionen inddrager udvalget i evalueringen af flagskibsinitiativet om industripolitikken;

31.

støtter Europa-Parlamentets anmodning om, at Kommissionen, inden januar 2013, fremsætter et forslag til direktiv på grundlag af EUF-traktatens artikel 114, som sikrer adgang til basale betalingstjenester for alle forbrugere, der opholder sig lovligt i EU;

32.

gentager sin opfordring til, at der opstilles en europæisk dagsorden for socialt boligbyggeri, der præciserer konkurrencereglerne på området, og som giver de lokale og regionale myndigheder mulighed for at udbyde ordentlige og prismæssigt overkommelige sociale boliger, fremme en bred social sammensætning og bekæmpe forskelsbehandling;

33.

anmoder om, at Kommissionen, efter at have trukket det første forordningsforslag til en statut for europæiske gensidige selskaber tilbage, hurtigt fremsætter et revideret forslag.

34.

opfordrer kraftigt til, at der i 2013 følges op på energikøreplanen 2050 med det formål at sikre, at de lokale og regionale myndigheder får mulighed for at yde deres bidrag til fremme af decentraliseret bæredygtig energi og energiinfrastruktur, såsom intelligente net, som et nøgleelement i ressourceeffektivitet og grøn økonomi. Regionsudvalget opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle en omfattende ramme for investeringer med en tidshorisont frem til 2030, således at der skabes den nødvendige sikkerhed for såvel markedsaktører som lokale og regionale myndigheder;

35.

opfordrer Kommissionen til at vurdere mulighederne for at skabe et yderligere decentralt forvaltet finansielt instrument med det formål at fremme gennemførelsen af handlingsplanerne for bæredygtig energi hos de regionale og lokale myndigheder og navnlig hos borgmesteraftalens partnere. Regionsudvalget støtter ligeledes en bedre samordning af finansielle støtteforanstaltninger til fremme af energieffektivitet og -besparelser i fremtidige finansieringsprogrammer fra EU (9);

36.

anmoder Kommissionen om at iværksætte tiltag til at løse sammenkoblingsrelaterede problemer mellem medlemsstater og mellem regioner i en enkelt medlemsstat og støtte foranstaltninger, der fremmer udbredelsen af mikroproduktion af energi og dennes integration i distributionsnettene.

37.

opfordrer til, at SMV'er og lokale og regionale myndigheder får lettere adgang til lån fra Den Europæiske Investeringsbank, når det drejer sig om investeringer på områderne energieffektivitet og vedvarende energikilder.

38.

peger fortsat på behovet for, at målet om at vedtage lovgivningspakken om samhørighedspolitikken 2014-2020 i begyndelsen af 2013 opfyldes, således at de lokale og regionale myndigheder får mulighed for at iværksætte strukturfondsprogrammer pr. 1. januar 2014;

39.

opfordrer indtrængende Eurostat til at se på behovet for mere rettidige sammenlignelige data vedrørende regionalt BNP i et samarbejde med de nationale statistiske kontorer;

40.

minder om behovet for at tage højde for den territoriale dimension af EU's politikker på en mere sammenhængende og målrettet måde; foreslår, at Kommissionen inkluderer disse elementer i sine fremtidige konsekvensanalyseaktiviteter og regelmæssigt aflægger rapport om disse (10);

41.

opfordrer Kommissionen til at udvide ordningen for midlertidig udstationering af EU-tjenestemænd til det subnationale niveau (i stedet for kun at fokusere på det nationale niveau) med det formål at forbedre EU-institutionernes viden om den praktiske gennemførelse af EU-lovgivning og -projekter på lokalt og regionalt niveau.

42.

ser frem til det kommende forslag om fremtiden for EU's havnepolitik; anmoder om, at forslaget underkastes en territorial konsekvensanalyse, og er parat til at bidrage hertil;

43.

påpeger betydningen af bæredygtig mobilitet i byerne og foreslår at fremme elektroniske og intelligente billetsystemer på tværs af alle transportformer, herunder bus, tog, færger, bildeling, cykeldeling og vejafgifter med det formål at skabe en bedre interoperabilitet mellem systemerne og øge brugen af offentlig transport.

44.

fastslår, at tendensen i retning af en opbremsning af forbedringen af luftkvaliteten i væsentligt omfang er en følge af en utilstrækkeligt ambitiøs EU-politik for forebyggelse ved kilden og for få nationale foranstaltninger. En stor del af byrden ved og ansvaret for at løse luftkvalitetsproblemerne er blevet placeret hos de lokale og regionale myndigheder (11). Regionsudvalget ser frem til forslag til, hvordan disse problemer kan løses i den kommende evaluering af EU's lovgivning om luftkvalitet;

45.

forventer, at ambitionsniveauerne og tidshorisonterne for EU's (kildebaserede) emissionspolitik og immissionspolitik afstemmes i denne evaluering, og at navnlig NEC-direktivet (nationale emissionslofter) styrkes med henblik på at reducere baggrundskoncentrationerne, at standarderne for køretøjers udledning af NO2/NOx og partikler skærpes, og at der ligeledes ses på emissionerne fra søfart, luftfart og landbrug, samtidig med at indikatorer og kriterier for måling forenkles. Regionsudvalget opfordrer ligeledes til, at EU's politik for luftkvalitet integreres med andre politikområder, navnlig transport, bolig, industri, energi og klima;

46.

opfordrer til, at EU's tilpasningsstrategi for klimaændringer inkluderer et afsnit om specifikke tilpasningstiltag på regionalt og kommunalt niveau samt retningslinjer og støtte til lokale og regionale beslutningstagere. Det bør også undersøges, om det er muligt at etablere en arbejdsgruppe om tilpasningsstrategier i særligt sårbare europæiske regioner, der samler repræsentanter for Regionsudvalget, Kommissionens Generaldirektorat for Klima, Det Europæiske Miljøagentur, Det Fælles Forskningscenter samt lokale og regionale netværk og sammenslutninger.

47.

fremhæver behovet for en målrettet meddelelse om »En ny EU-kvalitetsordning for lokale fødevarer«, idet lokale fødevaresystemer støtter den lokale og regionale økonomi ved at skabe beskæftigelse i landbruget og fødevareindustrien;

48.

mener, at Kommissionen med held kunne udvise større fleksibilitet i sit forsøg på at afhjælpe det nuværende dødvande mellem Europa-Parlamentet og Rådet, hvad angår retsgrundlaget for de flerårige planer for fiskerisektoren; håber, at der i forbindelse med forslagspakken om en reform af den fælles fiskeripolitik tages flere initiativer til at fremme en større decentralisering af fiskeripolitikken og gennemførelsesforanstaltninger, som tager udgangspunkt i kystregionernes og de indre vandvejes behov og problemer;

49.

støtter udviklingen af en havområdestrategi som et integreret instrument i havpolitikken, men mener, at disse strategier, herunder den strategi, der vil blive vedtaget for Atlanterhavsområdet i 2013, skal indeholde en stærkere territorial dimension og bygge på erfaringerne med de makroregionale strategier.

50.

opfordrer til, at der tages højde for den lokale og regionale dimension ved initiativer, der skal bygge videre på og styrke borgernes rettigheder, og i forbindelse med indsatsen for at genskabe borgernes tillid til EU og unionens institutioner. Regionsudvalget insisterer på, at det er nødvendigt at inddrage børn og unge set i lyset af, at de kan udøve deres borgerrettigheder og -pligter. Regionsudvalget opfordrer Kommissionen til at fokusere på denne udfordring i forbindelse med de aktiviteter, der er planlagt inden for rammerne af borgernes Europaår, som udvalget har til hensigt at bidrage til;

51.

er fast besluttet på at bidrage til opfølgningen på vellykkede europæiske borgerinitiativer i et samarbejde med de øvrige EU-institutioner.

52.

anmoder om, at lokale og regionale aktører i landene under den europæiske naboskabspolitik (ENP) får lettere adgang til specifikke EU-midler på dette område og støtter åbningen af eksisterende programmer, herunder EGTS (europæiske grupper for territorialt samarbejde), for partnere i nabolande;

53.

bekræfter sin hensigt om at fortsætte det positive samarbejde med Kommissionen på baggrund af programmet for lokalforvaltningsordningen med henblik på at forbedre den lokale kapacitetsopbygning og fremme kendskabet til EU og unionens procedurer i kandidatlande og kommende kandidatlande. Regionsudvalget opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at udvide programmet til lokale myndigheder i ENP-landene;

54.

har tillid til, at der vil blive taget behørigt hensyn til udvalgets anbefalinger under forberedelsen af Kommissionens arbejdsprogram for 2013, og pålægger Regionsudvalgets formand at forelægge denne resolution for Kommissionens formand, formanden for Det Europæiske Råd, formanden for Europa-Parlamentet, det cypriotiske rådsformandskab og de kommende irske og litauiske rådsformandskaber.

13.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/6

—

påpeger, at overholdelse af migranters menneskerettigheder og solidaritet over for de lande, de fleste migrationsstrømme kommer fra, bør præge alle faser i EU's migrationspolitik og dets forbindelser med tredjelande – i fuld overensstemmelse med de fastlagte principper i EU traktatens art. 21, stk. 1;

—

peger på, at det er nødvendigt at undersøge alle årsager til migration nøje, herunder klimaforandringer, så der kan opstilles en passende juridisk ramme for personer, der flygter fra deres oprindelsesland pga. naturkatastrofer eller klimaforhold, som bringer deres overlevelse eller fysiske sikkerhed i fare;

—

mener, at en af forudsætningerne for den samlede migrationsstrategi er, at forvaltningen foregår på flere niveauer, så strategien, alt afhængig af omstændighederne og i overensstemmelse med nærhedsprincippet, styres på det niveau, der er bedst egnet hertil, med henblik på at sikre mest mulig velfærd for den enkelte både i oprindelseslandet og immigrationslandet;

—

opfordrer navnlig til, at der tages fuldt hensyn til de regionale og lokale myndigheder i gennemførelsen af den samlede strategi, og at både de eksisterende decentrale samarbejdsprojekter og de strukturerede dialoger i f.eks. ARLEM og CORLEAP fremmes.

Ordfører

Nichi VENDOLA (IT/PSE), formand for regionalrådet i Puglia

Basisdokument

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en samlet strategi for migration og mobilitet

COM(2011) 743 final

1.

fremhæver den samlede strategis betydning som referenceramme for EU's indsats i den globale styring af migration og mobilitet og som et værktøj, der giver et helhedsbillede af politikkerne for migration, samtidig med at den søger at koordinere EU's indsats på det udenrigs- og udviklingspolitiske område med immigrationspolitikkerne;

2.

bifalder Kommissions initiativ om at fremlægge en revideret samlet strategi, der er mere struktureret og har større fokus på migranter og deres menneskerettigheder i både oprindelses-, transit- og immigrationslandene;

3.

understreger endnu engang, at menneskeretten til at forlade et hvilket som helst land, herunder sit eget, og til at vende tilbage til sit eget land (1), er det juridiske udgangspunkt for enhver debat om migration, og at det er vigtigt at fremme en frivillig migration, uansat årsagerne til valget og uden skelen til immigrationslandets specifikke behov (2);

4.

påpeger, at overholdelse af migranters menneskerettigheder og solidaritet over for de lande, de fleste migrationsstrømme kommer fra, bør præge alle faser i EU's migrationspolitik og dets forbindelser med tredjelande – i fuld overensstemmelse med de fastlagte principper i EU-traktatens art. 21, stk. 1;

5.

mener, at man bør sikre effektiv beskyttelse af menneskerettighederne i forbindelse med fastsættelse af indrejsemuligheder for borgere fra tredjelande og i politikker for modtagelse og integration af migranter;

6.

fremhæver at, både EU's og medlemsstaternes tilbagetagelsesaftaler og aftaler om forenkling af visumudstedelse samt alle tiltag til imødegåelse af irregulær indvandring skal overholde menneskerettighederne fuldt ud i overensstemmelse med især Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, hvilket Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fastslået gang på gang;

7.

understreger, at behovet for at bremse migrationsstrømmene aldrig må veje tungere end individets ret til at søge international beskyttelse i EU, som fortsat skal være tilflugtssted for personer på flugt fra forfølgelse, eller som har behov for beskyttelse;

8.

konstaterer, at der er risiko for, at den økonomiske krise, som påvirker størstedelen af medlemslandene, kan forværre den iboende spænding mellem grænsekontrolpolitik og overholdelse af migranters menneskerettigheder;

9.

peger på, at det er nødvendigt at undersøge alle årsager til migration nøje, herunder klimaforandringer (3), så der kan opstilles en passende juridisk ramme for personer, der flygter fra deres oprindelsesland pga. naturkatastrofer eller klimaforhold, som bringer deres overlevelse eller fysiske sikkerhed i fare (4);

10.

tilskynder Kommissionen til at offentliggøre sit arbejdsdokument om migration og klimaforandringer som oprindeligt planlagt i dens meddelelse om migration af 4. maj 2011 (5);

11.

mener, at det af hensyn til effektiviteten af den samlede strategi er nødvendigt at styrke koordineringen mellem EU og det nationale, regionale og lokale niveau og med tredjelandene;

12.

gentager, hvad det allerede har slået fast, nemlig »at de lokale og regionale myndigheder er de første, der berøres direkte af en fælles indvandringspolitik. For det første rammes de i særlig grad af de vanskeligheder, der opstår i forbindelse med ulovlig indvandring. For det andet har de som led i den lokale integrationsproces ansvaret for at stille en række tjenesteydelser til rådighed for indvandrerne. Derfor bør de lokale og regionale myndigheder inddrages bredt i udarbejdelsen af en europæisk ramme for lovlig indvandring, foranstaltningerne til bekæmpelse af ulovlig indvandring og i udviklingssamarbejdet med oprindelseslandene« (6);

13.

glæder sig over de betydelige fremskridt med hensyn til at gøre migranters pengeoverførsler til deres oprindelseslande mere gennemsigtige, sikre og mindre omkostningsfulde og bakker op om Kommissionens initiativer til at kanalisere disse overførsler ind i produktionsfremmende investeringer;

14.

bifalder, at den samlede strategi sætter spot på diasporasamfundets mulige rolle i både udviklingspolitik og regulering af migrationsstrømme, hvilket fremmer støtteforanstaltningerne ved afrejsen og integrationsforanstaltningerne i immigrationslandet.

