Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EØF) nr. 1365/75 for så vidt angår de budgetmæssige og finansielle regler for Det Europæiske Institut til Forbedring af Livs- og Arbejdsvilkårene samt aktindsigt i instituttets dokumenter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 417/76

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

1. Generelt

Den nye finansforordning vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget skal træde i kraft den 1. januar 2003. Den indeholder bl.a. en nyskabelse hvad angår de decentraliserede fællesskabsagenturers budgetmæssige og finansielle situation.

De vigtigste ændringer vedrørende Fællesskabets agenturer er følgende:

* (Artikel 185):

* Kommissionen vedtager en rammefinansforordning for de organer nedsat af Fællesskaberne, som er juridiske personer, der kan modtage tilskud over det almindelige budget. Disse organers finansforordninger kan kun afvige fra rammeforordningen, hvis det er nødvendigt som følge af de særlige behov, der gør sig gældende for det enkelte organ, og kun hvis Kommissionen på forhånd har givet sit samtykke.

* Det er Europa-Parlamentet, der efter henstilling fra Rådet meddeler decharge for gennemførelsen af budgettet for disse organer.

* Kommissionens interne revisor har de samme beføjelser i forhold til disse organer, som han har i forhold til Kommissionens tjenestegrene.

* Ovennævnte organer anvender de regnskabsregler, som Kommissionens regnskabsfører har opstillet, for at deres årsregnskab kan konsolideres med Kommissionens årsregnskab.

* (Artikel 46, stk. 3, litra d): Stillingsfortegnelsen for organer, der er defineret i artikel 185, stk. 1, godkendes af budgetmyndigheden.

Disse nyskabelser vil kræve ændringer af retsakterne om oprettelse af de pågældende agenturer. Selv om alle oplysninger om den finansielle og budgetmæssige ordning for et givet agentur findes i de respektive finansforordninger, indeholder den retsakt, der opretter agenturet (typisk en forordning fra Rådet) også bestemmelser om finansielle og budgetmæssige forhold (f.eks. opstilling og gennemførelse af budgettet, kontrol, regnskabets udformning, decharge og proceduren for vedtagelse af agenturets finansforordning).

Indførelsen af det nye system gør det derfor nødvendigt at foretage de fornødne ændringer i de forskellige grundretsakter om oprettelse af agenturerne. De forslag, der hermed fremlægges, tager sigte på disse ændringer.

Hvad angår de decentraliserede agenturer, der ikke er omfattet af definitionen i artikel 185, stk. 1, vil det være nødvendigt at tilpasse de retlige rammer, ikke mindst i lyset af et grundlæggende aspekt ved den nye finansforordning, nemlig den generelle ophævelse af den forudgående centraliserede finanskontrol.

I disse forslag kommer Kommissionen ind på to andre spørgsmål, der berører de decentraliserede fællesskabsagenturer.

Det første drejer sig om den igangværende generelle reformproces, nemlig spørgsmålet om åbenhed og aktindsigt. Under revisionsprocessen blev institutionerne enige om at indføre en bestemmelse i den nye finansforordning om offentlighedens adgang til oplysninger om de decentraliserede organer, i det omfang det er fastsat i EU's retsregler. De tre institutioner blev endvidere i en fælleserklæring ved vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter enige om, at agenturerne skulle anvende de samme regler for aktindsigt. Kommissionen foreslår derfor, at man ændrer grundretsakterne om oprettelse af de eksisterende 13 agenturer for at indarbejde disse bestemmelser.

