4.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 31/1

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

4.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 31/3

(1)

I artikel 1, stk. 3, litra b), i forordning (EF) nr. 1201/2004 fastsættes mængden af levende kreaturer på højst 80 kg henhørende under KN-kode 0102 90 05 med oprindelse i Bulgarien og Rumænien, der kan indføres på særlige betingelser for perioden fra den 1. januar 2005 til den 31. marts 2005, til 86 500 stk. Ansøgningerne om importlicenser kan alle imødekommes fuldt ud.

(2)

De restmængder, for hvilke der kan ansøges om licenser fra den 1. april 2005, bør fastsættes, uden at den samlede mængde på 178 000 dyr overskrides, i overensstemmelse med artikel 1, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1201/2004 —

4.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 31/4

(1)

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 indeholder en liste over de personer, grupper eller enheder, der ifølge forordningen er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer.

(2)

Sanktionskomitéen under FN's Sikkerhedsråd besluttede den 28. januar 2005 at ændre listen over de personer, grupper og enheder, over for hvem indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer skal gælde. Bilag I bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(3)

For at sikre, at foranstaltningerne i denne forordning virker effektivt, bør den træde i kraft øjeblikkeligt —

4.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 31/6

(1)

I henhold til artikel 70, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (4) kan medlemsstaterne beslutte at udelukke de direkte betalinger, der i referenceperioden ydes landbrugere i de franske oversøiske departementer, på Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer, fra enkeltbetalingsordningen. Ved artikel 147 i ovennævnte forordning ændres den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugerne i disse regioner, såfremt der gøres brug af artikel 70. Der bør fastsættes gennemførelsesbestemmelser til de nævnte støtteordninger.

(2)

Spanien, Frankrig og Portugal har underrettet Kommissionen om deres beslutning om at udelukke de direkte betalinger, der ydes landbrugerne på De Kanariske Øer, i de franske oversøiske departementer og på Azorerne og Madeira, fra enkeltbetalingsordningen.

(3)

Efter artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1452/2001, artikel 13, stk. 1, og artikel 22, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1453/2001 og artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1454/2001 skal de berørte medlemsstater forelægge Kommissionen et program for støtte til opretholdelse af traditionelle aktiviteter i forbindelse med produktionen af okse-, fåre- og gedekød og foranstaltninger til forbedring af produktkvaliteten i det omfang, det er nødvendigt for forbruget i fjernområderne med undtagelse af Azorerne. Det bør fastsættes, hvilke oplysninger programmet skal indeholde.

(4)

EF finansierer programmet med et årligt beløb, der fastsættes efter bestemmelserne i artikel 9, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1452/2001, artikel 13, stk. 2, og artikel 22, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1453/2001 og artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1454/2001.

(5)

Det årlige beløb svarer til summen af de præmier, der er udbetalt i 2003 i medfør af artikel 4, 6, 11, 13 og 14 i Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for oksekød (5), og af artikel 4, 5 og 11 i Rådets forordning (EF) nr. 2529/2001 af 19. december 2001 om den fælles markedsordning for fåre- og gedekød (6), og den supplerende støtte, der er ydet i henhold til forordning (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001 eller (EF) nr. 1454/2001. På grundlag af dette bør det fastsættes, hvilke årlige beløb der skal anvendes i hver medlemsstat for kalenderåret 2005.

(6)

Det bør præciseres, hvilke faktorer der skal ligge til grund for en måling af udviklingen i den lokale produktion i de pågældende regioner, som omhandlet i artikel 9, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1452/2001, artikel 13, stk. 2, andet afsnit, og artikel 22, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1453/2001 samt artikel 5, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1454/2001.

(7)

I henhold til artikel 9, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1452/2001, artikel 13, stk. 4, og artikel 22, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1453/2001 og artikel 5, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1454/2001 skal de berørte medlemsstater hvert år forelægge Kommissionen en rapport om gennemførelsen af programmet. Det bør fastsættes, hvilke oplysninger rapporten skal indeholde.

(8)

Støtteprogrammerne erstatter fra den 1. januar 2005 de gældende præmieordninger i oksekødssektoren, hvortil der er fastsat gennemførelsesbestemmelser i Kommissionens forordning (EF) nr. 170/2002 (7).

(9)

Ved artikel 22, stk. 9, i forordning (EF) nr. 1453/2001 er der indført støtte til afsætning til en anden region i EF af ungt hankvæg født på Azorerne. Gennemførelsesbestemmelserne til denne støtteordning er ligeledes fastsat ved forordning (EF) nr. 170/2002. Af forenklingshensyn bør bestemmelserne om støtte til oksekødssektoren i fjernområderne samles i en tekst.

(10)

Forordning (EF) nr. 170/2002 bør derfor ophæves.

(11)

Eftersom ordningen for støtteprogrammer i henhold til forordning (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001 og (EF) nr. 1454/2001 anvendes fra den 1. januar 2005, bør det fastsættes, at nærværende forordning ligeledes anvendes fra denne dato.

(12)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger —

a)

at anvende samme program for alle de pågældende regioner

eller

b)

at anvende et forskelligt program for hver af de pågældende regioner eller grupper af regioner, hvor det er relevant.

a)

en redegørelse for forbrugsbehovet i den pågældende region eller gruppe af regioner på tidspunktet for udarbejdelsen af programmet

b)

en detaljeret redegørelse for hver planlagt foranstaltning og for de mål, der opstilles for foranstaltningerne

c)

objektivt målbare indikatorer, der kan beregnes ved begyndelsen og udgangen af programåret, og som gør det muligt at evaluere, hvorvidt målene er nået, og hvilken virkning de enkelte foranstaltninger har

d)

de nærmere gennemførelsesbestemmelser for hver foranstaltning, navnlig en foreløbig opgørelse over antallet og typen af støttemodtagere, støttekriterierne, den foreløbige støttesats pr. dyr eller pr. ha, betingelserne for støtteberettigelse, dyrekategorier og arealstørrelser samt en tidsplan for foranstaltningernes gennemførelse

e)

et finansielt overslag for hver planlagt foranstaltning

f)

en redegørelse for den kontrol- og sanktionsordning, der er etableret med henblik på at sikre forsvarlig gennemførelse af hver planlagt foranstaltning og korrekt afholdelse af de dermed forbundne udgifter, og som så vidt muligt gennemføres i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i Kommissionens forordning (EF) nr. 796/2004 (8), idet der specifikt henvises til disse bestemmelser.

a)

en redegørelse for, hvorvidt målene for hver af programmets foranstaltninger er nået, idet evalueringen foretages på grundlag af de indikatorer, der er nævnt i artikel 2, stk. 2, litra c)

b)

oplysninger om den årlige forsyningsopgørelse for den pågældende region, idet der lægges særlig vægt på forbruget, udviklingen i dyrebestanden, produktion og handel

c)

oplysninger om de beløb, der rent faktisk er ydet med henblik på gennemførelse af programmets foranstaltninger på grundlag af de kriterier, medlemsstaterne har fastsat, f.eks. oplysninger om antallet af støttemodtagere, antallet af dyr, der er ydet støtte for, støtteberettigede arealer, eller antallet af berørte bedrifter

d)

oplysninger om den finansielle gennemførelse af hver programforanstaltning

e)

statistiske oplysninger om den kontrol, myndighederne har gennemført, og om eventuelle sanktioner

f)

medlemsstatens kommentarer vedrørende programmets gennemførelse.

a)

dyrets identifikationsnummer

b)

en erklæring fra afsenderen med angivelse af dyrets destination.

4.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 31/10

(1)

Ifølge Kommissionens forordning (EF) nr. 1422/95 af 23. juni 1995 om gennemførelsesbestemmelser for import af melasse inden for sektoren for sukker og om ændring af forordning (EØF) nr. 785/68 (2) betragtes cif-prisen ved import af melasse, der fastsættes i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EØF) nr. 785/68 (3), som værende den repræsentative pris. Denne pris fastsættes for den standardkvalitet, der er defineret i artikel 1 i forordning (EØF) nr. 785/68.

(2)

For så vidt angår fastsættelsen af de repræsentative priser, bør der tages hensyn til alle de oplysninger, der omhandles i artikel 3 i forordning (EØF) nr. 785/68, undtagen i de tilfælde, der omhandles i artikel 4 i nævnte forordning, og denne prisfastsættelse kan i givet fald foretages efter metoden i artikel 7 i forordning (EØF) nr. 785/68.

(3)

For så vidt angår den prisregulering, der ikke vedrører standardkvaliteten, bør priserne alt efter kvaliteten af den tilbudte melasse forhøjes eller nedsættes ved anvendelse af artikel 6 i forordning (EØF) nr. 785/68.

(4)

Når der eksisterer en forskel mellem udløsningsprisen for det pågældende produkt og den repræsentative pris, bør der fastsættes tillægsimporttold på betingelserne i artikel 3 i forordning (EF) nr. 1422/95. Såfremt importtolden suspenderes i medfør af artikel 5 i forordning (EF) nr. 1422/95, bør der fastsættes særlige beløb for denne told.