15.

mener, at en af forudsætningerne for den samlede migrationsstrategi er, at forvaltningen foregår på flere niveauer, så strategien, alt afhængig af omstændighederne og i overensstemmelse med nærhedsprincippet, styres på det niveau, der er bedst egnet hertil, med henblik på at sikre mest mulig velfærd for den enkelte både i oprindelseslandet og immigrationslandet;

16.

er af den opfattelse, at regionerne og de lokale myndigheder spiller en afgørende rolle i den samlede strategi som aktører, der både fremmer og gennemfører sociale politikker og beskæftigelsespolitikker, modtagelses- og integrationspolitikker, politikker for forvaltning af irregulær indvandring, men som også iværksætter intense dialoger og forskellige former for samarbejde med migranternes oprindelses- og transitlande (7);

17.

bemærker, at regioner og lokale myndigheder allerede nu støtter initiativer til dialog med regioner og lokale myndigheder i tredjelande, hvoraf mange er oprindelses- eller transitlande for migrationsstrømme, og decentrale samarbejdsprojekter;

18.

ser gerne, at ARLEM – Den regionale og lokale Euro-Middelhavsforsamling – sammen med CORLEAP – Konferencen af lokale og regionale myndigheder i Østpartnerskabet – betragtes som et ideelt forum for en dialog om immigrations- og udviklingspolitik med de regionale myndigheder i Middelhavsområdet og Østeuropa;

19.

mener, at man bør søge størst mulig overensstemmelse mellem medlemsstaternes bilaterale initiativer og de allerede eksisterende regionale og bilaterale dialoger, der anses for at være et værktøj for EU's udenrigspolitik på immigrationsområdet, og at denne overensstemmelse bl.a. bør sikres gennem fuld anerkendelse af regionernes og de lokale myndigheders dialoginitiativer;

20.

opfordrer institutionerne til at betragte regioner og lokale myndigheder som hovedaktører i den samlede strategi – i overensstemmelse med deres kompetencer i national sammenhæng – ved hjælp af værktøjer, der giver dem EU-støtte, uden indgreb fra de centrale myndigheders side og i overensstemmelse med de nuværende forskelle i de forskellige medlemsstater;

21.

tilskynder Kommissionen til at fremme innovative projekter for at nå målet om at gøre det lettere at matche udbud af og efterspørgsel på arbejdskraft og bruge de regionale og lokale myndigheder som formidlere på baggrund af deres kompetencer på dette område i mange medlemsstater. Formålet er at skabe et effektivt værktøj til håndtering af problemet med manglende kompetencer i visse dele af arbejdsmarkedet;

22.

ser gerne, at regioner og lokale myndigheder også inddrages i opdateringen af EU's immigrationsportal, så den kommer til at indeholde relevante informationer for migranter om den enkelte region, by og kommune i værtslandet.

23.

finder det meget vigtigt at sikre, at der altid er overensstemmelse mellem EU's migrations- og udviklingspolitik og den eksterne immigrations- og asylpolitik. EU's og medlemsstaternes indsats i tredjelande bør altid primært baseres på principperne om solidaritet med tredjelande og fælles udvikling med henblik på at bekæmpe de dybere årsager til migration og udrydde fattigdom, og der bør være særligt fokus på mobilisering af de pågældende landes interne ressourcer, støtte til styrkelse af institutionerne og retsstatsprincippet og bedre forvaltning, som er nøglen til at fremme økonomiske og sociale forandringer;

24.

opfordrer Kommissionen til at foretage tildelingen af ressourcer til udviklingslande på grundlag af udviklingssamarbejdets principper, prioriteter og strategier, samtidig med at der også tages hensyn til princippet om »mere for mere«;

25.

er af den opfattelse, at princippet om gensidighed skal fungere på linje med udviklingssamarbejdets principper, især i forbindelse med mobilitetspartnerskaber og den fælles dagsorden for migration og mobilitet (8);

26.

mener, at man i gennemførelsen af den samlede strategi skal sørge for tilstrækkelig beskyttelse af alle udsatte grupper, navnlig uledsagede mindreårige, dels ved at styre tiltagene i tredjelande i den rigtige retning, dels ved at tilbyde passende former for modtagelse og social integration i EU's medlemsstater; samtidig bør man fremme udbredelsen af den gode praksis, som mange regionale og lokale regionale myndigheder har opbygget i medlemsstaterne. Udvalget opfordrer endvidere Kommissionen til at gennemføre foranstaltningerne i handlingsplanen for uledsagede mindreårige i praksis;

27.

tilskynder til, at der opstilles en reel kønsstrategi for at fremme den specielle rolle, som kvinder spiller i migration og social integration af hele familier i værtslandene;

28.

peger på, at EU's immigrationspolitik kan stride imod politikken for udviklingssamarbejde, da den sigter mod at tiltrække talent fra tredjelande, så Europa 2020-strategiens målsætninger om demografisk og økonomisk udvikling kan opfyldes;

29.

tvivler på, at man kan begrænse effekten af den hjerneflugt, der skyldes politikken for selektiv migration, ved hjælp af cirkulær migration, eftersom det ikke er klart, hvor effektivt dette vil være, og hvilken reel effekt det vil få;

30.

bemærker desuden, at cirkulær migration måske ikke er kompatibel med målsætningen om at integrere migranter, og at der derfor bør opstilles integrationsstrategier, som specifikt er målrettet disse arbejdstagere, så de effektivt kan integreres, også selvom deres ophold i EU ikke er tænkt som et længerevarende (9);

31.

mener, at anerkendelse af eksamensbeviser og kvalifikationer på harmoniserede vilkår er et grundlæggende værktøj til at undgå hjernespild, sikre effektiv integration af migranter og deres reintegration i oprindelseslandet i tilfælde af cirkulær migration;

32.

opfordrer Kommissionen til at bakke op om foranstaltninger til støtte af stater, der er i færd med at forenkle processen for anerkendelse af eksamensbeviser og kvalifikationer, og fremme uformel anerkendelse af kompetencer med henblik på at lette den frie bevægelighed for arbejdstagere fra tredjelande på det europæiske arbejdsmarked;

33.

håber, at kravet til tredjelande om, at de skal deltage i samarbejdet for at begrænse migrationsstrømme, aldrig vil overtræde den enkeltes menneskeret til at forlade et hvilket som helst land, også sit eget, specielt da tredjelandene bliver bedt om overvåge udvandring på baggrund af lovgivningen i destinationslandet;

34.

mener, at der er behov for større investeringer i projekter om udviklingssamarbejde rettet mod undervisnings- og sundhedssektorerne, som direkte inddrager universiteter og fremmer mobilitet for forskere og hele det akademiske personale;

35.

støtter det andragende, der er indgivet til Europa-Parlamentet om vedtagelse af et Erasmus- og Leonardo da Vinci-program på Euro-Middelhavsniveau som et konkret værktøj til gensidig mobilitet mellem studerende på begge sider af Middelhavet;

36.

ser gerne, at man effektivt fremmer unges, og især studerendes, mobilitet, bl.a. gennem forenkling af visumudstedelse, fremskyndelse af bureaukratiske procedurer og tildeling af tilstrækkelige ressourcer;

37.

er af den opfattelse, at man bør anerkende og støtte Erasmus for alle-programmet samt allerede eksisterende god praksis for udveksling blandt unge som f.eks. Eurodissey-programmet, der støttes af AER, Forsamlingen af Regioner i EU;

38.

finder det nødvendigt at uddybe analysen af det migrationspres, der skyldes økonomiske ubalancer, med henblik på at opstille effektive værktøjer til håndtering heraf, herunder ordninger, som også sikrer mobilitet for arbejdstagere med få kvalifikationer, der stadig er meget efterspurgte i nogle medlemsstater; dette kan ikke sikres ved hjælp af cirkulær migration alene;

39.

mener, at diasporasamfundet også bør inddrages i foranstaltninger forud for afrejsen med brug af eksisterende hjemmesider, der forvaltes direkte af indvandrerforeninger, hvor der gives ad hoc-informationer på et sprog, som de potentielle migranter forstår;

40.

bifalder den vægt, der lægges på før-afrejseforanstaltninger, og mener, at der bør tildeles flere midler til disse foranstaltninger, som inddrager ngo'er, der allerede arbejder i migranternes oprindelseslande, og regionale og lokale myndigheder, som medvirker i procedurerne for modtagelse og integration af migranterne og deres familier.

41.

glæder sig over EU's indsats til imødegåelse af irregulær indvandring, navnlig tiltag mod menneskehandel samt sanktioner mod arbejdsgivere, der ansætter ulovlig arbejdskraft;

42.

fremhæver vigtigheden af en strategi til imødegåelse af irregulær immigration, som anser migranterne for at være mulige ofre for illegal menneskehandel og derfor skal beskyttes;

43.

opfordrer Kommissionen til at fortsætte initiativerne til undersøgelse og imødegåelse af sort arbejde, der er et stort problem for hele den europæiske økonomi og udgør et incitament for irregulære migranter, som efter indrejsen både risikerer at blive udnyttet på arbejdsmarkedet og at blive brugt som redskab for kriminelle netværk;

44.

påpeger, at der er foretaget betydelige finansielle investeringer i foranstaltninger til imødegåelse af irregulær indvandring, herunder især i grænsekontroloperationer, som FRONTEX-agenturet står for;

45.

understreger, at det er vigtigt at overholde menneskerettighederne, især princippet om non-refoulement i alle faser af grænsekontrollen, og den tilknyttede forpligtelse for EU-institutionerne og især Europa-Parlamentet til at overvåge FRONTEX's aktiviteter nøje;

46.

ser gerne, at der foretages en lignende kontrol af det internationale samarbejde, der styres direkte af FRONTEX, som har beføjelse til at indgå internationale aftaler af teknisk karakter med tredjelande. Aftalernes indhold bør gøres mere gennemsigtigt, og deres anvendelsesområde bør defineres præcist;

47.

mener, at der er behov for en grundig undersøgelse af forholdet mellem de nuværende værktøjers fordele og ulemper med henblik på at sammenligne deres effektivitet, herunder omkostningerne ved hjemsendelse (tilbageholdelse og tvangsmæssig udsendelse) og de ressourcer, medlemsstaterne bruger på frivillig tilbagevenden i forhold til tvangshjemsendelse;

48.

er af den opfattelse, at det er vigtigt at undgå, at lovlige migranter bliver irregulære som følge af manglende fleksibilitet i national lovgivning, som vil medføre, at antallet af såkaldte »overstayers« stiger;

49.

håber, at EU-institutionerne og medlemsstaterne kraftigt vil overveje muligheden for indrejse i EU med jobsøgning for øje, som det udtrykkeligt fremgår af EUF-traktatens art. 78, stk. 5;

50.

mener, at man bør betragte tilstedeværelsen af lovlige indrejsekanaler som et af de vigtigste midler til imødegåelse af irregulær indvandring og overstayers og som en måde til at sikre en vis grad af solidaritet i forbindelserne med oprindelseslandene for migrationsstrømme;

51.

opfordrer institutionerne til at indarbejde tilbagetagelsesstrategien i den samlede strategi for at sikre, at den bygger på principperne om udviklingssamarbejde og ikke bliver et separat og modstridende aspekt;

52.

mener, at man regelmæssigt bør evaluere tilbagetagelsesaftalerne, især med hensyn til transitlandets ansvar for at tilbagetage ikke alene egne statsborgere, men også borgere fra tredjelande der er rejst gennem transitlandet og taget videre til EU med risiko for at ende i ingenmandsland. Det vil forværre situationen i transitlandene, som udsættes for en alvorlig risiko for at bryde menneskerettighederne.

53.

mener, at en styrkelse af asylsystemerne i tredjelande ikke bør anses som en mulighed for at undgå anerkendelse af retten til international beskyttelse i EU;

54.

bifalder, at EU i programmerne for regional beskyttelse har handlet sammen med UNHCR, selvom den europæiske beskyttelse favner bredere end den beskyttelse, Genèvekonventionen om flygtninge giver, eftersom den også indeholder subsidiær beskyttelse og beskyttelse mod behandling, der bryder den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder;

55.

håber, at EU's indsats aldrig vil tage sigte på at hindre asylansøgere i at forlade det land, de opholder sig i, for at søge om beskyttelse i en EU-medlemsstat;

56.

finder det nødvendigt at revidere Dublin II-forordningen, navnlig i betragtning af EU-Domstolens klare kritik, for effektivt at sikre solidaritet mellem medlemsstaterne og fuld overholdelse af menneskerettighederne, herunder retten til familiesammenføring;

57.

opfordrer Kommissionen til at indføre passende beskyttelsesklausuler for asylansøgere og flygtninge i mobilitetspartnerskaberne;

58.

anmoder institutionerne om i et samarbejde med medlemsstaterne at gøre eftersøgnings- og redningstjenesten på åbent hav mere effektiv, specielt via en bedre koordinering og fastsættelse af fælles kriterier for udpegelse af det mest egnede sikre sted, hvor reddede migranter kan gå fra borde.

59.

tilskynder Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet til at fortsætte debatten om den samlede strategis fire søjler, således at alle potentielt berørte aktører inddrages i gennemførelsen;

60.

opfordrer navnlig til, at der tages fuldt hensyn til de regionale og lokale myndigheder i gennemførelsen af den samlede strategi, og at både de eksisterende decentrale samarbejdsprojekter og de strukturerede dialoger i f.eks. ARLEM og CORLEAP fremmes;

61.

anmoder Kommissionen om at fortsætte analysen af migrationens årsager og kendetegn på globalt plan med henblik på at opstille effektive strategier til håndtering af fænomenet, hvilket er vigtigt for solidariteten med tredjelande;

62.

udtrykker beklagelse over politikker, der kriminaliserer migranter, og bifalder foranstaltningerne til bekæmpelse af kriminelle netværk, som migranter bliver ofre for;

63.

efterspørger en politik til imødegåelse af irregulær indvandring, der ikke kun har fokus på grænsekontrol og tilbageholdelse af migranter ved afrejse, men som også er baseret på reelle og lovlige indrejsemuligheder, der også står åbne for arbejdstagere med få kvalifikationer, og hvor der tages hensyn til den særlige situation i de enkelte medlemsstater.

13.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/12

—

gør opmærksom på den centrale betydning, asyl har som menneskeret og kulturel landvinding, med hjemmel i internationale lovtekster som Genèvekonventionen, EU's charter om grundlæggende rettigheder, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og samtlige medlemsstaters lovgivning. En af hovedhjørnestenene i asylsystemet er princippet om ikke-hjemsendelse (non-refoulement-princippet);

—

gør, på baggrund af artikel 80 i TEUF, opmærksom på, at solidaritet og rimelig ansvarsfordeling er fast etablerede begreber, som præger alle europæiske politikker inden for rammerne af området for frihed, sikkerhed og retfærdighed, som vedrører fri bevægelighed for personer, dvs. forvaltning og passage af de ydre grænser, asyl og international beskyttelse samt indvandring. Denne artikel er tilstrækkeligt retsgrundlag for europæiske lovforanstaltninger, der har som mål at styrke solidariteten og understøtte en rimelig ansvarsfordeling;

—

gør opmærksom på, at den aktuelle situation viser, at der er behov for reel solidaritet mellem EU og medlemsstaterne på det asylpolitiske område, og er overbevist om, at det vil være umuligt at opnå en fælles, høj beskyttelse af asylansøgere og personer, der er omfattet af international beskyttelse, hvis der ikke findes mekanismer, som tager højde for de store forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til det antal tredjelandsstatsborgere, de modtager, og med hensyn til deres økonomiske, tekniske og andre muligheder for at forvalte indvandringsstrømmene;

—

understreger den lokale og regionale dimension af solidaritet og ansvarsfordeling inden for asylpolitik og gør opmærksom på, at de lokale myndigheder spiller en vigtig rolle med hensyn til informering af lokalsamfundene og har en betydelig erfaring med samarbejde med ngo'er og civilsamfundsorganisationer, hvorfor de kan bidrage til at øge kendskabet til spørgsmål om asyl og international beskyttelse, hvilket har stor indflydelse på modtagelsesforholdene og på lokalsamfundenes accept.