Det andet drejer sig om proceduren for udnævnelse af fællesskabsagenturernes direktører. Ved vedtagelsen af grundretsakterne for disse organer var det Rådets hensigt, at de skulle have mulighed for at genudnævne disse direktører, men Kommissionen mener ikke, at den nuværende formulering af størsteparten af de relevante bestemmelser i disse retsakter tilgodeser denne intention i tilstrækkeligt omfang. Bestemmelsen om, at en direktør kan genudnævnes, betyder blot, at vedkommende efter udløbet af hans embedsperiode kan ansøge om genudnævnelse. Det fritager imidlertid ikke fællesskabsorganerne fra deres pligt til at følge den fremgangsmåde, der er fastsat i grundretsakten for dem. Denne fortolkning følger af den parallelle formulering af EF-traktatens artikel 214, stk. 1, om udnævnelse af Kommissionens medlemmer og bestemmelserne i samme traktats artikel 223 og 224, der drejer sig om udnævnelse af dommerne ved EF-Domstolen. I betragtning af den særlige situation, der gør sig gældende for fællesskabsagenturernes direktører, bør denne parallelitet bibeholdes, og bestemmelserne angående dem bør derfor ikke fortolkes på samme måde som artikel 8 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber, der åbner mulighed for, at en kontrakt forlænges uden en ny udvælgelsesprocedure.

For at undgå en forpligtelse til at iværksætte en ny udvælgelsesprocedure ved udløbet af hver direktørs embedsperiode foreslår Kommissionen derfor, at der foretages en afklaring af de nugældende tekster. Efter forslag fra det kompetente organ skal der være mulighed for at forlænge en kontrakt uden at iværksætte en ny udvælgelsesprocedure. En sådan mulighed vil skabe bedre balance mellem behovet for kontinuitet i forvaltningen af fællesskabsagenturerne på den ene side og fordelene ved at fremme ny inspiration og ny politik i agenturerne. Bestemmelsen om, at en kontrakt kun kan forlænges én gang, er ikke til hinder for, at den pågældende kan indgive en ny ansøgning om samme stilling efter udløbet af den anden embedsperiode ved at deltage i en ny udvælgelsesprocedure. En direktør vil således kunne beholde sin stilling også efter udløbet af hans eller hendes anden embedsperiode, forudsat at vedkommende er blevet udvalgt ved en ny udvælgelsesprocedure.

2. Forslagenes rækkevidde:

Når man tager højde for ovennævnte udvikling i den generelle revisionsproces, forventes det, at den nye ordning (artikel 185 og artikel 46, stk. 3, litra d) vil finde anvendelse på de 11 allerede eksisterende agenturer, nemlig:

* Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Thessaloniki) [1]

[1] Forordning EF nr. 337/75 af 10. februar 1975.

* Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Dublin) [2]

[2] Forordning (EF) nr. 1365/75 af 26. maj 1975.

* Det Europæiske Miljøagentur (København) [3]

[3] Forordning (EF) nr. 1210/90 af 7. maj 1990.

* Den Europæiske Erhvervsuddannelsesfond (Torino) [4]

[4] Forordning (EF) nr. 1360/90 af 7. maj 1990.

* Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (Lissabon) [5]

[5] Forordning (EF) nr. 302/93 af 8. februar 1993.

* Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (London) [6]

[6] Forordning (EF) nr. 2309/93 af 22. juli 1993.

* Det Europæiske Agentur for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen (Bilbao) [7]

[7] Forordning (EF) nr. 2062/94 af 18. juli 1994.

* Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions organer (Luxembourg) [8]

[8] Forordning (EF) nr. 2965/94 af 28. november 1994.

* Det Europæiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad (Wien) [9]

[9] Forordning (EF) nr. 1035/97 af 2. juni 1997.

* Det Europæiske Genopbygningsagentur (Thessaloniki) [10]

[10] Forordning (EF) nr. 2667/2000 af 5. december 2000.

* Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet [11],

[11] Forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002.

* Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur [12]

[12] .../KOM (2000) 595 endelig udg. af 4. december 2000. Forordning (EF) nr. ...../2002 af ... juni 2002.

* Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur [13]

[13] KOM (2000) 802 endelig af 8. december 2000.

samt et organ oprettet under tredje søjle, men som i høj grad kan sidestilles med et traditionelt fællesskabsagentur i budgetmæssig og finansiel henseende, nemlig EUROJUST [14].

[14] Rådets afgørelse (2002/187/JAI) af 28. februar 2002.