(5)

De repræsentative priser og tillægsimporttolden bør fastsættes for de pågældende produkter i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, og artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1422/95.

(6)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

4.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 31/12

(1)

I henhold til artikel 27 i forordning (EF) nr. 1260/2001 kan forskellen mellem noteringerne og priserne på verdensmarkedet for de produkter, som er nævnt i forordningens artikel 1, stk. 1, litra a), og priserne for disse produkter inden for Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution.

(2)

I henhold til forordning (EF) nr. 1260/2001 skal restitutionerne for hvidt sukker og råsukker, der ikke er denatureret, og som udføres i uforarbejdet stand, fastsættes under hensyntagen til situationen på fællesskabsmarkedet og på verdensmarkedet for sukker og navnlig under hensyntagen til de pris- og omkostningsfaktorer, som er nævnt i forordningens artikel 28. Ifølge samme artikel skal der endvidere tages hensyn til de påtænkte udførslers økonomiske aspekt.

(3)

For råsukkers vedkommende skal restitutionen fastsættes for standardkvaliteten. Denne er defineret i bilag I, punkt II, i forordning (EF) nr. 1260/2001. Denne restitution fastsættes i øvrigt i overensstemmelse med artikel 28, stk. 4, i nævnte forordning. Kandissukker er defineret i Kommissionens forordning (EF) nr. 2135/95 af 7. september 1995 om gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner i sukkersektoren (2). Den således beregnede restitution bør, for så vidt angår sukker tilsat smagsstoffer eller farvestoffer, gælde for det pågældende sukkers saccharoseindhold og fastsættes pr. 1 % af dette indhold.

(4)

I særlige tilfælde kan restitutionsbeløbet fastsættes i retsakter af anden karakter.

(5)

Restitutionen skal fastsættes hver anden uge. Den kan ændres i mellemtiden.

(6)

Efter artikel 27, stk. 5, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1260/2001 kan situationen på verdensmarkedet eller særlige forhold på visse markeder gøre det nødvendigt at differentiere restitutionen for de produkter, der er nævnt i den pågældende forordnings artikel 1, efter bestemmelsessted.

(7)

Den betydelige og hurtige stigning i præferenceimporten af sukker fra de vestlige Balkanlande siden begyndelsen af 2001 og eksporten af sukker fra Fællesskabet til disse lande forekommer meget unaturlig.

(8)

For at undgå misbrug i form af reimport i Fællesskabet af sukker, for hvilket der er ydet eksportrestitution, bør der for de i denne forordning omhandlede produkter ikke fastsættes restitution ved eksport til de vestlige Balkanlande.

(9)

Under hensyn til disse forhold og den nuværende situation på sukkermarkedet, navnlig noteringer og priser på sukker i Fællesskabet og på verdensmarkedet, bør der fastsættes passende restitutionsbeløb.

(10)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

4.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 31/14

(1)

I henhold til artikel 27 i forordning (EF) nr. 1260/2001 kan forskellen mellem noteringerne eller priserne på verdensmarkedet for de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra d), i forordningen, og priserne for disse produkter i Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution.

(2)

I henhold til artikel 3 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2135/95 af 7. september 1995 om gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner i sukkersektoren (2) er restitutionen for 100 kilogram af de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 1260/2001, og som udføres, lig med basisbeløbet multipliceret med indholdet af saccharose, i givet fald forhøjet med indholdet af andet sukker omregnet til saccharose. Dette indhold af saccharose, som konstateres for det pågældende produkt, bestemmes efter bestemmelserne i artikel 3 i forordning (EF) nr. 2135/95.

(3)

I henhold til artikel 30, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1260/2001 skal basisbeløbet for restitutionen for sorbose udført i uforarbejdet stand være lig med basisbeløbet for restitutionen med fradrag af en hundrededel af den gældende produktionsrestitution, der i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1265/2001 af 27. juni 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 for så vidt angår produktionsrestitutioner for visse produkter fra sukkersektoren, der anvendes i den kemiske industri (3) gælder for de varer, som er nævnt i bilaget til den pågældende forordning.

(4)

Ifølge artikel 30, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1260/2001 med hensyn til de andre varer, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra d), i nævnte forordning, og som er udført i uforarbejdet stand, skal basisbeløbet for restitutionen være lig med en hundrededel af et beløb, som beregnes under hensyntagen dels til forskellen mellem den interventionspris for hvidt sukker, der gælder i områder uden underskud inden for Fællesskabet i den måned, for hvilken basisbeløbet er fastsat, og de noteringer eller priser for hvidt sukker, der er konstateret på verdensmarkedet, dels til nødvendigheden af at skabe ligevægt mellem anvendelsen af basisprodukter fra Fællesskabet med henblik på udførsel af forarbejdede produkter til tredjelande og anvendelsen af produkter fra disse lande, som er godkendt til forædlingshandel.

(5)

Ifølge artikel 30, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1260/2001 kan anvendelsen af basisbeløbet indskrænkes til visse af de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra d), i nævnte forordning.

(6)

I henhold til artikel 27 i forordning (EF) nr. 1260/2001 kan der ydes restitution ved udførsel af de i artikel 1, stk. 1, litra f), g) og h), i forordningen omhandlede varer i uforarbejdet stand. Restitutionens størrelse skal bestemmes for 100 kg tørstof under særlig hensyntagen til den restitution, der finder anvendelse ved udførsel af varer henhørende under KN-kode 1702 30 91, til den restitution, der finder anvendelse ved udførsel af varer omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 1260/2001, og til de med de påtænkte udførsler forbundne økonomiske aspekter. For produkterne i litra f) og g) i nævnte stk. 1 ydes restitutionen kun for varer, der opfylder betingelserne i artikel 5 i forordning (EF) nr. 2135/95. For varerne i litra h) ydes restitutionen kun for varer, der opfylder betingelserne i artikel 6 i forordning (EF) nr. 2135/95.

(7)

Ovennævnte restitutioner skal fastsættes hver måned. De kan ændres i mellemtiden.

(8)

Efter artikel 27, stk. 5, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1260/2001 kan situationen på verdensmarkedet eller særlige forhold på visse markeder gøre det nødvendigt at differentiere restitutionen for de produkter, der er nævnt i den pågældende restitutionen for de produkter, der er nævnt i den pågældende forordnings artikel 1, efter bestemmelsessted.

(9)

Den betydelige og hurtige stigning i præferenceimporten fra de vestbalkanske lande siden begyndelsen af 2001 og eksporten af sukker fra EU til disse lande synes at have en udpræget kunstig karakter.

(10)

For at undgå misbrug i form af reimport til EU af sukker, for hvilket der er ydet eksportrestitution, bør der for de i denne forordning omhandlede produkter ikke fastsættes restitution ved eksport til de vestbalkanske lande.

(11)

Under hensyn til disse forhold bør der fastsættes passende restitutionsbeløb for de pågældende produkter.

(12)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

4.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 31/17

(1)

I henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1327/2004 af 19. juli 2004 om en løbende licitation for produktionsåret 2004/05 med henblik på fastsættelse af en eksportafgift og/eller eksportrestitution for hvidt sukker (2) foranstaltes dellicitationer med henblik på eksport af dette sukker til visse tredjelande.

(2)

I henhold til artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1327/2004 fastsættes der i påkommende tilfælde for den pågældende dellicitation et maksimalt restitutionsbeløb især under hensyntagen til situationen og den forventede udvikling på markedet for sukker i Fællesskabet og på verdensmarkedet.

(3)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

4.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 31/18

(1)

De restitutionssatser, som fra den 1. februar 2005 skal anvendes for de i bilaget nævnte produkter udført i form af varer, som ikke henhører under bilag I til traktaten, er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 167/2005 (2).

(2)

Anvendelsen af de regler og kriterier, der er nævnt i forordning (EF) nr. 167/2005, på de oplysninger, som Kommissionen for øjeblikket råder over, fører til en ændring af de nugældende restitutionssatser i overensstemmelse med bilaget til denne forordning —

4.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 31/20

(1)

I henhold til artikel 13 i forordning (EF) nr. 1784/2003 kan forskellen mellem noteringerne eller priserne på verdensmarkedet for de produkter, der er nævnt i artikel 1 i forordningen, og priserne på disse produkter inden for Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution.

(2)

Restitutionerne skal fastsættes under hensyntagen til de elementer, der er nævnt i artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1501/95 af 29. juni 1995 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår ydelse af eksportrestitutioner for korn samt om de foranstaltninger, der skal træffes inden for kornsektoren i tilfælde af markedsforstyrrelser (2).

(3)

Restitutionen for mel, grove gryn og fine gryn af hvede og rug skal beregnes under hensyntagen til de kornmængder, der er nødvendige til fremstilling af de pågældende varer. Disse mængder er fastsat i forordning (EF) nr. 1501/95.

(4)

Situationen på verdensmarkedet eller visse markeder kan nødvendiggøre, at restitutionen for visse varer differentieres efter deres bestemmelsessted.