Ordfører

Theodoros GKOTSOPOULOS (EL/PSE), byrådsmedlem, Pallini, Attika

Basisdokument

Meddelelse fra Kommissionen om styrket solidaritet i EU på asylområdet – En EU-dagsorden for bedre ansvarsfordeling og øget gensidig tillid

COM(2011) 835 final

1.

bemærker, at de blandede strømme af migranter er en realitet i alle EU's medlemsstater og et særdeles aktuelt spørgsmål, især på grund af de politiske omvæltninger i de nordafrikanske og mellemøstlige lande, men også på grund af den generelle politiske situation i områder som Afghanistan, Irak og Iran, der medfører nye befolkningsstrømme til Europa. De blandede migrationsstrømme lægger et ulige pres på de ydre grænser og således også på visse medlemslandes asylsystemer, og de er med til at skabe humanitære udfordringer;

2.

understreger, at den voldsomme økonomiske krise især i EU's middelhavslande, som modtager et uforholdsmæssigt stort antal asylansøgere, og deres som følge heraf manglende evne til at håndtere spørgsmålet tilstrækkeligt effektivt påvirker håndteringen af situationen negativt og forværrer de i forvejen dårlige forhold;

3.

anser det generelt for påkrævet at udvikle en egentlig fælles europæisk indvandrings- og asylpolitik i henhold til kravene i Stockholmprogrammet. Den skal baseres på en integreret tilgang, som dels består af en effektiv håndtering af legal indvandring dels imødegåelse af illegal indvandring samt især en styrkelse af asylstrukturerne;

4.

gør opmærksom på den centrale betydning, asyl har som menneskeret og kulturel landvinding, med hjemmel i internationale lovtekster som Genèvekonventionen, EU's charter om grundlæggende rettigheder, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og samtlige medlemsstaters lovgivning. En af hovedhjørnestenene i asylsystemet er princippet om ikke-hjemsendelse (non-refoulement-princippet);

5.

gør opmærksom på beslægtede rettigheder, som supplerer retten til asyl, nemlig retten til værdighed, forbuddet mod tortur og umenneskelig behandling, beskyttelse i forbindelse med udvisning, udsendelse eller udlevering, retten til effektive retsmidler og uvildig bedømmelse samt retten til familiesammenføring;

6.

anerkender, at der er sket fremskridt med udformningen af det fælles europæiske asylsystem, men anser det for hensigtsmæssigt at gentage Stockholmprogrammets opfordring til at have det færdiggjort inden udgangen af 2012 og at opfordre medlemsstaterne, Rådet og Europa-Parlamentet til at udvise den nødvendige politiske vilje til at afslutte forhandlingerne om revisionen af direktiverne om modtagelsesforhold og asylprocedurer samt reformen af Dublinforordningen og Eurodacsystemet;

7.

fremhæver, at det fælles europæiske asylsystems opgave er at fungere med henblik på reelt forsvar af de personers rettigheder, som har brug for international beskyttelse, og ikke udelukkende med henblik på sikkerhed i snæver forstand og forsvar af national suverænitet;

8.

fastholder, at et reelt fælles asylsystem bygger på ensartede rettigheder og procedurer i hele EU, således at risikoen for betydelige forskelle i behandlingen af ens sager elimineres; tilslutter sig derfor forsøget på at ændre den nuværende lovgivning, så der fastsættes fælles regler i stedet for mindstekrav;

9.

gør opmærksom på de seneste afgørelser fra domstolene i Strasbourg og Luxembourg (1), som først og fremmest peger på a) de væsentlige mangler inden for de gældende lovrammer, især Dublinforordningen, og b) de huller, som – i lyset af det aktuelle pres – skaber alvorlige risici for rettighederne hos ansøgere om international beskyttelse, og som skyldes medlemsstaternes forskellige politiske, retlige og praktiske tilgange. Disse afgørelser understreger behovet for at opbygge et integreret fælles asylsystem og som et led heri styrke Dublinforordningen ved at indføre bestemmelser, som imødegår årsagerne til kriserne og bidrager til at undgå, at mangelfuldheder i medlemsstaternes systemer forringer asylsystemets funktion og beskyttelsen af menneskerettighederne;

10.

vurderer, at den voksende migration kræver væsentlige ændringer af EU's asylpolitik og gør det tvingende nødvendigt at gennemføre effektive politikker og metoder til at forvalte den;

11.

gør, på baggrund af artikel 80 i TEUF, opmærksom på, at solidaritet og rimelig ansvarsfordeling er fast etablerede begreber, som præger alle europæiske politikker inden for rammerne af området for frihed, sikkerhed og retfærdighed, som vedrører fri bevægelighed for personer, dvs. forvaltning og passage af de ydre grænser, asyl og international beskyttelse samt indvandring. Denne artikel er tilstrækkeligt retsgrundlag for europæiske lovforanstaltninger, der har som mål at styrke solidariteten og understøtte en rimelig ansvarsfordeling;

12.

anerkender, at solidaritet er tæt forbundet med ansvarlighed, og opfordrer alle medlemsstater til at overholde og gennemføre deres forpligtelser på internationalt og EU-plan og bringe deres interne forhold i orden; understreger dog, at den snævre opfattelse af ansvarlighed ikke bør anvendes som en obligatorisk forudsætning for solidaritet på juridisk eller praktisk plan. I mange tilfælde kan reel solidaritet være et vigtigt bidrag til den egentlige overholdelse af forpligtelserne;

13.

gør opmærksom på, at den aktuelle situation viser, at der er behov for reel solidaritet mellem EU og medlemsstaterne på det asylpolitiske område i medfør af artikel 80 i TEUF, og er overbevist om, at det vil være umuligt at opnå en fælles, høj beskyttelse af asylansøgere og personer, der er omfattet af international beskyttelse, hvis der ikke findes mekanismer, som tager højde for de store forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til det antal tredjelandsstatsborgere, de modtager (enten som økonomiske indvandrere eller personer, der anmoder om international beskyttelse), og med hensyn til deres økonomiske, tekniske og andre muligheder for at forvalte indvandringsstrømmene;

14.

understreger, at Kommissionens meddelelse indeholder en analytisk beskrivelse af den nuværende situation og nævner de værktøjer, der er til rådighed til at styrke solidariteten; konstaterer dog, at den ikke indeholder forslag til nye positive foranstaltninger, som kan styrke solidariteten og fremme ansvarsfordelingen;

15.

glæder sig over Rådets initiativ til at oprette en »fælles referenceramme for solidaritet med de medlemsstater, der af forskellige årsager oplever et særlig stort pres på deres asylsystemer, bl.a. på grund af blandede indvandringsstrømme« (2);

16.

fremhæver imidlertid, at positive foranstaltninger til fremme af solidaritet og ansvarsfordeling vil styrke respekten for menneskerettighederne samt begreber som retfærdighed, ligeværdighed, gensidig forståelse og politisk deltagelse. Disse foranstaltninger bør respektere nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet;

17.

gør i den forbindelse opmærksom på, at Kommissionens meddelelse ikke fuldt ud kan behandles i lyset af overholdelse af nærhedsprincippet, da den primært beskriver den måde, hvorpå EU's eksisterende midler og lovgivning kan bidrage til styrket solidaritet. I det omfang der henvises til eventuelle fremtidige initiativer, f.eks. programmer til flytning af anerkendte flygtninge og til ordninger for fælles behandling af asylansøgninger, som forventes at påvirke spørgsmål, der indtil nu har været tæt forbundet med medlemsstaternes suverænitet (f.eks. behandling af asylansøgninger, modtagelse af asylansøgere) og kan have vidtrækkende konsekvenser af politisk, retlig eller økonomisk karakter, anmodes Kommissionen om at udvise passende opmærksomhed under udarbejdelsen af sådanne forslag;

18.

gør opmærksom på, at begrebet solidaritet også har en ekstern dimension, nemlig solidaritet mellem EU og de øvrige regioner i verden, som er ramt af humanitære kriser, og som ifølge tal fra Menneskerettighedskommissionen (UNCHR) modtager langt størstedelen af flygtningene og ansøgerne om international beskyttelse. Derfor er samarbejdet mellem medlemsstaterne og tredjelande inden for rammerne af det politiske udviklingssamarbejde med henblik på at skabe bedre økonomiske og sociale forhold og konsolidere freden af grundlæggende betydning. Styrkelsen af tredjelandes asylsystemer bør dog ikke ses som et middel til at undlade at anerkende retten til international beskyttelse i EU eller til at flytte asylprocedurerne ud (outsource), men kun som et redskab til at forbedre de økonomiske og sociale vilkår i tredjelande;

19.

anmoder de kompetente institutioner i EU og medlemsstaterne om mere aktivt at opfordre EU's nabolande til at overholde de forpligtelser, de har både i henhold til folkeretten og over for EU og medlemsstaterne, især de nabolande, der er endt med aftaler med EU om tilbagetagelse.

20.

understreger den lokale og regionale dimension af solidaritet og ansvarsfordeling inden for asylpolitik. Navnlig de lokale og regionale myndigheder, der er tæt på EU's ydre grænser, anvender den europæiske lovgivning om asyl og det fælles europæiske asylsystem. Det samme er tilfældet for de kommunale myndigheder i store bycentre, hvor der ses en konstant voksende strøm af flygtninge og asylansøgere. De lokale og regionale myndigheder udfører et betydeligt arbejde med modtagelsen af asylansøgere, flygtninge og personer, der har ret til international beskyttelse, og de har i nogle medlemsstater ansvaret for den første kontakt med de nyankomne;

21.

gør opmærksom på, at begreberne solidaritet og ansvarsfordeling – på trods af de lokale og regionale myndigheders rolle – indtil nu kun vedrører medlemsstaterne og ikke de lokale og regionale myndigheder. Endvidere tages der i den politiske planlægning og dialog kun højde for medlemsstaternes økonomiske byrde og ikke konsekvenserne af modtagelsen af tredjelandsstatsborgere for den sociale samhørighed på lokalt og regionalt plan, som først og fremmest de lokale og regionale myndigheder skal håndtere;

22.

foreslår derfor, at der snarest formuleres standpunkter og forslag med krav om, at de lokale og regionale myndigheder kan deltage aktivt i systemet til fordeling af flygtninge og i driften af ordningerne for hjælp, støtte og solidaritet til asylansøgere og personer, der har ret til eller har fået asyl, da man i visse medlemsstater allerede har vedtaget lovforanstaltninger, der tillægger de regionale regeringer denne type ansvar;

23.

gør opmærksom på, at de lokale myndigheder spiller en vigtig rolle med hensyn til informering af lokalsamfundene og har en betydelig erfaring med samarbejde med ngo'er og civilsamfundsorganisationer, hvorfor de kan bidrage til at øge kendskabet til spørgsmål om asyl og international beskyttelse, hvilket har stor indflydelse på modtagelsesforholdene og på lokalsamfundenes accept.

24.

fremhæver behovet for en grundig revision af Dublinforordningen inden for rammerne af Kommissionens forslag af 2008 (3). Den hidtidige anvendelse af kriteriet om første indrejseland som eneste kriterium, har været med til at skabe øget pres på nogle medlemsstaters asylsystemer og gør anvendelsen af Dublinforordningen til et simpelt geografisk spørgsmål, hvilket ikke er i overensstemmelse med solidaritetsbegrebet; opfordrer derfor Kommissionen, medlemsstaterne, Rådet og Europa-Parlamentet til at udarbejde en ny procedure for krisestyring og behandle positive solidaritetsforanstaltninger, som kan afbøde de hidtidige negative konsekvenser;

25.

minder om, at Regionsudvalget i en tidligere udtalelse (4) udtrykte tilfredshed med Kommissionens forslag om suspension af overførsel af ansøgere om international beskyttelse inden for rammerne af den reviderede Dublinforordning, når en medlemsstat står i en særligt akut situation, og overførslen risikerer at medføre yderligere belastning af modtagelseskapaciteten, asylsystemet eller infrastrukturen; forstår dog vanskelighederne forbundet med en accept og gennemførelse af en sådan foranstaltning samt hensigtsmæssigheden af modforslaget om at oprette en evalueringsmekanisme og en mekanisme for tidlig varsling, som skal dække alle medlemsstaternes asylsystemers funktion;

26.

anser det på baggrund af ovenstående for hensigtsmæssigt at fremhæve, at effektiviteten af ovennævnte evalueringsmekanisme og mekanisme for tidlig varsling i høj grad vil afhænge af, om der er troværdige og opdaterede oplysninger til rådighed, af medlemsstaternes loyale samarbejde og af EU's rettidige respons, såfremt der gøres opmærksom på mangler eller problemer; fremhæver endelig den nyttige bistand, som organisationer som Det Europæiske Asylstøttekontor, UNCHR, de nationale flygtningeråd, andre ngo’er og især de lokale og regionale myndigheder kan yde;

27.

anser forslaget om udvidet frivillig genbosættelse af anerkendte flygtninge med pilotprogrammet for Malta som forbillede for et positivt skridt i styrkelsen af solidariteten; anmoder derfor Kommissionen og medlemsstaterne om at undersøge muligheden for, at genbosættelse kan gøres obligatorisk under visse omstændigheder (f.eks. på den relevante medlemsstats anmodning, en forudgående konklusion inden for rammerne af mekanismen for tidlig varsling og en udtalelse fra Det Europæiske Asylstøttekontor, samtykke fra de pågældende); opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til også at foretage en seriøs undersøgelse af muligheden for genbosættelse af ansøgere om international beskyttelse og anmoder ligeledes Kommissionen om at foretage en fornyet undersøgelse af det retlige, økonomiske og tekniske studie, der er udført (5);

28.

bemærker, at genbosættelsesprocedurerne er løbet ind i nogle praktiske og retlige problemer, eftersom der ikke findes en ordning med gensidig anerkendelse af internationale beslutninger om beskyttelse, og opfordrer på baggrund heraf Kommissionen til overveje, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at løse denne situation;

29.

er enig i UNCHR's forslag om at opstille en »formel« for, hvordan en genbosættelsesordning skal fungere, hvor der først og fremmest tages højde for faktorer som BNP, landets areal, fysiske og andre midler, befolkning, modtagelseskapacitet, lokale og regionale karakteristika, det samlede antal asylansøgere og forpligtelser til genbosættelse m.m. (6);

30.

bifalder Europa-Parlamentets seneste beslutning, der har ført til indgåelsen af et fælles europæisk program for genbosættelse og vurderer, at det vil bidrage til at styrke den eksterne dimension af solidaritet; opfordrer medlemsstaterne til i mellemtiden at opfylde de forpligtelser, de har påtaget sig inden for rammerne af UNCHR-programmerne;

31.

anser udsigten til en fælles behandling af asylansøgninger med deltagelse af flere medlemsstater, Det Europæiske Asylstøttekontor og eventuelt UNCHR for positiv og gør opmærksom på, at en sådan udvikling bør respektere princippet om særskilt behandling af hver enkelt ansøgning om international beskyttelse; anmoder derfor Kommissionen om at foretage en retlig, økonomisk og teknisk undersøgelse og forelægge den for Regionsudvalget;

32.

anser direktiv 2001/55/EF om midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og foranstaltninger til en retfærdig fordeling af byrderne mellem medlemsstaterne for en vigtig særlig, ekstraordinær solidaritetsforanstaltning, som imidlertid endnu ikke er blevet gennemført. Det anses derfor for nødvendigt med en revision, så det nemmere kan konstateres, hvornår der rent faktisk er tale om massetilstrømning af fordrevne personer, ud fra objektive, kvantitative kriterier, idet muligheden for, at en eller flere regioner kan anmode om anvendelse af direktivet undersøges;

33.

glæder sig over ændringen af direktiv 2003/109/EF om fastboende udlændinge, som nu også dækker personer, der er omfattet af international beskyttelse. Den praktiske konsekvens heraf vil være, at anerkendte flygtninge efter fem års ophold og under opfyldelse af visse betingelser kan bosætte sig i en anden medlemsstat end den, hvor de oprindeligt har fået international beskyttelse. Selv om dette ikke er en solidaritetsforanstaltning i snæver forstand, vil det muligvis bidrage til at fremhæve presset og til en bedre integration af disse personer. Medlemsstaterne opfordres derfor til snarest at gennemføre ændringsdirektivet 2011/51/EU (7) i deres nationale ret.