Der er to fællesskabsagenturer, der ikke modtager tilskud over budgettet, nemlig:

* Harmoniseringskontoret for det Indre Marked (Alicante) [15]

[15] Forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993.

og

* EF-Sortsmyndigheden (Angers) [16].

[16] Forordning (EF) nr. 2100/94 af 27. juli 1994.

De vil derfor ikke kunne være omfattet af definitionen i artikel 185. Men de berøres ikke desto mindre af forslagene, når det drejer sig om at bringe deres interne kontrolmekanismer i overensstemmelse med den nye finansforordning.

Endelig skulle der også have været tale om Det Europæiske Jernbaneagentur (KOM (2002) 023 endelig). Men i betragtning af, at lovgivningsproceduren angående dette nye agentur befinder sig på et meget tidligt stadium, besluttede man, at det ikke skulle indgå i dette forslag.

Hvad angår åbenhed, vil ændringerne, herunder bestemmelserne om aktindsigt, omfatte de 15 eksisterende agenturer (uafhængigt af anvendelsen af artikel 185), men ikke EUROJUST [17].

[17] Forordning (EF) nr.1049/2001 finder ikke direkte anvendelse på tredje søjle.

For de 13 fællesskabsagenturer foreslås der en afklaring af bestemmelserne om proceduren for udnævnelse af direktører. En sådan afklaring er ikke nødvendig i relation til forordning 1360/95 som ændret ved forordning 1572/98, der er modellen for den foreslåede formulering, eller for Eurojust. For Eurojusts vedkommende er den administrerende direktør ikke agenturets øverste chef, men han er underlagt kommissærkollegiet og dettes formand (artikel 29, stk. 4, i afgørelse 2002/187/JAI). Det betyder i dette tilfælde, at direktørens stilling ikke kan sammenlignes med Kommissionens eller Domstolens medlemmer. Hvad forordning 2667/2000 om oprettelse af Det Europæiske Genopbygningsagentur angår, er situationen den, at forordning ikke åbner mulighed for genudnævnelse af direktøren. Der foreslås derfor heller ingen ændring af denne forordning på det punkt.

3. Forslagenes indhold:

3.1. Hvad angår de 14 decentraliserede organer, der modtager tilskud over det almindelige budget og derfor er omfattet af artikel 185 i den nye finansforordning, vedrører hovedelementerne i forslagene følgende:

* som en direkte følge af selve artikel 184:

* det bliver Europa-Parlamentet, der efter henstilling fra Rådet skal meddele decharge for gennemførelsen af budgettet

* det præciseres, hvilke beføjelser Kommissionens interne revisor har, og den forudgående centraliserede kontrol ophæves

* i overensstemmelse med revisionen indføjes der bestemmelser om regnskabernes udformning.

* i overensstemmelse med en erklæring fra Kommissionen om artikel 185:

* Kommissionen har forpligtet sig til at høre Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten om rammefinansforordningen, der skal vedtages efter artikel 185, stk. 1. Derfor vil der ikke længere være behov for i retsakterne om oprettelse af de forskellige decentraliserede organer at bevare et formelt krav om høring af Revisionsretten om hver enkelt finansforordning.

* som følge af artikel 46, stk. 3, litra d):

* der indføjes en regel om, at stillingsfortegnelsen skal godkendes af den almindelige budgetmyndighed.

* For at sikre en vis grad af teknisk harmonisering:

* direktøren får herefter ansvaret for gennemførelsen af budgettet (det er på nuværende tidspunkt ikke tilfældet for de to "førstegenerations"-agenturer, CEDEFOP i Thessaloniki og Dublin-instituttet)

* hvad angår vedtagelsen af agenturets egen finansforordning, får det pågældende organs bestyrelse eller lignende tillagt kompetencen (efter høring af Kommissionen). Det vil i høj grad harmonisere de individuelle procedurer. På nuværende tidspunkt ligger kompetencen for vedtagelse af de individuelle finansforordninger enten hos Rådet eller bestyrelsen eller lignende, således at Kommissionen eller Revisionsretten i mere eller mindre grad involveres i processen. Denne forskellighed er udelukkende en følge af den historiske udvikling på dette område, og den er ikke objektivt begrundet

* der foretages en vis harmonisering af den terminologi, der bruges inden for budgetproceduren, med terminologien i den nye finansforordning.