(5)

Restitutionen skal fastsættes mindst en gang om måneden. Den kan ændres inden for dette tidsrum.

(6)

Anvendelsen af disse bestemmelser på den nuværende markedssituation for korn, særlig på noteringerne eller priserne på disse produkter inden for Fællesskabet og på verdensmarkedet, fører til at fastsætte restitutionen til de beløb, som er angivet i bilaget.

(7)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

4.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 31/22

(1)

I henhold til artikel 14, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1784/2003 skal den eksportrestitution for korn, der gælder på dagen for indgivelse af ansøgning om eksportlicens, efter anmodning herom anvendes på en eksportforretning, der skal gennemføres inden for licensens gyldighedsperiode. I så fald kan restitutionsbeløbet korrigeres.

(2)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1501/95 af 29. juni 1995 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår ydelse af eksportrestitutioner for korn samt om de foranstaltninger, der skal træffes inden for kornsektoren i tilfælde af markedsforstyrrelser (2) giver mulighed for at fastsætte et korrektionsbeløb for de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra c), i forordning (EØF) nr. 1766/92 (3). Dette korrektionsbeløb skal beregnes under hensyntagen til de elementer, der er anført i artikel 1 i forordning (EF) nr. 1501/95.

(3)

Situationen på verdensmarkedet eller de særlige krav på visse markeder kan gøre det nødvendigt at differentiere korrektionsbeløbet efter bestemmelsesstedet.

(4)

Korrektionsbeløbet skal fastsættes samtidig med restitutionen og efter samme procedure. Det kan ændres inden for tidsrummet mellem to fastsættelser.

(5)

Det følger af ovennævnte bestemmelser, at korrektionsbeløbet skal fastsættes som angivet i bilaget til denne forordning.

(6)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

4.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 31/24

(1)

I Kommissionens forordning (EØF) nr. 1722/93 af 30. juni 1993 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 og (EØF) nr. 1418/76 for så vidt angår ordningerne med produktionsrestitutioner for korn og ris (3) fastlægges betingelserne for ydelse af produktionsrestitutioner. Beregningsgrundlaget er fastsat i forordningens artikel 3. De således beregnede restitutioner, om nødvendigt differentieret for kartoffelstivelse, skal fastsættes en gang om måneden, og de kan ændres, hvis priserne for majs og/eller hvede varierer betydeligt.

(2)

De produktionsrestitutioner, der fastsættes ved nærværende forordning, bør justeres med de i bilag II til forordning (EØF) nr. 1722/93 anførte koefficienter med henblik på at fastlægge det nøjagtige beløb, der skal betales.

(3)

Forvaltningskomitéen for Korn har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

a)

0,00 EUR/t for majs-, hvede-, byg-, havre-, ris- eller brudrisstivelse

b)

11,60 EUR/t for kartoffelstivelse.

4.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 31/25

(1)

En licitation over restitutionen ved udførsel af byg til visse tredjelande blev åbnet ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1757/2004 (2).

(2)

I overensstemmelse med artikel 7 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1501/95 af 29. juni 1995 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår ydelse af eksportrestitutioner for korn samt de foranstaltninger, der skal træffes inden for kornsektoren i tilfælde af markedsforstyrrelser (3) kan Kommissionen beslutte at fastsætte en maksimumseksportrestitution under hensyntagen til kriterierne i artikel 1 i forordning (EF) nr. 1501/95. I dette tilfælde gives der tilslag til den eller de bydende, hvis bud er lig med eller lavere end maksimumsrestitutionen.

(3)

Anvendelse af ovennævnte kriterier på den nuværende markedssituation for den pågældende kornart medfører fastsættelse af maksimumseksportrestitutionen.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

4.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 31/26

(1)

En licitation over eksportrestitutionen for havre, der er produceret i Finland og Sverige til eksport fra Finland og Sverige til alle tredjelande med undtagelse af Bulgarien, Norge, Rumænien og Schweiz, blev åbnet ved forordning (EF) nr. 1565/2004.

(2)

Under henvisning til bl.a. kriterierne i artikel 1 i forordning (EF) nr. 1501/95 bør der ikke fastsættes nogen maksimumsrestitution.

(3)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

4.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 31/27

(1)

En licitation over restitutionen ved udførsel af blød hvede til visse tredjelande blev åbnet ved Kommissionens forordning (EF) nr. 115/2005 (2).

(2)

I overensstemmelse med artikel 7 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1501/95 af 29. juni 1995 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår ydelse af eksportrestitutioner for korn samt de foranstaltninger, der skal træffes inden for kornsektoren i tilfælde af markedsforstyrrelser (3) kan Kommissionen beslutte at fastsætte en maksimumseksportrestitution under hensyntagen til kriterierne i artikel 1 i forordning (EF) nr. 1501/95. I dette tilfælde gives der tilslag til den eller de bydende, hvis bud er lig med eller lavere end maksimumsrestitutionen.

(3)

Anvendelse af ovennævnte kriterier på den nuværende markedssituation for den pågældende kornart medfører fastsættelse af maksimumseksportrestitutionen.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

4.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 31/28

(1)

En licitation over maksimumsnedsættelsen af importtolden for sorghum til Spanien fra tredjelande blev åbnet ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2275/2004 (2).

(2)

I overensstemmelse med artikel 7 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1839/95 (3) kan Kommissionen efter fremgangsmåden i artikel 25 i forordning (EF) nr. 1784/2003 vedtage at fastsætte en maksimumsnedsættelse af importtolden. Ved fastsættelse af denne skal der bl.a. tages hensyn til kriterierne i artikel 6 og 7 i forordning (EF) nr. 1839/95. Tilslagsmodtager bliver enhver bydende, hvis bud er lig med eller ligger under maksimumsnedsættelse af importtolden.

(3)

Anvendelse af ovennævnte kriterier på den nuværende markedssituation for den pågældende kornart medfører, at en maksimumsnedsættelse af importtolden fastsættes til det i artikel 1 nævnte beløb.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

4.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 31/29

(1)

En licitation over maksimumsnedsættelsen af importtolden for majs til Spanien fra tredjelande blev åbnet ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2277/2004 (2).

(2)

I overensstemmelse med artikel 7 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1839/95 (3), kan Kommissionen efter fremgangsmåden i artikel 25 i forordning (EF) nr. 1784/2003 vedtage at fastsætte en maksimumsnedsættelse af importtolden. Ved fastsættelse af denne skal der bl.a. tages hensyn til kriterierne i artikel 6 og 7 i forordning (EF) nr. 1839/95. Tilslagsmodtager bliver enhver bydende, hvis bud er lig med eller ligger under maksimumsnedsættelsen af importtolden.

(3)

Anvendelse af ovennævnte kriterier på den nuværende markedssituation for den pågældende kornart medfører, at en maksimumsnedsættelse af importtolden fastsættes til det i artikel 1 nævnte beløb.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

4.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 31/30

(1)

Den 10. februar 2004 bemyndigede Rådet Kommissionen til på Det Europæiske Fællesskabs og dets medlemsstaters vegne at føre forhandlinger med Egypten med henblik på at tilpasse Euro-Middelhavsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Republik Egypten på den anden side for at tage hensyn til de nye medlemsstaters tiltrædelse af EU.

(2)

Forhandlingerne er blevet ført til ende til Kommissionens tilfredshed.

(3)

Teksten til protokollen, der blev forhandlet med Den Arabiske Republik Egypten, har i artikel 12, stk. 2, bestemmelser om midlertidig anvendelse af protokollen, inden den træder i kraft.

(4)

Protokollen bør undertegnes på Fællesskabets vegne med forbehold af senere indgåelse og anvendes midlertidigt —

4.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 31/44

(1)

Efter oplysninger i pressen om, at Frankrig havde vedtaget økonomiske foranstaltninger med henblik på at yde støtte til skibsreparationsvirksomhed i Le Havres havn, bad Kommissionen Frankrig om nærmere forklaringer ved brev af 21. december 2001. Ved brev af 15. marts 2002, registreret den 19. marts 2002, meddelte Frankrig Kommissionen, at myndighederne havde ydet økonomisk støtte til en skibsreparationsvirksomhed, la Société de réparation navale et industrielle (SORENI). Foranstaltningen blev registreret som uanmeldt støtte (NN 53/2002), idet den allerede var tildelt på det tidspunkt, hvor oplysningerne blev fremsendt, og desuden var der allerede udbetalt 1 720 000 EUR i december 2001.

(2)

Ved brev af 4. april 2002 bad Kommissionen Frankrig fremsende yderligere oplysninger. Frankrig svarede ved brev af 3. juni 2002, som blev registreret den følgende dag.

(3)

Ved brev af 12. august 2002 meddelte Kommissionen Frankrig sin beslutning om at indlede proceduren i overensstemmelse med traktatens artikel 88, stk. 2, imod denne foranstaltning. Sagen blev registreret under nummer C 55/2002. Beslutningen om at indlede undersøgelsesproceduren blev offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende  (2), og de interesserede parter blev opfordret til at fremsætte deres bemærkninger.