34.

konstaterer, at det praktiske samarbejde er en grundpille i det fælles europæiske asylsystem, og glæder sig over det væsentlige bidrag fra EU-organisationer, først og fremmest Det Europæiske Asylstøttekontor, men også Frontex' bistand med håndteringen af konkrete særlige omstændigheder som i Maltas og Grækenlands tilfælde; gør dog opmærksom på, at det er absolut nødvendigt, at disse specialiserede organisationers indsats ledsages af garantier om at opretholde beskyttelsen af de rettigheder, som personer, der er omfattet af international beskyttelse, har;

35.

især bør metoder, som har den praktiske konsekvens, at det bliver umuligt at udøve retten til at søge om asyl, undgås. Regionsudvalget opfordrer Frontex til at fokusere mere på respekt for menneskerettighederne under udøvelsen af opgaverne med beskyttelse af EU's ydre grænser. Det mener, at der er taget et første skridt i denne retning med den nylige ændring af forordningen om oprettelsen af Frontex, som pålægger dette organ at udarbejde en strategi om grundlæggende rettigheder, opretter et rådgivende forum og udpeger en ansvarlig for grundlæggende rettigheder (8). Det anerkender i denne forbindelse den rolle, som EU's agentur for grundlæggende rettigheder kan spille. Agenturet har tidligere beskæftiget sig med menneskerettighedssituationen ved EU's ydre grænser (9); tilskynder agenturet til at udføre denne slags undersøgelser og at yde Frontex og Det Europæiske Asylstøttekontor rådgivning og knowhow;

36.

fremhæver behovet for at styrke Det Europæiske Asylstøttekontors operationelle kapacitet for at effektivisere dets bidrag til de lokale og regionale myndigheder i form af direkte støtte, ekspertise og teknisk knowhow og opfordrer til større inddragelse af lokale og regionale myndigheder i Det Europæiske Asylstøttekontors rådgivende forum; glæder sig over Kommissionens planer om at vurdere effekten af Det Europæiske Asylstøttekontor i løbet af 2013 og tilkendegiver Regionaludvalgets interesse i at deltage i denne procedure;

37.

tillægger uddannelse en fremtrædende betydning som en særlig praktisk samarbejdsforanstaltning fra Det Europæiske Asylstøttekontors side og fremhæver muligheden for en større praktisk harmonisering, som vil blive mulig med færdiggørelsen og den fulde anvendelse af det europæiske asylcurriculum; foreslår således, at der oprettes uddannelsesprogrammer i Det Europæiske Asylstøttekontors regi, som vil kunne anvendes af tjenestemænd i de lokale og regionale myndigheder, der beskæftiger sig med modtagelse af ansøgere om international beskyttelse.

38.

anerkender, at EU har skabt en række nyttige værktøjer, hvormed medlemsstaterne bedre kan anvende den europæiske asylpolitik, navnlig Den Europæiske Flygtningefond;

39.

ser positivt på den foreslåede forenkling af strukturen af EU's finansieringsmekanismer vedrørende asyl og indvandring med forslaget om oprettelse af en fælles migrations- og asylfond, som skal stille i alt 3,87 mia. euro til rådighed til integreret forvaltning af indvandringsstrømmene og dække forskellige aspekter af den fælles asyl- og indvandringspolitik i perioden 2014 – 2020; udtrykker ønske om, at denne udvikling ledsages af en tilsvarende rationalisering af procedurerne;

40.

fremhæver behovet at afsætte tilstrækkelige midler til foranstaltninger til styrkelse af solidariteten. Foranstaltningerne kunne omfatte støtte til en indsats for at forbedre grundelementer i asylsystemerne, hvor dette er nødvendigt, til konkret bistand til medlemsstater og regioner, som er udsat for et særligt pres, samt til flytnings- eller genbosættelsesprogrammer;

41.

understreger nødvendigheden af, at den finansiering, der stilles til rådighed til asyl og international beskyttelse, lever op til EU's internationale forpligtelser til at sikre en omhyggelig balance mellem den del af udgifterne, som vedrører sikkerhed og forvaltning af grænserne, og udgifter til områder som modtagelsesforhold for asylansøgere, hvor de lokale og regionale myndigheder kan opnå en klar merværdi;

42.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sørge for, at partnerskabsprincippet, som ligger til grund for forvaltningen af fondene, anvendes fuldt ud, således at man sikrer deltagelse fra alle de berørte instanser på lokalt og regionalt plan, både i opstillingen af finansielle prioriteringer og i evalueringen af gennemførte initiativer. Anvendelsen af partnerskabsprincippet bør følge den gennemførelsesramme, der fastsættes i kapitel IV i forslaget til forordning om almindelige bestemmelser om Asyl- og Migrationsfonden (COM(2011) 752 final);

43.

opfordrer følgelig medlemsstaterne til at sørge for, at repræsentanter for alle medlemsstaters lokale og regionale myndigheder deltager i den politiske dialog om opstillingen af de årlige finansielle prioriteringer for fonden (10).

13.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/18

—

støtter kravet om helhedsstrategier for bæredygtig byudvikling og horisontalt og vertikalt samarbejde i et deltagelsesbaseret forvaltningssystem, som tager højde for byernes mangfoldighed og betydningen af social innovation og fremadrettet planlægning;

—

understreger behovet for, at de stadig større økonomiske og sociale kløfter i samfundet imødegås vha. investeringer i uddannelse for alle og uddannelse i en tidlig alder, herunder en indsats på områderne arbejdsmarked, livslang læring, en politik for aktiv inddragelse, og lønninger, der er rimelige, tilvejebringer et tilstrækkeligt forsørgergrundlag og er de samme for mænd og kvinder;

—

påpeger, at man er nødt til at opfylde de behov, der er afgørende for samfundet, dvs. at sikre adgang til boliger, vuggestuer, børnehaver, steder, hvor børn trygt kan lege og udvikle sig, og at fjerne de hindringer, der ligger i vejen for at stifte familie og få flere børn;

—

understreger udfordringerne i tilknytning til klimaforandringerne og nødvendigheden af at reducere energiforbruget vha. kredsløbsprocesser og en forhøjelse af energieffektiviteten, netværkssystemer, flere fritliggende og grønne områder, nye byggeformer og ressourceneutrale, sunde og sikre mobilitetsformer;

—

fremhæver vigtigheden af kultur og kreativitet for ikke blot den økonomiske vækst, men især for livskvalitet, et velfungerende demokrati, fred og gensidig respekt;

—

understreger, at deltagelseselementet i politikudformningen har grundlæggende betydning;

—

anser EU-institutionernes mange bestræbelser på at støtte byerne for at være nødvendige og kræver, at der i den kommende støtteperiode sendes et tydeligt signal om viljen til at støtte byerne gennem en stærk bymæssig dimension, fleksibilitet i anvendelsen af midler og en central rolle for det lokale niveau i gennemførelsen af samhørighedspolitikken;

—

bifalder videreudviklingen af bæredygtige finansieringsinstrumenter i strukturpolitikken, der udgør kreative og stabile støttemekanismer.

Ordfører

Hella DUNGER-LÖPER (DE/PSE), repræsentant for delstaten Berlin i Forbundsdagen med ansvar for europæiske anliggender

1.

værdsætter den anmodning fra det danske EU-formandskab, der er baggrunden for denne udtalelse, samt formandskabets aktive deltagelse i det 5. topmøde for regioner og byer den 22. og 23. marts 2012 i København om emnet »Det europæiske bymiljø i det 21. århundrede« og ser dette engagement som en anerkendelse af byers og regioners bidrag til europæisk integration og deres centrale rolle i forbindelse med opfyldelsen af målene i Europa 2020-strategien;

2.

noterer sig med interesse Kommissionens rapport »Morgendagens byer – Udfordringer, visioner, løsninger« (oktober 2011) og deler visionen om fremtidens by som »et sted med avanceret social udvikling med en høj grad af social sammenhængskraft, socialt afbalancerede boligområder, social- og sundhedsvæsen og uddannelsestilbud til alle, en platform for demokrati, kulturel dialog og mangfoldighed, et sted med grøn, økologisk eller miljømæssig fornyelse, et attraktivt sted og en drivkraft for økonomisk vækst«;

3.

deler de i rapporten »Morgendagens byer« fremførte bekymringer for byernes fremtid, set i lyset af truslerne som følge af de demografiske forandringer, negativ vækst og den stadig svagere sammenhæng mellem økonomisk vækst, beskæftigelse og social udvikling. Yderligere risici er forbundet med stigende indkomstforskelle, tiltagende social polarisering og segregation, et stigende antal borgere, der skubbes ud i samfundets periferi, bymæssig bebyggelse samt et stigende pres på byernes økosystemer;

4.

understreger, at EU samlet set kun kan opfylde målene i Europa 2020-strategien, hvis byerne, som hjemsted for social og økonomisk innovation, er i stand til fuldt ud at levere deres bidrag til intelligent, inklusiv og bæredygtig vækst og til den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed;

5.

bifalder derfor anbefalingerne i rapporten »Morgendagens byer« om at styrke byerne ved at støtte bæredygtige lokale strukturer, der skaber en modstandsdygtig og integreret økonomi, ved at udnytte de forskellige generationers potentiale og den socioøkonomiske, kulturelle og etniske mangfoldighed, ved at bekæmpe social udstødelse og fattigdom, gennem bedre boligforhold, overordnede miljø- og energipolitiske strategier, bevarelse og oprettelse af attraktive offentlige rum, fremme af bæredygtige, integrerede og sundhedsfremmende transportsystemer og støtte til en afbalanceret territorial udvikling;

6.

støtter kravet om helhedsstrategier for bæredygtig byudvikling og horisontalt og vertikalt samarbejde i et deltagelsesbaseret forvaltningssystem, der omfatter alle niveauer og fagpolitikker, og som tager højde for byernes mangfoldighed og betydningen af social innovation og fremadrettet planlægning;

7.

henviser til Regionsudvalgets »Københavnerklæring« af 23.3.2012 og tilsagnet om grønnere, mere socialt inklusive og mere økonomisk konkurrencedygtige byer, og de dermed forbundne opfordringer til EU's institutioner om at give Europa 2020-strategien en lokal forankring, afsætte tilstrækkelige midler til en omfattende bypolitik, prioritere det territoriale samarbejde mellem europæiske byer højere, give byer og regioner en større rolle i udformningen af EU's politik, fortsætte indsatsen for decentralisering i EU's medlemsstater og sikre større finansielle råderum til byer og regioner;

8.

minder om sin udtalelse »Byfornyelse og dens betydning for fremtidens byudvikling i Europa« af 10.6.2010 og kravet om en styrkelse af den bymæssige dimension på alle politikområder i EU.

9.

minder om, at byer altid afspejler de samfundsmæssige forhold. Udformningen af og livskvaliteten i fremtidens byer præges af økonomiske og sociale afgørelser og udviklingstendenser på alle niveauer i den politiske og økonomiske forvaltning;

10.

konstaterer, at byernes betydning for Den Europæiske Union går langt videre end til de økonomiske og demografiske faktorer. Attraktive, intelligente, energi- og ressourceeffektive, grønne og integrerede byer er grundlaget for en harmonisk og solidarisk sameksistens i vores samfund;

11.

fremhæver, at byer er tæt og uadskilleligt forbundet med deres omkringliggende områder gennem sociale og økonomiske forbindelser, og også af den grund spiller en vigtig rolle for en afbalanceret territorial udvikling;

12.

konstaterer i den sammenhæng, at den hidtidige kategoriske sondring mellem byer og landdistrikter ikke længere er i tråd med fremtidens udfordringer og må erstattes med en model, der tager udgangspunkt i områdernes samspil, deres specifikke funktioner og indbyrdes forbindelser;

13.

understreger, at den europæiske by, i en global sammenligning, udmærker sig ved demokratisk selvstyre, et stærkt civilsamfund, social integration, et fungerende samspil mellem de private og offentlige sfærer, et løfte om frihed, emancipation og en udpræget kultur for byplanlægning;

14.

konstaterer, at vigtige forudsætninger for den sociale og økonomiske integration er forsvundet som følge af afindustrialisering og globalisering. Såvel i velstående som i fattigere områder ledes der efter nye strategier til styrkelse af det sociale sammenhold. Disse strategier har imidlertid ikke hidtil kunnet imødegå tendenserne til social opsplitning i nævneværdigt omfang. Tværtimod er sociale kløfter og segregation mange steder blevet uddybet på trods af disse bestræbelser og udgør fortsat en betydelig udfordring for sameksistensen i byerne;

15.

gør opmærksom på, at de stadig større økonomiske og sociale kløfter i samfundet skal imødegås vha. investeringer i uddannelse for alle og uddannelse i en tidlig alder, herunder en indsats på områderne arbejdsmarked, livslang læring, en politik for aktiv inddragelse, og lønninger, der er rimelige, tilvejebringer et tilstrækkeligt forsørgergrundlag og er de samme for mænd og kvinder. Udvalget påpeger endvidere, at økonomisk udvikling og skabelse af flere arbejdspladser i byerne har afgørende betydning i den henseende;

16.

konstaterer med bekymring, at disse problemstillinger er blevet skærpet i enkelte storbyer, hvilket har ført til voldelige protester. De afspejler også mange borgeres mistro til de politiske institutioner;

17.

henviser til de lokale konsekvenser af de demografiske forandringer og samfundets aldring, der stiller nye krav til den sociale infrastruktur og det offentlige rum. I forbindelse med en stigende fattigdom blandt ældre lyder spørgsmålet, hvordan der skabes bæredygtige sociale sikringssystemer og tjenesteydelser, der er tilgængelige for borgerne, som tager højde for kulturelle karakteristika, og som kan leveres til en rimelig pris;

18.

understreger i den forbindelse, at Europa, uanset den aktuelle dramatisk høje ungdomsarbejdsløshed, i de kommende årtier vil være afhængig af unges tilvandring for at kunne sikre økonomisk vækst og afbøde aldringens konsekvenser for social- og sundhedssystemerne. Åbne og attraktive byer er en forudsætning for tilvandring. Imidlertid oplever migranter og etniske mindretal i byer hidtil ofte, at de forfordeles, hvad angår adgangen til uddannelse, job, boliger og sundhedspleje. Effektive lokale integrationsstrategier er derfor et nødvendigt element i en fremtidsorienteret migrationspolitik;

19.

påpeger, at man er nødt til at opfylde de behov, der er afgørende for samfundet, dvs. at sikre adgang til boliger, vuggestuer, børnehaver, steder, hvor børn trygt kan lege og udvikle sig, og at fjerne de hindringer, der ligger i vejen for at stifte familie og få flere børn. Derfor bør man støtte alle foranstaltninger, der fremmer en positiv demografisk udvikling;

20.

understreger udfordringerne i tilknytning til klimaforandringerne og nødvendigheden af at reducere energiforbruget vha. kredsløbsprocesser og en forhøjelse af energieffektiviteten, netværkssystemer, flere fritliggende og grønne områder, nye byggeformer og ressourceneutrale, sunde og sikre mobilitetsformer;

21.

fremhæver vigtigheden af kultur og kreativitet for ikke blot den økonomiske vækst, men især for livskvalitet, et velfungerende demokrati, fred og gensidig respekt. Bykultur omfatter også bevarelse af byernes byggekultur, et offentligt rum af høj kvalitet, der er tilgængeligt for alle og en debat om lokale og regionale særpræg;

22.

understreger, at deltagelseselementet i politikudformningen har grundlæggende betydning for at vinde borgernes tillid og styrke det sociale sammenhold. Denne borgerdeltagelse er kun mulig, hvis de kommunale forvaltninger er åbne og gennemsigtige omkring grundlaget for deres beslutninger og foranstaltninger;

23.

anser EU-institutionernes mange bestræbelser på at støtte byerne vha. programmer og initiativer for at være nødvendige, idet kommunerne, uden et tilstrækkeligt finansielt grundlag, er afhængige af disse midler;

24.

ser med bekymring, at det, på trods af hensigtserklæringerne i Leipzigcharteret og den dermed forbundne politiske proces, kan konstateres, at medlemsstaternes bypolitiske engagement snarere er blevet reduceret end styrket i de senere år. Dette viser sig ved, at det hidtil ikke i nævneværdigt omfang er lykkedes at prioritere bypolitiske spørgsmål på de relevante politikområder beskæftigelse, miljø, uddannelse og videnskab og boliger. Dette problem kommer også til udtryk i de reducerede budgetter til bypolitiske støtteprogrammer. Af denne grund bør der på EU-niveau hurtigst muligt stilles midler til rådighed, der gør byerne i stand til at reagere fleksibelt på disse forskellige problemstillinger;

25.

er bekymret for, at kommunernes finansielle grundlag i de fleste medlemsstater er katastrofalt, og at denne situation, set i lyset af medlemsstaternes budgetpolitiske prioriteringer, ikke vil blive forbedret uden en kursændring fra medlemsstaternes side;

26.

konstaterer, set i lyset af de presserende sociale, økonomiske og miljømæssige trusler, at den hidtidige indsats på ingen måde er tilstrækkelig til at udforme de europæiske byer på en måde som er så fremtidssikker, at de som konkurrencedygtige, attraktive, intelligente, energi- og ressourceeffektive, grønne og integrerede områder for social innovation kan yde et fuldgyldigt bidrag til styrkelsen af den sociale, økonomiske og territoriale samhørighed i EU og til gennemførelsen af målene i Europa 2020-strategien.