* de nuværende finansforordninger [18] for de to "førstegenerationsagenturer" ophæves

[18] Forordning (EF) nr. 1416/76 og 1417/76 af 1. juni 1976.

* finansforordningerne for CEDEFOP i Thessaloniki og Dublin-instituttet har hidtil været forordninger fra Rådet. Som nævnt ovenfor er der ingen grund til at bevare denne særegenhed. I den nuværende situation vil en sådan procedure ikke længere passe til et sådant instrument.

3.2. Hvad angår de to fællesskabsagenturer, som ikke vil være omfattet af artikel 185, skal der stadig tages højde for, at den nye finansforordning betyder en grundlæggende ændring af revisions- og kontrolmekanismerne. Det er derfor naturligt, at i hvert fald kontrolbestemmelserne i forordningerne om oprettelse af disse agenturer moderniseres (navnlig da et af agenturerne - EF-Sortsmyndigheden i Angers - stadig er underlagt Kommissionens finansinspektør, en funktion der ophæves, når den nye finansforordning træder i kraft).

3.3. Der mindes om, at Kommissionen allerede i 1997 fremlagde forslag til ændringer af forordningerne om oprettelse af 9 af de ovennævnte decentraliserede organer [19]. Da disse forslag i nogen grad er forældede og i nogen grad er omfattet af de forslag, der nu fremlægges, benytter Kommissionen lejligheden til formelt at trække dem tilbage.

[19] KOM (1997) 489 endelig af 6. oktober 1997, ændret ved KOM (1988) 289 endelig af 4. maj 1998.

3.4. Hvad angår åbenhed foreslås det for de 15 eksisterende agenturer at indføre en bestemmelse, der fastslår, at:

- forordning 1049/2001 finder anvendelse på agenturernes dokumenter

- bestyrelserne vedtager de nødvendige gennemførelsesbestemmelser

- EF-Domstolen har kompetence til at afgøre klager over agenturernes afgørelser om aktindsigt.

3.5. Hvad angår proceduren for udnævnelse af direktørerne for fællesskabsorganerne, foreslås det, at man ved formuleringen af de relevante bestemmelser følger formuleringen i artikel 7, stk. 1, i forordning 1360/90 af 7. maj 1990 [20] som ændret ved forordning 1572/98 af 17. juli 1998 [21].

[20] EFT L 131, s. 1.

[21] EFT L 206, s. 1.

4. Procedurespørgsmål:

4.1. Følgende procedurer vil gælde for de i alt 18 retsakter, som er direkte berørt af dette dokument:

* artikel 308 (enstemmighed i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet): EF-forordninger nr. 337/75, 1365/75, 1360/90, 302/93, 2309/93, 2062/94, 2100/94, 40/94, 2965/94, 1035/97 (med artikel 213), 2667/2000

* artikel 175 (artikel 251-procedure samt høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget): EF-forordning nr. 1210/90

* artikel 251 (fælles beslutningstagning): EF-forordning nr. 178/2002 (med artikel 37, 95, 133 og 152, stk. 4, litra b); dvs. med høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget), KOM (2000) 595 endelig (med artikel 80, stk. 2), KOM (2002) 23 endelig (med artikel 71, stk. 1), KOM (2000) 802 endelig (med artikel 80, stk. 2)

* artikel 279 (enstemmighed i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet og Revisionsretten): EF-forordninger nr. 1416/76 og 1417/76

* artikel 34, stk. 2, litra c) (med artikel 31) TEU (enstemmighed i Rådet): Rådets afgørelse (2002/187/RIA)

4.2. Med hensyn til Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering vil den gældende grundforordning (forordning 2309/93) måske blive erstattet af en ny grundforordning efter Kommissionens forslag i KOM (2001) 404 endelig. Hvis forordning 2309/93 erstattes af en ny grundretsakt, skal forslaget til ændring af grundretsakten for dette agentur læses som et forslag til ændring af den nye grundforordning.