(4)

Frankrig fremsatte sine bemærkninger ved brev af 1. oktober 2002, som blev registreret den følgende dag. Det Forenede Kongerige fremsatte sine bemærkninger i brev af 16. oktober 2002, som blev registreret den 24. oktober 2002. Det Forenede Kongeriges bemærkninger blev videresendt til Frankrig, som fik mulighed for at kommentere dem.

(5)

Kommissionen stillede Frankrig yderligere spørgsmål ved brev af 4. november 2002. Frankrig fremførte sine svar og bemærkninger ved brev af 14. januar 2003, som blev registreret samme dag. Frankrig indsendte yderligere oplysninger ved brev af 2. oktober 2003, som blev registreret den følgende dag, og ved brev af 10. oktober 2003, som blev registreret samme dag. Kommissionen stillede flere supplerende spørgsmål til Frankrig i brev af 21. november 2003, og Frankrig svarede ved brev af 29. december 2003, registreret den 8. januar 2004, og ved brev af 29. januar 2004, registreret samme dag.

(6)

Modtageren af den økonomiske støtte er SORENI, en skibsreparationsvirksomhed i Le Havre, det vil sige i en region, der er berettiget til at modtage støtte i henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, litra c). SORENI blev stiftet den 1. november 2001 med henblik på at skulle overtage aktiverne fra tre skibsreparationsvirksomheder, hvilket forklares nærmere nedenfor.

(7)

Skibsværftet Ateliers et chantiers du Havre — Construction navale (ACH-CN) i Le Havre lukkede i 2000, da virksomheden gik konkurs. ACH-CN modtog lukningsstøtte, som Kommissionen godkendte i sin beslutning 2002/132/EF (3). Tre datterselskaber af ACH-CN, der var aktive inden for skibsreparationsvirksomhed (SIREN, TMTM og MECA HELIX, i det følgende benævnt »de tre datterselskaber«), overlevede, men løb snart ind i økonomiske problemer, der skyldes tabet af underleverandørkontrakter, som ACH-CN tidligere havde tildelt dem, og manglende tillid hos rederne.

(8)

I 2001 besluttede 12 lokale underleverandører til de tre datterselskaber i fællesskab at oprette en ny virksomhed, SORENI, som skulle overtage skibsreparationsaktiviteterne fra de tre datterselskaber.

(9)

De 12 lokale underleverandører indgav overtagelsestilbuddet den 24. august 2001. SORENI blev oprettet den 1. november 2001 og overtog de tre datterselskabers aktiver den 9. november 2001. SORENI købte aktiverne for 1 001 EUR (1 000 EUR for lagerbeholdningerne og en symbolsk EUR for aktiverne). Ifølge Frankrig var SORENI's tilbud det eneste, efter at forhandlingerne med en udenlandsk investor var slået fejl tidligere samme år.

(10)

Frankrig havde oprindelig meddelt Kommissionen, at de tre datterselskaber var trådt i betalingsstandsning på tidspunktet for overtagelsen. Disse oplysninger blev korrigeret i brevet af 29. december 2003, hvor man præciserede, at overtagelsen af aktiverne var sket uden for rammerne af en betalingsstandsning, og at de tre datterselskaber i december 2003 blot var tomme skaller med henblik på de verserende tvistemål og inddrivelse af fordringer, og at de ikke længere udøvede nogen økonomisk aktivitet.

(11)

I overensstemmelse med den franske arbejdsmarkedslovgivning vedrørende virksomhedsophør (artikel L 122-12, andet afsnit, i arbejdsmarkedslovgivningen) var SORENI forpligtet til at overtage alle arbejdskontrakter fra de tre datterselskaber. Kontraktbetingelserne skulle forblive uændrede hvad angår kvalifikationer, aflønning og anciennitet. Ifølge Frankrig overtog SORENI således 127 lønmodtagere fra de tre datterselskaber. SORENI skulle ligeledes overtage lønudgifter for 318 164 EUR, som man inden overtagelsen havde forpligtet sig til at udbetale som førtidspension til lønmodtagere, der havde været udsat for asbest.

(12)

Kommissionen bemærker, at medarbejderstaben pr. 14. januar 2003 var reduceret til 117 lønmodtagere, hvoraf de 99 var produktiv arbejdskraft. Frankrig meddelte, at i løbet af de seks år forud for overtagelsen var den produktive arbejdsstyrke faldet med 47 % fra i alt 188 lønmodtagere i de tre datterselskaber i 1997 til 99 i SORENI i 2002.

(13)

Forretningsplanen blev udarbejdet i 2001. En forretningsplan over fem år skulle garantere SORENI's levedygtighed. Ifølge Frankrig skyldes SORENI's problemer i første række problemer for selskabets aktionærer, som i deres egenskab af underleverandører tidligere var afhængige af de tre datterselskaber. For det andet havde SORENI overtaget forpligtelser og problemer i forbindelse med de overtagne aktiver, idet man overtog alle arbejdskontrakter, finansiering af førtidspensioner som følge af asbesteksponering samt nødvendigheden af at tilpasse produktionsapparatet og rationalisere aktiviteterne. Da SORENI havde overtaget skibsreparationsaktiviteterne, ville selskabet efter al sandsynlighed komme til at stå over for de samme problemer, som de tre datterselskaber tidligere var stødt på: problemer med at få underleverandørkontrakter hos et skibsværft i Le Havre (som ACH-CN), tab af markedsandele generelt og mistet troværdighed for skibsreparation i Le Havre i almindelighed.

(14)

Ifølge Frankrig er sigtet med den femårige forretningsplan, som Frankrig betegner omstruktureringsplan, at løse problemerne ved at indføre tre typer af foranstaltninger. Den første består i en tilpasning af produktionsapparatet ved at investere i istandsættelse af bygningerne, i transport og i mobilt udstyr (investeringernes størrelse fremgår af del 1 i tabel 1). Den anden række af foranstaltninger består i en omstrukturering af virksomhedens salgspolitik. Ifølge Frankrig vil fokus for virksomhedens salgspolitik blive rettet såvel mod lokale redere som mod nationale og internationale markeder. Sigtet med denne politik er overordnet set at genskabe tilliden hos de kunder, der tidligere handlede med de tre datterselskaber. SORENI planlægger at nå dette mål ved på den ene side at ansætte nye ledende medarbejdere og ved på den anden at erhverve nye teknologier, der giver mulighed for at diversificere aktiviteterne og dermed imødekomme mere forskelligartede behov. Udgifterne til denne anden række af foranstaltninger fremgår af del 2 i tabel 1. Den tredje række af foranstaltninger er fokuseret på en omstrukturering af produktionen på to niveauer: materialeforvaltning, lagerbeholdning og ordrer (rationalisering og overgang til edb) samt uddannelse af medarbejderne. Udgifterne til denne tredje række af foranstaltninger fremgår af del 3 i tabel 1.

(15)

Som omstruktureringsomkostninger betragter Frankrig i øvrigt de forpligtelser, som er overtaget fra de tre datterselskaber vedrørende førtidspensionering af arbejdstagere, der har været udsat for asbest, og på den anden side løn i de første tre måneder efter overtagelsen. Ifølge Frankrig udgør de tre måneder det tidsrum, der er nødvendigt for at skaffe de første ordrer. Disse udgifter beskrives i del 4 i tabel 1.

TABEL 1

Påståede udgifter til omstrukturering af SORENI

(16)

De samlede udgifter, der anføres som nødvendige for at sætte SORENI i gang, er således 6 495 164 EUR.

(17)

Ifølge Frankrig er planen baseret på realistiske hypoteser for omsætningen, der afspejler den eksisterende og potentielle efterspørgsel på skibsreparation i Le Havre. Frankrig fremfører, at de tre datterselskaber rådede over anerkendte kompetencer inden for skibsreparation, og at deres medarbejdere, som SORENI nu har overtaget, besidder en værdifuld viden inden for sektoren. Frankrig bemærker ligeledes, at SORENI's og den potentielle udenlandske investors forretningsplaner var næsten ens, hvilket er tegn på, at der er tale om et realistisk skøn. SORENI's bestyrelsesformands personlige kontakter vil være et trumfkort i forbindelse med søgningen efter nye kunder. Ifølge Frankrig skal SORENI's skibsreparationsaktiviteter ses i sammenhæng med udviklingen i Le Havres havn.

(18)

Ifølge Frankrig skal det nødvendige beløb på 6 495 164 til SORENI finansieres gennem støtte og lån fra offentlige og private kilder, som findes angivet i tabel 2. Frankrig vedtog en foreløbig beslutning om tildeling af offentlig støtte til SORENI den 28. september 2001, det vil sige efter indgivelsen af tilbuddet om overtagelse af de tre datterselskaber, men inden stiftelsen af SORENI, og inden overdragelsen var gennemført i praksis. Den 29. november 2001 vedtog man en juridisk bindende beslutning om tildeling af støtte.

(19)

Den franske stat tildelte SORENI 3 430 000 EUR i støtte. Heraf var to afdrag, et på 1 720 000 EUR et på 730 000 EUR, allerede udbetalt til SORENI i september 2003.