27.

går ud fra, at alle politiske forvaltningsniveauer, set på baggrund af de samfundsmæssige udfordringer, har en interesse i stærke, demokratisk selvstyrende byer som grundlag for det europæiske samfund. Et stærkt, lydhørt og handlekraftigt lokalt demokrati kan yde et afgørende bidrag til, at tilliden til det repræsentative demokratis institutioner på alle niveauer genvindes;

28.

bekræfter sit krav om en tilgang til den samfundsmæssige udvikling, der ikke kun tager højde for bruttonationalproduktet (BNP) som måleenhed, men som også tager borgernes bekymringer og behov alvorligt og i højere grad inddrager dette aspekt i planlægningen af programmer og tiltag;

29.

forventer, at de valgte repræsentanter på alle politiske niveauer på selvbevidst og modig vis går forrest med hensyn til indsatsen for en fredelig og solidarisk sameksistens. Fred og en reel grænseoverskridende solidaritet er forudsætninger for en intelligent, inklusiv og bæredygtig vækst. Dertil hører en kultur, som aktivt hilser migranter velkommen, hvilket inkluderer støtte til interkulturelle kompetencer i de offentlige forvaltninger og institutioner. Hertil tæller også et klart engagement til fordel for beskyttelsen af flygtninge og mennesker, der udsættes for politisk forfølgelse og forskelsbehandling på grund af deres oprindelse, tro, seksuelle orientering, tilhørsforhold til en bestemt social gruppe eller politiske overbevisning;

30.

fremhæver integrerede lokale strategiers betydning for en afbalanceret, effektiv anvendelse af midlerne og kræver inddragelse og deltagelse af alle relevante fagpolitikker. Det konstruktive og naturlige samarbejde mellem alle politiske niveauer og kompetenceområder er vigtigt med henblik på at gøre det klart for borgerne, at institutionerne tager deres ansvar alvorligt og føler sig forpligtede til at varetage lokale behov;

31.

opfordrer beslutningstagerne på alle niveauer til at arbejde for en sund og bæredygtig mobilitet i og mellem byer. De kollektive transportmidler bør fremmes således, at de er tilgængelige for alle befolkningsgrupper. Udvalget opfordrer fortsat beslutningstagerne til at videreudvikle byerne med udgangspunkt i traditionen for modellen for den europæiske by gennem integration af forskellige anvendelsesformer, bebyggelsestæthed og kvalitet (mht. byudvikling og arkitektur);

32.

er fortaler for en ny intensiv indsats for at skabe øget viden om byudviklingens tekniske, sociale, økonomiske og miljømæssige dimensioner. Dette skal eksplicit også inkludere det virtuelle rums betydning for leve- og arbejdsvilkår i byer og regioner;

33.

understreger betydningen af venskabsbyer, europæiske netværk af byer, som EUROCITIES, samt projekter for grænseoverskridende, tværkommunalt samarbejde inden for rammerne af Urbact, Interreg og EGTS, når det drejer sig om at skabe øget viden og bedre tiltag inden for byudviklingspolitikken og understreger nødvendigheden af at udnytte denne udveksling af viden ved tilrettelæggelsen af politikker, navnlig i forbindelse med strukturfondene, men også på relevante politikområder som forsyningspligtydelser, transport og miljøbeskyttelse.

34.

kræver en automatisk inddragelse af byer og regioner i EU's flerniveaustrukturer på alle politikområder, hvor der på EU-plan træffes afgørelser, som påvirker de subnationale forvaltningers evne til at handle;

35.

opfordrer EU-institutionerne til at bakke om op en styrkelse af byerne på en synlig måde, som afspejler sig i prioriteterne for det kommende EU-budget;

36.

understreger sine krav om en strukturfremmende politik, der fortsat giver kommunerne tilstrækkeligt råderum til at gennemføre en integreret strategi finansieret af flere fonde, der er baseret på lokale prioriteter, og som består af investerings- og socialt baserede tiltag, der tager hensyn til de lokale behov. For at sikre, at de lokale myndigheder reelt kan gennemføre strukturpolitikken, skal udgifterne til forvaltning og kontrol reduceres;

37.

understreger samhørighedspolitikkens betydning som et centralt instrument til styrkelse af den sociale, økonomiske og territoriale samhørighed og kræver, at der i den kommende støtteperiode sendes et tydeligt signal om viljen til at støtte byerne gennem en stærk bymæssig dimension, fleksibilitet i anvendelsen af midler og en central rolle for det lokale niveau i gennemførelsen. Set i lyset af byernes centrale betydning for den sociale, økonomiske og territoriale samhørighed skal støtten udgøre mere end den hidtil foreslåede minimumsandel på 5 %;

38.

gentager kravene i udvalgets udtalelse om Kommissionens forslag vedrørende EFRU, navnlig muligheden for en fleksibel anvendelse af midlerne uden prioritering eller diskriminering af bestemte typer af områder, således at landdistrikter og bynære områder ikke udelukkes fra EFRU's fordele. Fokuseringen af EFRU-midler på forskellige typer af områder skal fastlægges inden for rammerne af en partnerskabsbaseret programmeringsproces og kan ikke fastlægges på forhånd. En uddelegering af opgaver til byer på grundlag af instrumentet om »integrerede territoriale investeringer« i den generelle forordnings artikel 99, skal være en mulighed og ikke gøres obligatorisk;

39.

bifalder videreudviklingen af bæredygtige finansieringsinstrumenter i strukturpolitikken, der udover den offentlige støtte udgør kreative og stabile støttemekanismer;

40.

opfordrer til, at byer og regioner får en vigtig rolle i videreudviklingen af EU's migrations- og integrationspolitik, der tager højde for det lokale niveaus store betydning på integrationsområdet.

41.

opfordrer medlemsstaterne til at reaktivere deres bypolitiske indsats og også inddrage politikker, der ikke relaterer sig til fysisk planlægning, i disse initiativer. Den bæredygtige byudvikling er afhængig af gunstige rammebetingelser, navnlig hvad angår politikkerne for beskæftigelse, sociale anliggender, uddannelse og miljø;

42.

opfordrer til en mere intens debat om behovet for handling i og sammen med byerne. Samarbejde mellem byer og byområder er afgørende for at sikre samhørighed og en afbalanceret udvikling.

13.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/23

—

glæder sig over Kommissionens initiativ til at fortsætte arbejdet med at etablere et virkeligt område med frihed, sikkerhed og retfærdighed ved hjælp af budgetforslag, der anerkender vigtigheden af at afsætte de nødvendige ressourcer til budgettet for indvandring, asyl og sikkerhed;

—

anerkender de foreslåede ændringers store betydning for lokale og regionale myndigheder. Ændringerne vil få direkte indvirkning på deres opgaver og på EU-borgernes dagligdag;

—

fremhæver betydningen af at tage hånd om sikkerhedsproblemer, der opstår som følge af den øgede globale mobilitet, inden for rammerne af en universel beskyttelse af de grundlæggende rettigheder og friheder;

—

bifalder forslagets fokus på fleksibilitet og resultater og minder om, at dette kræver god planlægning samt, at alle interesserede parter deltager og tager ejerskab. Udvalget fremhæver derfor behovet for at inddrage lokale og regionale myndigheder samt andre interesserede parter, f.eks. specialiserede internationale organisationer, civilsamfundet og selve støttemodtagerne helt fra planlægningsfasen, da de ofte står for gennemførelsen af programmerne og projekterne;

—

mener, at de foreslåede reformer i høj grad forbedrer adgangen til finansiering. Udvalget opfordrer dog til, at man yderligere udvikler mekanismer, der kan distribuere oplysninger om finansieringsmulighederne. I større lande kan lokale og regionale myndigheder anvendes til at arrangere lokale og regionale høringer, således at organisationer og interesserede parter, der ikke opererer i nærheden af større byer, også får mulighed for at deltage.

Ordfører

Samuel AZZOPARDI (MT/PPE), borgmester i Victoria, Gozo

Basisdokumenter

1.

glæder sig over Kommissionens initiativ til at fortsætte arbejdet med at etablere et virkeligt område med frihed, sikkerhed og retfærdighed ved hjælp af budgetforslag, der anerkender vigtigheden af at afsætte de nødvendige ressourcer til budgettet for indvandring, asyl og sikkerhed (1);

2.

bakker op om forenklingen af de nuværende instrumenter, der samles i to fonde;

3.

anerkender de foreslåede ændringers store betydning for lokale og regionale myndigheder. Ændringerne vil få direkte indvirkning på deres opgaver og på EU-borgernes dagligdag;

4.

fremhæver betydningen af at tage hånd om sikkerhedsproblemer, der opstår som følge af den øgede globale mobilitet, inden for rammerne af en universel beskyttelse af de grundlæggende rettigheder og friheder;

5.

påpeger, at dette kan opnås gennem udformning af sammenhængende instrumenter på området frihed, sikkerhed og retfærdighed, der baserer sig på overholdelse af menneskerettighederne samt solidaritet og ansvar med særlig opmærksomhed på ligestilling mellem kønnene og ikke-diskrimination (2);

6.

mener, at der er behov for en balance mellem udgifter til sikkerhed og grænseaktiviteter og udgifter til områder såsom integration af migranter og modtagelsesforhold for asylansøgere;

7.

støtter oprettelsen af et behovsbaseret budget, der bidrager til at udvikle synergier mellem EU's finansielle instrumenter, særligt mellem strukturfondene og midler til området indre anliggender. Unionens budget bør tildele området indre anliggender de nødvendige ressourcer, både gennem strukturfondene og gennem specialiserede instrumenter inden for frihed, sikkerhed og retfærdighed;

8.

påpeger, at bortfaldet af muligheden for komplementær anvendelse af andre EU-instrumenter og fællesskabsinstrumenter som følge af ophævelsen af Rådets afgørelse 2007/125/RIA indskrænker den ønskede fleksibilitet i anvendelsen af de finansielle instrumenter betragteligt og truer den gnidningsløse videreudvikling af grænseoverskridende regionale projekter på området intern sikkerhed, som hidtil er blevet finansieret over EFRU-baseret støtte til opfyldelse af mål 3. Udvalget slår derfor til lyd for, at man bevarer komplementariteten mellem fællesskabsinstrumenterne;

9.

påpeger, at der er behov for en vis grad af fleksibilitet i forvaltningen af budgettet og af de finansielle instrumenter, som kan gøre det praktisk muligt at gennemføre en midtvejsevaluering i overensstemmelse med de fastlagte politiske prioriteter. Samtidig understreger udvalget, at en sådan fleksibilitet skal udvikles, således at man sikrer en retfærdig fordeling af ressourcerne;

10.

bifalder en indvandringspolitik, der tackler problemerne allerede i oprindelseslandene, og som derudover også tager højde for kravene på det europæiske arbejdsmarked og for den demografiske udvikling, hvilket bør føre til et system, der gavner alle parter, herunder oprindelseslandene, der ofte drager fordel af udvandreres pengeoverførsler fra EU (3);

11.

understreger behovet for et stærkt samarbejde på europæisk plan med henblik på at forbedre koordineringen mellem medlemsstaterne i forbindelse med forvaltningen af EU's ydre grænser og arbejde hen imod etableringen af et fælles europæisk asylsystem;

12.

påpeger nødvendigheden af gennemsigtighed i brugen af budgettet med forslag, projekter og opnåede resultater, der er synlige, lettilgængelige og forståelige for den almindelige borger.

13.

bifalder forslagets fokus på fleksibilitet og resultater og minder om, at dette kræver god planlægning samt, at alle interesserede parter deltager og tager ejerskab. Udvalget fremhæver derfor behovet for at inddrage lokale og regionale myndigheder samt andre interesserede parter, f.eks. specialiserede internationale organisationer, civilsamfundet og selve støttemodtagerne helt fra planlægningsfasen, da de ofte står for gennemførelsen af programmerne og projekterne;

14.

betoner behovet for uafhængig overvågning og evaluering for at sikre, at de gennemførende organisationer anvender og forvalter midlerne effektivt. Dette kan være en tilskyndelse til at forbedre deres resultater. Alle interesserede parter skal deltage aktivt i udvælgelsen af kvalitative og kvantitative indikatorer. Regionsudvalget påpeger, at visse kvalitative indikatorer kan være virkningsfulde og omkostningseffektive. Udvalget opfordrer desuden til, at Kommissionen og Europa-Parlamentet i højere grad fører tilsyn med fondene for at sikre en uafhængig overvågning og evaluering.

15.

mener, at de foreslåede reformer i høj grad forbedrer adgangen til finansiering. Udvalget opfordrer dog til, at man yderligere udvikler mekanismer, der kan distribuere oplysninger om finansieringsmulighederne. I større lande kan lokale og regionale myndigheder anvendes til at arrangere lokale og regionale høringer, således at organisationer og interesserede parter, der ikke opererer i nærheden af større byer, også får mulighed for at deltage.

16.

påpeger, at de foreslåede reformers positive aspekter om forenkling og fleksibilitet også skaber usikkerhed om tildelingen af ressourcer mellem forskellige sektorer og tematiske områder. Udvalget mener derfor, at det er vigtigt, at midlerne fordeles ud fra en behovsbaseret tilgang ved hjælp af grundige behovsanalyser, hvor prioriteringerne følger en rettighedsbaseret tilgang. Dette kan opnås ved hjælp af mekanismer og garantier, der sikrer en effektiv prioritering, herunder deltagelse af lokale og regionale myndigheder samt andre interesserede parter i udarbejdelsen af nationale strategier;

17.

understreger nødvendigheden af at fordele midlerne jævnt ud fra den institutionelle kapacitet og projektforslagene frem for at målrette midlerne mod få støttemodtagere;

18.

hvis der er utilstrækkelige midler, mener Regionsudvalget, at man bør prioritere midler til beskyttelse af menneskers grundlæggende rettigheder og friheder, herunder basale levestandarder, kønsspecifikke spørgsmål og retten til asyl, og tildele ressourcer til kapacitetsopbygning hos lokale og regionale myndigheder inden for forvaltning af migrationsstrømme.