Kommissionen vil i så fald yde lovgivningsmyndigheden den fornødne tekniske bistand i arbejdet med at tilpasse forslaget til de relevante bestemmelser i den nye forordning.

5. Behov for en hurtig procedure:

Da den nye finansforordning som allerede nævnt træder i kraft den 1. januar 2003, er det nødvendigt at forslagene vedtages efter den gældende lovgivningsprocedure senest inden udgangen af 2002.

Kommissionen opfordrer alle de institutioner, der er berørt af vedtagelsen af disse forslag, til at fremskynde proceduren, således at ændringerne til retsgrundlaget for de berørte organer kan træde i kraft samtidig med den nye finansforordning.

2002/0172 (CNS)

Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EØF) nr. 1365/75 for så vidt angår de budgetmæssige og finansielle regler for Det Europæiske Institut til Forbedring af Livs- og Arbejdsvilkårene samt aktindsigt i instituttets dokumenter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 417/76

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 279 og 308,

under henvisning til forslag fra Kommissionen [22],

[22] EFT C [...] af [...], s. [...].

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet [23], og

[23] EFT C [...] af [...], s. [...].

ud fra følgende betragtninger:

(1) Bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 2667/2000 om oprettelse af et europæisk institut til forbedring af livs - og arbejdsvilkårene skal harmoniseres med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. .......... af .... om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget [24], særlig artikel 185. I overensstemmelse med nævnte artikel skal Det Europæiske Institut til Forbedring af Livs- og Arbejdsvilkårene vedtage finansielle bestemmelser, der stemmer overens med den rammefinansforordning, som Kommissionen vedtager. Som følge heraf må Rådets forordning (EØF) nr. 1416/76 ophæves med virkning fra ikrafttrædelsen af de finansielle bestemmelser, som instituttets bestyrelse vedtager.

[24] EFT L

(2) De generelle principper og begrænsninger, der gælder for aktindsigt i henhold til traktatens artikel 255, er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter [25].

[25] EFT L 145 af 31. maj 2001, s. 43.

(3) I forbindelse med vedtagelsen af forordning (EF) 1049/2001 blev de tre institutioner i en fælleserklæring enige om, at agenturer og lignende organer skal indføre regler i overensstemmelse med forordningen.

(4) I forordning (EØF) nr. 1365/75 må der derfor indføjes de bestemmelser, der er nødvendige, for at forordning (EF) 1049/2001 kan finde anvendelse på Det Europæiske Institut til Forbedring af Livs- og Arbejdsvilkårene samt en bestemmelse om klageadgang for at sikre mulighed for domstolsprøvelse, hvis der gives afslag på en begæring om aktindsigt.

(5) Reglerne for de vilkår og procedurer, der gælder for genudnævnelse af en direktør, bør afklares, og reglerne for alle de fællesskabsorganer, hvor der er mulighed for genudnævnelse, bør harmoniseres -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EØF) nr. 1365/75 foretages følgende ændringer:

1) Artikel 8, stk. 3, affattes således:

"Instituttets direktør og vicedirektør udnævnes for en periode på højst fem år. Direktøren kan genudnævnes én gang for en periode på højst fem år. Vicedirektøren kan genudnævnes for perioder på højst fem år ad gangen."

2) Artikel 13, 14, 15 og 16 affattes således:

"Artikel 13

Bestyrelsen vedtager hvert år en beretning om instituttets virksomhed og fremtidsperspektiver og fremsender den senest den 15. juni til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Revisionsretten.

Artikel 14

1. Alle instituttets indtægter og udgifter skal anslås for hvert regnskabsår, der er sammenfaldende med kalenderåret, og optages i instituttets budget, der indeholder en stillingsoversigt.

2. Indtægterne og udgifterne på instituttets budget skal balancere.

Artikel 15

1. Bestyrelsen udarbejder hvert år på grundlag af et udkast fra direktøren et overslag over instituttets indtægter og udgifter for det kommende regnskabsår. Bestyrelsen fremsender senest den 31. marts dette overslag, der indeholder en stillingsfortegnelse, til Kommissionen.