(20)

Regionalrådet i Haute-Normandie, departementrådet i Seine-Maritime og Le Havre kommune gav hver SORENI et tilskud på 380 000 EUR. Af det samlede beløb på 1 140 000 EUR blev 1 070 997 EUR udbetalt til SORENI allerede i september 2003.

(21)

De private bidrag beskrives som en kapitaltilførsel fra SORENI's aktionærer (462 000 EUR) og banklån (1 300 000 EUR) som sikkerhed for overdragelsen af driftskapitalen.

TABEL 2

Økonomiske foranstaltninger i forbindelse med omstruktureringen af SORENI

(22)

Ifølge Frankrig kræver udviklingen i Le Havres havn, at der forefindes skibsreparationsaktiviteter, som vil sikre et stabilt aktivitetsniveau. Frankrig fremfører, at de pågældende foranstaltninger vil have begrænset betydning for konkurrencen som følge af tre faktorer. For det første indebærer omstruktureringsplanen afskedigelse af medarbejdere. For det andet udpeger Frankrig ARNO i Dunkerque og SOBRENA i Brest som SORENI's vigtigste kunder (5) på det nationale og internationale marked. Disse to selskaber hævdes til gengæld ikke at konkurrere med SORENI om lokale kunder. I den forbindelse erklærer Frankrig, at de lokale kunder tegner sig for mellem 40 og 45 % af SORENI's omsætning. Derfor vil interferensen mellem SORENI og de største konkurrenter være begrænset. For det tredje er SORENI en SMV i henhold til artikel 2, litra b), i Kommissionens forordning (EF) nr. 70/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder (6).

(23)

Ved beslutningen om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure (i det følgende benævnt »beslutning om at indlede proceduren«) er de pågældende foranstaltninger blevet vurderet i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1540/98 af 29. juni 1998 om nye regler for støtte til skibsbygningsindustrien (7) (i det følgende benævnt »forordning om skibsbygningsindustrien«) samt Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (8) (i det følgende benævnt »rammebestemmelser for omstrukturering«).

(24)

I sin beslutning om at indlede proceduren fremsatte Kommissionen tvivl om muligheden for at godkende de pågældende økonomiske foranstaltninger som omstruktureringsstøtte, idet SORENI på den ene side tilsyneladende var en nystiftet virksomhed efter de tre datterselskabers betalingsstandsning, og på den anden side i henhold til punkt 7 i rammebestemmelserne om omstrukturering, hvori det hedder, at en nystiftet virksomhed ikke er berettiget til statsstøtte til redning og omstrukturering, selv om dens finansielle stilling som udgangspunkt er vanskelig.

(25)

Kommissionen udtrykte ligeledes tvivl om, hvorvidt SORENI's forretningsplan gav mulighed for at sikre virksomhedens langsigtede levedygtighed inden for en rimelig tidshorisont og på basis af en realistisk vurdering, som det kræves i rammebestemmelserne for omstrukturering. Kommissionen fandt navnlig, at forretningsplanen, som Frankrig havde indsendt, hverken indeholdt markedsundersøgelser eller prognoser for omsætning og omkostninger for de kommende år.

(26)

Kommissionen bemærkede desuden, at den udenlandske investor, der nævnes i betragtning 9, på grundlag af en tilsvarende forretningsplan havde afstået fra at overtage skibsreparationsaktiviteterne. Endelig rejste Kommissionen spørgsmålet om, hvorvidt det økonomiske bidrag fra offentlige kilder var begrænset til det strengt nødvendige minimum for forretningsplanens gennemførelse, og hvorvidt støttemodtagerens bidrag var betydeligt, således som det kræves i rammebestemmelserne for omstrukturering.

(27)

Det Forenede Kongerige fremsatte følgende bemærkninger. For det første havde man svært ved at forstå, hvordan de planlagte foranstaltninger kan betragtes som omstruktureringsstøtte, idet skibsværftet vil fortsætte med de samme aktiviteter som sine forgængere, tilsyneladende uden større kapacitets- eller personaleindskrænkninger. For det andet skønner Det Forenede Kongerige, at nogle investeringer og visse udgifter ikke kan være berettiget til omstruktureringsstøtte. For det tredje bemærker Det Forenede Kongerige, at SORENI er en direkte konkurrent til den britiske skibsreparationssektor.

(28)

I sine reaktioner på beslutningen om at indlede proceduren fremlagde Frankrig supplerende oplysninger og fremsatte følgende bemærkninger.

(29)

Til spørgsmålet om, hvorvidt SORENI er en virksomhed, der er berettiget til omstruktureringsstøtte, fremfører Frankrig, at selv om SORENI er en ny juridisk enhed, viderefører virksomheden i praksis tidligere skibsreparationsaktiviteter og skal derfor kunne modtage omstruktureringsstøtte. Som begrundelse for dette synspunkt fremfører Frankrig, at overtagelsen af de tre datterselskabers aktiver, aktivitetstype og forretning samt deres materielle og menneskelige ressourcer og navnlig de byrder, der udsprang af lovgivningen vedrørende social sikring (førtidspensionering af arbejdstagere, der havde været udsat for asbest), gør det muligt at sidestille SORENI med de tre datterselskaber, det vil sige med et eksisterende selskab.

(30)

Desuden påstår Frankrig, at selv hvis SORENI skulle betragtes som et nyt selskab, ville det alligevel være en kriseramt virksomhed i henhold til rammebestemmelserne for omstrukturering på grund af forpligtelserne (arbejdskontrakter, førtidspensionering af arbejdstagere, der havde været udsat for asbest) og problemer (behov for omstilling af produktionsapparatet og rationalisering) i forbindelse med aktiverne.

(31)

Hvad angår tvivlen om forretningsplanens levedygtighed og navnlig de manglende oplysninger om markedet beskriver Frankrig det marked, hvor SORENI opererer, som bestående af følgende aktiviteter: arbejde i havn ved mindre skader, forebyggende vedligeholdelsesarbejder og større reparationsarbejder. SORENI's største konkurrenter, ARNO i Dunkerque og SOBRENA i Brest, konkurrerer med SORENI om nationale og internationale kunder, men ikke om lokale kunder, som udgør mellem 40 og 45 % af SORENI's omsætning. Frankrig fremfører ligeledes, at tilstedeværelsen af skibsreparationsaktiviteter i en havn af Le Havres størrelse er helt afgørende for, at havnen som helhed kan fungere. Da SORENI er den eneste skibsreparationsvirksomhed i Le Havre, er dens tilstedeværelse ifølge Frankrig af vital betydning for havnen.

(32)

For at illustrere forretningsplanens levedygtighed har Frankrig fremsendt en prognose over omsætning og udgifter i den femårige periode, hvor omstruktureringsplanen skal gennemføres. Disse tal præsenteres i tabel 3:

TABEL 3

Skøn over SORENI's omsætning og udgifter

(33)

Frankrig erklærer i øvrigt, at årsagerne til, at den udenlandske investor ikke ønskede at overtage de tre datterselskabers aktiviteter, var uden sammenhæng med forretningsplanens kvalitet. De skyldtes problemer med at nå til enighed med de ansatte og havnemyndighederne samt investorens egne økonomiske problemer.

(34)

Hvad angår proportionaliteten af de pågældende foranstaltninger, bekræfter Frankrig, at beløbet svarer til det strengt nødvendige minimum for at genskabe skibsreparationsaktiviteterne i Le Havre. Frankrig gør opmærksom på, at bidraget fra SORENI's aktionærer skal vurderes under hensyntagen til, at de selv befinder sig i en vanskelig økonomisk situation.

(35)

Frankrig har desuden bedt Kommissionen undersøge de økonomiske foranstaltningers forenelighed med fællesmarkedet direkte på grundlag af traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), hvis støtten ikke skulle være forenelig med rammebestemmelserne for omstrukturering. Frankrig fremfører, at skibsreparationsaktiviteterne er væsentlige for, at Le Havres havn kan fungere korrekt, eftersom de er nødvendige for at kunne modtage skibene, udføre den vedligeholdelse, der er nødvendig for havnens aktiviteter, samt levere tjenesteydelser i forbindelse med sikkerheden til søs og tjenesteydelser i forbindelse med turisme (reparation af lystfartøjer). Frankrig anfører ligeledes, at opretholdelsen af skibsreparationsaktiviteter i Le Havre er i Fællesskabets interesse, eftersom dette underbygger den fælles transportpolitik, hvori man ønsker at fremme søtransport. Endelig fremhæver Frankrig de historiske og strategiske grunde til at bevare skibsreparation i Le Havres havn.

(36)

I traktatens artikel 87, stk. 1, hedder det, at statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, er uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

(37)

For det første udgør støtten på 3 430 000 EUR fra den franske stat til SORENI en økonomisk fordel, der er tildelt ved hjælp af statsmidler. Desuden finder kriteriet om statsmidler ligeledes anvendelse på økonomiske fordele, der indrømmes af medlemsstaternes regionale eller lokale myndigheder. Dermed er det første kriterium for anvendelsen af traktatens artikel 87, stk. 1, ligeledes opfyldt for så vidt angår støtten til SORENI fra regionen Haute-Normandie, departementet Seine-Maritime og Le Havre kommune, 380 000 EUR fra hver.