19.

understreger betydningen af en deltagelsesbaseret tilgang for at opnå effektive resultater og støtter forslag, der pålægger medlemsstater at etablere partnerskaber med alle involverede offentlige myndigheder og relevante interesserede parter, herunder civilsamfundet og internationale organisationer, med henblik på udvikling, gennemførelse og overvågning af de nationale programmer;

20.

anmoder derfor om, at man styrker partnerskaberne med interesserede parter og gør dem obligatoriske. Udvalget gør opmærksom på, at forordningsforslagets almindelige bestemmelser (4) ikke nødvendigvis vil sikre en tilstrækkelig bindende deltagelse. Koordineringsmekanismerne er lagt fast, men på andre områder er det ofte en skønssag, om et meningsfyldt partnerskab rent faktisk vil finde sted eller ej;

21.

mener, at det muligvis ikke vil være hensigtsmæssigt at udpege en enkelt myndighed, der er ansvarlig for alle støttede aktiviteter, på trods af den forenkling, dette ville medføre. Der skal være styr på gennemsigtigheden og kontrollen for at sikre retfærdige beslutninger. Udvalget er bekymret over, om der kan være juridiske spørgsmål, der ikke gør det muligt for en myndighed, til hvilken der uddelegeres opgaver, at arbejde under tilsynet af de nationale ansvarlige myndigheder. Derfor foreslår udvalget, at bestemmelserne bør være tilstrækkeligt fleksible til at tage hensyn til alle nationale lovbestemmelser i EU, og at de ikke må tvinge medlemsstaterne til at ændre deres forfatningsmæssige strukturer, hvis målsætningerne lige så godt kan indfris ved hjælp af en partnerskabstilgang.

22.

bifalder skridtene mod et fælles europæisk asylsystem, men påpeger, at det skal sigte mod at udbrede standarderne fra de medlemsstater, der har gode systemer og strukturer, og ikke føre til en overordnet forringelse af kvaliteten til de mindre stærke systemers niveau;

23.

ser gerne en tydeliggørelse af, om Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) udelukkende vil anvende de midler, der tildeles kontoret direkte, eller om det vil få mulighed for at få del i midler fra området indre anliggender.

24.

konstaterer med tilfredshed, at man har anerkendt de lokale og regionale myndigheders store betydning for modtagelse og asylsystemet samt for integrationen af tredjelandsstatsborgere og lovlige migranter;

25.

bifalder ideen om at fokusere på de mest sårbare, herunder ofre for menneskehandel;

26.

understreger, at integration skal fokusere på varige bæredygtige tiltag, og minder om, at integration er en tovejsproces, hvor man kan målrette tiltag både mod værts- og migrantsamfundene;

27.

foreslår, at midler fra området indre anliggender også bør støtte tiltag, der anbefales af Kommissionen, og anerkender strategien for forvaltning på flere niveauer i den anden europæiske dagsorden for integration (5);

28.

henleder opmærksomheden på, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og myndigheder på menneskerettighedsområdet har undersøgt flere EU-landes procedurer for administrativ frihedsberøvelse, og understreger, at man i forbindelse med finansiering af projekter, der har relation til frihedsberøvelse af personer, skal sikre, at frihedsberøvelserne sker i overensstemmelse med EU's lovgivning og afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol;

29.

betoner, at familiemedlemmer under international beskyttelse i forskellige medlemsstater bør have mulighed for at leve sammen under beskyttelse i samme medlemsstat.

30.

pointerer, at man skal yde tilstrækkelig støtte til Europas grænseområder inden for asyl og migration, især i særligt vanskelige tider (6);

31.

understreger, at genbosættelseskriterier og -mekanismer skal være af ikke-diskriminerende karakter og fokusere på de mest sårbare, og at EU's arbejdsmarkedsforhold bør tages i betragtning, særligt for personer, der på nuværende tidspunkt sidder fast i områder med begrænset adgang til arbejdsmarkedet. Der bør ikke fokuseres på at prioritere integration af højtkvalificerede og allerede integrerede personer i værtssamfundet;

32.

minder om, at lokale og regionale myndigheder har gode muligheder for at bidrage til etableringen af sådanne mekanismer (7);

33.

har den opfattelse, at solidariteten i forbindelse med støtte til bebyrdede lande bør være afhængig af disse landes menneskerettighedsforhold og overholdelse af EU's standarder for modtagelse, hvilket ville tilskynde landene til at forbedre forholdene.

34.

bifalder etableringen af et europæisk genbosættelsesprogram og opfordrer til, at man skaber en klar ramme, der kan udvikles i et partnerskab mellem EASO, FN's Højkommissariat for flygtninge (UNHCR) og ngo'er med inspiration fra bedste praksis fra andre dele af verden. EU bør gå forrest og sigte mod at identificere og beskytte dem, der er blevet glemt af det internationale samfund;

35.

påpeger behovet for incitamenter til og oplysninger om fordele med henblik på at øge antallet af medlemsstaternes tilsagn om genbosættelser;

36.

betoner nødvendigheden af at fastholde en klar adskillelse mellem genbosættelse fra tredjelande og genbosættelse inden for EU samt af antallet af personer, der er omfattet af de to programmer.

37.

bekræfter, at sådanne aftaler af princip udelukkende bør indgås på frivillig basis og i tråd med målene for udviklingssamarbejdet, hvilket bør resultere i varig social integration af de berørte personer (8). Tilbagevenden bør være praktisk gennemførlig og bør ikke afløses af nye planer om at udvandre (9). Dette kan opnås gennem partnerskaber med specialiserede internationale organisationer, som f.eks. Den Internationale Organisation for Migration (IOM);

38.

påpeger, at strategier for en vellykket tilbagevenden ikke udelukkende kan måles vha. en kvantitativ indikator for antallet af tilbagevendte personer. Indikatoren kunne være antallet af tilbagevendte personer i forhold til antallet af sager, og man kunne inddrage langsigtede kvalitetsfaktorer.

39.

fremhæver udvalgets egen uundværlige indsats i processen om at forbedre Europas indre sikkerhed samt behovet for kapacitetsopbygning hos lokale og regionale myndigheder;

40.

understreger, at finansiering fra fonden for intern sikkerhed skal tage hensyn til nødvendigheden af at investere i yderligere forskning samt innovation og vidensdeling inden for områder som cybersikkerhed, retsmedicin, beskyttelse af vital infrastruktur og sikkerhed i byerne, og af at Kommissionen fremmer disse områder i overensstemmelse med det stigende behov for at tackle mere og mere komplekse problemstillinger;

41.

fremhæver betydningen af at inddrage lokale og regionale myndigheder i politi- og sikkerhedssamarbejdet, f.eks. gennem uddannelse, udveksling af bedste praksis og forebyggelsesprogrammer samt gennem udviklingen af fælles værktøjer og it-systemer og bedre kommunikation.

42.

anbefaler, at man styrker og i højere grad anvender eksisterende netværk af lokale og regionale myndigheder i alle medlemsstater, eller, om nødvendigt, etablerer nye netværk med henblik på at fremme udveksling af god praksis for social integration og professionel indsigt i og forståelse af den voldelige ekstremisme, der opstår i lokalområder. Dette kunne støtte det nyligt oprettede europæiske antiradikaliseringsnetværks arbejde;

43.

foreslår, at finansiering under fonden for intern sikkerhed bør omfatte offentlige høringer på lokalt niveau i medlemsstater og bør nå ud til dem, der føler sig sat ud på et sidespor. Dette kan bidrage til at opnå en mangefacetteret forståelse af lokale erfaringer, forestillinger om terrorisme og bevæggrunde til ekstremisme;

44.

påpeger nødvendigheden af, at man i højere grad undersøger mistænkelig bank- og forretningspraksis med henblik på at identificere finansieringskilder inden for terrorisme og organiseret kriminalitet gennem hvidvask af penge og sammenkædning af kriminelle aktiviteter med virksomheder med legitime mål;

45.

minder desuden om vigtigheden af konfiskation af udbytte fra strafbart forhold, som utvivlsomt er et vigtigt område i kampen mod en hvilken som helst form for kriminalitet overordnet set, og bifalder derfor, at Kommissionen har fremsat et direktivforslag, der skal styrke EU's lovgivning om konfiskation (10);

46.

påpeger, at privatisering af sikkerhed bør undgås, selv om offentlig-private partnerskaber kan have en positiv indvirkning.

47.

fremhæver behovet for at afsætte de nødvendige ressourcer til grænsekontrol (11). Samtidig mener udvalget, at det er tvivlsomt, om omfattende investeringer i grænsekontrol er den mest effektive strategi til sikring af en varig og meningsfuld ændring i forbindelse med tackling af ulovlig migration;

48.

påpeger behovet for, at en organisation såsom UNHCR gennemfører uafhængig overvågning af grænseaktiviteter med henblik på at sikre, at de grundlæggende menneskerettigheder, herunder kønssensitivitet, respekteres;

49.

understreger, at hensynet til menneskeliv bør veje tungere end alt andet, og efterlyser et mere omfattende samarbejde og en højere grad af ansvarsdeling mellem medlemsstaterne vedrørende bjærgede personer, hvilket kan tilskynde til, at man udfører redningsaktioner. Udvalget finder, at en automatisk ansvarsdeling ville bidrage til at redde flere liv til havs.

50.

bifalder ændringerne, der har til formål at mindske reaktionstiden ifm. nødsituationer;

51.

anmoder Kommissionen om at gøre sit yderste for at få planlagt og gennemført grænseoverskridende øvelser med aktiv deltagelse af grænseregioner for at konsolidere regionernes erfaringer inden for civilbeskyttelse, så der kan opbygges et solidt operationelt grundlag for etableringen af et europæisk katastrofeberedskab;

52.

beder Kommissionen om i højere grad at påtage sig den direkte styring i nødsituationer med henblik på at bibeholde et højt tilsynsniveau og bistå med grænseoverskridende koordinering;

53.

opfordrer medlemsstaterne til at oprette tværfaglige enheder for et hurtigt beredskab, særligt når nødsituationen indeholder elementer som blandede migrationsstrømme, hvor det er afgørende at råde over ekspertviden inden for asyllovgivning og menneskerettigheder;

54.

påpeger, at visse nødsituationer kan være af lang varighed, og at bistanden hertil skal fortsætte, så længe krisen varer ved.

55.

bifalder en mere sammenhængende tilgang til både de interne og eksterne aspekter af migrationsforvaltningen og den indre sikkerhed og påpeger, at samarbejde og dialog med tredjelande er nødvendige elementer for både at bekæmpe ulovlig indvandring og sætte fokus på lovlig migration;

56.

fremhæver, at lokale og regionale myndigheder, der grænser op til eller har de tætteste forbindelser med tredjelande, kan fungere som vitale platforme for EU's samarbejde med de lande, hvilket kan bidrage væsentligt til en forbedring af forbindelserne med og livsvilkårene i oprindelses- og transitbyerne/-regionerne (12). Regionsudvalget står i en god position til at fremme fondenes mål uden for EU's grænser ved hjælp af samarbejdet med lokale og regionale myndigheder i udvidelseslande og nabolande (f.eks. arbejdsgrupper og blandede rådgivende udvalg, CORLEAP, ARLEM);

57.

ser ingen klar skillelinje mellem udviklings- og ikke-udviklingsmæssige aktiviteter vedrørende tredjelande og efterlyser sammenhæng og koordinering mellem projekter, der modtager støtte- og udviklingsfinansiering og projekter på området indre anliggender, i en ånd af solidaritet og ansvarsdeling med tredjelande;

58.

efterlyser garantier, der kan forhindre medlemsstater i at forfølge deres egne nationale interesser under de eksterne aspekter af midlerne fra området indre anliggender, samt mekanismer, der kan sikre gennemsigtighed i det bilaterale samarbejde mellem medlemsstater og tredjelande.

13.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/43

—

mener, at de foreslåede programmer er vigtige instrumenter for gennemførelsen af EU's politikker på områderne retlige anliggender, rettigheder og unionsborgerskab;

—

vurderer, at forslagene er forenelige med nærhedsprincippet, dels fordi de relevante indsatsområder gives en stærk grænseoverskridende dimension, dels på grund af bestemmelserne om virkeliggørelsen af det europæiske område for retlige anliggender og rettigheder, som kræver mekanismer for tværnationalt samarbejde og netværkssamarbejde mellem de berørte aktører, hvilket er mål, der ikke normalt kan opfyldes effektivt med isolerede indsatser i de enkelte medlemsstater;

—

er af den opfattelse, at overslagene i den flerårige finansielle ramme 2014-2020 vil tilføre aktionerne en merværdi på EU-niveau med det sigte at udvide det europæiske retsområde og i højere grad fremme og beskytte de rettigheder, borgerne er tildelt i medfør af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og EU's charter om grundlæggende rettigheder;

—

gentager sit tilsagn om og sin vilje til at forsvare området med frihed, sikkerhed og retfærdighed og fremme unionsborgerskabet;

—

beder Kommissionen og medlemsstaterne om i videst muligt omfang at inddrage de lokale og regionale myndigheder i gennemførelsen af programmerne og især i udarbejdelsen og udviklingen af de årlige arbejdsprogrammer;

—

foreslår, at en repræsentant for Regionsudvalget kan tilknyttes høringsproceduren.