Kommissionen fremsender overslaget til Europa-Parlamentet og Rådet (herefter kaldet "budgetmyndigheden") sammen med det foreløbige budgetforslag.

2. Budgetmyndigheden fastsætter de bevillinger, der er til rådighed i form af tilskud til instituttet.

Budgetmyndigheden fastsætter instituttets stillingsfortegnelse.

3. Bestyrelsen vedtager instituttets budget inden hvert regnskabsårs begyndelse, idet den tilpasser det under hensyn til det tilskud, som budgetmyndigheden har bevilget. Kommissionen fremsender det således vedtagne budget til budgetmyndigheden."

Artikel 16

1. Instituttets finansielle bestemmelser vedtages af bestyrelsen efter høring af Kommissionen. De kan kun afvige fra den rammefinansforordning, Kommissionen har vedtaget i medfør af artikel 185 i finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, hvis det er nødvendigt som følge af instituttets særlige behov, og kun hvis Kommissionen på forhånd giver sit samtykke.

2. Direktøren gennemfører instituttets budget.

3. Kommissionens interne revisor udøver over for instituttet de samme beføjelser som dem, han udøver over for Kommissionens tjenestegrene.

4. Instituttets regnskabsfører sender senest den 1. marts efter det afsluttede regnskabsår det foreløbige regnskab ledsaget af en beretning om budgetforvaltningen og den økonomiske forvaltning i regnskabsåret til Kommissionens regnskabsfører. Kommissionens regnskabsfører konsoliderer de foreløbige årsregnskaber for institutionerne og de decentraliserede organer i overensstemmelse med finansforordningens artikel 128.

5. Senest den 31. marts efter det afsluttede regnskabsår sender Kommissionens regnskabsfører instituttets foreløbige årsregnskab ledsaget af beretningen om budgetforvaltningen og den økonomiske forvaltning i regnskabsåret til Revisionsretten. Beretningen om budgetforvaltningen og den økonomiske forvaltning i regnskabsåret sendes tillige til Europa-Parlamentet og Rådet.

6. Ved modtagelsen af Revisionsrettens bemærkninger om instituttets foreløbige årsregnskab opstiller direktøren, i medfør af bestemmelserne i artikel 128 i den almindelige finansforordning, på eget ansvar instituttets endelige årsregnskab og sender det til bestyrelsen med henblik på udtalelse.

7. Instituttets bestyrelse afgiver udtalelse om instituttets endelige årsregnskab.

8. Instituttets direktør sender senest den 1. juli efter det afsluttede regnskabsår det endelige årsregnskab ledsaget af bestyrelsens udtalelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten.

9. Det endelige årsregnskab offentliggøres.

10. Instituttets direktør sender senest den 30. september Revisionsretten et svar på dennes bemærkninger. Dette svar sendes ligeledes til bestyrelsen.

11. Efter henstilling fra Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, meddeler Europa-Parlamentet inden den 30. april i år N + 2 instituttets direktør decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret N.

*EFT L .... af ...., s. ....

2) Som artikel 18a indsættes:

"Artikel 18a

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001* finder anvendelse på instituttets dokumenter.

Bestyrelsen vedtager de praktiske gennemførelsesbestemmelser for forordning (EF) nr. 1049/2001 senest seks måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse.

De beslutninger, som instituttet træffer efter artikel 8 i forordning (EF) nr. 1049/2001, kan gøres til genstand for en klage til Ombudsmanden eller indklages for EF-Domstolen efter bestemmelserne i henholdsvis artikel 195 og 230 i EF-traktaten.

* EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43".

Artikel 2

Forordning (EØF) nr. 1417/76 ophæves, når de finansielle bestemmelser, som bestyrelsen har vedtaget efter artikel 16, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 1365/75, som ændret ved nærværende forordning, er trådt i kraft.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på [....] dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den .[...]

På Rådets vegne

Formand

[...]