(38)

Idet den pågældende støtte var rettet mod en bestemt virksomhed, SORENI, er selektivitetskriteriet, som er en forudsætning for at anvende artikel 87, stk. 1, ligeledes opfyldt.

(39)

For det tredje giver de økonomiske foranstaltninger SORENI en økonomisk fordel, som virksomheden ikke ville have fået af den private sektor. Selve arten af disse foranstaltninger vil dermed kunne forvride konkurrencesituationen.

(40)

For det fjerde er kriteriet om, hvorvidt foranstaltningen påvirker samhandelen, opfyldt, idet støttemodtageren udøver en erhvervsaktivitet, der indebærer samhandel mellem medlemsstaterne. Dette gør sig gældende for de skibsreparationsaktiviteter, som SORENI udøver. Frankrig anfægter ikke dette, men fremfører blot, at SORENI's »største« konkurrenter er franske, og det bekræftes klart af Det Forenede Kongerige, som bemærker, at SORENI er en direkte konkurrent til den britiske skibsreparationsindustri.

(41)

Kommissionen udleder heraf, at hele den støtte til SORENI, som beskrives i del II, udgør statsstøtte i henhold til traktatens artikel 87, stk. 1.

(42)

Kommissionen bemærker ligeledes, at Frankrig ikke har overholdt sin forpligtelse i henhold til traktatens artikel 88, stk. 3, til betids at underrette Kommissionen om foranstaltninger, der kan udgøre statsstøtte, for at give denne mulighed for at fremsætte sine bemærkninger. Støtten betragtes derfor som ulovlig.

(43)

Idet SORENI opererer inden for sektoren for skibsreparation, falder støtten til virksomheden under anvendelsesområdet for de særlige regler for statsstøtte til skibsbygning. Siden den 1. januar 2004 har disse regler hørt under rammebestemmelserne for statsstøtte til skibsbygning (9), som har erstattet forordningen om skibsbygning. Alligevel vil ulovlig støtte i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om fastsættelse af reglerne for vurdering af ulovlig statsstøtte (10), det vil sige støtte, der er iværksat i strid med traktatens artikel 88, stk. 3, blive vurderet efter de gældende regler på det tidspunkt, hvor støtten blev ydet. Derfor finder forordningen om skibsbygning anvendelse. Ud fra et ønske om at være udtømmende skal det, uanset om Kommissionen anvender forordningen om skibsbygning, eller om den anvender rammebestemmelserne for statsstøtte til skibsbygning, som har erstattet førstnævnte, præciseres, at det ikke har nogen indvirkning på konklusionerne af vurderingen af foreneligheden, idet de grundlæggende kriterier for vurdering af støtte til redning og omstrukturering, regionalstøtte og uddannelsesstøtte er identiske (11).

(44)

I artikel 2 i forordningen om skibsbygning hedder det, at støtten til skibsreparation kun kan betragtes som forenelig med fællesmarkedet, hvis bestemmelserne i den nævnte forordning overholdes.

(45)

Ifølge Frankrig er formålet med støtten at omstrukturere SORENI's aktiviteter. Støtte til omstrukturering af virksomheder, der opererer inden for skibsreparationssektoren, betragtes som forenelig med det indre marked under forudsætning af, at den er forenelig med artikel 5 i forordningen om skibsbygning, hvori der både henvises til rammebestemmelserne for omstrukturering og opstilles særlige betingelser for skibsbygningssektoren.

(46)

Kommissionen har derfor undersøgt, hvorvidt kriterierne i rammebestemmelserne om omstrukturering er opfyldt.

(47)

I henhold til rammebestemmelserne for omstrukturering skal den pågældende virksomhed for at kunne modtage omstruktureringsstøtte kunne betragtes som en kriseramt virksomhed i henhold til disse rammebestemmelser. Selv om der ikke findes nogen definition på fællesskabsplan, mener Kommissionen, at en virksomhed er kriseramt, når den ikke — med egne finansielle midler eller med de midler, som virksomhedens ejere/aktionærer og kreditorer er villige til at skyde ind i virksomheden — er i stand til at bremse de tab, som med rimelig stor sikkerhed vil kvæle virksomheden på kort eller mellemlang sigt, medmindre de offentlige myndigheder griber ind (punkt 4 i rammebestemmelserne for omstrukturering). Virksomhedens problemer kommer f.eks. til udtryk ved et voksende underskud, faldende omsætning, voksende lagerbeholdninger, overskudskapacitet, faldende selvfinansiering, stigende gældsætning, stigende finansieringsudgifter og faldende eller helt forsvunden nettoformue.

(48)

Det hedder imidlertid i punkt 7 i rammebestemmelserne for omstrukturering, at der ikke ydes omstruktureringsstøtte til en nystiftet virksomhed, selv om virksomhedens finansielle stilling er vanskelig. Dette gælder også, når den nye virksomhed er opstået ved likvidation af en tidligere virksomhed eller ved erhvervelse af dens aktiver.

(49)

Udelukkelsen af nystiftede virksomheder fra retten til at modtage omstruktureringsstøtte er begrundet med princippet om, at stiftelsen af en virksomhed skal være resultatet af en beslutning, der er baseret på markedssituationen. Et selskab bør således kun stiftes, hvis det har mulighed for at udøve sine aktiviteter på det pågældende marked, med andre ord, hvis det er kapitaliseret og levedygtigt som udgangspunkt.

(50)

Et nyt selskab kan ikke modtage omstruktureringsstøtte, da det, selv om det naturligvis kan støde på startvanskeligheder, ikke vil møde de problemer, som beskrives i rammebestemmelserne for omstrukturering. Disse vanskeligheder beskrives i betragtning 47 og hænger sammen med selskabets historie, idet de er opstået som følge af driften. Et nyt selskab kan i sagens natur ikke støde på denne form for vanskeligheder.

(51)

Et nyt selskab kan derimod blive udsat for tab i forbindelse med starten, idet det skal finansiere investeringer og driftsudgifter, som i første omgang ikke kan dækkes gennem indtægterne fra selskabets aktiviteter. Disse udgifter er imidlertid knyttet til starten og ikke til omstruktureringen af en virksomhed. De kan derfor ikke finansieres af omstruktureringsstøtte, uden at det går ud over dennes særlige målsætning og begrænsede rækkevidde.

(52)

Denne begrænsning af anvendelsesområdet for rammebestemmelserne for omstrukturering gælder for nye virksomheder, der er opstået ved likvidation af en tidligere virksomhed eller overtagelse af dennes aktiver. I en sådan situation overtager det nye selskab i princippet ikke forgængernes gæld, hvilket betyder, at det ikke står over for de problemer, der beskrives i rammebestemmelserne for omstrukturering.

(53)

I beslutningen om at indlede proceduren rejste Kommissionen spørgsmålet om, hvorvidt SORENI var et nyt selskab.

(54)

I den forbindelse bemærker Kommissionen, hvilket Frankrig indrømmer, at SORENI udgør en ny juridisk enhed, der en selvstændig juridisk person i forhold til de tre datterselskaber. Frankrig fastholder imidlertid, at selv om SORENI er en separat juridisk enhed i forhold til forgængerne, varetager selskabet den økonomiske videreførelse af de tre datterselskaber, idet de tre datterselskabers aktivitet, aktiver og forretning, navnlig de lovbestemte forpligtelser vedrørende social sikring, er overdraget til SORENI, som derfor ikke kan betragtes som en ny virksomhed. Frankrig anfører ligeledes, at selv hvis SORENI skulle betragtes som et nyt selskab, er det alligevel en kriseramt virksomhed, idet det udfører den samme type aktivitet som de tre datterselskaber og er forpligtet af de økonomiske forpligtelser, der udspringer af lovgivningen på socialsikringsområdet.

(55)

Kommissionen deler ikke Frankrigs synspunkt om, at SORENI varetager den økonomiske videreførelse af de tre datterselskaber. Det skal bemærkes, at selv om SORENI har overtaget de tre datterselskabers aktiviteter, aktiver og forretning samt deres medarbejdere og visse forpligtelser i henhold til lovgivningen om social sikring (førtidspensionering af arbejdstagere, der har været udsat for asbest), markerede overtagelsen en skillelinje mellem den tidligere og den nye aktivitet. Dette bevidnes af, at de tre datterselskabers kreditorer blev betalt med provenuet fra salget og ikke har nogen fordringer på SORENI i dennes egenskab af køber af aktiverne.

(56)

Med hensyn til Frankrigs argument om, at arbejdskontrakterne, som SORENI har overtaget, og de dertil hørende sociale bidrag (førtidspensionering af arbejdstagere, der har været udsat for asbest) udgør forpligtelser, der gør det muligt at sidestille SORENI med de tre datterselskaber, finder Kommissionen, at de sociale bidrag blot er en simpel juridisk følge af den franske social- og arbejdsmarkedslovgivning (som på dette punkt er sammenlignelig med mange andre landes), som både var kendt af investor og kvantificerbar. Dermed skulle man have taget højde for alle udgifter i forbindelse med de erhvervede aktiver ved fastsættelsen af købsprisen.