Ordfører

Giuseppe VARACALLI (IT/ALDE), borgmester i Gerace

Basisdokumenter

1.

mener, at de foreslåede programmer er vigtige instrumenter for gennemførelsen af EU's politikker på områderne retlige anliggender, rettigheder og unionsborgerskab. Der er således tale om programmer, der har det overordnede mål at støtte aktiviteter i medlemsstaterne for at øge bevidstheden om EU's lovgivning og politikker og fremme disses gennemførelse i medlemsstaterne. Ligeledes skal programmerne fremme samarbejdet på tværs af landegrænser og give større viden om eventuelle problemer på de pågældende indsatsområder med det formål at sikre, at politikkerne og reglerne udarbejdes på grundlag af konkrete data. Især Europa for borgerne-programmet sigter mod at fremme udviklingen af et unionsborgerskab;

2.

vurderer, at forslagene er forenelige med nærhedsprincippet, dels fordi de relevante indsatsområder gives en stærk grænseoverskridende dimension, dels på grund af bestemmelserne om virkeliggørelsen af det europæiske område for retlige anliggender og rettigheder, som kræver mekanismer for tværnationalt samarbejde og netværkssamarbejde mellem de berørte aktører, hvilket er mål, der ikke normalt kan opfyldes effektivt med isolerede indsatser i de enkelte medlemsstater;

3.

vurderer, at forslagene også er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, da det frem for alt har konstateret, at deres form og indhold objektivt opfylder de krav, der kan tænkes at være nødvendige for at nå de opstillede mål. Endvidere ser det ud som om, de samlede finansielle bevillinger til de tre programmer er tilstrækkelige til, at programmerne kan gennemføres med den ønskede virkning, bl.a. fordi bevillingerne helt rigtigt er i samme størrelsesorden som bevillingerne til de gældende programmer for de samme indsatsområder, og det desuden udtrykkeligt er angivet, at de kan forhøjes ved tiltrædelse af en ny medlemsstat;

4.

mener, at konsekvensanalyserne, som ledsager forslagene, er tilstrækkeligt underbyggede og fuldstændige, hvilket udvalget af hensyn til den generelle forbedring af lovgivningen værdsætter, og bl.a. tilskriver, at Kommissionen også i den forberedende fase hørte de berørte aktører, og at resultaterne heraf er indgået i konsekvensanalyserne, samt at de lokale og regionale myndigheder ligeledes er blevet hørt i forskelligt omfang;

5.

er af den opfattelse, at overslagene i den flerårige finansielle ramme 2014-2020 vil tilføre aktionerne en merværdi på EU-niveau med det sigte at udvide det europæiske retsområde og i højere grad fremme og beskytte de rettigheder, borgerne er tildelt i medfør af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og EU's charter om grundlæggende rettigheder;

6.

håber, at programmerne fortsat vil bidrage til, at borgerne løbende får en bedre forståelse af EU, særligt ved at anspore dem til at deltage aktivt, og til en betydelig styrkelse af bevidstheden;

7.

håber, at gennemførelsen af programmet for rettigheder og unionsborgerskab (med det specifikke mål “at bidrage til at fremme udøvelsen af de rettigheder, der følger af unionsborgerskabet”) og Europa for borgerne-programmet (med det generelle mål at “… fremme kapacitet til aktivt medborgerskab på EU-plan” og det specifikke mål “Fremme af demokratisk engagement og aktivt medborgerskab på EU-plan”) vil give borgerne i EU større viden om den mulighed, de for nylig har fået i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 211/2011 af 16. februar 2011 om borgerinitiativer, for at fremsætte forslag om lovinitiativer over for Kommissionen om spørgsmål, hvor EU har kompetence. Disse initiativer kan tillige fremsættes og støttes af organisationer;

8.

gentager sit tilsagn om og sin vilje til at forsvare området med frihed, sikkerhed og retfærdighed og fremme unionsborgerskabet;

9.

mener med særlig henvisning til programmet for rettigheder og unionsborgerskab, at det af hensyn til ligestillingsaspektet er nødvendigt på passende og effektiv vis at gennemføre anvisningerne i forordningsforslagets betragtning 12 om videreførelsen og udviklingen af de tre tidligere programmer, navnlig særprogrammet om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod børn, unge og kvinder og om beskyttelse af ofre og risikogrupper (Daphne III-programmet) og afsnittene “ligestilling mellem mænd og kvinder” og “ikke-forskelsbehandling og forskelligartethed” i fællesskabsprogrammet for beskæftigelse og social solidaritet – Progress og artikel 4 (Specifikke mål), litra b), navnlig det specifikke mål om forbud mod forskelsbehandling på grund af køn og princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder;

10.

støtter i princippet forslaget om, at de seks operative programmer for perioden 2007-2013 erstattes af to programmer, og mener, at de færre programmer kan gøre forvaltningen af de foreslåede aktioner hurtigere og mere effektiv og sikre den ønskede bedre fokus i finansieringen og forebyggelse af geografisk uligevægt under de gældende programmer, som Kommissionen har peget på i de finansieringsoversigter, der er vedlagt forslagene;

11.

beder Kommissionen og medlemsstaterne om i videst muligt omfang at inddrage de lokale og regionale myndigheder i gennemførelsen af programmerne og især i udarbejdelsen og udviklingen af de årlige arbejdsprogrammer;

12.

er positiv over for forslaget om, at private organisationer også skal have mulighed for at benytte sig af de foreslåede aktioner, og anbefaler bl.a. derfor, at Kommissionen bestræber sig på at finjustere mekanismerne til forudgående kontrol af anmodningernes kvalitet yderligere;

13.

understreger, at de vigtigste problemstillinger knyttet til området med frihed, sikkerhed og retfærdighed er af særlig interesse for de lokale og regionale myndigheder, først og fremmest fordi de indvirker direkte på hverdagen for borgerne i EU og på de lokale og regionale myndigheders opgaver, men også fordi de lokale og regionale myndigheder har mange nøglekompetencer inden for politikker, der hører ind under området for frihed, sikkerhed og retfærdighed;

14.

understreger, at subsidiaritet og nærhed til borgerne og beboerne betyder, at de lokale og regionale myndigheder har direkte føling med borgernes bekymringer og forventninger, og det lykkes derfor ofte de lokale institutioner at iværksætte innovative og velegnede løsninger for borgerne;

15.

gør med særlig henvisning til Europa for borgerne-programmet opmærksom på, at venskabsbyaftaler, som udtrykkeligt fremmes under programmet, har banet vej for en meget værdifuld erfaringsudveksling mellem samfund i forskellige geografiske områder og gjort det muligt at eksperimentere med initiativer, der har været en succes, og hvorigennem myndighederne også selv kan fremme og formidle unionsborgerskab;

16.

bakker op om muligheden for, at alle offentlige organer, herunder lokale og regionale myndigheder, kan få adgang til programmerne, sådan som det foreslås i alle tre forordningsforslag. Udvalget bemærker dog, at ansøgningsprocedurerne ikke må være alt for tunge særligt under hensyntagen til den påtænkte komplementaritet mellem programmerne og den deraf følgende helt rigtige mulighed for at trække på ressourcer fra flere programmer, så længe finansieringen dækker forskellige udgiftsposter;

17.

bekræfter som i tidligere udtalelser, at det er enigt i programmernes mål og forsikrer desuden, at det løbende vil arbejde for at fremme deres anvendelse i nabolande via sine organer for samarbejde (arbejdsgrupper, blandede rådgivende udvalg, Corleap, ARLEM) i overensstemmelse med de relevante samarbejdsaftaler og i samarbejde med Kommissionen;

18.

understreger, at virkeliggørelsen af et ægte område for frihed, sikkerhed og retfærdighed for borgerne er af særlig betydning i en verden med stadig større mobilitet, og i tråd med udvalgets langvarige indsats for at fremme et system for beskyttelse af grundlæggende rettigheder på flere niveauer glæder det sig over fremskridtene hen imod virkeliggørelsen af et område for frihed, sikkerhed og retfærdighed med borgerne i centrum;

19.

mener, at det til enhver tid er nødvendigt at finde en rimelig balance mellem spørgsmålene om sikkerhed og beskyttelse af rettigheder og grundlæggende friheder ved hjælp af sammenhængende instrumenter i området for frihed, sikkerhed og retfærdighed. Der er ingen tvivl om, at Europa her har nogle solide lovrammer for beskyttelse af menneskerettighederne, som i praksis hele tiden må forbedres, således at den faktiske udøvelse af disse rettigheder er garanteret;

20.

finder det positivt, at de tre programmer trods deres forskelligheder samlet set medvirker til at bevidstgøre borgerne om den europæiske dimension af deres statsborgerskab som et instrument for inddragelse i den europæiske integrationsproces og konsolidering af det europæiske demokrati;

21.

gentager nogle af overvejelserne i den nyligt vedtagne udtalelse om den nye flerårige finansielle ramme efter 2013, hvor behovet for tilstrækkelige ressourcer til fremme af grundlæggende rettigheder, demokrati og borgernes deltagelse med henblik på at skabe et unionsborgerskab blev understreget. Det gjorde endvidere gældende, at det er af allerstørste vigtighed, at Europa for borgerne-programmet har fokus på partnerskaber, der kan understøtte civilsamfundet på EU-niveau, og bemærkede, at EU's sikkerhed hænger tæt sammen med fremme af demokrati, gode styreformer og retsstatsprincippet i tredjelande, og at det er en opgave for EU at fremme disse værdier på verdensplan;

22.

gør opmærksom på, at det tidligere har fremhævet, at de forskellige former for territorialt samarbejde bør støttes med henblik på at gennemføre projekter og iværksætte foranstaltninger, der skal gøre unionsborgerskabet effektivt, og som kan medvirke til at fjerne hindringer og administrative og bureaukratiske byrder bl.a. gennem udbredelse af de mange eksempler på god praksis inden for grænseoverskridende tjenesteydelser, f.eks. på områderne for sundhed og flersprogethed;

23.

håber, at de foreslåede aktioner på disse grundlæggende områder vil blive prioriteret i de årlige arbejdsprogrammer, især i programmet for rettigheder og unionsborgerskab og Europa for borgerne-programmet;

24.

anerkender, at sammenlægningen af de tidligere seks programmer i to fremtidige programmer for henholdsvis retlige anliggender og rettigheder og unionsborgerskab og omformuleringen af Europa for borgerne-programmet kan gøre fastlæggelsen af prioriteter mere fleksibel i programmernes 6-årige løbetid, sænke omkostningerne til forvaltning på EU-niveau, mindske administrationen for modtagerne og gøre det muligt at tilpasse og effektivisere tværgående projekter, der fremmer forskellige af programmernes mål;

25.

understreger som i tidligere udtalelser, at der særligt i forhold til retlige anliggender er behov for at koordinere og integrere politikkerne for retlige og indre anliggender med EU's øvrige politikker, særligt udenrigspolitikken og den økonomiske og sociale politik, da en bedre koordinering af disse politikker uden tvivl vil gøre dem mere effektive samlet set;

26.

er enigt i at fremme af unionsborgerskabet har tværgående karakter og bør indarbejdes i andre EU-aktioner, hvorfor de planlagte synergier med førtiltrædelsesinstrumentet (IPA) er vigtige for at sikre, at de fremtidige borgere i EU er orienteret om unionsborgerskabet og har bedre kendskab til deres rettigheder og forpligtelser;

27.

håber derfor, at der vil blive iværksat konkrete løsninger, som gør det muligt at skabe komplementaritet og synergier mellem de foreslåede programmer og andre EU-instrumenter, og opfordrer Kommissionen til løbende at offentliggøre informationer om de foranstaltninger, der skal iværksættes for at garantere denne komplementaritet og synergi;

28.

er bekymret for, at de lokale og regionale myndigheder objektivt set ikke gives nok muligheder for effektivt at deltage i udformningen af de årlige arbejdsprogrammer og i evalueringen af i hvert fald to af de tre specifikke programmer. De lokale og regionale myndigheder må i alle faser af arbejdet med at skabe et Europa for borgerne inddrages i praksis, idet de er helt afgørende institutionelle niveauer for at garantere, at beslutningsprocesserne har større demokratisk legitimitet;

29.

beder derfor om, at det garanteres, at de lokale og regionale myndigheder via Regionsudvalget formelt deltager i udformningen af de årlige aktivitetsprogrammer for programmet for rettigheder og unionsborgerskab og Europa for borgerne-programmet;

30.

mener endvidere, at det kan yde et kvalificeret bidrag til de midtvejsrapporter og efterfølgende evalueringsrapporter af programmet for rettigheder og unionsborgerskab, som Kommissionen skal udarbejde, sådan som det udtrykkeligt er tilfældet, når det gælder Europa for borgerne-programmet, og beder derfor om, at der i forslaget til programmet for rettigheder og unionsborgerskab indarbejdes en specifik bestemmelse herom;

31.

opfordrer til, at målingen af, om de specifikke mål i programmet for rettigheder og unionsborgerskab nås, bl.a. foretages på basis af indsamlede kvalitative og kvantitative data om respekt for og udøvelse og gennemførelse af de pågældende rettigheder, idet udvalget ikke mener, at forslaget om europæisk opfattelse er en passende indikator for at måle resultater; henviser i den forbindelse også til aktiviteterne i EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder vedrørende udarbejdelsen af relevante indikatorer og sammenlignende undersøgelser;

32.

er enigt i, at de foreliggende forslag til programmer bør kunne spille en vigtig rolle gennem de planlagte oplysnings- og informationsaktiviteter for de europæiske borgere, ikke mindst for fuld adgang til informationer, som er en stadig vigtigere forudsætning for aktiv politisk deltagelse, og et princip som udvalget allerede tidligere har fremhævet, ligesom det har opfordret sine medlemmer til at arbejde for, at adgang til informationer reelt er garanteret i de enkelte medlemsstater;

33.

mener, at den påtænkte udveksling af personale i de nationale retsvæsener under programmet for retlige anliggender inden for de bredere rammer af det europæiske retlige netværk vil styrke den igangsatte proces hen imod gensidig anerkendelse af retssystemer og således også øge den gensidige tillid;

34.

giver derfor sin kraftige opbakning til forslaget om at finansiere uddannelsesaktiviteter for personale i retsvæsenet som anført i artikel 6 i forslaget til programmet for retlige anliggender, idet uddannelse og viden er helt afgørende for at skabe et Europa for retlige anliggender;

35.

anbefaler, at dette område vies særlig opmærksomhed for at sikre, at alle faggrupper inden for retsvæsenet i offentligt såvel som privat regi, reelt inddrages;

36.

mener, at de uddannelsesaktiviteter, der finansieres under programmet for rettigheder og unionsborgerskab, også bør omfatte uddannelse i unionsborgerskab for personer, der har planer om at opnå statsborgerskab i en medlemsstat, og for børn i skolealderen, idet det er enigt i og bakker op om princippet om, at et aktivt unionsborgerskab skal fremmes blandt de unge ved hjælp af uddannelse;

37.

støtter programmets forslag om finansiel støtte til udvikling af onlineuddannelsesmoduler, der er i overensstemmelse med Regionsudvalgets opfordring til at fremme undervisning i unionsborgerskab via medier og ikt;

38.

vurderer, at programmerne for retlige anliggender og rettigheder og unionsborgerskab er egnede instrumenter til at styrke de lokale og regionale myndigheders betydelige potentiale for grænseoverskridende samarbejde om spørgsmål knyttet til området for frihed, sikkerhed og retfærdighed;

39.

er i princippet og et langt stykke hen ad vejen enigt i Kommissionens valg af en mere resultatorienteret tilgang i de tre programmer, som i det væsentlige er baseret på en mekanisme med indikatorer, der måler status for opnåelsen af programmernes mål. Dog bemærker det, at kun Europa for borgerne-programmet indeholder en komplet liste over indikatorer, mens der f.eks. i programmet for retlige anliggender kun er nævnt én indikator for hvert mål og henvises til en række øvrige ikke-specificerede indikatorer. Udvalget foreslår derfor en mere detaljeret samlet liste, der gerne må omfatte kvalitative parametre i tillæg til de kvantitative;

40.

bemærker, at forslaget til Europa for borgerne-programmet giver mulighed for større fleksibilitet end det gældende program, og derfor er midlerne ikke på forhånd fordelt til de enkelte aktioner under det nye program;

41.

mener i den forbindelse, at venskabsbyaftaler foruden fortsat støtte fra programmet bør tildeles en på forhånd fastsat andel af midlerne, som under det gældende program udgør næsten en tredjedel af den samlede bevilling, og at den bør kunne fastholdes i denne størrelsesorden;

42.

beder derfor om, at en passende del af den samlede bevilling til Europa for borgerne-programmet øremærkes til venskabsbyaktiviteter, især under hensyntagen til at venskabsbyer spiller en stor og anerkendt rolle i at skabe stærke og vedvarende forbindelser mellem borgerne herunder med borgere fra tredjelande;

43.

gør opmærksom på, at Europa-Parlamentet og Rådet for nylig har indført det europæiske kulturarvsmærke som et redskab, der skal fremhæve medlemsstaternes fælles kulturarv under hensyntagen til nationale og regionale forskelle, og at også Europa for borgerne-programmet til opfyldelsen af de påtænkte mål med fordel kunne bruge de lokaliteter, der tildeles dette nye mærke, til på samme måde som de europæiske kulturhovedstæder at fremme den europæiske identitet og unionsborgerskabet.

13.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/51

—

bifalder Kommissionens forsøg på at strømline og forenkle overvågnings- og rapporteringskravene til drivhusgas, men anmoder om ændringer af Kommissionens forslag for at sikre en geografisk/regional sammenhæng for så vidt angår drivhusgasudledninger og fremskrivninger og udviklingsplaner med lav CO2-udledning;

—

anmoder om, at alle anvendte data/metoder er offentligt tilgængelige og ikke privatejede, at de er gennemsigtige og derfor reproducerbare og etableret af et organ som Miljøagenturet for at undgå problemer med overlapninger og for at lette fastlæggelsen af det politiske arbejde med en myndighedsudøvelse på flere niveauer;

—

opfordrer til, at den geografiske indvirkning på emissionerne indgår i konkrete overvejelser om Kommissionens bredere politikker, programmer, tildeling af midler og projekter;

—

henviser Kommissionen til initiativerne i Borgmesteraftalen, ClimAct Regionsprojektet, CO2-klimaregistret for byer: carbonn® Cities Climate Registry, det internationale råd for kommunale miljøinitiativer ICLEI, og projektet »EUCO2 80/50« som eksempler på fremragende regionalt arbejde for at nedbringe CO2-emissioner;

—

anbefaler harmonisering af medlemsstaternes fremskrivninger for at sikre sammenhængende fremskrivninger, herunder indberetninger om anvendelsen af vedvarende energi og om energieffektivitet;

—

gentager sin opfordring fra såvel COP 17 i Durban som fra tidligere konferencer om De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer – UNFCCC – til anerkendelse af modvirkning af og tilpasning til klimaændringer på lokalt og regionalt plan.

Ordfører

Neil SWANNICK (UK/PSE), medlem af Newport City Council

Basisdokument

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-niveau

COM(2011) 789 final

—

drivhusgasudledninger og

—

fremskrivninger og udviklingsplaner med lav CO2-udledning

—

offentligt tilgængelige og ikke privatejede

—

gennemsigtige og derfor reproducerbare og

—

etableret af et organ som Miljøagenturet for at undgå problemer med overlapninger

—

Forslaget, den forudgående høring af interessenterne samt konsekvensanalysen.

—

Indarbejdelsen af fremskrivninger og modvirkningsforanstaltninger foruden opgørelsesdata.

—

Forpligtelsen til harmonisering af overvågning og rapportering på internationalt og EU-plan samt lettere gennemførelse af overvågnings- og rapporteringsmekanismerne. Ikke desto mindre forventes Kommissionen at gøre brug af forpligtelser inden for »den regionale ramme« for at udvide forslaget.

—

Forsøgene på at strømline og forenkle overvågnings- og rapporteringskravene i forslaget.

—

Sammenhængen mellem drivhusgasser og skøn over lokal luftforurening.

—

EU's clearing-house-mekanisme, og håber, det vil udgøre et nyttigt redskab for politiske beslutningstagere på nationalt, regionalt og lokalt niveau.

—

Udvidelsen af overvejelserne om luftfartens andre indvirkninger på den globale opvarmning.

—

den udtrykkelige benævnelse i »forslaget« af tilpasning som værende et lokalt anliggende uden også udtrykkeligt at nævne modvirkning som værende et lokalt anliggende på sigt vil forhindre modvirkningspolitikkens effektivitet,

—

der ingen retningsanvisning er vedrørende den egentlige udvidelse af anvendelsesområdet, som forslaget medfører for medlemsstaterne. Det er der behov for, hvis man vil undgå budgetoverskridelser til eksperter, som i sidste instans vil gennemføre mange af forslagets ændringer,

—

at regionerne ikke får tildelt mindst 30 % af indtægterne fra auktioner over tilladelser. Dette er nødvendigt for at bidrage til gennemførelsen af Europas 2020-mål for vedvarende energi og energieffektivitet,

—

den administrative, tekniske og finansielle byrde som følge af yderligere overvågnings- og rapporteringskrav sandsynligvis vil blive udvidet til regionerne. Derfor bør disse afpasses,

—

bestræbelser på trinvise forbedringer af data kan gå ud over gennemførelsen af modvirknings- eller tilpasningspolitikker. Dette bør absolut undgås.

—

en opgørelse bliver endnu nyttigere gennem fremskrivninger og CO2-fattige udviklingsplaner på kort, mellemlangt og langt sigt,

—

de udledningsdata, der følger af »forslaget«, er centrale for forståelsen af EU's, medlemsstaternes og regionernes strategiske retning, prioriteringer og resultater,

—

data imidlertid bør præsenteres sammen med de centrale økonomiske og sociale resultater, der anvendes regelmæssigt af beslutningstagerne, for at maksimere anvendelsen.

—

Emissionsdata og kvaliteten af disse bør underlægges EU's centrale statistik- og datatjeneste. Dette bør omfatte en robust, gennemsigtig og pålidelig central proces, der kontrollerer præcisionen/sikkerheden af de nationalt fremstillede data og fremskrivninger samt CO2-fattige udviklingsplaner.

—

Medlemsstaterne skal siden 1990 fremlægge følgende kumulative emissionsdata:

—

fremskridt og dokumentation bedre kan overvåges gennem et sådant geografisk element end gennem generiske præsentationer på nationalt plan.

—

regionerne er tættere på borgerne end medlemsstaterne, hvilket gør dem i stand til at formidle information om klimarelaterede emner til offentligheden, hvilket er en af målsætningerne i overvågnings- og rapporteringsmekanismen.

—

Vi henviser Kommissionen til initiativerne i Borgmesteraftalen, ClimAct Regions-projektet, CO2-klimaregistret for byer: carbonn® Cities Climate Registry, det internationale råd for kommunale miljøinitiativer ICLEI, og projektet »EUCO2 80/50« som eksempler på fremragende regionalt arbejde for at nedbringe CO2-emissioner.

—

Det er i overensstemmelse med »den regionale ramme«.

—

Det sender et klart politisk signal i denne retning.

—

Det bør stå klart, at nationale politikkers indvirkning for så vidt angår emissionsreduktion vil variere regionerne imellem inden for samme medlemsstat.

—

Der bør træffes tiltag tættere på emissionskilden. Såfremt der foreligger data, der kan anvendes lokalt, er der større sandsynlighed for, at der kan handles ud fra dem.

—

I henhold til »traktatens« artikel 191 og 192 vil dette være hensigtsmæssigt.

—

Regioner vil bidrage med forskellige niveauer for emissionsnedbringelser afhængigt af deres økonomiske sammensætning og infrastruktur. Disse niveauer for emissionsnedbringelser varierer mellem regioner såvel inden for medlemsstaterne som på europæisk plan.

—

Til trods for at disse myndigheder befinder sig tæt på den politiske gennemførelse, høres de ikke konsekvent af medlemsstaterne om klimarelaterede emner.

—

Det er ingen topstyret proces at påtage sig modvirkningsudfordringen.

—

udvikle fremskrivninger og CO2-fattige udviklingsplaner,

—

etablere overvågningsmekanismer,

—

sikre omkostningseffektiv dataadgang,

—

undgå kommercialisering og ukontrolleret vækst af data og indsamlingsredskaber,

—

sikre overensstemmelse mellem fremskrivninger og CO2-fattige udviklingsplaner,

—

styrke datas kvalitet, pålidelighed og fortrolighed,

—

opfylde forpligtelserne under Kyotoprotokollen, Cancúnaftalerne og Durbanplatformen for en styrket indsats.

—

der efter Regionsudvalgets opfattelse foreligger en misforståelse i IPCC kildekategorien »1.A.3.A civil luftfart«. Hensigten er at anskue emissioner fra private (snarere end fra kommercielle) fly som nul-emissioner, dvs. hovedsageligt emissioner fra lettere fly og helikoptere, der for størstedelens vedkommende benytter mindre flyvestationer. Dette bør fremgå tydeligere;

—

der ikke fastlægges nogen metode for emissioner fra søtransport for fartøjer, der lægger an i europæiske havne. Derfor bør forslaget udtrykkeligt nævne, at Kommissionen afventer, at der foreligger retsforskrifter, inden den udarbejder en metode.

13.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/61

—

ville grundet de betydelige udfordringer på dette område byde en betragteligt større stigning i programmets budget velkommen og erkender samtidig, at det præcise tal ikke kan vedtages, før forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme er overstået;

—

støtter den nye tilgang med »integrerede projekter«, men er imidlertid af den opfattelse, at tilgængelighed og inddragelse af interessenter i forbindelse med integrerede projekter i højere grad bør fremmes, at havmiljø, jordbund og støj bør tilføjes som yderligere vigtige områder inden for integrerede projekter, og at der bør iværksættes en passende koordinering af Life med andre EU-midler under den fælles strategiske ramme samt med prioriterede aktionsplaner for finansiering af Natura 2000;

—

finder, at udelukkelsen af moms som en støtteberettiget udgift risikerer at afskrække mange potentielle ansøgere fra at udarbejde et forslag, og foreslår, at moms accepteres som en støtteberettiget udgift, hvis støttemodtagerne kan bevise, at de ikke kan få refunderet momsen;

—

anbefaler, at personaleomkostninger vedrørende fast personale forbliver støtteberettigede på betingelse af, det kan dokumenteres, at de pågældende ansatte er stillet specielt til rådighed for projektet på fuld tid eller deltid;

—

foreslår, at den øvre grænse for medfinansiering hæves til 85 % i de mindre udviklede regioner (som defineret i forordningen om fælles bestemmelser) og i regionerne i den yderste periferi;

—

mener, at Life-programmet også bør være åbent for deltagelse af oversøiske lande og territorier i EU, der omfattes af Rådets afgørelse 2001/822/EF om de oversøiske landes og territoriers associering med Det Europæiske Fællesskab (»associeringsafgørelsen«), og som er ansvarlige for meget af EU's biodiversitet.

Ordfører

Kay TWITCHEN (UK/Løsg.), medlem af Essex County Council

Basisdokument

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et program for miljø- og klimaindsatsen (Life)

COM(2011) 874 final – 2011/0428 (COD)

1.

gentager sit synspunkt om, at Life-programmet er et vigtigt instrument i forbindelse med finansiering af lokale og regionale miljøpolitikker og -projekter med en europæisk merværdi, og at det har bidraget til at mobilisere kræfter blandt lokale og regionale myndigheder. Derudover har programmet også bidraget til at knytte partnerskaber og dermed styrke samarbejdsstrukturen og lette erfarings- og informationsudvekslingen på lokalt og regionalt niveau;

2.

bifalder planerne om at fortsætte Life-programmet i den nye finansieringsperiode. Udvalget finder, at dette vil sikre en mere effektiv indsats, skabe synergier ved at koordinere europæiske og nationale aktiviteter samt øge synligheden af miljø- og klimatiltag;

3.

deler Kommissionens synspunkt om, at miljø- og klimatiltag bør være en integreret del af de fleste EU-politikker. Dog tager de primære EU-finansieringsinstrumenter ikke hånd om alle miljø- og klimaspecifikke behov, hvorfor der fortsat er behov for et separat program for miljø og klimaindsats, hvor man bygger videre på Life+-forordningen (EF) nr. 614/2007 for perioden 2007-2013. Programmet supplerer således mainstreaming-strategien om at indfri miljø- og klimamål i hele EU-budgettet gennem finansiering af miljø- og klimaprojekter, der ikke er støtteberettigede andetsteds;

4.

bemærker, at evalueringen af det nuværende Life-program har vist, at programmet har en begrænset effekt på grund af et manglende strategisk fokus. Det nye program bør derfor indføre en fleksibel top-down-tilgang og oprette to diskrete delprogrammer, der dækker miljø og klimaindsats med klart definerede prioriteter;

5.

mener i den forbindelse, at det er vigtigt at sikre en tilstrækkelig fleksibilitet i programmet. Prioriteringsprocessen må ikke resultere i for store begrænsninger eller for restriktive kriterier. Som i det nuværende program skal det være projektforslagenes kvalitet, der er afgørende;

6.

mener, at Life-forordningen specifikt bør fremhæve behovet for at opsøge synergier mellem de forskellige områder, f.eks. for at sikre, at klimaprojekter under Life-programmet har en positiv virkning på biodiversiteten, og at miljøprojekter under Life-programmet er klimasikrede. For så vidt som Kommissionen har identificeret de potentielle synergier mellem de to delprogrammer og påpeget, at projekter bør opfylde flere målsætninger, er det vigtigt at sørge for, at dette opnås;

7.

gentager sin opfordring (1) til, at Life-programmet fortsat bør støtte kommunikations- og informationsprojekter og i højere grad have fokus på oplysning, herunder uddannelse i bæredygtig udvikling, og fremme projekter, der inddrager lokale og regionale myndigheder. Udvalget bifalder i denne sammenhæng de foreslåede prioriterede områder, dvs. forvaltning og information i hver af de to delprogrammer;

8.

bifalder forslaget om, at man for at sikre sammenhængen mellem de to Life-delprogrammer vil placere dem inden for rammerne af ét enkelt flerårigt arbejdsprogram med ét sæt fælles gennemførelsesregler, én indkaldelse af forslag og forvalte dem samlet under udvalget for Life-programmet og bemærker, at der ikke bør være forskellige procedurer og prioriteter for de forskellige delprogrammer;

9.

glæder sig over, at Kommissionen har gennemført en omfattende høring i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget, og at man har taget hensyn til mange af interessenternes synspunkter, herunder Regionsudvalgets (2).

10.

glæder sig over artikel 3 i forslaget, der lægger vægt på definitionen af indikatorer til at måle Life-programmets resultater. Udvalget anbefaler, at man tilføjer indikatorer, der måler og fremmer god forvaltning og kommunikation inden for alle Life-projekter. Regionsudvalget har slået til lyd for, at Life-programmet fremmer målrettet (og dermed mere effektiv) kommunikation og kapacitetsopbygning inden for alle Life-projekter.

11.

bemærker, at forslaget i artikel 10 udelukker den private sektors innovation med fokus på markedsintroduktion, da dette omhandles i Horisont 2020. Dette bevirker, at Life kan fokusere på lokale og regionale myndigheders miljøinnovation og på at finde løsninger, der oftest bedst kan gennemføres gennem offentlig-private partnerskaber. Derfor bifalder Regionsudvalget skiftet til innovation i den offentlige sektor og muligheden for offentlig-private partnerskaber.

12.

glæder sig over, at forslaget i artikel 11 efter anmodning fra Regionsudvalget (3) tillader tilbagevendende aktiviteter, forudsat at projekterne anvender god praksis, som kan overføres til andre regioner, og at de vil være genstand for standarder for overvågning og formidling af resultater til offentligheden;

13.

mener, at støtte til prioriterede aktionsplaner for finansiering af Natura 2000 gennem integrerede projekter vil være et nøgleelement under Life-programmets prioriterede område Biodiversitet. Regionsudvalget anmoder om, at regionale myndigheder, under hensyntagen til de enkelte medlemsstaters institutionelle ramme, får ansvaret for udviklingen af prioriterede aktionsplaner, og bemærker Kommissionens nylige initiativer inden for finansiering af Natura 2000 (4).

14.

er særdeles tilfreds med, at Life-støtten til miljøforvaltning er blevet styrket ved at gøre den til et prioriteret område i forslaget til forordning (artikel 12). Regionsudvalget forudser, at dette vil øge synligheden af mulige forvaltningsprojekter, og at lokale og regionale myndigheder vil blive vigtige støttemodtagere under dette nye prioriterede område. Regionsudvalget har anmodet om, at Life-programmet bidrager til styrkelsen af lokale og regionale myndigheders administrative kapacitet, og om, at det i højere grad fokuserer på bevidstgørelse, uddannelse i bæredygtig udvikling samt fremmer projekter, der inddrager lokale og regionale myndigheder og har en betydelig indvirkning på EU-niveau (5);