(57)

Med hensyn til Frankrigs argument om, at selv om SORENI blev betragtet som et nyt selskab, var det alligevel en kriseramt virksomhed, bemærker Kommissionen, at SORENI ikke udviser tegn på at være en kriseramt virksomhed i henhold til rammebestemmelserne for omstrukturering som beskrevet i betragtning 47. Virksomheden står blot over for de sædvanlige etableringsudgifter og de normale tab i forbindelse med virksomhedsstart, som skyldes, at investeringsprojektet befinder sig i sin første fase.

(58)

Det er uundgåeligt med udgifter til iværksættelse af en ny kommerciel aktivitet, og disse er uden sammenhæng med selskabets historie. SORENI skulle have afholdt den samme type af udgifter, hvis aktionærerne havde besluttet at stifte et selskab, der var helt uafhængigt af de tidligere skibsreparationsaktiviteter, en situation, der uvægerligt ville have medført startudgifter, navnlig til køb af maskiner, ansættelse og uddannelse af medarbejdere osv.

(59)

I den forbindelse finder Kommissionen, at udgifterne til førtidspensionering af arbejdstagere, der har været udsat for asbest, som er de eneste økonomiske forpligtelser, SORENI har overtaget efter de tre datterselskaber, ikke bevirker, at SORENI bliver til en kriseramt virksomhed i henhold til rammebestemmelserne for omstrukturering.

(60)

Endelig repræsenterer medarbejderne, som SORENI har overtaget, en viden, som ifølge Frankrig udgør forudsætningen for, at SORENI's forretningsplan kan blive levedygtig. Disse medarbejdere kan således betragtes som en del af de aktiver, SORENI har overtaget, og ikke som en økonomisk byrde. Overtagelsen bør faktisk lette SORENI's indtræden på markedet, idet selskabet derved fritages for yderligere udgifter til ansættelse og uddannelse af nye medarbejdere.

(61)

Sammenfattende bemærker Kommissionen, at SORENI ikke har overtaget økonomiske forpligtelser, der udgør en fortsættelse af de tidligere skibsreparationsaktiviteter, fra de tre datterselskaber. SORENI er et nystiftet selskab, som desuden ikke er kriseramt i henhold til rammebestemmelserne for omstrukturering.

(62)

I henhold til den praksis, som Kommissionen har fulgt siden rammebestemmelserne for omstrukturering trådte i kraft i 1999, betragtes en virksomhed som »ny« i de to første år efter stiftelsen. Kommissionen bemærker, at SORENI blev stiftet som et nyt selskab den 1. november 2001. Det kan derfor ikke modtage omstruktureringsstøtte i en periode på to år regnet fra stiftelsesdatoen, det vil sige frem til den 1. november 2003. Da den juridisk bindende beslutning om at tildele SORENI støtte blev truffet den 29. november 2001, er denne betingelse opfyldt.

(63)

Kommissionen konkluderer heraf, at SORENI ikke kan modtage omstruktureringsstøtte.

(64)

I de følgende punkter undersøger Kommissionen, om oplysningerne fra fransk side har kunnet fjerne den øvrige tvivl, som kom til udtryk i beslutningen om at indlede proceduren vedrørende støttens forenelighed med de gældende bestemmelser for omstruktureringsstøtte.

(65)

Ifølge rammebestemmelserne for omstrukturering skal tildelingen af støtte være betinget af, at der iværksættes en omstruktureringsplan, der inden for en rimelig tidshorisont kan genoprette virksomhedens levedygtighed på langt sigt, på grundlag af en realistisk vurdering vedrørende de fremtidige driftsbetingelser, således at virksomheden kan klare sig selv. Dette mål skal hovedsagelig nås gennem interne foranstaltninger såsom afslutning af aktiviteter, der ville medføre et strukturelt underskud også efter omstruktureringen.

(66)

Kommissionens tvivl på dette punkt skyldtes, at den udenlandske investor havde afvist at overtage de pågældende skibsreparationsaktiviteter, og navnlig de utilstrækkelige oplysninger vedrørende markedsundersøgelser og skøn over omsætning og udgifter for de af SORENI's aktivitetsår, som dækkes af forretningsplanen.

(67)

Frankrig har forklaret, at den udenlandske investor trak sit tilbud tilbage på grund af vanskeligheder, der var uden sammenhæng med omstruktureringsplanen, men derimod økonomiske problemer, som investoren selv stod over for.

(68)

Frankrig har navnlig tilsendt Kommissionen detaljerede skønsmæssige oplysninger om betingelserne for startperioden, navnlig omsætning og udgifter for den afgørende periode.

(69)

Disse oplysninger har fjernet Kommissionens tvivl med hensyn til forretningsplanens levedygtighed.

(70)

Ifølge rammebestemmelserne for omstrukturering skal støttebeløbet og støtteintensiteten begrænses til det strengt nødvendige minimum for at gøre omstruktureringen mulig i henhold til virksomhedens økonomiske muligheder. Støttemodtagerne skal yde et betydeligt bidrag til omstruktureringsplanen af egne midler eller ved finansiering udefra på markedsvilkår.

(71)

Ifølge Frankrig er omstruktureringsudgifterne på 6 495 164 EUR. Dette beløb kan deles op i tre: Første del er et beløb på […] EUR, der er afsat til investeringer og istandsættelse samt omlægning af salgsfunktionen og produktionen; anden del er et beløb på […] EUR, der skal dække lønudgifterne i de tre første måneder af SORENI's drift, og den tredje del, som vedrører førtidspensionering af arbejdstagere, der har været udsat for asbest, svare til […] EUR.

(72)

Kommissionen mener ikke, at lønudgifterne til de tre første måneder af SORENI's aktiviteter og udgifterne til erstatning til arbejdstagere, der har været udsat for asbest, som var forpligtet inden overtagelsen, kan betragtes som omstruktureringsudgifter. Der er tale om driftsudgifter, som selskabet skal finansiere med egne midler.

(73)

Derfor betragter Kommissionen kun udgifterne til selve omstruktureringsplanen som omstruktureringsudgifter, svarende til 3 900 000 EUR.

(74)

SORENI har fået tildelt 4 570 000 EUR fra forskellige offentlige kilder.

(75)

Kommissionen finder ikke, at proportionalitetskriteriet er opfyldt, idet støttebeløbet er højere end de udgifter, der er berettigede til omstruktureringsstøtte. Selv om SORENI kunne modtage omstruktureringsstøtte, ville den pågældende støtte derfor ikke være forenelig med rammebestemmelserne for omstrukturering.

(76)

I beslutningen om at indlede proceduren har Kommissionen undersøgt foranstaltningerne i henhold til rammebestemmelserne for omstrukturering, som blev vedtaget i 1999. Frankrig anfægter ikke denne fremgangsmåde i sin reaktion på beslutningen. Det skal bemærkes, at der i artikel 5 i forordningen om skibsbygning henvises til Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (12) fra 1994 (i det følgende benævnt »rammebestemmelserne for omstrukturering fra 1994«), som i 1999 blev erstattet af rammebestemmelserne for omstrukturering. Kommissionen konkluderer imidlertid, at selv om man anvendte rammebestemmelserne fra 1994, ville ovenstående ræsonnement ikke være anderledes. For det første kan et nyt selskab i sagens natur ikke være en kriseramt virksomhed. Selv om rammebestemmelserne om omstrukturering fra 1994 er mindre eksplicitte, navnlig i deres definition af en kriseramt virksomhed, er de klart beregnet på redning og omstrukturering af eksisterende og ikke af nystiftede virksomheder. For det andet fandtes kriteriet om begrænsning af støtten til det strengt nødvendige minimum allerede i rammebestemmelserne for omstrukturering fra 1994 (13), og det er ikke opfyldt i den foreliggende sag.

(77)

Støtten er dermed ikke forenelig med rammebestemmelserne for omstrukturering fra 1994.

(78)

I beslutningen om at indlede proceduren nævner Kommissionen muligheden for, at de pågældende foranstaltninger kan betragtes som regional investeringsstøtte.

(79)

Betingelserne for den regionale investeringsstøttes forenelighed med fællesmarkedet omtales i artikel 7 i forordningen om skibsbygning. Foranstaltningerne skal for det første vedrøre en region i henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, litra a) eller litra c). For det andet må støtteintensiteten ikke overstige det loft, der fastsættes i den omtalte forordning. For det tredje skal der være tale om foranstaltninger, der har til formål at støtte investeringer til istandsættelse eller modernisering af værfter med henblik på at højne produktiviteten på de eksisterende anlæg. For det fjerde må støtten ikke være knyttet til en økonomisk omstrukturering af værftet. For det femte skal støtten være begrænset til dækning af støtteberettigede udgifter i henhold til Fællesskabets retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte (14).

(80)

Regionen Le Havre er et område, der er berettiget til støtte i henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, litra c). I overensstemmelse med forordningen om skibsbygning og i henhold til kortet for regionalstøtte, som er godkendt af Kommissionen, må støtteintensiteten for denne region ikke overstige 12,5 % netto (15).

(81)

I henhold til punkt 4.5 i Fællesskabets retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte udtrykkes de støtteberettigede udgifter som en ensartet gruppe af udgifter svarende til følgende investeringsposter: jord, bygninger og udstyr. I henhold til punkt 4.6 i ovennævnte retningslinjer kan støtteberettigede udgifter ligeledes omfatte visse kategorier af immaterielle investeringer.

(82)

De samlede udgifter, som SORENI har fremlagt som omstruktureringsudgifter, fremgår af tabel 1. Efter at have gennemgået disse udgifter for at undersøge, om de er berettiget til regional investeringsstøtte, er Kommissionen nået til den konklusion, at kun udgifterne i tabel 4 opfylder kriterierne i betragtning 81.

TABEL 4

Udgifter, der er berettiget til regional investeringsstøtte

(83)

Kommissionen indrømmer, at disse investeringer bidrager til at nå målene i SORENI's forretningsplan som beskrevet i betragtning 14 og dermed til istandsættelsen og moderniseringen af værkstedet med henblik på at højne produktiviteten. Disse investeringer svarer desuden til den ensartede gruppe af udgifter: investeringer i bygninger (punkt 1 og 2 i tabel 4) og investeringer i udstyr (punkt 3 til 8 i tabel 4). Punkt 9 og 10 i tabel 4 udgør immaterielle investeringer (indkøb af patenter og software).

(84)

Kommissionen bemærker, at de øvrige udgifter i tabel 1 ikke er berettigede til regional investeringsstøtte, idet der blot er tale om driftsudgifter eller uddannelsesudgifter. Hvad angår posten Organisation og overgang til edb ([…] EUR; se tabel 1), kan Kommissionen ud fra de oplysninger, den har modtaget fra fransk side, ikke konkludere, at der er tale om udgifter, der opfylder kriterierne for berettigelse til regional investeringsstøtte.

(85)

Dermed beløber de samlede udgifter, der er berettiget til regional investeringsstøtte, sig til 1 550 000 EUR (1 412 560 EUR i nutidsværdi, basisår 2001, diskonteringssats 6,33 %).

(86)

Den maksimale tilladte støtteintensitet er på 12,5 % netto (hvilket i den foreliggende sag svarer til 18,9 % brutto (16)). Den tilladte støtte udgør således 266 691 EUR.

(87)

Kommissionen når frem til den konklusion, at en del af støtten til SORENI kan godkendes som regional investeringsstøtte med et beløb på 266 691 EUR.

(88)

Kommissionen har bemærket, at nogle af de udgifter, som SORENI anfører i sin forretningsplan, vedrører uddannelse. Støtten er ydet efter, at Kommissionens forordning (EF) nr. 68/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på uddannelsesstøtte (17) (i det følgende benævnt »forordningen om uddannelsesstøtte«) trådte i kraft.

(89)

Forordningen om uddannelsesstøtte blev vedtaget af Kommissionen, som var bemyndiget hertil ved Rådets forordning (EF) nr. 994/98 af 7. maj 1998 om anvendelse af artikel 92 og 93 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab på visse former for horisontal statsstøtte (18). Da forordningen om uddannelsesstøtte er en efterfølgende lov, ændrer den forordningen om skibsbygning, hvori der ikke gives mulighed for at yde uddannelsesstøtte til skibsbygning. I artikel 1 i forordningen om uddannelsesstøtte hedder det, at forordningen finder anvendelse på uddannelsesstøtte inden for alle sektorer, hvilket betyder, at den også finder anvendelse på skibsbygningssektoren.

(90)

I forordningen om uddannelsesstøtte hedder det, at individuel støtte er forenelig med fællesmarkedet, hvis støtten opfylder alle forordningens betingelser, det vil sige, hvis den maksimale støtteintensitet ikke overskrides, og hvis støtten vedrører støtteberettigede udgifter i henhold forordningens artikel 4, stk. 7.

(91)

De udgifter til uddannelse, der er berettiget til uddannelsesstøtte, opregnes i tabel 5 og beløber sig 700 000 EUR. De opfylder betingelserne i artikel 4, stk. 7, i forordningen om uddannelsesstøtte.

TABEL 5

Udgifter, der er berettiget til uddannelsesstøtte

(92)

I overensstemmelse med artikel 4 i forordningen om uddannelsesstøtte må støtteintensiteten for små og mellemstore virksomheder i regioner, der er berettiget til regionalstøtte i henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), ikke overstige 40 % for »særlig uddannelse«. I den foreliggende sag har de franske myndigheder ikke præciseret, hvilken del af uddannelsen der kan betragtes som »generel« i henhold til artikel 2, litra e), i forordningen om uddannelsesstøtte.

(93)

Dermed er den samlede uddannelsesstøtte på 280 000 EUR.

(94)

Kommissionen når frem til den konklusion, at støtten til SORENI kan godkendes som uddannelsesstøtte med et beløb på 280 000 EUR.

(95)

Frankrig har bedt Kommissionen undersøge de økonomiske foranstaltningers forenelighed med fællesmarkedet direkte på grundlag af traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), idet man gør gældende, at skibsreparation er en nødvendig aktivitet, for at en havn af Le Havres størrelse kan fungere korrekt.

(96)

For det første bemærker Kommissionen, at i den udstrækning at SORENI's reparationstjenesteydelser rent faktisk er væsentlige for havnens funktion, bør disse aktiviteter i princippet varetages ved hjælp af havnens egne midler, uden at det er nødvendigt at gøre brug af statsstøtte. Desuden godkender Kommissionen en del af støtten som regional investeringsstøtte og tager dermed højde for de regionale problemer, der gør sig gældende.

(97)

Desuden udgør forordningen om skibsbygning et specifikt og udtømmende regelsæt for skibsbygningssektoren, der har status af lex specialis i forhold til traktaten. Hvis støtten godkendes gennem direkte anvendelse af traktaten, tilsidesættes målsætningerne i specifikke og restriktive regler for sektoren.

(98)

Kommissionen kan derfor ikke vurdere den pågældende støtte direkte på grundlag af traktaten.

(99)

Kommissionen konkluderer, at Frankrig ulovligt har iværksat en støtteordning på 4 570 000 EUR i strid med traktatens artikel 88, stk. 3. På grundlag af vurderingen af denne støtte konkluderer Kommissionen, at støtten i form af omstruktureringsstøtte til SORENI er uforenelig med fællesmarkedet, idet den ikke opfylder betingelserne i forordningen om skibsbygning og rammebestemmelserne for omstrukturering. Kommissionen finder imidlertid, at støtten er delvis forenelig med fællesmarkedet som regional investeringsstøtte i henhold til artikel 7 i forordningen om skibsbygning og som uddannelsesstøtte i henhold til forordningen om uddannelsesstøtte. Forskellen mellem det allerede udbetalte beløb (3 520 997 EUR) og det forenelige beløb (266 691 EUR + 280 000 EUR = 546 691 EUR) skal tilbagesøges (2 974 306 EUR). Forskellen mellem det uforenelige tildelte beløb (4 023 309 EUR) og det beløb, der skal tilbagesøges (2 974 306 EUR), må ikke udbetales (1 049 003 EUR) —

a)

er et beløb på 266 691 EUR foreneligt med fællesmarkedet som regional investeringsstøtte i henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, litra e)

b)

er et beløb på 280 000 EUR foreneligt med fællesmarkedet som uddannelsesstøtte i henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, litra e)

c)

er et beløb på 4 023 309 EUR uforeneligt med fællesmarkedet, heraf 1 049 003 EUR, som endnu ikke er udbetalt, og 2 974 306 EUR, som er stillet til rådighed for SORENI.

4.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 31/61

(1)

I forordning (EF) nr. 998/2003 fastsættes der dyresundhedsmæssige betingelser for ikke-kommerciel transport af hunde, katte og fritter samt bestemmelser om kontrol i forbindelse hermed.

(2)

Nævnte forordning foreskriver, at selskabsdyr skal ledsages af et pas, hvori det attesteres, at der er foretaget en gyldig vaccination, i givet fald en revaccination, mod rabies i overensstemmelse med anbefalingerne fra det laboratorium, der har fremstillet vaccinen.

(3)

I anbefalingerne fra producenten af vaccinen er der en klar angivelse af, hvornår immunitetsperioden udløber, og inden hvilken dato revaccinationen skal foretages.

(4)

Forordning (EF) nr. 998/2003 indeholder ingen bestemmelser om den nødvendige periode for udvikling af immunitet mod rabies. Af hensyn til klarheden i fællesskabslovgivningen er det nødvendigt at fastsætte en periode, efter hvilken rabiesvaccinationen eller revaccinationen bør anses for gyldig.

(5)

De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —